Legislator Case Law & Legislation
19991DB00526 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre økonomiske vilkår for forældre på SU

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 1999 85 Valid

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om bedre økonomiske vilkår for forældre på SU

[af Tove Videbæk (KRF), Flemming Kofod-Svendsen (KRF), Ole M. Nielsen (KRF)& nbsp;og Jann Sjursen (KRF)]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to møder.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.

Flertallet er enig med socialministeren i, at en eventuel forbedring af de økonomiske vilkår for forældre på SU bør ske ved en ændring af SU-reglerne og ikke som her foreslået ved en ændring af reglerne om børnetilskud. Flertallet har noteret sig, at SU-rådet arbejder på et debatoplæg om en videreudvikling af hele SU-systemet, og forventer, at spørgsmålet om de økonomiske vilkår for børnefamilier på SU vil blive taget op i denne sammenhæng.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet anser det for tvivlsomt, at alle partier bag SU-reformen kan tilslutte sig en ændring af SU-reglerne, der forbedrer de økonomiske vilkår for børnefamilier på SU. Dermed vil børnefamilierne på SU ikke få forbedret deres økonomiske vilkår.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Enhedslisten synes, at intentionerne i beslutningsforslaget er gode. Enhedslisten havde hellere set en model, hvor man generelt forhøjede SU-taksten for studerende med børn frem for en administrativ meget mere indviklet model med særlige børnetilskud. Man kan håbe på, at den politiske opmærksomhed om emnet får SU-rådet til at fremskynde dets arbejde med et debatoplæg. Men der er for Enhedslisten ingen tvivl om, at forslaget er en forbedring, og Enhedslisten kan derfor støtte det.

Jørn Pedersen (S) Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S) Else Marie Mortensen (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Yvonne Herløv Andersen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V) Jens Heimburger (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Inge Refshauge (DF) Tove Videbæk (KRF) nfmd.

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →