Skriftlig fremsættelse (27. oktober 1999) - L 63

Skriftlig fremsættelse (27. oktober 1999)

Erhvervsministeren (Pia Gjellerup)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om visse betalingsmidler

(Lovforslag nr. L 63).

Lovforslaget er resultatet af det udvalgsarbejde, der har været med en revision af betalingskortloven. Betalingskortloven har været gældende siden 1984. Erfaringerne med betalingskortloven har generelt været gode, og det er derfor også regeringens opfattelse, at der fortsat skal være en regulering på området for betalingsmidler. De erfaringer, der er indhentet gennem årene, den øgede globalisering, den teknologiske udvikling samt borgernes øgede kendskab til og brug af nye betalingsformer og informationsteknologi tilsiger dog en modernisering og forenkling af loven.

Hovedformålet med lovforslaget er

at skabe rammerne for, at brugerne kan anvende betalingsmidler på en sikker og velfungerende måde,

at sikre, at det offentlige kan gribe ind, hvis sikkerheden i forhold til brugeren af et betalingsmiddel ikke er god nok, og

at sikre, at de standardvilkår, som betalingssystemerne anvender og som ikke er genstand for individuel forhandling på de væsentligste områder tager behørigt hensyn til aftaleparternes og samfundets interesser.

Hensigten med lovforslaget er at give både udstederne, betalingsmodtagerne (forretningerne) og brugerne et stærkt incitament til at gøre betalingssystemerne så velfungerende og sikre, at risikoen for driftsforstyrrelser og misbrug bliver mindst mulig. Dette sker især ved

at der i lovforslaget er regler, der beskytter brugerne i tilfælde af at betalingsmidler bruges af uvedkommende, og regulerer risikoen for tab i forbindelse med fejl i betalingssystemer,

lovforslagets krav om, at udstederen informerer brugerne om en hensigtsmæssig og sikker anvendelse af betalingsmidlet,

at betalingsmodtagerne og brugerne har ret til at opsige en aftale om brug af et betalingsmiddel eller betalingssystem og

Forbrugerombudsmandens tilsynsvirksomhed.

Forslaget omfatter betalingsmidler som fx betalingskort, homebankingsystemer, systemer til betaling over Internettet mv. Også forudbetalte betalingsmidler og elektroniske penge er omfattet. Forudbetalte betalingsmidler som fx trafikkort, telefonkort og Danmønt er allerede omfattet af den gældende betalingskortlov, og regeringen finder ingen grund til at indsnævre den reviderede lovs anvendelsesområde.

Lovforslaget indebærer en forenkling af den eksisterende betalingskortlov.

I lovforslaget er der lagt vægt på, at der sker en afvejning mellem den teknologiske udvikling, erhvervs- og samfundsinteresser samt behovet for forbrugerbeskyttelse. Forslaget fokuserer på de regler, som er vigtige for forbrugerne og for deres beskyttelse ved brug af betalingsmidler. Samtidig imødekommer forslaget virksomhederne på de områder, hvor hensynet til virksomhedens produktudvikling og konkurrenceevne vejer tungest.

Lovforslaget indebærer,

at udstedere af betalingsmidler ikke længere skal give forbrugeren en begrundelse for et afslag på en anmodning om at få et betalingsmiddel,

at betalingsmodtagerne (forretningerne) ikke længere er forpligtet til at tage imod kontant betaling inden for normal forretningstid, og

at der ikke længere er noget forbud mod at kombinere et betalingsmiddel med rabatordninger og andre funktioner eller ydelser.

Virksomhedernes indbyrdes konkurrence om kunderne og virksomhedernes ønske om tilfredse kunder betyder, at virksomhederne i vidt omfang af egen drift vil imødekomme forbrugernes ønsker på disse områder. Samtidig vil virksomhederne fortsat være underkastet lovens generalklausul og markedsføringslovens krav om overholdelse af god markedsføringsskik, hvorfor der fortsat vil være mulighed for at gribe ind i tilfælde, hvor virksomhederne handler utilbørligt.

Også lovforslagets anmeldelsesregler indbærer en administrativ lettelse for virksomhederne. Der skal fortsat ske anmeldelse af betalingssystemer til Forbrugerombudsmanden, men der skal ikke længere laves en særlig beskrivelse af betalingssystemet.

Lovforslagets registerregler er mere præcise i deres regulering end reglerne i betalingskortloven. Sådanne regler er nødvendige for at sikre, at der ikke laves personprofiler af brugerne på baggrund af registreringer om, hvor eller til hvad brugeren har anvendt sit betalingsmiddel. Sådanne personprofiler vil kunne anvendes til markedsføring eller videregives til andre erhvervsdrivende, og det er ikke ønskeligt, at brugernes adfærd og præferencer kan kortlægges af de erhvervsdrivende, når brugerne betaler med et betalingsmiddel.

Som noget nyt indeholder lovforslaget en ret for brugeren til at få refunderet en eventuel restværdi på et forudbetalt betalingsmiddel, når betalingsmidlets gyldighedsperiode er udløbet. Det forudsættes dog, at brugeren fremsætter sit krav senest 1 år efter periodens udløb. Som kompensation for de administrative byrder, som denne ret medfører for udstederen af betalingsmidlet, giver lovforslaget mulighed for at opkræve et vist gebyr for refusionen.

En sådan regel har vist sig nødvendig, da det ikke har været muligt med markedsføringsloven og betalingskortlovens generalklausul at sikre brugernes ret til refusion.

Lovforslaget beskytter ligesom den eksisterende betalingskortlov foruden forbrugerne også i visse situationer de betalingsmodtagere, som modtager betalinger med betalingsmidler omfattet af forslaget. Forretningerne er således beskyttet mod urimelig adfærd fra udsteders side, ligesom forretningerne som hovedregel er sikret en mulighed for til enhver tid at kunne opsige en aftale med udsteder om tilslutning til et betalingssystem. Ligeledes opretholdes de gældende regler, som begrænser udstedernes mulighed for at opkræve gebyrer af betalingsmodtagere, når en bruger anvender sit betalingsmiddel hos betalingsmodtageren. Disse regler blev vedtaget af Folketinget i april i år. Derimod er betalingsmodtagerne ikke længere omfattet af lovens frivillighedsprincip, idet der ikke er behov for at opretholde et generelt frivillighedsprincip mellem forskellige erhvervsdrivende. De generelle regler, herunder aftaleloven og konkurrenceloven, samt de nævnte særregler, som efter lovforslaget stadig vil beskytte betalingsmodtagerne, skønnes således at give betalingsmodtagerne den fornødne retsstilling over for udstederne af betalingsmidlerne.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.