Skriftlig fremsættelse (27. oktober 1999) - L 50, L 51

Skriftlig fremsættelse (27. oktober 1999)

Miljø- og energiministeren (Svend Auken)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhversvirksomheder (Brancheopdeling og udvidelse af kredsen af tilskudsberettigede).

(Lovforslag nr. L 50).

Forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kudioxidafgift i visse virksomheder med er stort energiforbrug (Ændring af promskriteriet, bundfradrag og tilskud til energiafgift af rumvarme og varmt vand m.v.).

(Lovforslag nr. L 51).

Lovforslagene er en del af regeringens samlede forslag til justering af den grønne afgiftspakke for erhvervslivet. Ud over disse lovforslag består det samlede initiativ af lovforslag fra henholdsvis skatteministeren og arbejdsministeren. Pakken er blevet evalueret af et udvalg under Finansministeriet, og evalueringen blev offentliggjort februar 1999. Evalueringen viser, at afgiftssystemet sikrer en meget væsentlig miljøvirkning på en økonomisk effektiv måde, der samtidigt tager hensyn til den internationale konkurrenceevne. Dog belastes fremstillingserhvervene noget hårdere end forventet ved pakkens vedtagelse, medens handels- og serviceerhvervene omvendt belastes noget mindre end oprindeligt forudsat.

På baggrund af evalueringen agter regeringen i hovedtræk at bibeholde den generelle opbygning af det nuværende afgiftssystems struktur og reale satsniveau på energiområdet. For at forbedre pakken yderligere, øge miljøvirkningen, lette den administrative byrde og rette op på fordelingsvirkningen i forhold til det oprindeligt forventede, agter regeringen imidlertid at foretage mindre justeringer af pakken.

Justeringerne gennemføres ved mindre ændringer i det eksisterende lovgrundlag. Samlet set er ændringerne provenuneutrale, idet øgede udgifter finansieres ved en omlægning af tilbageføringen af afgiftsprovenuet til erhvervslivet. For industrien vil justeringen samlet føre til en lempelse af omkostningerne på i størrelsesordenen 200 mill. kr. om året.

Den samlede justering består af følgende elementer:Aftaleordningen (Lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug) justeres, så den administrative belastning ved aftalerne mindskes, mens den miljømæssige virkning fastholdes.

For det første åbnes der mulighed for, at virksomheder, der belastes af høje energi- og kuldioxidafgifter til rumvarme og varmt vand, også kan opnå tilskud til dækning af disse udgifter ved at indgå en aftale med Energistyrelsen. Dette er en udvidelse i forhold til den gældende lov, hvor der alene kan ydes tilskud til dækning af udgifterne til kuldioxidafgiften på tung og/eller let proces.

For det andet fjernes bundfradraget ved udbetalingen af tilskud til virksomheder, der har opnået aftale om energieffektivisering på basis af en fællesaftale, som er forhandlet mellem Energistyrelsen og en branche eller en gruppe virksomheder med et ensartet energiforbrugsmønster. Ved at indgå fællesaftaler, nedsættes de administrative omkostninger for såvel Energistyrelsen som virksomhederne.For det tredje fjernes energisynet som selvstændigt element i aftalerne. Til gengæld lægges mere vægt på energiledelse efter særlige retningslinier. Formålet med ændringen er at skabe grundlag for at nedsætte de administrative omkostninger for virksomhederne ved indgåelse af aftaler.

Lovforslaget forventes samlet set at medføre en øget udbetaling af tilskud på i alt 25 35 mio. kr. pr. år fordelt på 20-25 mio. kr. i tilskud til dækning af udgifter til rumvarme m.v. og 5 10 mio. kr. som følge af bortfaldet af bundfradraget. De administrative konsekvenser forventes afholdt inden for Energistyrelsens nuværende rammer. Lovforslaget får ingen administrative konsekvenser for amter og kommuner. Lovforslaget forventes at få positive konsekvenser for erhvervslivet.

Tilskudsordningen til energibesparelser i erhvervsvirksomheder (Lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder) foreslås ændret, så der skabes rammer for administration af en ny pulje på 175 mill. kr. årligt, der målrettes til tilskud til energieffektivisering i industrien. Den resterende del af puljen på 1,8 mia. kr., som blev afsat i forbindelse med vedtagelsen af den grønne afgiftspakke i 1995, vil fortsat kunne søges af hele erhvervslivet.

De vigtigste ændringer i forhold til den nuværende lov er følgende

For det første vil der for at målrette den nye pulje mod industrien skulle skelnes mellem industrien og den øvrige del af erhvervslivet.

For det andet åbnes der med lovforslaget op for, at elforsyningsvirksomheder, der opererer på markedsvilkår, kan indgå i industrielle kraftvarmeprojekter med tilskud.

For det tredje indsættes der en bemyndigelse til ministeren om at fastsætte maksimumsgrænser for udbetaling af tilskud.

Tilskudsordningen til renere produkter udvides med 60 mill. kr. om året, som administreres indenfor det eksisterende lovgrundlag for ordningen. Merbevillingen gives fortrinsvis til industrien.

Med ændringer i en række energiafgiftslove (lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter mv. og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.) vil der blive foretaget en opdatering af proceslisten over energitunge processer. Der bliver endvidere justeret på afgrænsningen mellem rumvarme og procesenergi. Samlet forventes disse ændringer at føre til mindreindtægter i størrelsesordenen ca. 23 mill. kr. årligt.

ATP-loven (Lov om arbejdsmarkedets tillægspension) ændres, således at arbejdsgivernes refusion nedsættes svarende til 270 mill. kr. om året. Denne ændring finansierer de øgede tilskudsmidler til industrien samt justeringerne i øvrigt. Ændringen vil især belaste handels- og serviceerhverv med mange beskæftigede. Men samlet vil tilbageføringen til disse erhverv fortsat overstige de pålagte merafgifter i den grønne afgiftspakke.

Samlet vil justeringen føre til, at den grønne afgiftspakke bliver et endnu mere effektivt miljøinstrument, som bidrager væsentligt til opfyldelsen af klimamålene såvel nationalt som internationalt. I henhold til Kyoto-protokollen skal industrilandene i år 2005 have gjort bevislige fremskridt i retning mod at opfylde deres reduktionsforpligtelser for perioden 2008-2012. Regeringen agter derfor senest i år 2005 at tage afgiftssystemet op til fornyet overvejelse.

Fordelingsvirkningen vil med justeringen være bedre i overensstemmelse med det, der blev forudsat ved pakkens vedtagelse, idet der med justeringen bliver foretaget en omfordeling til fordel for industrien på i størrelsesordenen 200 mill. kr. om året, ligesom visse virksomheder, som er særligt belastede af rumvarmeafgift, får lempet afgiftsbetalingen.

Pakken skal notificeres til Europa-Kommissionen i medfør af EF-traktatens statsstøtteregler.

Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, anbefales forslaget til Folketingets velvillige behandling.