Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en bæredygtighedsvurdering i lovforslag

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 3. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en bæredygtighedsvurdering i lovforslag

[af Hans Christian Schmidt (V), Henriette Kjær (KF), Ebbe Kalnæs (CD) og Thorkild B. Fransgaard (FRI) m.fl.]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret mundtligt i samråd.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) kan ikke støtte beslutningsforslaget, da det udelukkende koncentrerer sig om miljølovforslag og dermed spænder ben for sig selv, idet det store behov for reelle miljøvurderinger især findes blandt de lovforslag og de store projekter, som griber voldsomt ind i miljøet og befolkningens livskvalitet. Men efter disse partiers vurdering er det ikke dette, der er forslagsstillernes dagsorden. Intentionen med beslutningsforslaget er efter disse partiers opfattelse at hindre miljøtiltag i Danmark under henvisning til beregninger, der kan bruges som dokumentation for, at »vi får mere miljø for pengene« ved at betale for miljøpolitik i Øst- og u-lande.

En sådan ansvarsforflygtigelse over for miljøet i Danmark kan Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ikke tage medansvar for. Man er enig i, at det er fint at præcisere bæredygtighedsbegrebet, og man er enig i, at det er fint at få operationaliseret et sådant begreb, men det har kun mening, hvis forslagsstillerne vil udvide brugen af princippet og dets operationaliseringer i forhold til landbrugslove, i forhold til trafiklove og ikke mindst i forhold til den samlede investeringspolitik i samfundet, både den offentlige og den private.

Et andet mindretal inden for mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) ønsker yderligere at præcisere, at hvis man fra forslagsstillernes side vil gå i spidsen og medvirke til forhåndsgodkendelser, når private investorer går i gang, så har det her beslutningsforslag et stærkt antikapitalistisk sigte, som bør støttes af enhver socialistisk kraft i samfundet. Mindretallet bidrager således gerne til en gennemførelse af beslutningsforslaget, såfremt det drejes i denne retning.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet finder beslutningsforslagets hensigt om at gennemføre en bæredygtighedsvurdering af de lovforslag, som fremsættes i Folketinget, helt central for at fremme en samfundsudvikling, der både miljømæssigt, beskæftigelsesmæssigt, socialt og økonomisk tager hensyn til de kommende generationer.

Mindretallet finder, at beslutningsforslaget er særdeles velegnet til at afklare de etiske og politiske spørgsmål, som opstår i forbindelse med lovgivningsarbejdet, men som sjældent afklares, fordi der mangler en helhedsvurdering af lovforslagenes samlede samfundsmæssige konsekvenser. En bæredygtighedsvurdering, som foreslået i beslutningsforslaget, vil nemlig gøre det muligt at afveje, om et lovforslag er i overensstemmelse med principperne om en bæredygtig udvikling blandt andet lovforslagets konsekvenser for fordelingen af vores værdier mellem generationer.

For overskuelighedens skyld forestiller mindretallet sig, at man starter med en vurdering af miljølovforslagenes konsekvenser for den samfundsmæssige bæredygtighed. Det er på linje med miljø- og energiminister Svend Aukens bemærkninger under 1. behandling af beslutningsforslaget i Folketinget. Her bemærkede ministeren, at en fastlæggelse af indikatorer for og en vurdering af bæredygtigheden for alle lovforslag ville være for tung og bureaukratisk at gennemføre her og nu. På linje med dette synspunkt finder mindretallet det hensigtsmæssigt, at man starter med lovforslag på miljøområdet for derigennem at tilegne sig erfaringer med bæredygtighedsvurderinger i lovgivningsarbejdet. Disse erfaringer vil efterfølgende kunne danne grundlag for, at man på længere sigt underkaster alle lovforslag en bæredygtighedsvurdering.

Beslutningsforslaget er i overensstemmelse med regeringens egen »miljøvurdering«, som foretages i forbindelse med finansloven. Denne er dog ikke dybtgående nok og kan ikke betegnes som en bæredygtighedsvurdering, men mere som en beskrivelse af miljøtilstanden i Danmark.

Mindretallet finder det skuffende, at man i udvalget ikke har fået tilbagemeldinger fra de øvrige medlemmer med henblik på ændringsforslag, således at beslutningsforslaget kan vedtages af et bredt flertal i Folketinget. Der er således ikke fremkommet ændringsforslag på trods af, at forslagsstillerne har efterlyst det.

Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Martin Glerup (S) Carsten Koch (S) Inger Bierbaum (S) Lis Greibe (S) Niels Bloch Jespersen (S) Jørn Jespersen (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Henriette Kjær (KF) nfmd. Gitte Seeberg (KF) Arne Kirkelund (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.