Legislator Case Law & Legislation
19991XX00019 DK

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 1999) - L 21

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 1999 L 21 Valid

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 1999)

Skatteministeren (Ole Stavad)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af husdyrsbeskatningsloven. (Afvikling af nedskrivning).

(Lovforslag nr. L 21).

Lovforslaget,der er led i Regeringens forslag til finanslov år 2000, lægger op til at afvikle landbrugeres mulighed for at nedskrive på værdien af husdyrbesætninger.

Denne mulighed er én af en række særfordele, som landbrugere har i forhold til andre erhverv. Efter de gældende regler kan landbrugeren nedskrive med indtil 31 procent af den værdi, besætningen er opgjort til. Fordelen ved at nedskrive på værdien af husdyrbesætninger er, at skatten kan udskydes, og landbrugeren får en rentefri skattekredit svarende til skatteværdien af de årlige nedskrivninger.

Ved forslaget aftrappes landbrugeres særlige adgang til at nedskrive på værdien af husdyrbesætningerne. Aftrapningen sker gradvist over 6 år med 6 procent point det første år og 5 procent point de følgende fem år fra den nuværende nedskrivningsprocent på 31 procent. Nedskrivningsprocenten for landbrugere de enkelte år er herefter

år 2000: 25 pct.

år 2001: 20 pct.

år 2002: 15 pct.

år 2003: 10 pct.

år 2004: 5 pct.

år 2005 og derefter: 0 pct.

Forslaget er i overensstemmelse med ideen bag skattereformen af 1993 om at skabe et bredere skattegrundlag ved at fjerne særlige fradrag og lignende.

Lovforslaget skønnes at indebære et merprovenu på ca. 325 mill. kr. for indkomståret 2000. Afviklingen af skattekreditten belaster landbruget med en rentevirkning på ca. 10-15 mill. kr. i 2000 stigende til ca. 65 mill. kr. årligt fra og med 2005, når lovforslaget er fuldt gennemført.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale det til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →