Legislator Case Law & Legislation
19991XX00017 DK

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 1999) - L 18

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 1999 L 18 Valid

Skriftlig fremsættelse (6. oktober 1999)

Justitsministeren (Frank Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

(Lovforslag nr. L 18).

Lovforslaget omfatter 3157 personer. Endvidere indebærer forslaget, at 2386 børn kan få dansk indfødsret sammen med deres forældre, jf. § 6, stk. 2, i lov om dansk indfødsret.

Lovforslaget er det første af i alt tre lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventes fremsat i dette folketingsår. Forslaget er udarbejdet efter nye retningslinier for meddelelse af dansk indfødsret ved naturalisation. Retningslinierne blev fastsat ved et forlig, som i april måned blev indgået mellem et bredt flertal af Folketingets partier.

Lovforslaget omfatter væsentlig flere personer end tidligere lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det skyldes bl.a., at der i de sidste par år er tilført flere ressourcer til Justitsministeriets Indfødsretskontor. Dette har bevirket en forøgelse af antallet af behandlede sager og en tilsvarende nedbringelse af sagsbehandlingstiden for ansøgninger om naturalisation. Sagsbehandlingstiden er for tiden 19 20 måneder, men den forventes yderligere nedbragt. Målet er, at de ansøgninger, der indgives i efteråret 1999, skal kunne behandles på omkring 12 måneder. Som følge heraf forventes også de kommende lovforslag om indfødsrets meddelelse at få et betydeligt omfang.

Med disse ord anbefaler jeg lovforslaget til det høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →