Legislator Case Law & Legislation
19991XX00020 DK

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 1999) - L 22

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 1999 L 22 Valid

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 1999)

Skatteministeren (Ole Stavad)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Kildeartsbegrænsede tab ved skattefri fusion).

(Lovforslag nr. L 22).

Lovforslaget omfatter ændringer på to områder. For det første og mest væsentligt foreslås en regel om, at uudnyttede skattemæssige tab efter avancebeskatningslovene i et af de indskydende selskaber ved en skattefri fusion m.v. efter fusionsskatteloven ikke kan overføres til det modtagende selskab. Regeringen har den 28. maj 1999 stemt for vedtagelsen af beslutningsforslag B 135 fremsat af Enhedslisten om afskaffelse af adgangen til at kunne overføre uudnyttede skattemæssige tab til modregning i fremtidige gevinster ved skattefri fusion m.v. Lovforslaget er således en udmøntning af vedtagelsen af dette beslutningsforslag.

For det andet foreslås det at udvide reglerne om skattemæssige tab, der ikke kan overføres eller fremføres i andre love, med tab på aktier ejet i 3 år eller mere.

Det foreslåede bortfald af adgangen til at fremføres kildeartsbegrænsede tab ved fusion m.v. skønnes at medføre et merprovenu, der må antages at være af begrænset størrelse.

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser. Ligesom forslaget ikke skønnes at have miljøretlige konsekvenser eller indeholde EU-retlige aspekter.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets fokuspanel med henblik på, at opregne de administrative konsekvenser af forslaget for erhvervslivet. Resultatet af denne undersøgelse er, at ca. 51 % af de interviewede virksomheder fandt, at forslaget ville have administrative konsekvenser for deres virksomhed i form af engangsudgifter til implementering af de ændrede regler og rådgivning herom. Ingen af deltagerne i fokuspanelet fandt, at forslaget ville medføre løbende administrative byrder for deres virksomheder.

Forslaget har været forelagt en for en række ministerier og organisationer til høring. De indkomne høringssvar er indarbejdet i lovforslaget.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale det til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →