Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af reglerne om tildeling af aktieoptioner med henblik på at skabe øget medindflydelse, medansvar og interesse for virksomhedens drift hos medarbejderne
Statutory Text (3 Articles)
Bilag
Bilag
Bilagsoversigt vedrørende B 22 i ERU
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse fra Dansk Capital Management om B 22
2
spm. 1 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. december 1999 fra Dansk Capital Management, til erhvervsministeren
3
Henvendelse fra Novi omdelt på B 21 - bilag 3
4
svar på spm. 1 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. december 1999 fra Dansk Capital Management, til erhvervsministeren
5
Kopi SAU bilag 169, skatteministerens svar på spørgsmål 27 vedrørende B 22 - bilag 3
6
Udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 11. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af reglerne om tildeling af aktieoptioner med henblik på at skabe øget medindflydelse, medansvar og interesse for virksomhedens drift hos medarbejderne
[af Pernille Sams (KF) og Kim Ande rsen (V) m.fl.]
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
En oversigt over beslutningsforslagets bilag er optrykt som bilag til denne betænkning.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Capital Management og Novi.
Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) finder, at en lempelse af reglerne om tildeling af aktieoptioner med henblik på at skabe øget medindflydelse, medansvar og interesse for den enkelte virksomhed vil øge medarbejdernes interesse i den pågældende virksomhed. Et sådant incitament får Dansk Folkepartis fulde støtte.
Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) støtter ideen om at forenkle reglerne om aktier og aktieoptioner, da det kan forbedre mulighederne for medarbejdere og virksomheder ikke mindst inden for IT- og biotekbranchen og andre innovative områder. SF finder det i den forbindelse væsentligt, at forenklingen ikke giver mulighed for skattespekulation, ligesom det er vigtigt, at en fremtidig ordning kommer til at gælde alle ansatte. Med denne indgangsvinkel ønsker SF at indgå i forhandlingerne om det af skatteministeren fremsatte lovforslag nr. L 289.
Frode Sørensen (S) nfmd. Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S) René Skau Björnsson (S) Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)