Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om ophævelse af de fire danske forbehold

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 15. august 2000

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om ophævelse af de fire danske forbehold

[af Kim Behnke (FRI), Tom Behnke (FRI), Thorkild B. Fransgaard (FRI), Kirsten Jacobsen (FRI) og Frank Dahlgaard (UP)]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i et par møder.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) forslaget til forkastelse.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller ligeledes forslaget til forkastelse og udtaler i den forbindelse

De fire forbehold er samlet udtryk for, at Danmark skal holdes ude af den statsdannelse, som Maastrichttraktaten var udtryk for, og for et EU i flere rum med mulighed for et dynamisk samvirke mellem Europas lande. De fire forbehold rammer lige præcis de opgaver, som gør, at man laver en europæisk stat, hvis man tilslutter sig dem. Det, der blev givet tilslutning til ved afstemningen den 18. maj 1993, var, at Danmark fortsat var med i EU, men uden at skulle overdrage beføjelser, der er afgørende for Danmark som nation og stat.

Derfor kunne man sige, at det ville være logisk og rigtigt at stemme om alle fire forbehold på en gang så den danske befolkning kunne stemme om, om man afgørende vil fortynde Danmark som nation og overdrage væsentlige statsbeføjelser til et EU i en udvikling mod Europas Forenede Stater. SF ønsker imidlertid ikke, at nogen af forbeholdene fjernes, og ser derfor heller ikke nogen grund til at sende dem alle til folkeafstemning.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller forslaget til forkastelse.

Selv om Dansk Folkeparti ikke som situationen foreligger på nuværende tidspunkt kan støtte nærværende forslag til folketingsbeslutning, har Dansk Folkeparti stor sympati for tankegangen i forslaget. Dette skyldes flere forhold

I 1992 stemte befolkningen som bekendt nej til Maastrichttraktaten. Året efter fik Danmark og danskerne i stedet serveret en pakkeløsning, det såkaldt nationale kompromis, hvor et flertal af de politiske partier sagde til vælgerne: Nu stemmer I lige om igen om Maastrichttraktaten gennem Edinburghafgørelsen, men til gengæld lover vi jer som vælgere, at Danmark står uden for på de områder, vi har defineret som værende vigtige i forbindelse med, at vi ikke vil være med i den politiske unionsopbygning. Men nu ønsker man stille og roligt, at Edinburghafgørelsens fire forbehold afskaffes efter salamimetoden, og det har man vel egentlig haft planer om længe.

I beslutningsforslaget spørges der, om, om man i virkeligheden ikke burde stemme om at afskaffe undtagelserne på én gang, når man nu lavede den pakkeløsning til befolkningen - hvis forbeholdene altså overhovedet skal afskaffes. Den tankegang har Dansk Folkeparti meget stor sympati for, og vi kan godt forstå de hensigter, der ligger til grund for dette beslutningsforslag.

Men Dansk Folkeparti tror, at der under alle omstændigheder - uanset om forslaget bliver vedtaget eller ej - vil blive en diskussion op til den 28. september, også om de generelle politiske konsekvenser af EU-udviklingen, og derfor er Dansk Folkeparti tilbøjelig til at mene, at der ikke er behov for en gennemførelse af beslutningsforslaget for at få den politiske debat.

Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at eurodebatten i højere grad drejer sig om politik og i mindre grad om økonomi, hvilket de seneste tendenser i debatten da også klart bekræfter. Dette kan hovedsagelig henføres til de økonomiske vismænds rapport fra foråret 2000, hvor følgende konkluderes: »Samlet set vurderer Det Økonomiske Råds formandskab, at de snævert økonomiske konsekvenser ved et medlemskab er små og usikre«.

Samlet har Dansk Folkeparti således meget stor sympati for tankegangen i forslaget, men kan ikke støtte forslagets vedtagelse, da der ikke antages at være behov for en gennemførelse af beslutningsforslaget for at få den politiske debat om en eventuel afskaffelse af de fire danske forbehold.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Carsten Koch (S) Klaus Hækkerup (S) Per Kaalund (S) Claus Larsen-Jensen (S) fmd. Jens Peter Vernersen (S) Anne Baastrup (SF) Mimi Jakobsen (CD) Elisabeth Arnold (RV) nfmd. Keld Albrechtsen (EL) Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Svend Erik Hovmand (V) Jens Kirk (V) Lene Espersen (KF) Henning Grove (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Henriette Kjær (KF)

Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.