Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fritagelse fra hygiejnekursusforpligtelse for frivillig ulønnet arbejdskraft

Bilag

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene er optrykt efter ønske fra Venstre.

Spørgsmål 1

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. januar 2000 fra Idrættens Samarbejdsudvalg i Nordjyllands Amt, DGI, DIF, DFIF og DDS, jf. B 59 bilag 1.

Svar

Jeg skal for en god ordens skyld understrege, at kravet om kursus i fødevarehygiejne ikke er begrænset til frivillige medhjælpere i idrætsforeningernes grill og cafeterier. Kravet gælder for alle personer, der er beskæftiget med tilvirkning af fødevarer i en virksomhed, der er autoriseret, godkendt eller registreret i henhold til levnedsmiddelloven, lov nr. 310 af 6. juni 1973, eller fødevareloven, lov nr. 471 af 1. juli 1998. Virksomhedens varesortiment og dermed den sundhedsmæssige risiko er afgørende for, om et 8-timers basiskursus er tilstrækkeligt eller om et tredages kursus er nødvendigt. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1006 af 15. december 1999 om uddannelse i fødevarehygiejne.

Idrættens Samarbejdsudvalg i Nordjyllands Amt stiller spørgsmålstegn ved relevansen af kurset i fødevarehygiejne.

Min kommentar til dette er, at tilvirkning af fødevarer indebærer en sundhedsmæssig risiko. Det er et faktum, at selv banale fejl ved håndtering af råvarer, opvarmning, nedkøling, opbevaring af rester og rengøring kan føre til alvorlige sygdomstilfælde hos mennesker. Opgørelser fra fødevareregionerne over indberettede udbrud af fødevarebårne sygdomme viser da også, at omkring halvdelen af alle udbrud i 1997 og 1998 var relateret til restauranter, cafeterier, cafeer eller pølseboder.

Der er en sundhedsmæssig risiko ved alle typer af fødevarevirksomheder. Risikoen afhænger især af produktionsform og produkter. Men det er uden betydning for risikoen, om medarbejderne arbejder frivilligt eller er lønnet. Det er ligeledes uden betydning, om virksomheden drives med eller uden økonomisk sigte. Jeg har sagt det før, men bakterierne kan stadigvæk ikke se forskel.

En effektiv indsats for sikre fødevarer kræver et godt kendskab til, hvordan bakterier opfører sig i fødevarer. Kun på den måde kan man håndtere den sundhedsmæssige risiko. Kurserne i fødevarehygiejne skal altså ses som del af en bred forebyggende indsats mod fejlagtig opbevaring, utilstrækkelig opvarmning og nedkøling samt dårlig hygiejne - forhold der modvirker de bestræbelser for sikre fødevarer, der er iværksat i tidligere led af fødevarekæden.

Kurserne i fødevarehygiejne bygger oven på det almene kendskab til hygiejne og fødevarer, som deltagerne formodes at have i forvejen. En undersøgelse fra foråret 1999 af danskeres kendskab til fødevarehygiejne viste, at befolkningens almene viden om fødevarehygiejne generelt er ganske god (Forbrugerstyrelsen, Køkkenhygiejne i danske husstande, 1999).

Desværre stemmer viden og adfærd ikke altid overens, og opgørelser fra levnedsmiddelkontrollen viser, at befolkningen særligt ved travlhed og større selskaber et typisk fænomen i restaurationsbranchen - slækker på hygiejnekravene. Kurserne i fødevarehygiejne er derfor anvendelsesorienterede og giver deltagerne konkrete anvisninger i korrekt håndtering af fødevarer. Kurserne giver med andre ord deltagerne et lille men nødvendigt løft op på et niveau, der ligger over den almene viden om hygiejne og fødevarer.

Idrættens Samarbejdsudvalg i Nordjyllands Amt undrer sig over, at der ikke er krav om kursus i fødevarehygiejne for de personer, som sælger fødevarer på en markedsplads.

Markeder, udstillinger, dyrskuer, festivaler og reklamekampagner er såkaldte lejlighedsvise arrangementer. Lejlighedsvise arrangementer skal ikke registreres eller godkendes forud for arrangementets afholdelse, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 991 af 14. december 1999 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. Lejlighedsvise arrangementer skal dog overholde de generelle hygiejnebestemmelser. Fødevarerne skal tilberedes og serveres på en hygiejnisk og sundhedsmæssig tilfredsstillende måde.

Det er korrekt, at personer ved lejlighedsvise arrangementer ikke er omfattet af kursuskravet, og der kan ud fra en sundhedsfaglig vinkel argumenteres for, at også personer, som er beskæftiget ved lejlighedsvise arrangementer skal på kursus i fødevarehygiejne. Fravalget er imidlertid begrundet i praktiske hensyn, da der i sagens natur ikke er tilknyttet fast personale til lejlighedsvise arrangementer.

Jeg vil dog gerne understrege, at fødevareregionen kan foretage kontrolbesøg ved ethvert lejlighedsvist arrangement og her give nærmere instruktion om generelle hygiejniske forhold, påbud og forbud.

Et eksempel er Roskilde Festivalen, hvor fødevareregionen både før og under arrangementet kontrollerer om indretning og drift af samtlige markedsboder overholder krav til hygiejnisk behandling af fødevarer. Andre fødevareregioner uddeler informationsmateriale til arrangørerne af lejlighedsvise arrangementer som supplement til regionens kontrol.

Idrættens Samarbejdsudvalg i Nordjyllands Amt foreslår, at blot en enkelt leder tager et kursus i fødevarehygiejne. Lederen skal så være ansvarlig for at instruere de øvrige medhjælpere.

Fødevaredirektoratet har fagligt vurderet forslaget og kan ikke støtte forslaget. Fødevaredirektoratet har konkluderet, at det i lyset af den sundhedsmæssige risiko er af væsentlig betydning, at alle personer, der tilvirker fødevarer, skal gennemføre et kursus i fødevarehygiejne. Kursernes indhold om korrekt håndtering af fødevarer ligger på et niveau, der er højere end det en leder uden relevant faglig baggrund vurderes at kunne give videre til det frivillige køkkenhold. I det omfang den ansvarlige leder har de nødvendige faglige forudsætninger, og såfremt foreningen ønsker at afholde et kursus i egne lokaler for det frivillige køkkenhold, kan vedkommende leder dog forestå undervisningen ud fra godkendt kursusmateriale.

Kravet om kursus for alle ansatte skal desuden ses i sammenhæng med virksomhedernes egenkontrol. Alle fødevarevirksomheder skal fremover udføre egenkontrol af råvarer, produktion, færdigvarer, vedligeholdelse, rengøring og personlig hygiejne, jf. bekendtgørelse nr. 992 af 14. december 1999 om egenkontrol. Det er en forudsætning for et effektivt virkende egenkontrolprogram, at alle ansatte har et vist kendskab til principperne for overvågning af virksomhedens kritiske punkter. Da principperne for egenkontrol ikke forudsættes at være almindelig bekendt, udgør egenkontrol en væsentlig del af kurserne i fødevarehygiejne.

Idrættens Samarbejdsudvalg i Nordjyllands Amt foreslår, at idrættens hovedorganisationer udarbejder og finansierer relevant materiale i samarbejde med relevante myndigheder.

Jeg har i de seneste år flere gange opfordret idrættens organisationer til at udnytte kursusordningens mange muligheder for at reducere udgifterne. En af mulighederne er, at de landsdækkende organisationer på vegne af lokalforeningerne kan få kursusmateriale godkendt i Fødevaredirektoratet. Jeg opfordrer igen til, at man udnytter disse muligheder.

Spørgsmål 7

Ministeren bedes give en udtømmende beskrivelse af, hvad der kan betegnes som de nødvendige faglige forudsætninger, idet det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1, jf. B 59 bilag 4, at i det omfang den ansvarlige leder har de nødvendige faglige forudsætninger, og såfremt foreningen ønsker at afholde et kursus i egne lokaler for det frivillige køkkenhold, kan vedkommende leder dog forestå undervisningen ud fra godkendt kursusmateriale.

Svar

Fødevaredirektoratet oplyser, at en underviser på et 3-dages-kursus skal have gennemført eller påbegyndt en pædagogisk grunduddannelse og have erfaring med undervisning af voksne. Underviseren skal desuden have faglig indsigt fra arbejde i en fødevarevirksomhed og på teknikerniveau være fagligt ajourført i viden om hygiejniske forhold, mikrobiologi, egenkontrol og relevante lovbestemmelser.

En underviser på et 8-timers-kursus skal have faglig indsigt fra arbejde i en fødevarevirksomhed og på teknikerniveau være ajourført i viden om hygiejniske forhold, mikrobiologi og egenkontrol. Undervisere på et 8-timers-kursus behøver ikke at have påbegyndt eller afsluttet en voksenpædagogisk grunduddannelse.

Kokke, bagere, slagtere, køkkenassistenter eller personer med en erhvervserfaring, der modsvarer teknikerniveau, kan således undervise i fødevarehygiejne, når de øvrige krav er opfyldt.

Spørgsmål 8

Kan ministeren bekræfte, at fødevareregionernes kontrol vil være begrænset til at forlange at få dokumentation for, at det personale, der er beskæftiget med tilvirkning af fødevarer, har gennemgået et hygiejnekursus, som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 3, jf. B 59 bilag 6?

Svar

Fødevareregionernes kontrol af fødevarevirksomheder indebærer dels kontrol ved almindeligt tilsyn, dels godkendelse og kontrol af, at virksomhedens egenkontrol gennemføres, og at egenkontrollen er troværdig og tilstrækkelig.

Virksomhedens egenkontrol skal bl.a. indeholde en procedure, som sikrer, at virksomhedens ansatte har eller får den relevante lovpligtige hygiejneuddannelse. Det er virksomheden selv, der fastsætter en sådan procedure, og det er virksomheden, som løbende skal sikre, at proceduren overholdes.

Hvad angår den offentlige kontrol af virksomhedens overholdelse af reglerne i uddannelsesbekendtgørelsen vil denne i praksis bestå i, at de personer, der er beskæftiget med tilvirkning, vil blive bedt om at fremlægge dokumentation for gennemført kursus. Dette dokumenteres ved fremvisning af et certifikat eller et kursusbevis.

Spørgsmål 10

Hvilke retningslinjer har ministeriet udstukket for afholdelse af kursus, såfremt en ansvarlig leder med de nødvendige faglige forudsætninger forestår undervisningen, jf. spørgsmål 7 og svar på spørgsmål 1, jf. B 59 bilag 4 og 14.

Svar

Fødevaredirektoratet skal godkende de kurser, som virksomheder, organisationer eller andre etablerer som erstatning for certifikatuddannelsen eller basisuddannelsen.

Alternativer til certifikatuddannelsen skal etableres efter de retningslinjer, der findes i uddannelsesplan for »Almen Levnedsmiddelhygiejne Obligatorisk certifikatuddannelse«, kursuskode 3 26 01 0050 01, Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Alternativer til basisuddannelsen skal etableres efter de retningslinjer, der findes i »Basisuddannelse i fødevarehygiejne«, Fødevaredirektoratet, oktober 1999.

Ansøgning om godkendelse af alternativ uddannelse skal indsendes til Fødevaredirektoratet. Ansøgningen skal indeholde uddannelsesplan, lektionsplan og beskrivelse af undervisningsmateriale. Indhold og omfang af uddannelsen samt underviserens uddannelsesmæssige baggrund skal klart fremgå af det fremsendte materiale.

Fødevaredirektoratets vurdering af uddannelserne vil primært blive foretaget ud fra indhold og omfang. Der vil således kunne godkendes alternative uddannelser, såfremt disse alternative uddannelser i indhold og omfang ligger tæt op af de nævnte retningslinjer i certifikatuddannelse i fødevarehygiejne eller basisuddannelse i fødevarehygiejne.

Spørgsmål 11

Vil det være muligt at afholde kurset som 4 x 2 timer, henholdsvis 8 x 1 time eller 16 x ½ time?

Svar

Der er ikke for basisuddannelsen fastlagt nogen afholdelsesformer. Kurset kan derfor alt efter foreningens ønsker opdeles i undervisning på flere dage eller uger, og således også med de i spørgsmålet nævnte opdelinger.

Spørgsmål 12

Er der nogle krav til holdstørrelse for gennemførelse af kurser?

Svar

Der er ikke begrænsninger på antallet af deltagere på uddannelserne. Antallet fastsættes af kursusudbyderne, der skal sikre et fornuftigt uddannelsesforløb i forhold til målene beskrevet i uddannelsesplanen.

Spørgsmål 13

Hvilke krav stilles til afslutning af et kursus gennemført under ledelse af en ansvarlig leder med de nødvendige faglige forudsætninger?

Svar

Fødevaredirektoratet vurderer og godkender de alternative basisuddannelser i forhold til retningslinjerne i »Basisuddannelse i fødevarehygiejne«, Fødevaredirektoratet, oktober 1999. Fødevaredirektoratets vurdering foretages primært ud fra den alternative uddannelses indhold og omfang, og der vil således kunne godkendes alternative basisuddannelser, såfremt disse uddannelser i indhold og omfang ligger tæt op ad basisuddannelsen i fødevarehygiejne.

I uddannelsesplanen for basisuddannelsen i fødevarehygiejne bemærkes det for opsamling og afslutning på basisuddannelsen, at deltagerne bør have mulighed for at evaluere uddannelsesforløbet. Det foreslås i uddannelsesplanen, at der laves en prøve eller test, som udelukkende er vejledende for deltagernes eget udbytte og for at give deltagerne en mulighed for at bedømme deres egen viden. Der er ikke krav om afholdelse af afsluttende prøve i basisuddannelsen.

Det er derimod et krav, at der ved kursets afslutning udstedes et kursusbevis for de deltagere, som har gennemført uddannelsen. Kursusbeviset dokumenterer bl.a. over for tilsynsmyndighederne, at deltagerne på tilfredsstillende vis har gennemført uddannelsen, og at man har nået målene, som er beskrevet i uddannelsesplanen. Det vil være den uddannelsesleder, der afholder uddannelsen, som skal bedømme, hvorvidt deltagerne har gennemført uddannelsen på tilfredsstillende vis, og som herefter skal udstede kursusbeviserne.

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 26. april 2000

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om fritagelse fra hygiejnekursusforpligtelse for frivillig ulønnet arbejdskraft

[af Kristian Jensen (V) m.fl.]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til fødevareministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen. Udvalget har endvidere den 25. januar 2000 modtaget et notat fra fødevareministeren om uddannelse i fødevarehygiejne, jf. alm. del bilag 410.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Danske Gymnastik & Idrætsforeninger

Danske Gymnastik & Idrætsforeninger, Horsensegnen

FC Grenaa Støtteforening

Hornbæk Idrætsforening og

Idrættens Samarbejdsudvalg i Nordjyllands Amt De Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, Dansk Idræts Forbund, Dansk Firma Idræts Forbund og De Danske Skytteforeninger.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Venstre ønsker gode og sunde fødevarer. Men når Fødevaredirektoratet ikke kan påvise et eneste eksempel på sygdomstilfælde fra idrættens udsalgssteder, så virker denne skærpede lovgivning helt ude af trit med virkeligheden. De frivillige i bl.a. idrætsorganisationerne er altså i stand til at håndtere fødevarer på forsvarlig vis. Det viser al erfaring.

Med beslutningsforslaget foreslår Venstre, at der uddannes en ansvarlig leder for hvert udsalgssted. Dette er en klar forbedring i forhold til tidligere regler på området, og det er efter Venstres opfattelse en tilstrækkelig garanti for, at fødevarehygiejnen fortsat vil være i top. Venstre finder, at fødevareministerens stramninger på området er helt unødvendigt strenge og blot er et slag i ansigtet på det frivillige foreningsarbejde i Danmark.

En forbedret fødevarehygiejne kunne eksempelvis ske ved, at hvert udsalgssted udpegede en ansvarlig leder, som efterfølgende kunne uddanne de personer, som frivilligt arbejder det pågældende sted.

Udsigten til et 3-dages-kursus eller et 8-timers-kursus vil afholde mange frivillige ulønnede personer fra at give en hånd med i en lang række frivillige organisationer. Venstre støtter det frie initiativ, og foreningsdanmark er et glimrende eksempel herpå. Foreningsarbejdet rummer en lang række samfundsgavnlige elementer, og det burde være politikernes opgave at opmuntre personer, der bruger deres fritid i disse organisationer, i stedet for at pålægge dem krav om kursusdeltagelse, førend de kan give en hånd med i cafeteriaet en onsdag aften.

Venstre finder, at fødevareministerens argumentation mod beslutningsforslaget er usammenhængende. Idrættens organisationer har foreslået, at der indføres hygiejnekrav til personalet ved lejlighedsvise arrangementer. Ministeren afviser i sin kommentar denne skærpelse af hygiejnereglerne, selv om det indrømmes, at det ud fra en sundhedsfaglig vinkel burde være anderledes. Ministeren henviser til, at det er praktiske hensyn, der er årsag til fritagelsen for hygiejnekursus.

Dermed understreger ministeren den dobbelthed, som Venstre med dette beslutningsforslag har forsøgt at fjerne.

Ministeren påpeger dog, at den respektive fødevareregion kan foretage kontrolbesøg ved lejlighedsvise arrangementer. Venstre mener, at den samme mulighed burde anvendes over for frivillige organisationers udsalgssteder. Såfremt forholdene ikke var i orden, kunne man rimeligvis kræve deltagelse i hygiejnekursus for personalet det pågældende sted.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Dansk Folkeparti er enig i de intentioner, som er udtrykt i beslutningsforslaget. Det er vigtigt, at der ikke stilles urimelige krav til eksempelvis ansatte i idrætsklubber, der i skoleferien arbejder i klubbernes sportshaller. Der er tale om personale, som ofte kun er beskæftiget i en kortere periode, og det vil derfor være en stor belastning for disse at deltage i længerevarende kurser i tilberedning af fødevarer.

Dansk Folkeparti er samtidig meget opmærksom på, at hygiejnen i restauranter, grillbarer m.v. skal være i top, og det gælder også i sportshaller. Der har desværre vist sig grelle tilfælde af hygiejnesvigt, som er gået unødigt ud over dem, som fuldt ud lever op til den gældende lovgivning.

Dansk Folkeparti fik ved udmøntningen af den nye fødevarelov indflydelse på spørgsmålet om hygiejneforholdene i idrætsklubberne, og her blev kravene lempet over for uddannelsen af frivilligt ulønnet personale. De regler, som blev foreslået i udmøntningen, var langt skrappere end de regler, som nu foreligger. En del af Folketingets partier forsøgte at få ændret disse skrappe regler, og Dansk Folkeparti fik sammen med disse partier da også indflydelse på, at reglerne blev ændret til den nuværende ordlyd, nemlig at man fik lavet et 3-dages-kursus samt det såkaldte 8-timers-kursus. Dansk Folkeparti er enig med Venstre i, at disse regler stadig er for skrappe, men vil dog med stemmeafgivningen tilkendegive, at Dansk Folkeparti anerkender, at reglerne trods alt er blevet lempet, blandt andet på grund af Dansk Folkepartis klare indflydelse på udmøntningen af loven.

På den baggrund undlader Dansk Folkeparti at stemme til beslutningsforslaget.

Ændringsforslag

Af et mindretal (V)

1) I den indledende tekst ændres datoen »1. marts« til: »1. juni«.

Erling Christensen (S) Hugo Sørensen (S) Erik Mortensen (S) Margot Torp (S) Jørn Jespersen (SF) Kristen Touborg (SF) fmd. Annie Lunde Hansen (CD) Vibeke Peschardt (RV) Keld Albrechtsen (EL) Christian Mejdahl (V) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) Peter Hansen-Nord (V) Lene Espersen (KF) Henning Grove (KF) Christian H. Hansen (DF) nfmd. Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.