Beretning om etablering af et nyt retursystem for emballage til øl og sodavand

Beretning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 16. juni 2000

Beretning

om

etablering af et nyt retursystem for emballage til øl og sodavand

Miljø- og energiministeren har den 11. maj 2000 oversendt til udvalget en rammeaftale, der den 8. maj 2000 er indgået mellem på den ene side en række bryggerier og læskedrikfabrikanter i Danmark og på den anden side repræsentanter for dagligvarehandelen om en effektivisering og udbygning af butikkernes returmodtagelse og sortering af emballager til øl og læskedrikke.

Miljø- og energiministeren har i den forbindelse bl.a. oplyst, at aftalen har flere formål

Pant- og retursystemet har i de senere år med fremkomsten af nye emballagevarianter til læskedrikke skabt stigende omkostninger for handelen til sortering m.v. af emballagerne. Parterne ønsker med aftalen at sikre, at det eksisterende retursystem for genpåfyldelige emballager effektiviseres. Der er mellem parterne også enighed om, at handelen fremover skal have en økonomisk godtgørelse for modtagelse og rensortering af bryggeriernes og tapperiernes emballager.

Effektiviseringen indebærer betydelige investeringer i nye maskiner og sorteringsanlæg i dagligvarehandelen. Der er mellem parterne enighed om, at systemet bør indrettes således, at det også vil være teknisk muligt at håndtere engangsemballager for det tilfælde, at lovgivningen måtte blive ændret, således at det generelt bliver tilladt at markedsføre øl og læskedrikke i engangsemballager.

Parterne har forudsat, at der via lovgivningen indføres en pligt for alle producenter og importører af øl og læskedrikke til at være tilsluttet systemet og herunder en pligt for alle til økonomisk at bidrage til systemet ved indbetaling af et gebyr og pant for engangsemballager. Pant- og retursystemet skal drives som en brugerfinansieret ordning, hvor hver emballage efter princippet om, at forureneren betaler, afholder de omkostninger, der er forbundet med håndteringen af den pågældende emballage i retursystemet.

I forbindelse med det nye pant- og retursystem har parterne aftalt, at der etableres et selskab, Dansk Retursystem A/S, der ejes af bryggerierne og læskedrikfabrikanterne. Selskabet skal stå for opbygningen og driften af systemet. Selskabet skal ikke give overskud, men skal drives som et nonprofitforetagende.

Parterne har videre forudsat, at forberedelserne til opbygningen af systemet igangsættes den 1. juli, hvor selskabet Dansk Retursystem stiftes. Forberedelserne er både tids- og omkostningskrævende. Parterne har derfor betinget igangsætningen af, at der opnås en tilkendegivelse om, at der er politisk vilje til at fremme den lovgivning om bl.a. tilslutningspligt m.v., der er en forudsætning for aftalen.

Miljø- og energiministeren har endvidere tilkendegivet, at det efter ministerens opfattelse er et godt initiativ, partierne har taget, og at ministeren har forståelse for aftaleparternes ønske om en forhåndstilkendegivelse, inden systemet sættes i gang, om, hvorvidt den nødvendige lovgivning kan forventes fremmet.

Miljø- og energiministeren har sammenfattende oplyst følgende

»Indledning

Der er indgået en rammeaftale mellem på den ene side repræsentanter for størstedelen af de danske bryggerier og læskedrikfabrikanter og på den anden side repræsentanter for dagligvarehandelen om at etablere et nyt, effektiviseret pant- og retursystem for emballager til øl og læskedrikke. I forbindelse hermed er der også opnået enighed mellem parterne om, at dagligvarehandelen fremover skal have en mere reel håndteringsgodtgørelse af bryggerierne end den eksisterende såkaldte overskudspant, hvor butikker, der får færre flasker tilbage end de sælger, mister penge herpå. Parterne er samtidig blevet enige om, at pant- og retursystemet skal fremtidssikres og udbygges, så det vil være i stand til at håndtere såvel genpåfyldelig emballage som engangsemballage.

Aftalen forudsætter, at alle udbydere af øl og læskedrikke får pligt til at tilslutte sig systemet. Aftaleparterne har henvendt sig til Miljø- og Energiministeriet, da et nyt system vurderes at forudsætte ændringer i dele af miljøbeskyttelsesloven. Miljø- og energiministeren har udtrykt vilje til at arbejde for parternes koncept.

Af hensyn til miljøet og forbrugerne skal et fremtidigt retursystem leve op til følgende krav

Krav til et nyt pant- og retursystem for øl og kulsyreholdige læskedrikke

- Alle emballager til øl og sodavand skal være pantbelagte og indgå i et retursystem.

- Systemet skal være så forbrugervenligt som muligt. Det vil sige, at mulighederne for at aflevere brugt emballage fremover skal være mindst lige så gode for den enkelte forbruger, som de er i dag.

- Der skal fastsættes en fast pant for samme emballagetyper i alle led, således at panten ikke bliver et konkurrenceparameter, og returtagningen lettes.

- Der skal fastlægges generelle retningslinjer for, hvorledes butikkerne kompenseres for de omkostninger, som modtagelsen af tomme emballager medfører.

- Returprocenten for genpåfyldelig emballage skal være mindst 98, returprocenten for engangsemballage skal være mindst 90 i systemets to første leveår og herefter 95.

- I det tilfælde, at engangsemballager til danske drikkevarer tillades, skal det fra centralt hold sikres, at der kan udbetales pant for disse emballager. Dette forudsætter, at emballagerne er mærket efter nærmere retningslinjer.

- Der skal gennemføres en effektivisering af emballagemodtagelsen i de butikker, der modtager mange emballager, med det formål på sigt at nedbringe omkostningerne. Der skal investeres i automater, som kan afhjælpe de problemer, butikkerne har i dag med at håndtere de mange forskellige plastflasker. Samtidig skal disse maskiner kunne tage imod engangsemballage.

- Alle, der producerer eller importerer øl og sodavand til salg i dagligvarehandelen i Danmark, skal bidrage til finansieringen af denne effektivisering af emballagemodtagelsen i butikkerne på fair, lige og gennemsigtige betingelser.

Organisation

For at sikre opfyldelsen af ovennævnte skal hele dagligvaremarkedet så vidt muligt samles i ét pant- og retursystem. Systemet skal drives af et ikkeoverskudsgivende selskab, som får ansvaret for at dokumentere over for myndighederne, at de miljømæssige målsætninger nås.

Behov for lovændringer

Det ny retursystem vurderes at kræve en ændring af visse af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser samt udstedelse af en bekendtgørelse.

Ændringerne vurderes efter det foreliggende som det væsentligste at medføre

- fastsættelse af ens pant i alle led for sammenlignelige emballager,

- fastsættelse af pligten til at være tilsluttet systemet, herunder pligt til at indbetale gebyrer og indbetale pant for engangsemballage,

- nærmere bestemmelse om uddelegering af kompetencen til at administrere og føre kontrol med pantordningen til pantselskabet, herunder kompetence til at opkræve og anvende gebyrer samt andre indtægter, som pantselskabet måtte oppebære,

- regler om mærkningskrav til emballager og

- regler om det offentliges kontrol med pantselskabet.

Det er i alle tilfælde en forudsætning, at pantsystemet og dets organisation lever op til Danmarks forpligtelser efter EU-retten. Det kan være nødvendigt med en detaljeret offentlig regulering.

Miljø- og Energiministeriet har med udgangspunkt i ovenstående systemkrav, organisationsmodel og vurdering af de lovgivningsmæssige konsekvenser igangsat et arbejde med at afklare, om og hvorvidt den beskrevne organisation m.v. kan realiseres i form af et lovforslag.«

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) kan støtte den fremlagte model og opfordrer miljø- og energiministeren/regeringen til i den kommende samling at fremsætte et lovforslag som beskrevet.

Såfremt det videre arbejde med at afklare grundlaget m.v. afdækker problemer, der indebærer, at de i beretningen skitserede forventninger til et fremtidigt pant- og retursystem ikke kan indfries, opfordrer flertallet miljø- og energiministeren til at orientere udvalget herom med henblik på, at flertallet kan tage stilling til de nødvendige ændringer af modellen.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) finder det yderst fornuftigt, at der tilrettelægges og etableres et nyt og tidssvarende returpantsystem, der giver en ensartet og effektiv behandling af både genbrugsflasker og engangsemballage. Med et sådant system opnår man en sikker og forsvarlig behandling af alle flaske- og dåsetyper, så man i videst muligt omfang undgår henkastning i naturen eller ressourcespild, fordi emballagen ikke bliver indsamlet, genbrugt eller destrueret forsvarligt.

Mindretallet har derfor sympati for det forhandlingsresultat, der er opnået mellem parterne.

Da det er nødvendigt med en lovændring for at iværksætte systemet, forbeholder mindretallet sig ret til at komme med indsigelser, når det endelige lovforslag bliver fremsat.

Mindretallet kan ikke uden egentlige forhandlinger om lovændringerne give forhåndstilkendegivelser uden at have set den endelige lovtekst, ligesom mindretallet mener, at der kan være behov for en offentlig debat.

Med dette forbehold tilslutter mindretallet sig beretningen.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) kan ikke støtte den foreslåede politik for emballageområdet for øl og læskedrikke. Modellen indebærer et knæfald for EU s emballagedirektiv, der tvinger Danmark til at acceptere fuld åbning både for engangsemballage og for dåser. Enhedslisten mener, at regeringen i stedet burde prioritere en indsats, der mindsker mængden af engangsemballage og fortsat forbyder dåseemballage. Med den skitserede politik opnås det stik modsatte, hvilket Enhedslisten på ingen måde kan støtte.

Mindretallet afviser dog ikke, at det når regeringen og et flertal i Folketinget ønsker mere engangsemballage og flere dåser ind på dagligvareområdet er absolut nødvendigt med en stram regulering. Samlet set er der efter mindretallets opfattelse tale om et miljømæssigt tilbageskridt.

Forbrugerne vil uanset de konkrete forsøg på at afhjælpe det kommende emballagekaos opleve stadig flere forskellige emballagetyper, og med en ambition om, at »mulighederne for at aflevere brugt emballage fremover skal være mindst lige så gode for den enkelte forbruger, som de er i dag« er der ikke lagt op til en forbedring af dagens situation, som de fleste forbrugere opfatter som utålelig.

Derfor er denne politiske aftale ikke alene et miljømæssigt tilbageskridt. Den indebærer efter mindretallets opfattelse også forringede vilkår for forbrugerne.

P.u.v.

Jørn Jespersen

formand