Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999) - L 34

Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999)

By- og boligministeren (Jytte Andersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Ustøttede private andelsboliger, forlængelse med samtidig aftrapning af særstøtte til visse ungdomsboliger, ophævelse af kvote for servicearealer)

(Lovforslag nr. L 34).

Lovforslaget indeholder et forslag om at indføre en ny type andelsbolig. Som led i bypolitikken får kommunerne derfor mulighed for at yde en delvis garanti for realkreditlån til opførelse af andelsboliger. Der skabes således med lovforslaget en endnu bredere vifte af boligtyper end den eksisterende, så der i endnu højere grad end i dag bliver mulighed for at blande boligformerne i de enkelte by- og boligområder. Samtidig forbedres mulighederne for at imødekomme den stærke interesse især blandt den ældre del af befolkningen - for andelsboligformen. Der ændres ikke ved den eksisterende støttede private andelsboligtype.

Der foreslås endvidere en forlængelse med samtidig aftrapning af de særlige midlertidige støtteordninger efter lovens § 99 til visse ungdomsboliger og enkeltværelser. De nuværende ordninger udløber med udgangen af studieåret 1999-2000. I alt godt 16.000 ungdomsboliger fordelt på 97 institutioner/afdelinger er i dag omfattet af de midlertidige støtteordninger. En fuld aftrapning af støtten efter § 99 vil gennemsnitligt kun betyde mindre huslejestigninger, og slutlejen vil gennemsnitligt ligge under eller på stort set samme niveau som i nybyggede ungdomsboliger.

Endelig foreslås det, at kvoteordningen for servicearealtilskud til eksisterende ældreboliger ophæves.

For så vidt angår indførelsen af en ny type andelsbolig og ophævelsen af kvoten for servicearealtilskud, har lovforslaget ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige. Hvad angår forlængelsen og aftrapningen af de særlige støtteordninger efter § 99 forudsættes de statslige merudgifter finansieret over satsreguleringspuljen, hvorfor der ikke er tale om en forøgelse af de samlede offentlige udgifter. Med den foreslåede aftrapningsmodel vil det samlede huslejetilskud blive gradvist reduceret fra den skønnede udgift i studieåret 1999-2000 på 17,9 mio. kr. til 0,1 mio. kr. i studieåret 2007-2008. For kommunerne indebærer aftrapningen af støtteordningerne en mindreudgift til boligstøtte på 0,1 mio. kr. i 2000, 0,2 mio. kr. i 2001 og 0,1 mio. kr. i 2002.

Forslaget om indførelse af en ny type andelsbolig indebærer, at der skabes et nyt aktivitetsområde for udførende, rådgivende og finansielle virksomheder. Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter. Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2000, dog træder den del af lovforslaget, der vedrører forlængelse med samtidig aftrapning af støtteordningerne efter § 99 først i kraft den 1. august 2000.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.