Legislator Case Law & Legislation
19991DB00307 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om stop for tildeling af dansk statsborgerskab ved erklæring

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 1999 40 Valid

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 15. december 1999

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om stop for tildeling af dansk statsborgerskab ved erklæring

[af Tom Behnke (FRI) m.fl.]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to møder.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) bemærker, at det er Socialistisk Folkepartis opfattelse, at børn og unge, der er vokset op i Danmark, ubetinget bør have adgang til at blive danske statsborgere, og at der kun bør være alders- og opholdskriterier.

Danmark er for disse unge normalt deres hjemland, uanset at de formelt har haft andet statsborgerskab under deres opvækst.

Mindretallet lægger endvidere vægt på, at retten til at blive statsborger ved erklæring fremmer integrationen, idet den over for de unge klart markerer, at de gennem statsborgerskab formelt kan blive danskere og dermed også, at de fuldt ud kan blive en del af det danske samfund.

Et mindretal (Dansk Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

En andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Dorte Bennedsen (S) fmd. Sandy Brinck (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Hugo Sørensen (S) Margot Torp (S) Jens Peter Vernersen (S) Knud Erik Hansen (SF) Henrik Svane (RV) Søren Søndergaard (EL) Erik Larsen (V) Gyda Kongsted (V) Preben Rudiengaard (V) Helge Adam Møller (KF) Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (DF) nfmd. Tom Behnke (FRI) Ole M. Nielsen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →