Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999) - L 42

Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999)

Skatteministeren (Ole Stavad)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. (Forlængelse af den midlertidige lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme og justering af reglerne for afgift af affaldsvarme).

(Lovforslag nr. L 42).

Dette lovforslag indeholder to elementer. Det foreslås for det første, at den midlertidige lempelse af reglerne for beregning af naturgasafgiften for gasbaseret decentral kraftvarme forlænges uændret indtil videre. Lempelsen udløber efter gældende regler 31. december 1999.

Den midlertidige lempelse hænger sammen med forhøjelsen af afgiften på naturgas, der blev vedtaget i sommeren 1997 og sat i kraft 1. september 1998 efter EU-Kommissionens godkendelse.

Det var hensigten, at forhøjelsen af afgifterne på naturgas ikke skulle have virkning for forbrugerne, men at den højere afgift på gas alene skulle reducere gassselskabernes ekstraordinært store dækningsbidrag ved salg af gas.

Det ekstraordinært store dækningsbidrag den såkaldte »skyggeafgift« fremkom ved, at gas tidligere var fritaget for eller belagt med lav afgift. Dette var ikke kommet forbrugerne til gode, fordi gasselskaberne kunne sælge gassen til en pris som om der var afgift på uden, at man mistede konkurrenceevne i forhold til afgiftsbelagt olie mv. Forbrugerne oplevede derfor ingen prisforskel mellem gas og olie. I modsætning til en egentlig afgift tilfalder »skyggeafgiften« imidlertid ikke statskassen men gasselskaberne.

Der viste sig imidlertid behov for en særlig lempelse, fordi der kan være forskel i den måde, gasmængderne bliver fordelt mellem eltarif og varmetarif i kontrakterne mellem kraftvarmeværkerne og gassælgerne, og den måde gassen i afgiftsmæssig henseende fordeles mellem afgiftsfri gas til elfremstilling og afgiftspligtig gas til varmefremstilling.

Hvis lempelsen ikke var blevet gennemført, ville ændringerne i gasafgiftssatsen kunne have ført til, at varmepriserne var steget, hvilket som nævnt ikke var hensigten med afgiftsforhøjelsen, der alene sigtede på at reducere »skyggeafgiften«.

Lempelsen er teknisk set ikke optimal og vil ikke nødvendigvis passe ind i et mere sammenhængende afgiftssystem på kraftvarmeområdet. Regeringen arbejder fortsat på at fremsætte forslag om et sådant system, og lempelsen vil blive ophævet, når dette indføres.

Lempelsen består i, at kraftvarmeværkerne til en vis grænse kan vælge at betale afgift af den gasmængde, der efter gaskontrakterne går til varmefremstilling. For et gennemsnitligt gasbaseret kraftvarmeværk medfører lempelsen, at afgiften nedsættes med ca. 250 kr. inkl. moms for en varmekunde i et typisk parcelhus.

Det foreslås for det andet, at reglerne for afgiften af affaldsvarme ændres, så det bliver muligt at opnå godtgørelse for afgiften af affaldsvarme, når modtagere af affaldsvarme anvender varmen til fremstillingen af afgiftspligtig elektricitet. Hidtil har der alene været fritagelse fra affaldsvarmeafgiften såfremt elektricitet og affaldsvarme blev fremstillet på samme værk. Denne forskelsbehandling har ikke været tilsigtet. Det foreslås, at de ændrede regler for afgiften af affaldsvarme får virkning tilbage fra 1. januar 1999, hvor denne afgift trådte i kraft.

Det samlede forslag har ingen væsentlige samlede virkninger for provenu, miljø og administration, da der er tale om hhv. en forsættelse af de gældende regler for naturgas og opretning af en utilsigtet effekt af de gældende regler for affaldsvarme.

I det jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslaget, skal jeg anbefale det til Tingets velvillige behandling.