Skriftlig fremsættelse (27. oktober 1999) - L 66

Skriftlig fremsættelse (27. oktober 1999)

Erhvervsministeren (Pia Gjellerup)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder. (Beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, undtagelse fra aktindsigt m.m.).

(Lovforslag nr. L 66).

Lovforslagets primære formål er at skabe klare rammer for muligheden for patentering af bioteknologiske opfindelser, herunder en præcisering af hvad der kan betragtes som opfindelser, og hvad der alene er opdagelser, der ikke kan patenteres. Udviklingen indenfor bioteknologi rummer et betydeligt potentiale for sygdomsbehandling og for miljøet, og denne teknologi kan især fremme udviklingen af vigtig medicin og mindre forurenende og mere økonomiske jorddyrkningsmetoder. Samtidig er det vigtigt, at der udfra etiske betragtninger sættes grænser for, hvad der kan patenteres på det bioteknologiske område. Med lovforslaget implementeres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser.

Derudover ønskes der med lovforslaget skabt klarhed om, at Patent- og Varemærkestyrelsens erhvervsservice, der ydes på almindelige konkurrencevilkår, kan undtages fra aktindsigt. Herved tilgodeses et ønske fra de kunder, der benytter Patent- og Varemærkestyrelsens erhvervsservice, og det sikres, at Patent- og Varemærkestyrelsen ikke fravælges til udførelse af erhvervsserviceopgaver på grund af spørgsmålet om aktindsigt. Patent- og Varemærkestyrelsens erhvervsservice, som ydes mod betaling inden for rettighedsområderne patent, varemærke, brugsmodel og mønster, vedrører forhold, som ofte har væsentlig økonomisk værdi og strategisk betydning for den enkelte virksomheds fremtidige indtjening og udvikling. Selv om en række oplysninger i servicesagen efter en konkret vurdering kan undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser om økonomiske forhold, vil konkurrenter med indgående kendskab til markedet gennem aktindsigt kunne få væsentlige signaler om virksomhedens påtænkte tiltag. I mange tilfælde kan kendskabet til selve eksistensen af serviceopgaven være meget afslørende.

Lovforslaget medfører fortrinsvis ændringer i patentloven. De bestemmelser, der relaterer sig til ændringer i lov om plantenyheder er koordineret med Fødevareministeriet. Bestemmelserne om at undtage Patent- og Varemærkestyrelsens erhvervsservice fra aktindsigt medfører ændringer i henholdsvis patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v. og lov om mønstre.

Lovforslaget præciserer principperne for patenterbarhed af biologisk materiale og har navnlig til formål at fastlægge forskellen mellem opfindelser og opdagelser, det vil sige patenterbare og ikke patenterbare opfindelser i forbindelse med patentering af visse dele af det menneskelige legeme og af planter og dyr.

Lovforslaget indeholder således bestemmelser vedrørende forbud mod patent på det menneskelige legeme på alle stadier, det vil sige ikke blot mennesker, men også befrugtede æg og fostre er undtaget fra patentering. Fremgangsmåder til kloning af mennesker og anvendelse af menneskelige fostre til industrielle eller kommercielle formål er ligeledes undtaget fra patentering. Patentloven fortolkes allerede i dag på denne måde. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at optage en udtrykkelig bestemmelse i patentloven om forbud mod patent på mennesker.

Patent på dyr er ikke direkte udelukket i patentloven, men i henhold til praksis har det ikke hidtil været muligt at opnå patent på dyr i Danmark. Med lovforslaget skabes der mulighed for at opnå patent på dyr. Denne adgang er dog i lovforslaget begrænset væsentligt, idet det ikke er tilladt at patentere dyr, der påføres lidelser, med mindre der herved kan opnås en betydelig medicinsk nytteværdi for mennesker eller dyr.

Ifølge lovforslaget kan landmanden anvende sit høstudbytte fra en patenteret plante til reproduktion eller formering på egen bedrift (farmers privilege). Der er i lovforslaget tilsvarende regler om farmers privilege på dyreområdet. Disse regler findes ikke i dag i patentlovgivningen. Desuden indfører lovforslaget mulighed for, at indehaveren af en patenteret plante kan anvende en plantesort, der er beskyttet i medfør af lov om plantenyheder, såfremt plantesorten er nødvendig for udnyttelsen af patentet. På tilsvarende vis skal indehaveren af en beskyttet plantesort kunne anvende en patenteret plante. Dette kræver en ændring i både patentloven og lov om plantenyheder.

Forslaget om at undtage Patent- og Varemærkestyrelsens erhvervsservice fra aktindsigt omfatter servicesager vedrørende patenter, varemærker, brugsmodeller og mønstre.

Lovforslaget indeholder desuden en ændring som følge af ændringen i Den Europæiske Patentkonvention om tidspunktet for betaling af visse afgifter i forbindelse med patenter. Derudover indeholder lovforslaget mindre redaktionelle ændringer.

Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.