Legislator Case Law & Legislation
19991XX00097 DK

Skriftlig fremsættelse (17. november 1999) - L 95

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 1999 L 95 Valid

Skriftlig fremsættelse (17. november 1999)

Indenrigsministeren (Thorkild Simonsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat. (Ophævelse af kommunal beskatning af statsinstitutioner).

(Lovforslag nr. L 95).

Lovforslagets hovedindhold er at ophæve den adgang, kommunerne ifølge lov om kommunal indkomstskat har til at opkræve kommunal indkomstskat af visse indtægter hos staten og dens institutioner, navnlig af indtægter fra udlejningsejendomme.

Lovforslaget vil indebære en årlig mindreindtægt for de enkelte kommuner. Ifølge kommunernes regnskaber for 1998 var den samlede kommunale indtægt af skatten af statsinstitutioner ca. 9,5 mio. kr.

For de statsinstitutioner, der hidtil har betalt skatten, vil der være tale om en tilsvarende besparelse ved skattens bortfald.

Kommunerne under ét vil dog blive kompenseret for provenutabet i medfør af Det Udvidede Totalbalanceprincip.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale forslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →