Legislator Case Law & Legislation
19991DB00506 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af EU's udsætningsdirektiv

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 1999 44 Valid

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 3. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af EU s udsætningsdirektiv

[af Keld Albrechtsen (EL) og Sør en Kolstrup (EL)]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal (Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF)

1) Efter ordene »genetisk modificerede organismer,« affattes den resterende tekst således: »og at meddele, at Danmark vil forbeholde sig ret til at forbyde udsætning af genetisk modificerede organismer.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter Europa-Parlamentets behandling af ændringsforslagene til udsætningsdirektivet er der ikke længere mulighed for at opnå et acceptabelt resultat. Derfor bør Danmark forbeholde sig ret til at forbyde udsætning af genetisk modificerede organismer.

Erling Christensen (S) Hugo Sørensen (S) Erik Mortensen (S) Margot Torp (S) Jørn Jespersen (SF) Kristen Touborg (SF) fmd. Annie Lunde Hansen (CD) Vibeke Peschardt (RV) Keld Albrechtsen (EL) Christian Mejdahl (V) Jens Kirk (V) Mariann Fischer Boel (V) Peter Hansen-Nord (V) Lene Espersen (KF) Henning Grove (KF) Christian H. Hansen (DF) nfmd. Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →