Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992.

Bilag 1

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren samt dennes svar herpå optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet

Spørgsmål 1

Vedr. art. 1 - Definitioner: Der tales i sprogpagten om mindretalssprog, »som traditionelt bruges inden for et nærmere bestemt område i en stat af den pågældende stats egne statsborgere«. - Betyder ratifikationen af sprogpagten forandringer i forhold til tysktalende herboende tyske statsborgere eller EU-borgere af anden herkomst, som er integreret i det tyske mindretal?

Svar

Som anført yder pagten beskyttelse af mindretalssprog, der tales af statens egne statsborgere. Andre brugere af sproget, der er integreret i det tyske mindretal i Sønderjylland, vil dog også nyde godt af pagtens beskyttelsesregler. Der vil således ikke ske forskelsbehandling på grund af statsborgerskab, for så vidt angår personer tilhørende det tyske mindretal.

Spørgsmål 2

Vedr. art. 6 - Oplysningspligt: Hvorledes tænkes denne forpligtelse administreret?

Svar

Udenrigsministeriet forudser i samarbejde med de berørte myndigheder at udarbejde en pjece om de forpligtelser, der følger af pagten, til brug for myndighederne og medlemmerne af det tyske mindretal.

Spørgsmål 3

Vedr. art. 8 og 10: Medfører sprogpagtens bestemmelser, at der indføres nye kvantitetskriterier til at definere det tyske mindretal og dets sproglige og kulturelle rettigheder i Danmark?

Svar

Der er ikke i København-Bonn-erklæringerne fastlagt noget kvantitetskriterium til at definere henholdsvis det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland. Det hedder i den danske erklæring klart, at bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og ikke af myndighederne må bestrides eller efterprøves. I Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal af 1. februar 1995 hedder det tilsvarende, at enhver person, der tilhører et nationalt mindretal, skal have ret til frit at vælge at blive behandlet som tilhørende et sådant mindretal eller ej.

Formålet med pagten er at beskytte og fremme regionale sprog og mindretalssprog som en vigtig del af Europas kulturarv. Pagten beskæftiger sig således med sprog snarere end med de grupper, der taler disse sprog. Bortset fra den generelle definition, der indeholdes i pagtens artikel 1, hvorefter sproget skal bruges inden for et nærmere bestemt område af en gruppe, der i antal er mindre end resten af statens befolkning, medfører pagten således ikke nye kvantitetskriterier. Det bør i denne forbindelse pointeres, at pagten indeholder en række forpligtelser, der retter sig mod deltagerstaterne, men den etablerer ikke direkte rettigheder for individer eller grupper af individer, der taler et sprog, som er beskyttet i medfør af pagten.

Spørgsmål 4

Vedr. art. 8, litra a, b og c, afsnittene iv: Mener regeringen, at man er dækket ind ved at fremme og støtte henholdsvis førskoleundervisningen, grundskoleundervisningen, den afsluttende grundskole og gymnasieundervisningen, eller burde der i virkeligheden have stået, at man agter at tilbyde eller sørge for?

Svar

Tysksprogede børn fra mindretallet i Sønderjylland kan gå i børnehaveklasse og i skole på de tyske privatskoler, der modtager offentligt tilskud i henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v. Inden for den almindelige folkeskole tilbydes der ikke undervisning i tysk før på 7.-9. klassetrin. Regeringen finder på den baggrund, at Danmark på førskole- og grundskoleniveau opfylder bestemmelserne i henholdsvis artikel 8, litra a, iii, (ikke som tidligere angivet iv) og litra b iv ved, at der med offentligt tilskud kan oprettes - og er oprettet - friskoler, der tilbyder undervisning på og/eller i tysk. Tilsvarende gælder undervisning i tysk på afsluttende grundskole- og gymnasieniveau, jf. artikel 8, litra c iv. Da der imidlertid tilbydes alle elever undervisning i tysk i folkeskolens 7.-9. klassetrin, og da man i gymnasiet er forpligtet til at tilbyde undervisning i tysk og/eller fransk som fortsættersprog til elever optaget på sproglig linje, vil Danmark for så vidt kunne udpege både artikel 8, litra c iii og iv for disse undervisningstrin. Det bemærkes, at bestemmelserne er alternative og derfor kun gælder som én forpligtelse i pagtens forstand.

Spørgsmål 5

Vedr. art. 8, stk. 1, litra f, ii. Bør der tilbydes både tysk og fransk på voksenuddannelsescentrene i Nordslesvig i stedet for enten tysk eller fransk?

Svar

På voksenuddannelsescentrene (VUC) udbydes almen voksenuddannelse (avu, jf. lovbkg. nr. 71 af 1. februar 1999), og prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag, jf. lovbkg. nr. 821 af 4. november 1999) samt anden voksenundervisning efter amtsrådets nærmere bestemmelse.

Ifølge § 2 i den gældende lov om almen voksenuddannelse og bemærkningerne til lovforslaget (L 179) om almen voksenuddannelse, fremsat den 12. januar 1989, er der tale om en uddannelsesret for alle, der er fyldt 18 år, og et dertil svarende reelt uddannelsestilbud. Uddannelsesretten og det dertil svarende reelle uddannelsestilbud omfatter

1) Kernefag, der skal udbydes ved hvert voksenuddannelsescenter (VUC) én gang årligt, i kombination med tilbudsfag, der udbydes, så det samlede udbud i amtskommunen bliver alsidigt.

2) Fri adgang til kernefag.

3) Fagudbud og tilrettelæggelse planlægges ud fra de konstaterede behov for denne undervisning.

4) Størst mulig spredning af kursusudbudet.

Blandt kernefagene, jf. pkt. 1, nævnes tysk og fransk som alternativer, dvs. der består ikke nogen pligt til at udbyde begge fag ved hvert voksenuddannelsescenter én gang årligt.

Med lovforslag nr. L 130 fremsat den 3. december 1999 foreslås uddannelsesretten, jf. ovenstående, beskrevet i selve lovteksten og dermed præciseret.

Imidlertid indebærer pagten ikke en pligt til at udbyde regionale sprog og mindretalssprog inden for alle voksen- og efteruddannelser.

Ifølge § 17, stk. 2, i gældende lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (hf-enkeltfag) sikrer amtsrådene, at kvalificerede ansøgere til studieforberedende enkeltfagsundervisning inden for rimelig tid og en rimelig geografisk afstand kan optages på den ønskede undervisning. Ved kursus til højere forberedelseseksamen gives undervisning i bl.a. fransk og tysk.

Der skelnes ikke som i avu-loven mellem de forskellige fag mht. udbudspligt på det enkelte VUC henholdsvis i amtskommunen som helhed.

Spørgsmål 6

Kan en kommende dansk ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog ændre på den lighed, som det tyske mindretal i Danmark opnåede ved indgåelsen af København-Bonn-erklæringen den 29. marts 1955 - også set i lyset af, at Tyskland allerede for et år siden ratificerede pagten?

Svar

Efter regeringens opfattelse vil en kommende dansk ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog medvirke til at genskabe og fastholde den lighed mellem det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland, som blev opnået ved København-Bonn- erklæringerne.

Det vil derfor selvsagt være ønskeligt, at Danmark snarest kan ratificere den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog. Så længe Danmark ikke har ratificeret pagten, kan den lighed, der opnåedes ved København-Bonn-erklæringerne mellem det danske og tyske mindretal, siges at være brudt, idet det danske mindretalssprog syd for grænsen vil nyde beskyttelse i henhold til en international traktat, medens det tyske mindretalssprog kun vil nyde beskyttelse i henhold til den ensidige danske regeringserklæring, som blev afgivet samtidig med en tilsvarende erklæring fra Forbundsrepublikken Tyskland.

Spørgsmål 7

Overvejer ministeren at udarbejde et juridisk responsum vedrørende de folkeretlige aspekter ved en dansk ratifikation af pagten?

Svar

Europarådet har allerede udarbejdet en forklarende rapport til pagten, der belyser en række af sagens folkeretlige aspekter. Denne rapport vedlægges i engelsk version. Såfremt det ønskes, vil Udenrigsministeriet imidlertid gerne udarbejde et juridisk responsum vedrørende de folkeretlige aspekter ved en dansk ratifikation af pagten.

Bilag 2

Bilag 2

Udenrigsministerens brev til udvalgets formand optrykt efter ønske fra Det Konservative Folkeparti

Den 18. maj 2000

Kære Inger Marie Bruun-Vierø,

Regeringen fremlagde den 8. december 1999 beslutningsforslag nr. B 50 vedrørende Folketingets samtykke til Danmarks ratifikation af Den europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog.

Jeg har den 9. maj 2000 fra den færøske lagmand modtaget en ny henvendelse i spørgsmålet om løsningen af det færøske sprogs stilling i forhold til sprogpagten. Regeringen overvejer nu, hvorledes dette spørgsmål kan løses.

Som jeg sagde under Folketingets 1. behandling af beslutningsforslaget, lægger regeringen stor vægt på, at Danmark hurtigt kan ratificere sprogpagten. Dette ønske nød bred støtte i Folketinget. Det vil således være ønskeligt, at Folketinget afslutter behandlingen af beslutningsforslaget i indeværende folketingsår. På den baggrund skal jeg opfordre til, at udenrigsudvalget afgiver betænkning i sagen hurtigst muligt, og uanset om der foreligger en endelig løsning på spørgsmålet om det færøske sprogs stilling i forhold til sprogpagten.

Når Folketingets samtykke foreligger, vil regeringen afklare, hvorledes spørgsmålet om det færøske sprogs stilling i forhold til pagten kan løses. Derefter vil regeringen træffe beslutning om næste skridt mod dansk ratifikation.

Med venlig hilsen

Niels Helveg Petersen

Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 23. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til udenrigsministeren, som denne har besvaret dels skriftligt og dels i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål samt udenrigsministerens svar herpå er tillige med brev fra udenrigsministeren til udvalgets formand om det færøske sprogs stilling i forhold til sprogpagten optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlig og mundtlig henvendelse fra Det Tyske Mindretals Sekretariat.

Udvalget bemærker, at Folketingets ratifikation af beslutningsforslaget og den efterfølgende deponering i Europarådet ikke må afhænge af eller forsinkes unødigt af, hvorvidt regeringen kan finde en afklaring på det færøske sprogs stilling i forhold til pagten.

Herefter indstiller udvalget forslaget til folketingsbeslutning til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) ønsker at tilføje, at regeringen i sine svar til udvalget har udtrykt forståelse og sympati for forsøg på at fremme beskyttelsen af tegnsprog og agter at støtte bestræbelserne på at lade ekspertkomiteen, der er nedsat i forbindelse med pagten, vurdere, om denne kan blive ændret eller udbygget, så også tegnsprog kan blive omfattet.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller forslaget til vedtagelse, idet det dog bemærkes, at Dansk Folkeparti forudsætter, at udenrigsministerens udtalelser under 1. behandling holder stik, nemlig at beslutningsforslaget om beskyttelse af mindretalssprog ikke får virkning for indvandrere og flygtninge i Danmark.

Dansk Folkeparti skal derfor henholde sig til, at pagten ikke omhandler »sprog, der tales af indvandrere«, som det står nævnt i bemærkningerne til forslaget.

Dansk Folkeparti finder, at forholdene på en række områder af dem, som er beskrevet i pagten, allerede i dag fungerer tilfredsstillende. Eksempelvis når det gælder behandlingen af det tyske mindretal i Sønderjylland. Ifølge beslutningsforslaget skal det tyske mindretal have de samme rettigheder i Danmark som det danske mindretal i dag har i Tyskland, f.eks. skal der som følge af beslutningsforslaget, hvis det er praktisk muligt, udformes oversættelser af domme, offentlige papirer m.v. til tysk for det tyske mindretal i Sønderjylland.

Dansk Folkeparti mener ikke, at noget sådant overhovedet er nødvendigt, idet de fleste tyskere i Sønderjylland til fulde mestrer det danske sprog, men Dansk Folkeparti har ikke noget imod, at dette forhold med pagten sættes på plads.

Helen Beim (S) Jeppe Kofod (S) Henning Gjellerod (S) Else Marie Mortensen (S) Hans-Pavia Rosing (S) Kaj Stillinger (SF) Ebbe Kalnæs (CD) Inger Marie Bruun-Vierø (RV) fmd. Margrete Auken (SF) Jens Hald Madsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Hanne Severinsen (V) Jann Sjursen (KRF) Per Stig Møller (KF) Henriette Kjær (KF) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Kirsten Jacobsen (FRI)

Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.