Legislator Case Law & Legislation
19991XX00021 DK

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 1999) - L 23

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 1999 L 23 Valid

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 1999)

Skatteministeren (Ole Stavad)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ophævelse af lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter.

(Lovforslag nr. L 23).

Lovforslaget ophæver administrationsgodtgørelsen med virkning fra indkomståret 2000. Godtgørelsen var ved indførelsen i 1991 tænkt som kompensation for den byrde og de udgifter, som er forbundet med udarbejdelsen af skatte- og afgiftsregnskaber. Således som ordningen er udformet i øjeblikket, gives godtgørelsen til personligt ejede virksomheder med mindre end 3 ansatte.

Det er uhensigtsmæssigt, at administrationsgodtgørelsen aftrappes med antallet af ansatte, idet den administrative belastning må formodes at øges med antallet af ansatte, ligesom godtgørelsen ikke ydes til virksomheder, der drives i selskabsform.

Som led i finanslovsforslaget for 2000 er der afsat 150 mill. kr. af provenuet fra ophævelsen af administrationsgodtgørelsen til en puljeordning til støtte for mindre virksomheders etablering af IT-platforme. Denne pulje vil derfor medvirke til at lette overgangen for mindre virksomheder til elektronisk indberetning af oplysninger til bl.a. told- og skattemyndighederne. Puljeordningen vil endvidere øge mindre virksomheders mulighed for at anvende erhvervsservicetilbud, der muliggør overdragelse af administrative opgaver til private serviceleverandører. Disse tiltag vil derfor give mindre virksomheder mulighed for at mindske byrden af administrative belastninger ved indberetninger til det offentlige.

I det jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslaget, skal jeg anbefale det til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →