Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 1999-2000

Beretning afgivet af Tilsynet i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, den 2. oktober 2000

Beretning

om

tilsynets virksomhed i folketingsåret 1999-2000

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Konkrete sager

3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre

3.1. Skærmede afsnit

3.2. Antal psykiatriske sengepladser og antal offentlige boligtilbud til sindslidende

3.3. Kvalitetsudviklingsinitiativer inden for psykiatrien

3.4. Omsorgsforpligtelsen

3.5. De lokale Psykiatriske Patientklagenævn

3.6. Besparelser på Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling

3.7. Tvangsbehandling med el-stimulation

3.8. Tvangsmedicinering på plejehjem

3.9. Tvangsfjernede børn

3.10. Anbringelsessteder for tvangsfjernede børn

4. Årsberetninger fra de lokale Psykiatriske Patientklagenævn

5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

5.1. Odense Universitetshospital

5.2. Psykiatrisk Afdeling i Middelfart

5.3. Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O

5.4. Aalborg Psykiatriske Sygehus

5.5. Brønderslev Psykiatriske Sygehus

5.6. Københavns Amts Psykiatriske Afdelinger

5.7. Psykiatrisk Afdeling A på Amtssygehuset i Gentofte og Psykiatrisk Afdeling Y på Amtssygehuset i Herlev

6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

7. Møde med Folketingets Ombudsmand

8. Ekspertmøde om opsøgende psykoseteam

9. Møde med Hovedstadens Sygehusfællesskab

10. Lov om social service

10.1. Møde med Socialministeriet

10.2 Responsum

10.3 Drøftelse af responsum

10.4 Høring om tilsynets rolle i sager om tvangsfjernede børn

11. Møder med foreninger m.v.

12. Deltagelse i konferencer m.v.

13. Folder om tilsynets virksomhed

1. Indledning

Tilsynet har i løbet af folketingsåret 1999-2000 afholdt 15 møder og behandlet en række generelle og konkrete sager samt modtaget deputation fra Bedstegruppen. Tilsynet har endvidere afholdt en høring om tilsynets rolle i sager om tvangsfjernede børn. Tilsynet har i samarbejde med Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets Socialudvalg afholdt et ekspertmøde om opsøgende psykoseteam. Ud over at tilsynet har holdt møder med foreninger m.v. og deltaget i konferencer m.v., har tilsynet holdt møde med 2 juridiske eksperter, Folketingets Ombudsmand, Socialministeriet samt Hovedstadens Sygehusfællesskab. Tilsynet har endelig besøgt en række psykiatriske afdelinger, et socialpsykiatrisk botilbud og et distriktpsykiatrisk center.

De generelle og konkrete sager har sammen med besøgene, møderne og konferencerne givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til sundhedsministeren, socialministeren, undervisningsministeren og fødevareministeren, Hovedstadens Sygehusfællesskab og forskellige amtskommuner.

I det forløbne folketingsår har tilsynet i øvrigt udarbejdet en folder om sin virksomhed.

2. Konkrete sager

Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget et meget stort antal henvendelser fra og om enkeltpersoner, der administrativt er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser har vedrørt spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre sager har tilsynet fundet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet har behandlet disse sager, som bl.a. har givet anledning til anmeldte og uanmeldte besøg på psykiatriske afdelinger.

3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre

Tilsynet har i det forløbne folketingsår rettet henvendelse til og stillet spørgsmål til sundhedsministeren, socialministeren, undervisningsministeren og fødevareministeren, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt flere amtskommuner. I det følgende omtales nogle af de sager, som henvendelserne og spørgsmålene har omhandlet.

3.1. Skærmede afsnit

På baggrund af besøg på psykiatriske afdelinger med skærmede afsnit stillede tilsynet sundhedsministeren spørgsmål om selve begrebet skærmede afsnit og de retssikkerhedsmæssige konsekvenser for de indlagte psykiatriske patienter.

Af sundhedsministerens svar fremgik bl.a., at skærmning ikke ændrer ved patienternes status og rettigheder i relation til psykiatrilovgivningen. Såfremt patienten er frivilligt indlagt og hermed er indforstået med behandlingen, ændrer behandling »med skærmning« ikke på patientens retsstilling. Såfremt patienten er tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, er psykiatrilovens bestemmelser gældende, uanset om en del af behandlingen består i, at patienten behandles i et »skærmet« afsnit.

3.2. Antal psykiatriske sengepladser og antal offentlige boligtilbud til sindslidende

For at kunne vurdere, om der var en sammenhæng i udviklingen mellem antallet af psykiatriske sengepladser og antallet af botilbud til sindslidende, stillede tilsynet sundhedsministeren spørgsmål om, hvorledes antallet af psykiatriske sengepladser havde udviklet sig siden 1975, og tilsynet stillede spørgsmål til socialministeren om, hvorledes antallet af offentlige boligtilbud til sindslidende havde udviklet sig siden 1975.

Af sundhedsministerens svar fremgik bl.a., at i 1978 var der sammenlagt 7846 heldøgnssengepladser i psykiatrien og i 1998 4168 heldøgnssengepladser.

Af socialministerens svar fremgik bl.a., at antallet af offentlige boligtilbud til sindslidende ikke kan belyses for perioden 1975-1980 på det sociale område. I den periode var der ikke regler med særbestemmelser om personer med psykiatriske lidelser. I forbindelse med udlægningen af særforsorgen til amtskommunerne pr. januar 1980 skabtes hjemmel til, at amtskommunerne kunne oprette specialplejehjem for personer med vidtgående psykiatriske lidelser som særlige plejehjem efter bistandslovens § 112, stk. 2. Det fremgik endvidere af svaret, at antallet af boligtilbud efter bistandslovens § 112, stk. 2, steg fra 789 pladser i 1980 til 2954 i 1993.

Tilsynet har i sin efterfølgende henvendelse til sundhedsministeren bl.a. udtalt, at svarene ikke er umiddelbart sammenlignelige, og der kan derfor ikke af svarene udledes en direkte sammenhæng mellem faldet i antallet af sengepladser og stigningen i antallet af botilbud m.v. til sindslidende.

Tilsynet udtalte endvidere, at bl.a. fra besøg på psykiatriske afdelinger er tilsynet blevet gjort opmærksom på, at der er en fortsat efterspørgsel efter flere psykiatriske sengepladser, selv om der uden for de psykiatriske afdelinger er sket en udvidelse af varige botilbud og andre tilbud til sindslidende, tilbud, hvis mål bl.a. er at forebygge indlæggelser. Umiddelbart finder tilsynet, at det rejser spørgsmålet om, hvilke(n) type(r) af psykiatriske sengepladser der i dag er mangel på, og om der i den forbindelse er sket en udvidelse af de persongrupper, der i dag omfattes af tilbudene på en psykiatrisk sygehusafdeling.

3.3. Kvalitetsudviklingsinitiativer inden for psykiatrien

Tilsynet stillede spørgsmål til sundhedsministeren om, hvorvidt psykiatrien indgår i Sundhedsstyrelsens arbejde med udvikling af kvalitetsindikatorer og i eventuelle andre kvalitetsudviklingsinitiativer i Sundhedsministeriets regi.

Af sundhedsministerens svar fremgik bl.a., at det er foreslået, at der udvikles kvalitetsdeklarationer generelt. Disse deklarationer skal angive den enkelte afdelings behandlingstilbud og skal desuden angive kvaliteten af behandlingen dokumenteret ved ensartede landsdækkende kvalitetsindikatorer. Der pågår i øvrigt en række kvalitetsudviklingsprojekter på det psykiatriske område alene. Derudover er der etableret et Nationalt Indikatorprojekt i Århus, som har til opgave at udvikle holdbare faglige kvalitetsindikatorer. Arbejdet forankres i de klinisk faglige miljøer og vil tage udgangspunkt i kliniske problemstillinger, somatiske såvel som psykiatriske.

Det fremgik endvidere af svaret, at kvalitetssikring og kvalitetsudvikling har fået høj prioritet i psykiatriaftalen for perioden 2000-2002. Aftalen lægger bl.a. op til, at der etableres en tværsektoriel kvalitetsdatabase i tilknytning til børne- og ungdomspsykiatrien. Desuden er det aftalt, at der gennemføres en formaliseret opfølgning på Sundhedsstyrelsens målsætningsrapporter for kvalitet på det psykiatriske område.

Der er i alt reserveret 125 mio. kr. af den nye psykiatripulje på 450 mio. kr. til uddannelse, forskning, kvalitetssikring m.v. i perioden 2000-2002.

Tilsynet vil endvidere i et kommende samråd med sundhedsministeren drøfte, hvilke udviklingstendenser der er inden for psykiatrien i Danmark, som kan mindske brugen af tvang i behandlingen af psykisk syge, og hvad ministeren konkret vil gøre for at sikre, at kulturen inden for den psykiatriske behandlingstradition ændrer fokus fra brugen af tvang.

3.4. Omsorgsforpligtelsen

På baggrund af besøg på psykiatriske afdelinger stillede tilsynet undervisningsministeren spørgsmål om, hvilke udviklingsprojekter med fokus på omsorgsforpligtelsen der er for plejepersonale på psykiatriske afdelinger.

Af undervisningsministerens svar fremgik bl.a., at der inden for arbejdsmarkedsuddannelserne er en stor efteruddannelsesaktivitet på social- og sundhedsområdet, herunder flere kurser rettet direkte mod plejepersonalet på psykiatriske afdelinger. Kurserne omfatter ofte psykologiske emner og indeholder væsentlige elementer af »at tage vare på« og »give omsorg til«.

3.5. De lokale Psykiatriske Patientklagenævn

På baggrund af den seneste ændring til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, der trådte i kraft den 1. januar 1999, og som indførte et nyt klagesystem, stillede tilsynet spørgsmål til sundhedsministeren om erfaringerne med det nye klagesystem.

Af sundhedsministerens svar fremgik bl.a., at det ikke på daværende tidspunkt var muligt at sige noget generelt om erfaringerne med den nye klageordning, som trådte i kraft den 1. januar 1999. Det fremgik endvidere, at med § 39, stk. 1, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien blev der pr. 1. januar 1999 indført en pligt for patientklagenævnene til hvert år at offentliggøre en beretning om deres virksomhed. Formålet med bestemmelsen er blandt andet at forbedre mulighederne for, at patientklagenævnene kan indgå i en dialog om forholdene på de psykiatriske afdelinger, der hører under vedkommende nævns område. Der henvises til afsnit 4.

3.6. Besparelser på Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling

På baggrund af en konkret henvendelse fra patienter på Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling om planlagte besparelser på afdelinger på 1,7 mio. kr. anmodede tilsynet om sundhedsministerens bemærkninger til henvendelsen.

Af sundhedsministerens svar fremgik det, at Hovedstadens Sygehusfællesskab havde besvaret en enslydende henvendelse fra patienter på Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling, og at sundhedsministeren henholdt sig til svaret fra Hovedstadens Sygehusfællesskab. Af det svar fremgik det bl.a., at den foreslåede besparelse på 1,7 mio. kr. blev reduceret til 428.000,00 kr., som skulle opnås ved lukning af afdelingens frisørfunktion, reduktion af en sekretær i lukket afsnit, hvorefter dette afsnit fik samme normering som afdelingens øvrige afsnit, og ved reduktioner i afdelingens tilbud om fodterapi.

3.7. Tvangsbehandling med el-stimulation

Tilsynet aflagde den 29. juni 1998 besøg på Amtshospitalet i Vordingborg. Det fremgik af rapporten, at tilsynet fandt det »særdeles kritisabelt, at forskellige behandlingstraditioner spiller så stor en rolle, at en behandling som elektrostimulationsbehandling anvendes langt hyppigere på hospitalets Nord-del end på hospitalets Syd-del«.

Som opfølgning på besøget anmodede tilsynet i brev af 16. juni 1999 til Storstrøms Amt amtskommunen om en redegørelse for, hvorledes det gik med hospitalets arbejde med at opnå fælles og ensartede målsætninger og standarder for behandlingen. I sin redegørelse af 7. september 1999 havde Storstrøms Amt bl.a. oplyst over for tilsynet, at Nord-delens »andel af det totale antal elektrostimulationsbehandlinger er faldet fra 85-89 pct. i 1996/97 til 69 pct. i 1. halvår 1999.« Storstrøms Amt oplyste endvidere, at »baggrunden for denne nedgang er, at der ledelsesmæssigt har været fokuseret på problemstillingen. Forskellen giver dog fortsat behov for at fokusere på kvalitetssikring af behandlingen på Amtshospitalet.«

Tilsynet anmodede i brev af 31. maj 2000 til Storstrøms Amt om en redegørelse for det fortsatte arbejde med kvalitetssikring af behandlingen på Amtshospitalet, herunder en redegørelse for resultaterne af den medical audit, der ifølge Storstrøms Amts redegørelse af 7. september 1999 blev genoptaget i august 1999.

I Storstrøms Amts svar til tilsynet af 9. august 2000 fremgik bl.a., at det totale antal el-stimulationsbehandlinger på Amtshospitalet i Vordingborg i 1. halvår 2000 har udgjort 151, som har været fordelt på 24 patienter. I samme periode 1998 var der i alt 266 behandlinger, hvilket svarer til en samlet nedgang fra 1998 til 2000 på 43 pct. Det oplyses endvidere i svaret, at den umiddelbare store forskel i brugen af el-stimulationsbehandling henholdsvis på hospitalets Nord-del og Syd-del bliver betydeligt gradueret ved at inddrage forhold omkring indlæggelsesmønster, bopælskommune og diagnosefordeling. Det oplyses endelig i svaret, at den igangsatte medical audit har vist sig desværre ikke at kunne bidrage i tilstrækkelig grad til at afdække problemstillingen, og det er derfor blevet besluttet, at en overlæge fra henholdsvis hospitalets Nord-del og Syd-del sammen med en overlæge fra hospitalets gerontoafdeling inden udgangen af oktober 2000 skal finde frem til fælles holdninger og forslag til koordineret undervisning af hospitalets læger med henblik på yderligere at udjævne forskellen. To af hospitalets overlæger vil endvidere starte på kursus i kvalitetskontrol. Tilsynet vil blive orienteret om resultatet i løbet af november 2000.

3.8. Tvangsmedicinering på plejehjem

På baggrund af en artikel i fagbladet Sygeplejersken vedrørende bl.a. ulovlig tvangsmedicinering på plejehjem anmodede tilsynet om sundhedsministerens bemærkninger til artiklen.

Af sundhedsministerens svar fremgik bl.a., at tvangsmedicinering ikke er tilladt i det danske sundhedsvæsen, når bortses fra den tvangsmedicinering, der har hjemmel i reglerne om tvangsbehandling m.v. inden for psykiatrien og i epidemilovgivningen. Inden for psykiatrien er reglerne indeholdt i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, der opstiller præcise kriterier for, hvornår tvang kan anvendes. Psykiatrilovens tvangsbestemmelser har et relativt begrænset anvendelsesområde, og der er etableret retsgarantier med det formål at forebygge misbrug m.v. Den tvangsmedicinering, der beskrives i artiklen, falder uden for psykiatrilovens regler. Det må derfor fastslås, at den pågældende tvangsmedicinering er ulovlig.

Af svaret fremgik endvidere, at i forbindelse med behandling af inhabile personer, som f.eks. demente eller psykisk handicappede, kan der opstå et dilemma mellem omsorgspligten og respekten for patientens integritet. Lov om patienters retsstilling har løst spørgsmålet om, hvem der har kompetence til at give informeret samtykke til behandling, herunder medicinering, på en inhabil patients vegne, nemlig de nærmeste pårørende eller en eventuel værge. I det omfang en inhabil patient på trods af de nærmeste pårørendes eller værgens samtykke fysisk modsætter sig en behandling, opstår imidlertid nævnte dilemma mellem omsorgspligt og respekten for individets integritet. Dette grundlæggende dilemma, der altid har eksisteret, kan kun løses i den givne, konkrete behandlingssituation gennem en sammenvejning af de to omhandlede hensyn: Omsorgspligten og respekten for patientens integritet. Løsningen må findes af de involverede sundhedspersoner, som har disse problemer inde på livet i deres hverdag.

3.9. Tvangsfjernede børn

På baggrund af konklusionerne i responsum af 9. marts 2000 om visse fortolkningsspørgsmål vedrørende § 71-tilsynets kompetence, jf. afsnit 10.2., stillede tilsynet spørgsmål til socialministeren om, hvilke statistiske oplysninger ministeriet har over brugen af tvang over for børn og unge i henhold til lov om social service.

Af socialministerens svar fremgik bl.a., at Socialministeriet kun har kendskab til statistiske oplysninger om brugen af tvang i forbindelse med antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet uden samtykke, herunder foreløbigt anbragte, samt anvendelsen af sikrede døgninstitutioner.

Det fremgik endvidere af svaret, at der pr. 31. december 1998 var 1233 børn tvangsanbragt uden for hjemmet samt 5 foreløbige anbringelser, og 261 børn og unge var i løbet af 1998 anbragt på en sikret plads.

3.10. Anbringelsessteder for tvangsfjernede børn

På baggrund af drøftelserne på tilsynets møde den 2. maj 2000 om konklusionerne i responsum af 9. marts 2000 om visse fortolkningsspørgsmål vedrørende § 71-tilsynets kompetence, jf. afsnit 10.3., anmodede tilsynet socialministeren om at oversende en oversigt over samtlige steder, hvor der opholder sig tvangsfjernede børn.

Af socialministerens svar fremgik bl.a., at ministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger, der giver mulighed for at lave en oversigt over samtlige steder, hvor der opholder sig tvangsfjernede børn.

Der findes ikke en samlet fortegnelse over godkendte plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner. Det fremgik endvidere af svaret, at valget af det konkrete anbringelsessted inden for den valgte type af anbringelsessteder tilkommer den anbringende kommune. Det er i den sammenhæng uden betydning, om der er tale om en frivillig eller en tvangsmæssig anbringelse det er formålet med anbringelsen, der er styrende for valget af anbringelsessted. Da der således ikke er særlige anbringelsessteder for tvangsfjernede børn og unge, er alle godkendte plejefamilier og opholdssteder samt døgninstitutioner potentielle modtagere af børn og unge, der anbringes uden samtykke. En oversigt som ønsket af § 71-tilsynet vil derfor forudsætte, at hver enkelt kommune spørges om, hvor kommunen aktuelt har placeret børn og unge, der er tvangsfjernet fra hjemmet.

4. Årsberetninger fra de lokale Psykiatriske Patientklagenævn

Det følger af bekendtgørelse af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien § 39, stk. 1, at de lokale Psykiatriske Patientklagenævn hvert år skal offentliggøre en beretning om sin virksomhed. Det følger samtidig af forarbejderne til den seneste ændring af loven, at det forudsættes, at bl.a. § 71-tilsynet bliver gjort bekendt med årsberetningen.

På baggrund af en gennemgang af årsberetningerne fra de lokale Psykiatriske Patientklagenævn har tilsynet i et enslydende brev af 23. august 2000 til de lokale Psykiatriske Patientklagenævn i de enkelte amtskommuner samt Københavns Overpræsidium udtalt følgende

»§ 71-tilsynet ser årsberetningerne fra de lokale Psykiatriske Patientklagenævn som et vigtigt værktøj i tilsynets fortsatte arbejde med at føre tilsyn med behandlingen af administrativt frihedsberøvede inden for det psykiatriske område.

Ved gennemlæsningen af årsberetningerne har tilsynet især rettet sit fokus mod patientrådgivernes deltagelse i behandlingen af klager i de lokale Psykiatriske Patientklagenævn.

Baggrunden herfor er, at det efter tilsynets opfattelse er afgørende vigtigt for patienten, at denne, så vidt det er muligt, har en rådgiver ved sin side, når patientens klage skal behandles ved nævnet.

Det følger endvidere af forarbejderne til den seneste ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, at hensynet til patienten blev styrket og præciseret ved bestemmelsen i § 24, stk. 2, sidste pkt., om, at »patientrådgiveren skal så vidt muligt være til stede ved klagens behandling i patientklagenævnet.« Det følger endvidere af forarbejderne, at bestemmelsen ikke indebærer »en absolut pligt til at være til stede. Ved anvendelsen af udtrykket »så vidt muligt« angives således, at der kan forekomme tilfælde, hvor patientrådgiveren undtagelsesvis ikke har mulighed for at deltage.«

Efter gennemgangen af samtlige årsberetninger fra de lokale Psykiatriske Patientklagenævn finder tilsynet det ud fra en samlet betragtning særdeles beklageligt, at der på landsplan er et stort antal klagesager ved de lokale Psykiatriske Patientklagenævn, hvor patientrådgiverne ikke deltager og, at der på landsplan er store forskelle på antallet af sager ved de lokale Psykiatriske Patientklagenævn, hvor patientrådgiveren deltager.

Tilsynet finder endvidere ikke, at der kan være tale om tilfælde af rent undtagelsesvis karakter, når det følger af flere af årsberetningerne, at der i under 2/3 af klagesagerne ved de enkelte lokale Psykiatriske Patientklagenævn deltager en patientrådgiver.

Tilsynet har endvidere bemærket, at det af størstedelen af årsberetningerne ikke fremgår klart, i hvilke typer af klagesager patientrådgiveren har eller ikke har givet møde.

Tilsynet skal derfor opfordre til en dialog på tværs af nævnene om problemstillingen for at sikre en ensartet implementering af klagesystemet, især for at sikre en høj og ensartet beskyttelse af de enkelte psykiatriske patienter, der er administrativt frihedsberøvet.

Tilsynet skal i den forbindelse anmode om en tilbagemelding om resultatet af dialogen.

Tilsynet skal afslutningsvis bemærke, at sundhedsministerens vurdering af erfaringerne med det nye klagesystem kan give anledning til, at tilsynet vil have yderligere bemærkninger.«

Foreningen af Statsamtmænd har i sit svar af 25. august 2000 til tilsynet skrevet, at »foreningen er helt enig med tilsynet i, at patientrådgivernes tilstedeværelse i nævnets møder er en vigtig del af varetagelsen af de psykiatriske patienters rettigheder i henhold til psykiatriloven, og at det derfor også er væsentligt, at dette sker i så vidt omfang som overhovedet muligt.« Det fremgår endvidere af brevet, at »denne problemstilling vil blive sat på dagsordenen for statsamtmændenes kommende møde den 26. september d.å.«, og at »som ønsket af tilsynet, vil foreningen snarest efter mødet den 26. september orientere om nævnsformændenes drøftelser af det rejste problem.«

5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

5.1. Odense Universitetshospital

Tilsynet aflagde den 23. september 1999 et besøg på Odense Universitetshospital, jf. tilsynets beretning for folketingsåret 1998-99, afsnit 4.14. Tilsynet foretog en rundgang i hospitalets Børnepsykiatriske Hus og på hospitalets psykiatriske afdelings afsnit P 5, P 3 og P 2. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Tilsynet finder, at de fysiske rammer i Det Børnepsykiatriske Hus er gode og tidssvarende. Det er bl.a. positivt, at der både med hensyn til indretning og udstyr i vidt omfang synes at være taget hensyn til den særlige patientgruppe, som behandles på afdelingen.

Tilsynet noterer sig, at der ved et femdøgnsafsnit i forhold til et syvdøgnsafsnit på den ene side kan være fordele for patienterne i form af større kontinuitet med hensyn til personale, og at der på den anden side kan være ulemper for patienterne i form af mindre kontinuitet med hensyn til omgivelser.

Tilsynet ønsker ikke at vurdere, om et fem- eller et syvdøgnsafsnit er at foretrække for den særlige patientgruppe, som afsnit P 8 behandler. Tilsynet har imidlertid noteret sig, at afdelingsledelsen har ønsket at ændre afsnittet fra et femdøgnsafsnit til et syvdøgnsafsnit, hvilket dog bl.a. af økonomiske grunde ikke har været muligt.

I stedet for at afsnit P 8 ændres fra et femdøgnsafsnit til et syvdøgnsafsnit, skal afsnittet nu som led i gennemførelsen af omstillingsplanen for Psykiatrisk Afdeling P lukkes. Tilsynet hæfter sig i den forbindelse ved, at de planlagte omstillinger efter Fyns Amts Sygehusudvalgs opfattelse fagligt set er fuldt forsvarlige. Tilsynet noterer sig da også, at der samtidig med lukningen sker en styrkelse af afdelingens ambulant- og daghospitalsfunktioner, og at der er en positiv udvikling i antallet af botilbudspladser i amtet.

Tilsynet bemærker imidlertid også, at belægningsprocenten på Psykiatrisk Afdeling P som helhed i de seneste år har været meget høj, at afdelingen til stadighed har indlagt patienter, som venter på botilbud, og at dækningsgraden med psykiatriske sengepladser i Fyns Amt i forvejen er meget lav i forhold til landsgennemsnittet. Når alt dette tages i betragtning, forekommer lukningen af et afsnit med 20 sengepladser overordentlig beklagelig. Det må i hvert fald klart forudsættes, at den særlige patientgruppe, som afsnittet behandler, er sikret andre passende tilbud inden lukningen.

Som afsnit P 5 og afsnit P 3 fremtrådte på tidspunktet for tilsynets besøg, var de fysiske rammer og forholdene i øvrigt udsmykningen m.v. til trods hverken gode eller tidssvarende.

Dette hænger først og fremmest sammen med, at hovedparten af afsnit P 5 s og afsnit P 3 s senge befandt sig på tosengsstuer, og at kun et lille antal af afsnittenes stuer havde eget bad og toilet. Dertil kom for afsnit P 3 s vedkommende den tilstand, som toiletter og baderum befandt sig i. Forholdene bar i øvrigt på begge afsnit præg af udbygningen, hvilket må betragtes som uundgåeligt.

Tilsynet finder det positivt, at udbygningen af afsnit P 5 og afsnit P 3 medfører, at samtlige frihedsberøvede patienter på Psykiatrisk Afdeling P nu kan tilbydes enestuer. Tilsynet finder det endvidere positivt, at flertallet af enestuerne på afsnit P 5 og nogle af enestuerne på afsnit P 3 nu får eget bad og toilet, om end det havde været at foretrække, at dette gjaldt alle enestuerne.

Tilsynet finder, at de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit P 2 er nogenlunde gode og tidssvarende.

Tilsynet finder det således positivt, at der på afsnit P 2 er så mange fællesrum til forskellige aktiviteter, og at alle afsnittets senge befinder sig på enestuer. Det er dog beklageligt, at kun et lille antal af enestuerne har eget bad og toilet.

Den stand, som afsnit P 2 s toiletter og baderum er i, er efter tilsynets opfattelse hverken god eller tidssvarende.

Tilsynet finder det positivt, at der for at afhjælpe de problemer, som mangelen på børne- og ungdomspsykiatere afføder, og for at få uddannet flere børne- og ungdomspsykiatere er indledt et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt, Ribe Amt, Vejle Amt og Fyns Amt om koordinering af den børne- og ungdomspsykiatriske indsats.

Det er efter tilsynets opfattelse overordentlig beklageligt, at personalenormeringerne er så lave, at de aktiviteter, som tilbydes patienterne, begrænses. Tilsynet skal i den forbindelse understrege vigtigheden af, at man til stadighed er opmærksom på sammenhængen mellem normeringerne og kvaliteten af behandling og pleje.

Med hensyn til børne- og ungdomspsykiatrien finder tilsynet det i lyset af ventelisten positivt, at kapaciteten er udvidet, således at dagpladsbehovet forventes dækket. Tilsynet vil ligeledes finde en yderligere kapacitetsudvidelse, så også døgnpladsbehovet kan blive dækket, positiv.

De seneste års meget høje belægningsprocent på Psykiatrisk Afdeling P som helhed, der på besøgsdagen konkret kom til udtryk i fuld belægning på afsnit P 2, P 3 og P 5, er efter tilsynets opfattelse beklagelig. At der jævnligt og for afsnit P 2 s vedkommende næsten permanent forekommer overbelægning på afdelingen, finder tilsynet kritisabelt. Dette hænger ikke mindst sammen med de med overbelægning forbundne problemer med hensyn til eksempelvis for tidlig udskrivning.

Det er efter tilsynets opfattelse uacceptabelt, at der på Psykiatrisk Afdeling P er ca. 20 udskrivningsklare patienter, som alene venter på et primærkommunalt eller amtskommunalt udslusningstilbud.

Tilsynet opfordrer derfor til, at Psykiatrisk Afdeling P s samarbejde med Odense Kommune og med Fyns Amt fastholdes og udbygges med henblik på at tilvejebringe det nødvendige antal passende udslusningstilbud.

Tilsynet finder det positivt, at der ud over de ergo- og fysioterapeutiske aktiviteter også arbejdes med aktiviteter, som træner patienterne i daglige færdigheder.

Psykiatrisk Afdeling P s tilbud om undervisning af patienter, så de kan leve bedre med deres sygdom, og af pårørende, så de får lettere ved at leve med et psykisk sygt familiemedlem, er efter tilsynets opfattelse nogle meget positive initiativer, som kan tjene til inspiration for andre psykiatriske afdelinger.

Tilsynet finder det positivt, at Psykiatrisk Afdeling P på forskellige måder søger at give patienterne relevante informationer, herunder om deres rettigheder. Med hensyn til Sundhedsministeriets pjece om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsindgreb finder tilsynet det rigtigst, at den udleveres til alle patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige kendskab til de oplysninger, som pjecen indeholder.

Vedrørende frivilligt indlagte patienter på de lukkede (og aflåste) afsnit er det tilsynets opfattelse, at de bør få sengeplads på et af de åbne (og uaflåste) afsnit, medmindre de selv ønsker at få sengeplads på et af de lukkede afsnit.

Tilsynet finder således, at en patient, som indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på et åbent afsnit, og at en patient, der oprindelig er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt når betingelserne for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, hvilket tilsynet da også forstår sker på Psykiatrisk Afdeling P, og bør tilbydes plads på et åbent afsnit.

En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod tilbudet om en sengeplads på et åbent afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten til at forlade det lukkede afsnit.

Tilsynet finder, at det kun undtagelsesvis bør forekomme, at en frivilligt indlagt patient af kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på et åbent afsnit. Patienten bør da hurtigst muligt tilbydes sengeplads på et åbent afsnit.«

5.2. Psykiatrisk Afdeling i Middelfart

Den 23. september 1999 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Psykiatrisk Afdeling i Middelfart, jf. tilsynets beretning for folketingsåret 1998-99, afsnit 4.14. Tilsynet foretog en rundgang på afdelingens afsnit P 1, P 2 og P 3 samt i afdelingens ergo- og fysioterapi. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Tilsynet finder, at man med den nyopførte afdeling generelt har skabt nogle gode og tidssvarende bygningsmæssige forhold. En væsentlig betingelse for, at patienterne kan have et trygt og roligt ophold under behandling på afdelingen, er dermed opfyldt. Der er overalt fundet nogle praktiske og pæne løsninger, og ikke mindst indretningen med de glidende overgange mellem det offentlige og det private er tydeligvis sket med omtanke.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer på afsnit P 1 og P 2 gode og tidssvarende. Tilsynet finder de fysiske rammer på afsnit P 3 særdeles gode og tidssvarende, hvilket ikke mindst hænger sammen med afsnittets hyggelige indretning, som i øvrigt blev understreget af den rare atmosfære, som de sidste forberedelser forud for aftenens løvfaldsfest foregik i.

Tilsynet finder det således positivt, at alle afsnittenes senge befinder sig på enestuer. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om stuerne også havde fået eget bad og toilet. Tilsynet har imidlertid noteret sig, dels at alle enestuerne er udstyret med håndvask og spejl, dels at der på afsnittene er et stort antal fælles rum med bad og toilet.

Efter tilsynets opfattelse er der på afsnittene ligesom på afdelingen i øvrigt fundet nogle praktiske og pæne løsninger. Bl.a. kan fremhæves det store antal opholdsrum, som giver patienterne gode muligheder for at finde sammen i større eller mindre grupper.

Særlig praktisk og hensynsfuldt over for patienterne forekommer det, at der er direkte adgang udefra til afsnit P 1 s modtagelsesrum, således at patienter ikke behøver at gå gennem hovedindgangen via forhallen og afsnittet for at blive modtaget til undersøgelse og eventuel indlæggelse.

Tilsynet finder det positivt, at man i forbindelse med planerne om en justering af alarmsystemet, så lyden bliver højere, er opmærksom på, at alarmsystemet ikke kommer til at forstyrre patienterne for meget.

Ergoterapien og fysioterapien er efter tilsynets opfattelse indrettet og udstyret således, at der er skabt nogle gode rammer for patienternes ergo- og fysioterapeutiske aktiviteter.

Tilsynet finder de igangværende udviklingsprojekter og det udarbejdede idé- og holdningsgrundlag samt de formulerede mål for afdelingen positive, og der er efter tilsynets opfattelse ingen tvivl om, at sådanne initiativer sammen med nogle gode og tidssvarende bygningsmæssige forhold skaber et godt grundlag for rekruttering og fastholdelse af personale.

Tilsynet finder, at kontaktlæge- og kontaktpersonordningen er en hensigtsmæssig måde at sikre sammenhængen mellem pleje og behandling, såfremt kontaktlægen og kontaktpersonerne afsætter tilstrækkelig tid til at tale med patienterne.

Det er efter tilsynets opfattelse positivt, at man på afdelingen har valgt ikke at have overbelægning, idet tilsynet dog skal understrege, at valget hverken må betyde, at patienter, som har behov for et psykiatrisk sygehustilbud ikke indlægges, eller at patienter, som endnu ikke er klar hertil, udskrives.

Tilsynet anerkender, at der i relation til kontinuitet i behandlingen er endog meget store fordele ved afdelingens integrerede afsnit med mulighed for at etablere skærmede enheder, idet en patient kan blive på det samme afsnit gennem hele behandlingsforløbet, hvor patienten tidligere først var på lukket afsnit og dernæst på åbent afsnit.

Det forhold, at der på et og samme afsnit kan være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få sengeplads på en aflåst del af afsnittet.

Tilsynet finder således, at en patient, som indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindelig er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt når betingelserne for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes plads på en uaflåst del af et integreret afsnit.

En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod tilbudet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten til at forlade den aflåste del af afsnittet.

Det bør efter tilsynets opfattelse kun undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.

Tilsynet finder det positivt, at der foretages forskellige registreringer af anvendelsen af de integrerede afsnits skærmede enheder.

At der på grund af manglende passende udslusningstilbud på et tidspunkt har opholdt sig op til 8 udskrivningsklare på afdelingen, er efter tilsynets opfattelse uacceptabelt. Det er derfor positivt, at der gennem et godt samarbejde mellem afdelingen, amtskommunen og primærkommunerne er sket en væsentlig forbedring af situationen. Tilsynet skal opfordre til at fastholde og udbygge det gode samarbejde med henblik på også at finde passende udslusningstilbud til de nu ganske få udskrivningsklare patienter på afdelingen.

Tilsynet skal i øvrigt understrege, at den i forhold til landsgennemsnittet lave dækningsgrad med psykiatriske sengepladser i Fyns Amt må forudsætte eksistensen af mange og meget differentierede udslusningstilbud.

Tilsynet finder det positivt, at der blandt de tilbudte aktiviteter på de enkelte afsnit og i ergoterapien og fysioterapien også er nogle, som træner patienterne i daglige færdigheder.

Tilsynet finder i øvrigt ideen med udarbejdelsen af uge- og dagsplaner, hvoraf det fremgår, hvilke aktiviteter patienten skal deltage i, god.

At der både i ergoterapien og i fysioterapien arbejdes efter nedskrevne retningslinjer, som f.eks. indeholder mål og delmål, er efter tilsynets opfattelse udtryk for en positiv interesse for at sikre kvaliteten i de ergo- og fysioterapeutiske tilbud til patienterne.

Tilsynet finder det uheldigt, at den frie adgang til afsnit P 2 s lukkede have, som oven i købet er afdelingens eneste lukkede have, er meget begrænset. Det er derfor positivt, at afdelingsledelsen vil se nærmere på den mellem afsnit P 2 og ergo- og fysioterapierne indgåede aftale, som begrænser den frie adgang så meget.

I betragtning af, hvor stor betydning mulighederne for udendørs ophold har for patienterne under ophold på en psykiatrisk afdeling, skal tilsynet opfordre til, at der arbejdes videre med planerne om etablering af en lukket have i tilknytning til afsnit P 1 og et havemiljø i tilknytning til afsnit P 3.

Da den rette balance mellem de biologiske, de psykoterapeutiske og de socialpsykiatriske behandlingsmetoder er et væsentligt element i den psykiatriske behandling, finder tilsynet det positivt, at afdelingen i erkendelse af, at mennesket skal betragtes som en helhed, lægger vægt på andet og mere end de biologiske behandlingsmetoder.

Tilsynet fandt den frokost, der bestod af den samme varme ret, som patienterne fik serveret, udmærket.

Det er efter tilsynets opfattelse positivt, at man på forskellig vis forsøger at informere patienterne om deres rettigheder.

Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at Sundhedsministeriets pjece om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsindgreb udleveres til alle patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige kendskab til de oplysninger, som pjecen indeholder.«

5.3. Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O

Den 7. februar 2000 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt besøg på Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O. Tilsynet foretog en rundgang på afdelingens afsnit 6211 og afsnit 6201. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Tilsynet finder det helt uacceptabelt, at der ikke, ud over indkøb af og billeder på væggene og skrammer, der er blevet overmalet, er sket forbedringer af de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnittene, siden tilsynet aflagde afdelingen et uanmeldt besøg den 20. august 1998, jf. tilsynets rapport af 24. november 1998.

Tilsynet er fortsat af den opfattelse, at de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnittet er utilstrækkelige og utidssvarende. Afsnittet fremstod mørkt, trist og indelukket. Tilsynets opfattelse skal, ud over ovennævnte, bl.a. ses i lyset af den konstante overbelægning på afsnittet og fortsatte mangel på enestuer.

Tilsynet har noteret sig Hovedstadens Sygehusfællesskabs direktions oplysning om, at afdelingens ilt som sug altid er efterset og velfungerende. Tilsynet finder det sikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der blandt afsnittets personale kan opstå tvivl, om iltflasken er fuld eller tom.

Samtale med en patient på afsnittet gav tilsynet det indtryk, at personalet var opkørt, hvilket tilsynet finder meget beklageligt.

Under henvisning til samtaler med personale og patienter på afsnittet, samt at tilsynet under rundgangen på afsnittet kunne konstatere vand på gulvene, fik tilsynet indtryk af en utilstrækkelig rengøring af afsnittet og dårlig ventilation/udluftning på afsnittet, hvilket tilsynet finder meget uheldigt.

Efter tilsynets vurdering kan der ikke herske tvivl om, at der er tale om en betydelig belastning for de enkelte patienter på afsnittet, når de er nødsaget til at dele sengestue med hinanden to og to. Tilsynet finder derfor, at det ville være rigtigst, at der, i det omfang det er muligt, bliver taget hensyn til specifikke patientønsker om værelseskammerat.

Tilsynet erkender nødvendigheden af at få uddannet det fremtidige personale. Tilsynet finder det beklageligt, at der ikke kompenseres i forhold til patienterne for den megen tid personalet bruger til uddannelse af plejepersonale. Efter tilsynets vurdering begrænses tiden med patienterne yderligere af den konstante overbelægning på afsnittene, der medfører, at personalet skal tage sig af flere patienter. Endvidere er der mangel på mandligt plejepersonale.

Tilsynet har dog noteret sig, at mangelen på mandligt plejepersonale ifølge Hovedstadens Sygehusfællesskabs direktion i øjeblikket ikke har nogen indflydelse på patientbehandlingen, håndtering af konflikter på afsnittene, magtanvendelsen og adgangen til aktiviteter.

Tilsynet ser positivt på, at Hovedstadens Sygehusfællesskab har nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med løsningsforslag til rekrutteringsproblemer inden for psykiatrien i Hovedstadens Sygehusfællesskab, samt at Rigshospitalets Psykiatriske Klinik har taget kontakt til Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland om mulighederne for, på specielle vilkår, at oprette en uddannelse specielt rettet mod rekrutteringen af mandligt plejepersonale.

Endvidere ser tilsynet positivt på de efteruddannelsesaktiviteter, der er igangsat, herunder muligheden for såvel personale som patienter for at deltage i psykoedukation.

Tilsynet finder det helt uacceptabelt, at der fortsat er og gennem en længere årrække har været en konstant overbelægning. Overbelægning medfører, at forholdene på afsnittene bliver mere trange, ligesom presset på fællesfaciliteterne bliver større. På afsnittene var der på besøgsdagen inddraget såvel samtalerum og opholdstue for ikke-rygere til patientstue samt gangplads. Hertil kommer, at personalet skal tage sig af flere patienter. Og som klinikchefen selv udtrykker det i Hovedstadens Sygehusfællesskabs direktions redegørelse af 11. maj 2000 til tilsynet: »Overbelægningen udgør et stort dagligt problem, fordi de fysiske rammer ikke er gearet til det, og det derfor betyder en forringelse af afdelingsmiljøet.«

Tilsynet finder det uacceptabelt, at der på grund af overbelægning på Sct. Hans Hospital er patienter på Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O, der er indstillet til en plads på Sct. Hans Hospital, som må vente længe på en overflytning.

Tilsynet finder det endvidere uacceptabelt, at presset på sengepladserne har medført, at patienter indimellem opholder sig på et lukket afsnit, fordi der ikke er plads på de åbne afsnit.

Tilsynet finder det meget kritisabelt, at de initiativer, der skulle mindske problemet, herunder at ibrugtagningen af 48 nye sengepladser i Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling, skulle frigøre kapacitet på Sct. Hans Hospital til patienter fra Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O, har vist sig ikke at gøre problemet mindre, jf. rapport af 24. november 1998 om tilsynets besøg på afdelingen den 20. august 1998.

Tilsynet finder det uacceptabelt, hvis moderniseringsinitiativer på området i en længere periode enten forhindrer en løsning på eller i sig selv medfører overbelægningsproblemer.

Tilsynet er enig i beslutningen om, at Hovedstadens Sygehusfællesskabs direktion medvirker til at sikre, at der sker en koordinering mellem Sct. Hans Hospital og Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O om overflytning af patienter.

Tilsynet finder det positivt, at der ved udflytningen af anorexipatienterne vil blive normeret seks senge til afdelingen. Tilsynet bemærker, at de nye senge tidligst vil være en realitet sidst på året, og at de ikke vil fjerne overbelægningen.

Efter tilsynets opfattelse bør initiativerne følges af andre initiativer med henblik på en egentlig løsning af problemet, herunder det aktuelle overbelægningsproblem. Tilsynet bemærker i den forbindelse, at der alene tilstræbes at være plads på modtageafsnit 6201 ved et vagtdøgns start.

Det er efter tilsynets opfattelse helt uacceptabelt, at hovedparten af sengene på afsnittene fortsat befinder sig på tosengsstuer.

Tilsynet finder det endvidere meget beklageligt, at afsnittenes stuer hverken har eget toilet eller bad bortset fra én stue, som har både eget toilet og bad, og en anden stue, som har eget toilet.

Tilsynet finder det meget beklageligt, at der ikke som for afsnit 6201 er planlagt forbedringer for afsnit 6211.

Tilsynet ser positivt på, at ved udflytningen af anorexipatienterne til et åbent afsnit beliggende på Strandboulevarden etableres samtlige 10 sengepladser som enestuer.

Ifølge Hovedstadens Sygehusfællesskabs direktions redegørelse af 11. maj 2000 til tilsynet vil der endvidere blive etableret 10 enestuer på »Blegdamsvej«.

Tilsynet anerkender, at der i relation til kontinuitet i behandlingen er endog meget store fordele ved at etablere skærmede afsnit, idet en patient kan blive på det samme afsnit gennem hele behandlingsforløbet.

Det forhold, at der på et og samme afsnit kan være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få sengeplads på den aflåste del af afsnittet.

Tilsynet finder således, at en patient, som indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindelig er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt når betingelserne for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes plads på en uaflåst del af et integreret afsnit.

En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod tilbudet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten til at forlade den aflåste del af afsnittet.

Det bør efter tilsynets opfattelse kun undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.

Tilsynet finder det helt uacceptabelt, at der på afsnittene befinder sig færdigbehandlede patienter, som alene venter på et passende kommunalt eller amtskommunalt udslusningstilbud.

Tilsynet har taget til efterretning, at formanden for Hovedstadens Sygehusfællesskab i sin redegørelse til tilsynet af 29. marts 2000 har oplyst, at Københavns Kommune planlægger etablering af godt 60 boliger til psykisk syge i 2000 og yderligere godt 70 i 2001.

Tilsynet er positivt over for initiativer, der kan sikre en bedre sammenhæng i patientforløbene, herunder sikring af tilstrækkelig mange og differentierede udslusningstilbud.

Tilsynet finder det ønskeligt, at der, i det omfang det er muligt, bliver taget hensyn til patienters mulighed for at fortsætte eller færdiggøre en uddannelse.

Tilsynet finder det positivt, at afdelingen tager patienterne på hjemmebesøg.

Tilsynet finder det endvidere positivt, at ønsket fra såvel personale som patienter om flere ergo- og fysioterapeuttimer på afsnittene samt bedre fysiske rammer for gruppeaktiviteter, herunder muligheden for et træningskøkken, vil blive prioriteret højt under den kommende modernisering.

Tilsynet noterer med tilfredshed, at registreringsproceduren ændres således, at hver enkelt tvangsmedicineringsbehandling vil blive registreret fremover.

Tilsynet finder det beklageligt, at patienterne på afsnittene ikke har mulighed for at føre en uforstyrret privat telefonsamtale.

Tilsynet hæfter sig derfor ved Rigshospitalets afdelingsledelses udtalelse, som Hovedstadens Sygehusfællesskabs direktion har henholdt sig til i sin redegørelse til tilsynet, hvoraf fremgår, »at der er et behov for, at patienter kan føre uforstyrrede samtaler«. Tilsynet er derfor enig i beslutningen om, at problemet vil søges afhjulpet ved den kommende modernisering.

Tilsynet er endvidere enig i beslutningen om, at patientens brug af egen mobiltelefon på afsnittet tages op i H:S sundhedsfaglige råd for psykiatri.

Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at informere patienterne, er positiv. Således er det positivt, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« og Rigshospitalets folder om patienters rettigheder er tilgængelig på afsnittene for såvel patienter som pårørende.

Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at informationsmaterialet, herunder Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« udleveres til alle patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige kendskab til de oplysninger, som informationsmaterialet indeholder.

Navnlig det forhold, at hovedparten af patienterne på de lukkede afsnit ikke har en patientrådgiver, som kan informere, vejlede og rådgive med hensyn til forskellige forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling, understreger da også behovet for information om regler og rettigheder m.v., ikke kun over for patienterne, men også deres pårørende.

I forbindelse med modernisering af afdelingen er det oplyst, at det er hensigten at indrette det ene af de lukkede afsnit med mindre skærmede afsnit. Efter tilsynets vurdering ville det være rigtigst, at den særlige informationspligt over for patienter, pårørende og patientrådgivere om ophold på såvel det aflåste skærmede afsnit og det åbne afsnit indarbejdes i afdelingens informationsprocedurer. «

5.4. Aalborg Psykiatriske Sygehus

Den 14. februar 2000 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Tilsynet foretog en rundgang på afsnit B15 og afdeling E. Derudover aflagde tilsynet et ikke planlagt besøg på afsnit B9. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Tilsynet finder det positivt, at der gennem distriktspsykiatriens basis i sygehusafdelingerne er en direkte sammenhæng i indsatsen mellem sygehuspsykiatrien og distriktspsykiatrien.

Tilsynet finder det endvidere positivt med de beskrevne distriktsråd, der skal sikre dialogen mellem de distriktspsykiatriske teams, amtets socialpsykiatri, repræsentanter fra kommunerne, de alment praktiserende læger og bruger- og pårørendeorganisationer.

Tilsynet anerkender, at der i relation til kontinuitet i behandlingen er endog meget store fordele ved at etablere skærmede afsnit, idet en patient kan blive på det samme afsnit gennem hele behandlingsforløbet.

Det forhold, at der på et og samme afsnit kan være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få sengeplads på den aflåste del af afsnittet.

Tilsynet finder således, at en patient, som indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindeligt er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt - når betingelserne for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes plads på en uaflåst del af et integreret afsnit.

En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod tilbudet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten til at forlade den aflåste del af afsnittet.

Det bør efter tilsynets opfattelse kun undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit B15 ikke tilstrækkeligt gode og tidssvarende. Tilsynets opfattelse skal bl.a. ses i lyset af, at der er fuld belægning hele tiden, og at der som på besøgsdagen ofte er overbelægning på afsnittet.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit B9 ikke gode og tidssvarende. Tilsynets opfattelse skal bl.a. ses i lyset af, at der er en systematisk overbelægning på afsnittet, og at hovedparten af sengepladserne fortsat befinder sig på tosengsstuer.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på Retspsykiatrisk Afdeling E gode og tidssvarende.

Tilsynet finder det således positivt, at enestuerne har eget bad og toilet. Tilsynet finder det endvidere meget positivt, at enestuerne har haft en positiv effekt på omfanget af vold og anvendelsen af tvang på afdelingen, og at haven bruges som alternativ til medicin.

Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at vanskeligheden med især at rekruttere læger, sygeplejersker og psykologer til de almenpsykiatriske afdelinger medfører begrænsninger i den behandlingsmæssige indsats over for patienterne, begrænsninger i adgangen for patienter til at deltage i aktiviteter og uro og usikkerhed i dagligdagen på afdelingerne. En uro, der efter tilsynets opfattelse medfører mere brug af medicin og tvang.

I forlængelse heraf finder tilsynet det derfor overordentlig beklageligt, at der weekendlukkes et åbent sengeafsnit på afdeling B og C, eftersom det skaber stor usikkerhed for patienterne, når de flyttes fra deres vante omgivelser og eventuelt skal forholde sig til nyt plejepersonale, hvilket medfører en forøgelse af risikoen for brugen af tvang.

Tilsynet opfordrer på den baggrund Psykiatrien i Nordjyllands Amt til at overveje, med henblik på at imødegå de vanskeligheder som rekrutteringsproblemerne har skabt, at ansætte personale med anden relevant uddannelsesmæssig baggrundog, i det omfang personalet ikke har den tilstrækkelige erfaring på området, sikre dette på introduktionskurser og i den løbende efteruddannelse.

Tilsynet finder det positivt med de beskrevne initiativer, der skal imødegå rekrutteringsproblemerne og sikre efteruddannelsen af ansatte inden for psykiatrien i Nordjyllands Amt, samt at der i den kommende tid skal ske en evaluering af weekendlukningsordningen.

Tilsynet skal i den forbindelse understrege vigtigheden af, at man til stadighed er opmærksom på sammenhængen mellem det faktiske antal personale og kvaliteten af behandling og pleje.

Tilsynet skal endvidere understrege vigtigheden af, at der i efteruddannelsen også fokuseres på omsorgsforpligtelsen.

Tilsynet finder det uacceptabelt, at der fortsat er og gennem en længere periode har været tale om overbelægning på sygehuset. Overbelægningen medfører, at forholdene på afsnittene bliver mere trange, ligesom presset på fællesfaciliteterne bliver større. På afsnit B15 var der på besøgsdagen inddraget TV-stuen for ikke rygere til patientstue. Hertil kommer, at personalet skal tage sig af flere patienter.

Tilsynet finder det endvidere kritisabelt, at presset på sengepladserne har medført, at patienter indimellem opholder sig på et lukket afsnit, fordi der ikke er plads på de åbne afsnit.

Tilsynet skal i øvrigt understrege, at uhensigtsmæssig tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabel del af løsningen på overbelægningsproblemer eller mangel på lukkede sengeafsnit, idet uhensigts-mæssig tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.

Tilsynet bemærker i den forbindelse, at der i forhold til landsgennemsnittet er en lavere dækningsgrad med psykiatriske sengepladser i Nordjyllands Amt.

Tilsynet finder det meget beklageligt, at der fortsat befinder sig tosengsstuer på lukkede afsnit.

Tilsynet finder det herudover beklageligt, at hovedparten af enestuerne på afsnit B15 og B9 ikke har eget toilet og bad.

Tilsynet ser derfor positivt på de initiativer, der følger af Masterplanen for Psykiatrien i Nordjyllands Amt, særligt de initiativer, der skal sikre udbygningen af enestuer med eget toilet og bad.

Tilsynet finder det beklageligt, at der befinder sig færdigbehandlede patienter på såvel lukkede som åbne afsnit, som alene venter på et passende kommunalt eller amtskommunalt udslusningstilbud.

Tilsynet ser derfor positivt på den fortsatte udvikling af flere og mere udbyggede tilbud i såvel kommunalt som amtskommunalt regi.

Tilsynet finder det endvidere positivt med den beskrevne betalingsordning, hvor målet er at sikre, at midlerne inddrages til etablering af konkrete sociale tilbud til psykisk syge, der kan modvirke indlæggelse/genindlæggelse på det psykiatrisk sygehus og mindske antallet af færdigbehandlede patienter på sygehuset ved at oprette det nødvendige antal sociale botilbud.

Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at der ikke er ressourcer til at sikre tilstrækkelige aktivitetstilbud til patienterne på de lukkede afsnit på de almenpsykiatriske afdelinger. Især når der henses til de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnittene, herunder overbelægningsproblematikken, finder tilsynet det afgørende, at der er tilstrækkeligt med aktivitetstilbud til patienterne på afsnittene.

Tilsynet finder det positivt, at aktiviteterne generelt er tilpasset den enkelte patient, og at det er muligt for patienterne at deltage i almindelig dagligdags træning.

Tilsynet finder det endvidere positivt, at der på Retspsykiatrisk Afdeling E er mulighed for at tilbyde patienterne individuel undervisning og personaleledsaget sommerferie.

Tilsynet skal fremhæve den opfølgende indsats, der tager sigte på at opnå en fælles forståelse mellem patient og personale om, hvad der rent faktisk skete i forbindelse med en tvangsanvendelse.

Tilsynet har således i forbindelse med sit arbejde fået indtryk af, at det jævnligt forholder sig sådan, et en patient føler sig krænket i forbindelse med et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse i et indlæggelsesforløb, hvor tvang i øvrigt kan have været anvendt ved adskillige lejligheder. Patienten vender til stadighed tilbage til dette ene tilfælde af tvangsanvendelse, hvilket gør det vanskeligt for patienten at komme videre under og efter indlæggelsesforløbet.

Indsatsen for at opnå en fælles forståelse af det passerede kan efter tilsynets vurdering medvirke til, at et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse ikke gør det helt så vanskeligt for patienten at komme videre.

Tilsynet finder det kritisabelt, at der ikke på de almenvoksenpsykiatriske afdelinger er mere specifikke tilbud til dobbeltdiagnosepatienter. Tilsynets kritik skal især ses i lyset af, at Psykiatrien i Nordjyllands Amt over for tilsynet har oplyst, at stofmisbrug i perioder er et stort problem både på de lukkede og åbne afsnit på de voksenpsykiatriske afdelinger, og at en del dobbeltdiagnosepatienter, der burde have tilbud om behandling under indlæggelse, i dag er udskrevet på grund af overbelægning og mangel på specifikt behandlingstilbud.

Tilsynet finder det positivt, at behandlingen af narkotikamisbrug på Retspsykiatrisk Afdeling E indgår som en naturlig del af den samlede behandlingsplan for den enkelte patient, og at det søges styrket ved undervisning inden for området.

Tilsynet finder det vigtigt, at patienter på et lukket afsnit/afdeling i videst muligt omfang sikres uhindret adgang til at føre en uforstyrret privat telefonsamtale.

Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at informere patienterne, er positiv. Således er det positivt, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« almindeligvis udleveres til patienter på afdelingerne.

Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« udleveres til alle patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige kendskab til de oplysninger, som informationsmaterialet indeholder.

Navnlig det forhold, at ikke alle patienter på de lukkede afsnit har en patientrådgiver, som kan informere, vejlede og rådgive med hensyn til forskellige forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling, understreger da også behovet for information om regler og rettigheder m.v., ikke kun over for patienterne, men også deres pårørende.«

5.5. Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Den 14. februar 2000 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Tilsynet foretog en rundgang på afsnit N16 og N19 og afdeling G18. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Tilsynet finder det positivt, at der gennem distriktspsykiatriens basis i sygehusafdelingerne er en direkte sammenhæng i indsatsen mellem sygehuspsykiatrien og distriktspsykiatrien.

Tilsynet finder det endvidere positivt med de beskrevne distriktsråd, der skal sikre dialogen mellem de distriktspsykiatriske teams, amtets socialpsykiatri, repræsentanter fra kommunerne, de alment praktiserende læger og bruger- og pårørendeorganisationer.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit N16 ikke gode og tidssvarende. Tilsynets opfattelse skal bl.a. ses i lyset af, at afsnittet, der er et lukket modtageafsnit, mangler gode modtageforhold, og at halvdelen af sengepladserne fortsat befinder sig på tosengsstuer. Efter samtale med en patient på afsnittet fik tilsynet endvidere den opfattelse, at det var stressende om natten på afsnittet på grund af megen larm.

Efter tilsynets vurdering kan der ikke være tvivl om, at der er tale om en betydelig belastning for de enkelte patienter på afsnittet, når de er nødsaget til at dele sengestue med hinanden to og to.

Tilsynet finder endvidere, at det er beklageligt, at det på grund af personalemangel er nødvendigt med en klokke, der ringer meget højt, når afsnittets telefon ringer.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit N19 gode og tidssvarende.

Tilsynet finder det således positivt, at alle afsnittets senge befinder sig på enestuer med eget toilet og bad. Efter tilsynets opfattelse er der på afsnittet fundet nogle praktiske og pæne løsninger. Bl.a. kan fremhæves kombinationen mellem det åbne miljø i midten af bygningen, opholdsstuerne og køkkenet.

Tilsynet anerkender, at der i relation til kontinuitet i behandlingen er endog meget store fordele ved at etablere skærmede afsnit, idet en patient kan blive på det samme afsnit gennem hele behandlingsforløbet.

Det forhold, at der på et og samme afsnit kan være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få sengeplads på den aflåste del af afsnittet.

Tilsynet finder således, at en patient, som indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindeligt er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt når betingelserne for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes plads på en uaflåst del af et integreret afsnit.

En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod tilbudet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten til at forlade den aflåste del af afsnittet.

Det bør efter tilsynets opfattelse kun undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.

Efter tilsynets opfattelse var de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afdelingen ikke tilstrækkelig gode og tidssvarende.

Under tilsynets besøg på afdelingen bemærkede tilsynet en god stemning og en særlig god omsorg og pleje for patienterne fra personalets side.

Tilsynet finder det positivt med de beskrevne initiativer, der skal imødegå rekrutteringsproblemerne og sikre efteruddannelsen af ansatte inden for psykiatrien i Nordjyllands Amt.

Tilsynet skal i den forbindelse understrege vigtigheden af, at man til stadighed er opmærksom på sammenhængen mellem det faktiske antal personale og kvaliteten af behandling og pleje.

Tilsynet skal endvidere understrege vigtigheden af, at der i efteruddannelsen også fokuseres på omsorgsforpligtelsen.

De seneste års periodevis høje belægning på såvel lukkede som åbne afsnit er efter tilsynets opfattelse beklagelig. Tilsynet finder det endvidere beklageligt, at presset på sengepladserne har medført, at patienter indimellem opholder sig på et lukket afsnit, fordi der ikke er plads på de åbne afsnit.

Tilsynet skal i øvrigt understrege, at uhensigtsmæssig tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabel del af løsningen på overbelægningsproblemer eller mangel på lukkede sengeafsnit, idet uhensigtsmæssig tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.

Tilsynet bemærker i den forbindelse, at der i forhold til landsgennemsnittet er en lavere dækningsgrad med psykiatriske sengepladser i Nordjyllands Amt.

Tilsynet finder det meget beklageligt, at der fortsat befinder sig tosengsstuer på lukkede afsnit.

Tilsynet finder det herudover beklageligt, at ingen af enestuerne på afsnit N16 og afdeling G18 har eget toilet og bad.

Tilsynet ser derfor positivt på de initiativer, der følger af Masterplanen for Psykiatrien i Nordjyllands Amt, særlig de initiativer, der skal sikre udbygningen af enestuer med eget toilet og bad.

Tilsynet finder det beklageligt, at der befinder sig færdigbehandlede patienter på såvel lukkede som åbne afsnit, som alene venter på et passende kommunalt eller amtskommunalt udslusningstilbud.

Tilsynet ser derfor positivt på den fortsatte udvikling af flere og mere udbyggede tilbud i såvel kommunalt som amtskommunalt regi.

Tilsynet finder det endvidere positivt med den beskrevne betalingsordning, hvor målet er at sikre, at midlerne inddrages til etablering af konkrete sociale tilbud til psykisk syge, der kan modvirke indlæggelse/genindlæggelse på det psykiatrisk sygehus og mindske antallet af færdigbehandlede patienter på sygehuset ved at oprette det nødvendige antal sociale botilbud.

Tilsynet har bemærket, at ovennævnte svar fra Psykiatrien i Nordjyllands Amt er gældende for såvel aktiviteterne på Brønderslev som Aalborg Psykiatriske Sygehus.

Tilsynet finder det især positivt, at aktiviteterne generelt er tilpasset den enkelte patient, og at det er muligt for patienterne at deltage i almindelig dagligdags træning.

Tilsynet skal fremhæve den opfølgende indsats, der tager sigte på at opnå en fælles forståelse mellem patient og personale om, hvad der rent faktisk skete i forbindelse med en tvangsanvendelse.

Tilsynet har således i forbindelse med sit arbejde fået indtryk af, at det jævnligt forholder sig sådan, at en patient føler sig krænket i forbindelse med et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse i et indlæggelsesforløb, hvor tvang i øvrigt kan have været anvendt ved adskillige lejligheder. Patienten vender til stadighed tilbage til dette ene tilfælde af tvangsanvendelse, hvilket gør det vanskeligt for patienten at komme videre under og efter indlæggelsesforløbet.

Indsatsen for at opnå en fælles forståelse af det passerede kan efter tilsynets vurdering medvirke til, at et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse ikke gør det helt så vanskeligt for patienten at komme videre.

Tilsynet finder det vigtigt, at patienter på et lukket afsnit/afdeling i videst muligt omfang sikres uhindret adgang til at føre en uforstyrret privat telefonsamtale.

Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at informere patienterne, er positiv. Således er det positivt, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« almindeligvis udleveres til patienter på afdelingerne.

Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« udleveres til alle patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige kendskab til de oplysninger, som informationsmaterialet indeholder.

Navnlig det forhold, at ikke alle patienter på de lukkede afsnit har en patientrådgiver, som kan informere, vejlede og rådgive med hensyn til forskellige forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling, understreger da også behovet for information om regler og rettigheder m.v., ikke kun over for patienterne, men også deres pårørende.

5.6. Københavns Amts Psykiatriske Afdelinger

Københavns Amts brev af 19. maj 1999 til tilsynet indeholdt bl.a. en invitation til tilsynet til at besøge amtets psykiatriske afdelinger for at se og høre om hele den udvikling, som psykiatriområdet havde gennemgået siden tilsynets besøg den 6. november 1997. Tilsynet tog imod invitationen og besøget fandt herefter sted den 22. november 1999.

Besøget indledtes med en introduktion på Amtsgården i Glostrup, hvorefter der blev aflagt besøg på det socialpsykiatriske botilbud Kløverengen i Vallensbæk og det distriktspykiatriske center i Høje-Taastrup samt Psykiatrisk Afdeling P og Retspsykiatrisk Afdeling på Københavns Amts Sygehus i Glostrup. Tilsynet skrev bl.a. efterfølgende til Københavns Amt

»Tilsynet skal afslutningsvis takke Københavns Amt for, at tilsynet fik lejlighed til at besøge amtet for at se og høre om den udvikling, som psykiatriområdet havde gennemgået siden tilsynets besøg den 6. november 1997 .

Tilsynet skal samtidig opfordre Københavns Amt til at fokusere på en fortsat positiv udvikling med henblik på at fastholde og udvikle kvaliteten i indsatsen på psykiatriområdet. Tilsynet vil interesseret følge udviklingen.«

5.7. Psykiatrisk Afdeling A på Amtssygehuset i Gentofte og Psykiatrisk Afdeling Y på Amtssygehuset i Herlev

Tilsynet aflagde den 15. juni 2000 anmeldte besøg på Psykiatrisk Afdeling A på Amtssygehuset i Gentofte og Psykiatrisk Afdeling Y på Amtssygehuset i Herlev. Rapporter om disse besøg færdiggøres og offentliggøres i det kommende folketingsår og omtales i tilsynets beretning for det kommende folketingsår.

6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

Det er tilsynets praksis, at der et års tid efter et institutionsbesøg med forskellige spørgsmål til den driftsansvarlige myndighed følges op på den rapport, som besøget mundede ud i.

Således har tilsynet fulgt op på sine besøg på Sct. Hans Hospital, Psykiatrisk Afdeling ved Kolding Sygehus, Psykiatrisk Afdeling ved Horsens Sygehus, Bispebjerg Hospitals Psykiatriske Afdeling E, Amtshospitalet i Vordingborg, Psykiatrisk Afdeling i Middelfart og Odense Universitetshospital, som er omtalt i tilsynets beretning for folketingsåret 1998-99, afsnit 4.2., 4.5.-4.7., samt denne beretnings afsnit 3.7.

De svar, som tilsynet har modtaget fra de driftsansvarlige myndigheder, har ikke givet tilsynet anledning til at udtale sig.

7. Møde med Folketingets Ombudsmand

Tilsynet holdt den 8. december 2000 møde med Folketingets Ombudsmand. I lyset af, at ombudsmandens inspektionsvirksomhed i et vist omfang er sammenfaldende med området for den virksomhed, som tilsynet udøver i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, drøftedes på mødet forskellige fælles anliggender, herunder visse praktiske spørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen af tilsynets virksomhed i forhold til ombudsmandens.

8. Ekspertmøde om opsøgende psykoseteam

Tilsynet holdt den 12. april 2000 sammen med Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets Socialudvalg et fælles ekspertmøde om opsøgende psykoseteam. Baggrunden for mødet var rapporten »Opsøgende psykoseteam Assertive Community Treatment en medicinsk teknologivurdering« fra Institut for Sundhedsvæsen, der konkluderer, at opsøgende psykoseteam bør indføres som den overvejende model for behandling og støtte af mennesker med varige sindssygdomme. Indførelsen, som vil give bedre livsbetingelser for psykisk syge og deres pårørende, kræver en reorganisering og integration af den sundhedsmæssige og sociale indsats.

På ekspertmødet var der indlæg fra overlæge, dr.med. Per B. Vendsborg og overlæge, ph.d. Merete Nordentoft, der begge er forfattere til ovennævnte rapport, centerleder Erik Adolph fra Videnscenter for Socialpsykiatri samt Bente Djørup, formand for Landsforeningen Sind.

9. Møde med Hovedstadens Sygehusfællesskab

Tilsynet holdt den 5. september 2000 møde med formanden for Hovedstadens Sygehusfællesskab samt embedsmænd fra Hovedstadens Sygehusfælleskab. På mødet redegjorde Hovedstadens Sygehusfællesskab for, hvor langt de var kommet med de initiativer på det psykiatriske område, som Hovedstadens Sygehusfællesskab i flere forbindelser havde redegjort for over for tilsynet siden 1994, herunder en redegørelse for distriktpsykiatriens udbygning i Hovedstadens Sygehusfællesskab, den psykiatriske udrykningstjeneste, forbedring af de fysiske rammer i psykiatrien og kapacitetsudvidelser.

10. Lov om social service

10.1. Møde med Socialministeriet

Tilsynet holdt den 8. februar 2000 møde med Socialministeriet. På mødet gennemgik ministeriet reglerne i serviceloven om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt de i medfør heraf udstedte administrative forskrifter. Gennemgangen bestod bl.a. i en afgrænsning af begrebet administrativ frihedsberøvet i lovens forstand, forudsætningerne for, hvornår der kan ske administrativ frihedsberøvelse, beslutningsproceduren i forbindelse med en afgørelse om administrativ frihedsberøvelse samt klagereglerne.

10.2. Responsum

Tilsynet afholdt den 2. april 1998 en høring om frihedsberøvelse af børn og unge i sociale og psykiatriske institutionsmiljøer. Konklusionerne på høringen affødte et behov for at få belyst forskellige spørgsmål vedrørende tilsynets kompetence på området. Det er udmøntet i responsum af 9. marts 2000 om visse fortolkningsspørgsmål vedrørende § 71-tilsynets kompetence af lektor, cand.jur. Helle Bødker Madsen.

Responsummet forholder sig til følgende hovedspørgsmål: Kan tilsynet tage stilling til, om der i en konkret situation er tale om frihedsberøvelse, kan tilsynet behandle sager, hvor børn og unge er anbragt på sikrede afdelinger, og kan tilsynet behandle sager, hvor børn og unge uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren m.v. er anbragt uden for hjemmet. Det fremgår bl.a. af konklusionerne i responsummet, at tilsynet med grundlag i sædvanlig forfatningsretlig metode selvstændigt kan tage stilling til, om der i en konkret situation er tale om frihedsberøvelse. Det fremgår endvidere, at § 71-tilsynet principielt kan behandle sager, hvor børn og unge er anbragt på sikrede afdelinger, og at § 71-tilsynet, uanset om barnet eller den unge meddeler samtykke, kan behandle sager, hvor børn og unge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver er anbragt uden for hjemmet.

10.3. Drøftelse af responsum

Tilsynet holdt den 2. maj 2000 et møde med lektor, cand.jur. Helle Bødker Madsen, som har udarbejdet responsummet af 9. marts 2000 om visse fortolkningsspørgsmål vedrørende § 71-tilsynets kompetence, samt professor, dr.jur. Kirsten Ketscher. På mødet drøftedes flere spørgsmål i tilknytning til konklusionerne i responsummet, jf. afsnit 10.2.

10.4. Høring om tilsynets rolle i sager om tvangsfjernede børn

På baggrund af konklusionerne i responsum af 9. marts 2000 om visse fortolkningsspørgsmål vedrørende § 71-tilsynets kompetence og den efterfølgende drøftelser på møde den 2. maj 2000, jf. afsnit 10.2. og 10.3., afholdt tilsynet den 11. september 2000 en høring om tilsynets rolle i sager om tvangsfjernede børn.

Formålet med høringen var at sikre en åben og grundig dialog mellem tilsynet og de relevante parter på området. Høringen skulle belyse problemstillingerne i sagerne om tvangsfjernede børn fra så mange sider som muligt. Tilsynet så endvidere gerne, at resultatet af høringen ville give det bedst mulige grundlag for tilsynet til at fastlægge den konkrete indsats med at føre tilsyn med forholdene for de tvangsfjernede børn i fremtiden.

Tilsynets konklusioner på baggrund af høringen omtales i tilsynets beretning for det kommende folketingsår.

11. Møder med foreninger m.v.

Tilsynet holdt den 17. november 1999 møde med Landsforeningen Sind. På mødet drøftedes en række emner vedrørende administrativt frihedsberøvede psykiatriske patienter, som særligt optog landsforeningen. Følgende problemer blev drøftet: Den øgede tvang, især brugen af tvangsfiksering og tvangsmedicinering, frivillig tvang, den skjulte tvang, medarbejderne i psykiatrien og den kommunale indsats, antidepressive medikamenter samt case manager-ordningen.

Tilsynet holdt den 24. november 1999 møde med Landsforeningen Pårørende til Sindslidende. På mødet drøftedes en række emner vedrørende forholdene på det psykiatriske område. Følgende problemer blev bl.a. drøftet: Psykiatriens status i samfundet, de fysiske rammer, herunder overbelægning på de psykiatriske afdelinger samt psykiatrisk udrykningstjeneste. På baggrund af mødet stillede tilsynet spørgsmål til sundhedsministeren om, hvorvidt psykiatrien indgik i Sundhedsstyrelsens arbejde med udvikling af kvalitetsindikatorer, jf. afsnit 3.3.

12. Deltagelse i konferencer m.v.

Tilsynet deltog den 1. og 2. april 2000 i Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmarks Nordiske Konference på Christiansborg i forbindelse landsforeningens 10 års jubilæum. Temaerne for konferencen var fokus på psykisk syge i Norden og retssikkerheden for de indlagte/indsatte.

13. Folder om tilsynets virksomhed

I det forløbne folketingsår har tilsynet med henblik på at udbrede kendskabet til dets virksomhed til en bredere kreds af offentlige myndigheder, personale og ikke mindst patienter udarbejdet en folder.

Tilsynets mål med udbredelsen af folderen har været at medvirke til en positiv udvikling, således at administrativt frihedsberøvede, hvor de end befinder sig, bliver tilbudt nogle forhold, som samfundet kan være bekendt.

Folderen blev oprindeligt udsendt til 85 forskellige myndigheder, organisationer, foreninger m.v. Efterfølgende er folderen udsendt enten efter anmodning, i forbindelse med besvarelse af henvendelser eller udleveret i forbindelse med de af tilsynet afholdte arrangementer, således at den i alt er udsendt i ca. 800 eksemplarer.

Niels Bloch Jespersen (S) Karen J. Klint (S) nfmd. Anne Baastrup (SF) fmd. Peter Duetoft (CD) Vibeke Peschardt (RV) Tove Fergo (V) Pia Christmas-Møller (KF) Birthe Skaarup (DF) Tove Videbæk (KRF)