Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om genprivatisering af forældreopgaverne

Bilag

Bilag

Alle udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå optrykt efter anmodning fra foreslagsstilleren

Spørgsmål 1

Ministeren bedes nærmere begrunde, hvorfor han synes, at beslutningsforslag nr. B 84 er et »usympatisk forslag«, sådan som han udtrykte det ved forslagets 1. behandling i Folketinget.

Svar

Som det fremgik af mit indlæg ved 1. behandlingen af forslaget, synes jeg, at forslaget hviler på en besynderlig opfattelse af forældrene og udtrykker en generel nedvurdering af forældrenes ansvarlighed over for deres børn.

Spørgsmål 2

Kan ministeren bekræfte, at den såkaldte Kolding-model, jf. forslagets punkt 6, har været en succes?

Svar

Hverken min kollega i Undervisningsministeriet eller jeg er blevet informeret om det videre forløb i forbindelse med den såkaldte Kolding-model, og jeg skal derfor undlade at bekræfte eller afkræfte spørgsmålet.

Spørgsmål 3

Kan ministeren i tilknytning til forslagets punkt 10 bekræfte, at det i dag er gældende lov i Storbritannien (»Crime and Disorder Act« 1998 ikrafttrådt 31. juli 1998), at forældre kan pålægges sanktioner, såfremt deres børn begår lovovertrædelser, og at denne lov blev vedtaget under den nuværende socialdemokratiske Tony Blair-regering?

Svar

Jeg kan henvise til justitsministerens endelige besvarelse af 9. marts 2000 af spørgsmål nr. S 1089 stillet af Frank Dahlgaard (UP).

Spørgsmål 4

Kan ministeren bekræfte, at barselorloven er væsentligt længere i Sverige og Norge, end den er i Danmark, jf. forslagets punkt 2?

Svar

Den periode, hvori forældre kan modtage dagpenge ved fødsel, er længere i Sverige og Norge end i Danmark. I Sverige har forældre ret til orlov i op til 64 uger efter fødslen med dagpenge. I Norge har forældre ret til orlov i op til 49 uger efter fødslen med dagpenge. I Danmark har forældre ret til orlov i 26 uger efter fødslen med dagpenge, og der er herudover ret til børnepasningsorlov med orlovsydelse i 26 uger for børn under ét år.

Spørgsmål 5

Hvorledes kan ministeren ved forslagets 1. behandling i Folketinget afvise, at der skulle være større problemer for vores børn og unge, når en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, som er omtalt i dagbladet Politiken den 28. marts 2000, påviser, at forældre til småbørn arbejder mere and andre voksne, og at de små børn derfor er særlig lang tid i institution?

Svar

Undersøgelsen der henvises til, »Danskere på fuldtid deres faktiske og ønskede arbejdstid«, SFI-SURVEY august 1999, har til formål at give en kortlægning af fuldtidsbeskæftigede lønmodtageres faktiske arbejdstid og holdninger til arbejde, fritid og fleksible arbejdstider. Undersøgelsen anvender data fra en survey-undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet foretog for Finansministeriet til brug for publikationen »Arbejde og service«, januar 1999.

Da undersøgelsen alene omfatter fuldtidsbeskæftigede, må det forventes, at den ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med børn er på samme niveau som fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere uden børn.

Undersøgelsen viser, at arbejdstiden for mødre og fædre til 0-2-årige børn er på henholdsvis 39,5 og 41,9 timer om ugen. For mødre med 3-6-årige børn er arbejdstiden på 37,6 timer om ugen, mens den for fædrene er på 42,4 timer om ugen. For kvinder og mænd i samme aldersgruppe uden børn er arbejdstiden henholdsvis 38,6 og 41,5 timer om ugen.

Der kan ikke umiddelbart ud fra undersøgelsen gives en forklaring på forskelle i den faktiske ugentlige arbejdstid mellem fuldtidsbeskæftigede med børn og fuldtidsbeskæftigede uden børn.

Undersøgelsen viser i øvrigt angående spørgsmålet om ønsker til ugentlig arbejdstid, at det især er blandt fuldtidsbeskæftigede fædre og mødre til førskolebørn og mødre til skolebørn, at ønsket om kortere arbejdstid er udbredt. Den mest udbredte begrundelse for fædre og mødre til at ønske kortere arbejdstid er at få mere tid til familie og børn.

Den ugentlige pasningstid i institution indgår ikke i undersøgelsen, og der kan derfor ikke udledes noget om den ugentlige pasningstid.

Der er således hverken grundlag for at konkludere, at de små børn er særlig lang tid i institution, eller at det i sig selv skulle give børn større problemer.

Spørgsmål 6

Finder ministeren det uproblematisk, at mange småbørnsforældre hellere vil arbejde end holde ferie sammen med deres børn, sådan som det påvises i Socialforskningsinstituttets nye undersøgelse?

Svar

Ifølge den omtalte undersøgelse har hver sjette fuldtidsbeskæftiget ikke afholdt hele deres berettigede ferie i 1997, heraf flere mænd end kvinder. For omkring halvdelen af disse blev der udbetalt løn, og den resterende halvdel overførte ferie til næste ferieår.

Børnefamilier afholder deres berettigede ferie i større udstrækning end fuldtidsbeskæftigede under ét. Undersøgelsen viser, at hver tiende forældre valgte at arbejde frem for at afholde hele deres berettigede ferie i det pågældende ferieår.

Angående prioriteringen mellem fritid og løn viser undersøgelsen, at fritid prioriteres højere end løn blandt børnefamilier end blandt familier uden børn. Undersøgelsen viser fx angående spørgsmålet om en uges ekstra ferie eller en uges ekstra løn, at især mødre til 0-2-årige og mødre og fædre til 3-6-årige børn foretrækker en ekstra uges ferie frem for løn.

Undersøgelsen giver således et meget mere nuanceret billede af børnefamiliernes prioritering, end spørgsmål 5 og 6 antyder.

Spørgsmål 7

Vil ministeren medgive, at det er et stort problem, at mange børn og unge tilbringer meget lang tid i institutioner, sådan som beskrevet i dagbladet Politiken søndag den 9. april 2000 i overlærer Gydda Lerches debatindlæg?

Svar

Som jeg nævnte i mit indlæg under 1. behandlingen, er børnefamiliernes vilkår og omstændigheder anderledes end fx for 25 år siden. I dag tilbringer familien en stor del af tiden uden for hjemmet. Forældrene er på deres respektive arbejdsplads og børnene er i dagtilbud, skole eller fritidstilbud. De allerfleste børn har opmærksomme, omsorgsfulde og kærlige forældre, forældre, som ligeledes er engagerede og ansvarlige i forbindelse med deres børns ophold i børnehaven, i skolen m.v. I dette helhedsbillede er der ikke noget, hverken set fra barnets og den unges synsvinkel eller set fra forældrenes synsvinkel, der taler for, at ophold i dagtilbud, i skole eller i fritidstilbud ikke er ønskværdigt eller udgør et eksistentielt problem.

Spørgsmål 8

Vil ministeren i forlængelse af spørgsmål 1 erkende, at en forlænget barselorlov til 12 måneder kan være med til at styrke forholdet mellem forældre og børn?

Svar

Regeringen finder, at der er mange muligheder for at være sammen med barnet i dets første leveår. Forældre har i dag mulighed for at passe barnet hjemme ved at sammensætte de forskellige orlovsmuligheder.

Spørgsmål 9

Synes ministeren, at det er rimeligt, at lærerne i stigende grad bliver gjort ansvarlige for opdragelsen af børnene, herunder at hjælpe teenagebørn med problemer, som de ikke kan dele med deres forældre, jf. overlærer Gydda Lerches beskrivelse i dagbladet Politiken søndag den 9. april 2000?

Svar

Socialministeriet har indhentet en udtalelse fra Undervisningsministeriet, der har oplyst følgende

»Med spørgsmålet antydes det, at forældre i stigende grad ønsker at overlade opdragelsesansvaret til skolen. Det mener jeg ikke er korrekt, hvilket bl.a. bekræftes af Socialforskningsinstituttets nyligt offentliggjorte rapport om »Ansvar og værdier En undersøgelse i børnefamilier«.

Ifølge undersøgelsen ønsker de fleste forældre selv at have ansvaret for deres børns opdragelse og udvikling. Næsten to ud af tre forældre kunne tilslutte sig udsagnet: »Skolens opgave er at lære børnene noget, ikke at opdrage dem.«

Det skal imidlertid understreges, at der i den danske skole er en lang tradition for, at skolens opgave i forhold til eleverne omfatter undervisning, opdragelse og omsorg. Det fremgår klart af folkeskolens formålsparagraf, at folkeskolens opgave vedrører elevernes alsidige, personlige udvikling og ikke alene kan begrænses til elevernes tilegnelse af centrale kundskaber og færdigheder i forhold til skolens fagrække. Undervisning løsrevet fra opdragelse eksisterer ikke i den danske folkeskole.«

Socialministeriet kan henholde sig til Undervisningsministeriets udtalelse.

Spørgsmål 10

Vil ministeren erkende, at der kan være behov for at minde de fleste unge forældre om, at de selv er ansvarlige for opdragelsen af deres børn, og at der gøres op med tidens tendens til at stryge fortravlede forældre med dårlig samvittighed med håret, som beskrevet i overlærer Gydda Lerches debatindlæg?

Svar

Der er heldigvis i det danske samfund en stor bevidsthed om børns trivsel og en livlig debat om børns vilkår i det hele taget. Det er naturligt og positivt, at forældre og fagfolk ud fra deres viden og erfaring bidrager med deres holdninger om børnenes vilkår som fx i overlærer Gydda Lerche debatindlæg. Unge forældre bliver dagligt præsenteret for udtalelser fra fagfolk, debatindlæg og informationer i øvrigt. Det er bestemt ikke min opfattelse, at det er tidens tendens at stryge fortravlede forældre med dårlig samvittighed med håret, og jeg finder ikke grundlag for at løfte pegefingeren over for de unge forældre.

Spørgsmål 11

Vil ministeren på baggrund af den ifølge morgenavisen den 14. april nylig stedfundne episode på en skole i Helsingør, hvor en 9. klasse-elev møder op hjemme hos sin lærer medbringende et "tæskehold", fordi læreren i en skoletime har forhindret eleven i at tale i sin mobiltelefon helt afvise forslag i stil med beslutningsforslagets punkter 1, 2, 6, 7, 8 og 10?

Svar

Der er ca. 520.000 elever i den danske folkeskole. Det er forventeligt, at nogle af disse elever kan give anledning til, at aviserne finder de store overskrifter frem. Den episode, der henvises til, er, sådan som den er fremstillet i avisen, naturligvis helt uacceptabel. Det er imidlertid ikke sådanne episoder, der karakteriserer daglivet i folkeskolen, selvom der fra nogle sider lægges en del energi i at give det indtryk.

Det skal ikke være enkeltstående episoder, hvor beklagelige de end kan være, der skal være bestemmende for den danske skole- og sociallovgivning. Man kan ikke lovgive mod alt, men man bør give rum for lokale handlinger og beslutninger i forhold til de enkeltstående tilfælde. Det rum findes i de eksisterende bestemmelser.

Spørgsmål 12

Der ønskes en redegørelse for de erfaringer, man har gjort sig på Lyshøjskolen ved Kolding i forbindelse med det brev, skolen i august 1999 sendte til elevernes forældre (jf. punkt 6 i beslutningsforslaget).

Svar

Undervisningsministeriet har ved telefonisk henvendelse til skolen fået oplyst, at man i et spørgeskema udsendt til skolens forældrekreds vedrørende en lang række forhold ved skolens virksomhed også havde et spørgsmål om forældrenes holdning til det udsendte »forventningsbrev«. I spørgeskemaundersøgelsen modtog skolen besvarelser fra forældre til 52 % af skolens elever. Kun 9 % af disse svar udtrykte fra lidt til megen utilfredshed med brevet, mens resten af besvarelserne af dette spørgsmål gik fra neutral til meget tilfreds.

Brevet blev efter udsendelsen drøftet på forældremøderne ved dette skoleårs start, og fra skolens side skønnes det, at 85-90 % af den samlede forældrekreds er positivt stemt over for initiativet.

På spørgsmålet om, hvorvidt man fra skolens side har registreret ændringer i forældrenes holdning til skolen, var svaret, at hvad registrerbare forhold angår, så er det skolens skøn, at der er en svag nedadgående tendens i antallet af elever, der møder for sent i skole. Også antallet af elever, der bedes fri fra undervisningen til afholdelse af ferie med forældrene uden for skoleferierne, er svagt faldende. Der er dog ikke foretaget egentlige optællinger.

Fra skolens side har man indtryk af, at forældrene efter brevets udsendelse og de efterfølgende drøftelser generelt er blevet mere opmærksomme på deres samarbejdsforpligtelse, og at de er blevet mere indstillet på, at opståede problemer kan ses og udlægges på forskellige måder.

Fra skolens side lægger man i øvrigt vægt på, at forventningsbrevet er blevet behandlet og enstemmigt vedtaget i skolebestyrelsen, inden det blev sendt ud til den samlede forældrekreds.

Spørgsmål 13

Hvilke andre skoler har som Lyshøjskolen ved Kolding ved hjælp af et brev til forældrene gjort det klart og konkret, hvad skolen forventer af forældrene?

Svar

Undervisningsministeriet ligger ikke inde med sådanne registreringer. Lyshøjskolen har oplyst over for Uddannelsesstyrelsen, at mere end 200 skoler har henvendt sig for at få »forventningsbrevet«.

Spørgsmål 14

Er ministeren bekendt med folkeskoler, som påtænker at udsende et brev til forældrene i stil med det brev, Lyshøjskolen ved Kolding udsendte i august 1999?

Svar

Undervisningsministeriet ligger ikke inde med sådanne oplysninger. Lyshøjskolen oplyser at have fået en enkelt forespørgsel fra en skole om, hvorvidt den pågældende skole måtte bruge brevets ordlyd i skolens henvendelse til egen forældrekreds. Det er Lyshøjskolens opfattelse, at de mere end 200 skoler, der har fået tilsendt »forventningsbrevet «, bruger brevet som inspiration til formulering af egne henvendelser i form af brev eller informationsmateriale.

Spørgsmål 15

Vil ministeren opfordre skolerne til som Lyshøjskolen ved Kolding at gøre det klart og konkret, hvad der forlanges og forventes af forældre til skolebørn?

Svar

Lyshøjskolen oplyser, at »forventningsbrevet« blev til som led i skolens arbejde med handlingsprogrammet »Folkeskolen år 2000«, hvor skolen har arbejdet med programmets 6. fokuspunkt: »Forældre og skole «. Handlingsprogrammet, der omfatter i alt 8 fokuspunkter, er iværksat i et forpligtende samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening. Programmet har forløbet siden starten af skoleåret 98/99 og udløber med indeværende skoleårs afslutning.

Formulering af principper for skole-hjem-samarbejdet er højt prioriteret i skolebestyrelsernes arbejde på alle landets skoler. Undervisningsministeren har i dette spørgsmål større tillid til den engagerede dialog med de lokale involverede parter end til centralt formulerede direktiver. Det fremgår, at mange skoler har ladet sig inspirere af eksemplet fra Lyshøjskolen. Andre skoler og kommuner vælger at gribe skole-hjem-samarbejdet an på andre måder, der er i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov.

Spørgsmål 16

Vil ministeren under hensyntagen til de voksende problemer i skoleklasserne på grund af urolige børn jf. fagbladet Folkeskolen nr. 15 (13. april 2000) genoverveje, om der ikke kan ligge en løsning i ét eller flere af punkterne 1, 2, 3, 4, 6 og 7 i beslutningsforslaget og hvad vil ministeren i benægtende fald gøre ved de voksende problemer?

Svar

I bemærkningerne til beslutningsforslagets punkt 7 henvises til »Rapporten om urolige elever i Folkeskolens almindelige klasser« fra 1997. Denne rapport bygger på en omfattende undersøgelse af læreres oplevelse af omfanget af urolige elever i folkeskolen. Undersøgelsen blev iværksat af Undervisningsministeriet på baggrund af en forespørgselsdebat i Folketinget den 11. januar 1996. Rapporten konkluderede, at det med undersøgelsen ikke har været muligt at finde videnskabeligt belæg for en stigning i antallet af urolige elever i løbet af de tredive år, hvor antallet kan dokumenteres. I lighed med tidligere undersøgelser viste denne seneste undersøgelse, at 2-3 % af eleverne er så urolige og vanskelige for lærerne at have med at gøre i klasserne, at der må iværksættes særlige foranstaltninger. Dertil kommer et antal elever, fra 5 til godt 10 %, der volder vanskeligheder for lærerne, men som lærerne på forskellig vis magter at klare uden særlig specialpædagogisk bistand. Disse tal har holdt sig konstant gennem 30 år.

Fordi problemer har holdt sig konstant gennem en årrække, er det ikke ensbetydende med, at der ikke skal gøres noget ved dem. Det nævnte nummer af Folkeskolen beskriver, hvorledes man imødegår problemerne på én skole. I forlængelse af førnævnte undersøgelse iværksatte Undervisningsministeriet et kommunalt netværkssamarbejde, det såkaldte » Uronet«. Flere oplysninger om dette arbejde og materiale til inspiration og vejledning i arbejdet med urolige elever kan via Undervisningsministeriets hjemmeside fås på Internetadressen

http://www.tess.dk/uronet/uronet.htm

Også i dette spørgsmål har Undervisningsministeren større tillid til lokale løsninger, der er tilpasset de lokale og aktuelle behov, end til centrale direktiver.

Socialministeriet kan henholde sig til Undervisningsministeriets udtalelse.

Spørgsmål 17

Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Politiken den 15. april 2000: »Børn er ligerettens ofre«. Herunder ønskes en vurdering af, om nogle af de i artiklen anførte problemer ikke hensigtsmæssigt kunne løses med ét eller flere af bestemmelserne i beslutningsforslaget.

Svar

Jeg fremførte under 1. behandlingen af forslaget, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslagets punkter.

Jeg finder på den baggrund ikke anledning til at kommentere den nævnte artikel, men blot helt overordnet anføre, at for regeringen er udgangspunktet dialog og samarbejde og ikke straf og løftede pegefingre, som er opskriften i beslutningsforslagets ti punkter.

Spørgsmål 18

I hvilken grad er ministeren enig med Hans-Jørgen Færk fra Danmarks Skolelederforening, som i Søndagsavisen den 16. april 2000 siger, at det i stigende grad er et problem for folkeskolen, at eleverne er uopdragne og hvad agter ministeren i givet fald at foretage sig for at afhjælpe dette problem?

Svar

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 15.

Spørgsmål 19

Vil ministeren erkende, at det er utilfredsstillende for folkeskolen, at en meget stor del af eleverne har en holdning og opdragelse, som bl.a. giver sig udslag i fravær fra timerne, manglende aflevering af skriftlige opgaver m.m., sådan som det beskrives af formanden for Folkeskoleelevernes Landsorganisation, Kenneth Skovgaard, i Søndagsavisen den 16. april 2000?

Svar

Pjækkeri og andre tegn på dårlig arbejdsmoral er utilfredsstillende, hvor de end forekommer. Der arbejdes seriøst på at nedbringe forekomsten heraf alle steder i vores samfund også i folkeskolen.

Spørgsmål 20

Er ministeren enig med formanden for Folkeskoleelevernes Landsorganisation, Kenneth Skovgaard, der i Søndagsavisen den 16. april 2000 siger, at opdragelse er et tabubelagt emne at diskutere, og at dette bl.a. skyldes, at lærerne ikke er villige til at tage bladet fra munden og ville det ikke efter ministerens opfattelse hjælpe på forholdene i folkeskolen, hvis man gjorde punkt 6 i beslutningsforslaget til en forpligtelse for skolerne?

Svar

Jeg deler ikke Kenneth Skovgaards opfattelse. Opdragelsesrelaterede spørgsmål er ofte på dagsordenen ved forældremøder i institutioner, i skoler og ved skole-hjem-samtaler. Hvad den anden del af spørgsmålet angår, henvises til svar på spørgsmål 15.

Socialministeriet kan henholde sig til Undervisningsministeriets udtalelse.

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 11. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om genprivatisering af forældreopgaverne

[af Frank Dahlgaard (UP)]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå er efter anmodning fra forslagsstilleren optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller udvalget beslutningsforslaget til forkastelse.

Jørn Pedersen (S) Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S) Else Marie Mortensen (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Yvonne Herløv Andersen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V) Jens Heimburger (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Inge Refshauge (DF) Tove Videbæk (KRF) nfmd.

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.