Forslag til folketingsbeslutning om retfærdighed og ordentlige skatteforhold for danskere i international tjeneste

Fremsat den 6. april 2000 af Kim Behnke (FRI), Tom Behnke (FRI), Thorkild B. Fransgaard (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om retfærdighed og ordentlige skatteforhold for danskere i international tjeneste

Folketinget pålægger skatteministeren at fremsende et aktstykke til Folketingets Finansudvalg inden 1. juni 2000 med følgende indhold

1) Aktstykket skal give skatteministeren hjemmel til følgende

Alle personer, som siden 1995 har været udsendt af den danske stat til løsning af internationale opgaver, bevilges skattefrihed, jf. ligningslovens § 33 A.

Det gælder, hvis personen eller en tilsvarende person fra gruppen, personen kommer fra (politiet, forsvaret, beredskabsstyrelsen m.fl.), eller andre ved samme tjenestested har fået skattefrihed stillet i udsigt.

Skattefrihed er stillet i udsigt, hvis der foreligger vejledninger fra offentlige myndigheder, godkendelse fra lokale skattemyndigheder eller anden tilsvarende dokumentation.

Kontrakterne skal være indgået senest samme dag som dette beslutningsforslags fremsættelsesdato.

Skattefriheden skal gælde for hele tjenestetiden i udlandet og vil derfor betyde mulighed for ændret slutopgørelse for skatteår tilbage til og med 1995.

2) Aktstykket skal sikre den fornødne økonomiske ramme for Told & Skat til at kunne honorere de tilsagn, som er nævnt under pkt. 1.

3) Der udarbejdes inden 1. maj 2000 et sæt midlertidige retningslinjer for, hvorledes kontraktforhold og skatteforhold skal være for alle personer og grupper af personer, der udsendes af den danske stat i international tjeneste.

4) Der nedsættes et tværministerielt udvalg, som allerede i folketingssamlingen 2000-01 kan fremlægge forslag til nye, ens retningslinjer for kontrakter, løn, ansættelsesvilkår og skatteforhold for alle personer og grupper af personer, der udsendes af den danske stat i international tjeneste.

Bemærkninger til forslaget

Generelle bemærkninger

Danmark er som aktivt medlem af internationale organisationer ofte forpligtet til at kunne sende danskere til løsning af internationale opgaver. Det kan være soldater i fredsbevarende opgaver, det kan være betjente til opretholdelse af ro og orden i områder med nylig fred. Det kan være OSCE-folk, som skal hjælpe til med at få demokrati (gen)opbygget i andre lande. Og det kan være Danidas rådgivere i ulande.

Fælles for alle disse folk, vi sender ud, er, at de gør et stort arbejde. De løser vanskelige opgaver under besværlige forhold. De udviser mod og menneskelig styrke under deres udstationering. Men hvad der er nok så vigtigt, så har de familier hjemme, der også bliver berørt af fars eller mors udsendelse i f.eks. krigsområder. Det er ofte familiens relationer, der er den største belastning under en udstationering.

Tak er som bekendt et fattigt ord, men vi skylder disse brave mænd og kvinder tak for deres indsats. Et minimum er, at de har ordentlige lønforhold under udstationeringen. Det må ikke være således, at man også lider økonomisk tab. Tværtimod fortjener alle, at der er en økonomisk kompensation for det afsavn, der er blevet givet.

Hvis Danmark skal kunne udsende folk fremover, så må vi hele tiden sørge for, at de løn-, ansættelses- og skattevilkår, der bliver budt danskere i international tjeneste, er i orden. Det er jo ikke mange folk, vi taler om, og derfor er det uværdigt, når de sidste 1.000 kr. skal diskuteres.

Forslagsstillerne var af den opfattelse, at soldater, betjente og andre dygtige folk havde en ordentlig løn og rimelige skatteforhold, når de arbejdede for Danmark. Men den 27. februar 2000 blev vi revet ud af den vildfarelse, da B.T. kunne fortælle historien om en dansk betjent (vicepolitikommissær), der efter at være hjemkommet fra udstationeringen var blevet præsenteret for et skattesmæk på omkring 50.000 kr.

Vicepolitikommissæren var inden afrejse blevet stillet skattefrihed i udsigt. Udenrigsministeriet havde telefaxet en særlig vejledning til ham, hvoraf fremgik, at han ville kunne opnå skattefrihed efter ligningslovens § 33 A. Men efter hjemkomsten ventede der i stedet et kæmpe krav om efterbetaling af skat.

Det, der i første omgang så ud som en enkelt svipser, er de efterfølgende måneder blevet blotlagt som en større skatteskandale. Igen og igen har vi fået eksempler på urimelig behandling af folk, der har været udsendt i international tjeneste.

Skatteministeren har to gange været kaldt i samråd af forslagsstillerne i Folketingets Skatteudvalg for at gennemgå sagerne med udvalget. Skatteministeren har til nu valgt at afstå fra at løse sagens meget enkle problemstilling: At give den lovede skattefrihed for de folk, der har været udstationeret i international tjeneste!

Når skatteministeren ikke af egen drift vil løse denne sag, så påtager Folketinget sig at løfte opgaven. For løftes skal den. Urimelighederne er så mange, at vi som samfund ikke kan være bekendt at lade denne sag ligge urørt.

En del af problemstillingen skyldes bl.a., at der er forskel på, hvordan folk har været udsendt. De har lavet samme arbejde og været det samme sted, men nogle har været smarte, mens andre har været autoritetstro. Det går ikke. Når offentlige myndigheder som lokale skattemyndigheder eller Udenrigsministeriet giver de udstationerede skriftlige løfter, så skal de overholdes, uanset hvad skatteministeren mener.

Eksemplerne er mange

Udenrigsministeriet udsender folk til løsning af opgaver f.eks. i Kosovo. Da de får deres løn fra OSCE, så er hele lønnen skattefri ligesom diæter m.v.

En vicepolitikommissær fra Padborg udsendes gennem Udenrigsministeriet af Rigspolitichefen. På et introduktionsmøde den 28. juli 1999 lover Udenrigsministeriet, at der er skattefrihed under udstationeringen. Ved hjemkomsten er der krav om tilbagebetaling af omkring 50.000 kr. i skat.

En vicepolitikommissær fra Brønderslev er først udsendt til Irak. Her er der fuld skattefrihed. Senere udsendes han på en lignende kontrakt til Kosovo, og nu er der pludselig skattepligt.

En sektionsleder fra Kolding bliver sendt til Bosnien. Han udsendes for Dansk Flygtningehjælp. Men hans løn udbetales gennem Beredskabsstyrelsen. Det udløser skattebetaling og et krav om at efterbetale ca. 75.000 kr. i skat. Hvis han havde fået samme løn for samme arbejde, men udbetalt direkte fra Dansk Flygtningehjælp, så havde der været fuld skattefrihed.

En politiassistent fra Hvidovre skal udstationeres. Men som følge af den offentlige omtale spørger han skatteforvaltningen i Hvidovre, hvordan skatteforholdene er. De siger, at han skal betale skat af sin normale løn, af det særlige 11.000 kr.s tillæg og af de daglige FN-diæter på US$ 105. Da han skal betale for kost og logi m.v. af diæterne, vil udstationeringen koste ham penge, hvorfor han siger nej til at komme af sted i midten af marts 2000. Men Skattevæsenets vejledning var ikke korrekt!

En politiassistent fra København er udstationeret. Han får løn for januar og februar 2000 udbetalt som hidtil uden skattetræk det fortryder Told & Skat pludselig, hvorefter hele mandens martsløn bliver tilbageholdt af Rigspolitiets lønningskontor. Familien har ikke noget at leve af, og kun bankens velvilje løser problemet indtil videre. Dette lønstop er direkte i strid med gældende lov.

En toldbetjent tager orlov fra etaten, sendes til Østslavonien. Løser opgaver både for EU, Udenrigsministeriet og FN. Det udløser i alt 81.000 kr. pr. måned skattefrit.

En politichef vicedirektør tager orlov fra etaten. Han sendes til Albanien. Han får 458.000 kr. om året, 11.000 kr. i særligt tillæg og de daglige FN-diæter, alt sammen skattefrit! Hans forgænger en vicedirektør fra Haderslev benyttede samme metode.

Forsvarsministeriet lover i et særligt papir fra 21. april 1999, at alle, der skal være FN-vagter, får skattefrihed.

Udenrigsministeriet annoncerer den 19. marts 2000 efter 15 rådgivere og lover dem god løn og skattefrihed samt en lang liste af øvrige fordele.

Den 31. marts 1999 stempler og underskriver Københavns Skattevæsen en særlig Told & Skat-formular om »Fritagelse, Lønindkomst udlandet « for en dansk betjent, der skal til Bosnien.

Udenrigsministeriet udsender et »Standardbrev til lokale skattemyndigheder« (som telefax) med vejledning i, hvordan betjente m.v. alle udsendt gennem Udenrigsministeriets Internationale Humanitære Beredskab skal have skattefrihed i henhold til ligningslovens § 33 A. Det samlede dokument kan ses på Skatteudvalgets alm. del - bilag 420 (folketingssamlingen 1999-2000).

Der er desværre endnu flere eksempler, særligt når også soldater og civilt udsendte folk tages med.

Ligningsvejledningen 1998 siger i D.C.2.6. følgende: »Personer, der oppebærer lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed, er som udgangspunkt berettiget til lempelse efter ligningsloven § 33 A, stk. 1, forudsat betingelserne i øvrigt er opfyldt.«

Nærværende forslag har til formål at give skatteministeren hjemmel til at bringe denne sag i orden.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad pkt. 1)

Skatteministeren fremsender et aktstykke til Folketingets Finansudvalg og kan dermed få hjemmel til at anvende ligningslovens bestemmelser i § 33 A. Aktstykket skal omfatte og afgrænse persongruppen efter følgende retningslinjer

Alle personer, som siden 1995 har været udsendt af den danske stat til løsning af internationale opgaver. Under udvalgsarbejdet kan årstallet 1995 naturligvis flyttes både frem og tilbage uden problemer. Når det er forslagsstillernes forslag at gå tilbage til 1995, er det for ikke at skabe unødige uretfærdigheder mellem personer, der tidligere har været udsendt i international tjeneste, sammenholdt med de aktuelle eksempler. Det er også, fordi 1995 er det år, hvor reglerne blev ændret, jf. Skatteudvalgets alm. del - bilag 420 (folketingssamlingen 1999-2000). For den gruppe af personer, der tidligere har fået skattefrihed bevilget med hjemmel dels i ligningslovens § 33 og dels i tekstanmærkning nr. 51 K, sker der ingen ændringer som følge af dette forslag. Skatteministeren har rettet henvendelse til Kammeradvokaten for at få råd og vejledning i denne sag. Kammeradvokatens vurdering er, jf. svar på spørgsmål nr. S 1908, at der ikke er umiddelbar hjemmel for skatteministeren til (gennem Told & Skat) at yde skattefrihed, jf. ligningslovens § 33 A. Den hjemmel får ministeren ved at udfærdige et aktstykke og få det godkendt i Finansudvalget. Eftersom en tekstanmærkning på finansloven (nr. 51 K) tidligere har været tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag, så er der bevillingsretligt intet til hindrer for, at et aktstykke kan give samme hjemmel.

Det gælder dog ikke alle, der har været udsendt af den danske stat. Der må naturligvis være tale om personer, som har haft stillet skattefrihed i udsigt. Men vi ønsker ikke, at der sker forskelsbehandling mellem f.eks. en betjent, der har været kvik nok til at få skattemyndighedernes tilsagn om skattefrihed, og så den betjent i tilsvarende situation, der ikke har foretaget sig noget. Personer, der har været udsendt under lignende forhold fra samme gruppe (f.eks. politiet, forsvaret, beredskabsstyrelsen og lign.), gælder forslaget også for. Og endelig personer, der har været udsendt til samme tjenestested, vil være omfattet. Om denne afgrænsning er præcis nok, vil udvalgsarbejdet kunne afdække.

Det vil derfor gælde, at alle personer, som selv har fået et direkte tilsagn fra en offentlig myndighed f.eks. i skriftlige vejledninger, på introduktionsmøder, i form af godkendelse fra et lokalt skattekontor og lignende, er berettiget til at komme i betragtning. Vi har tidligere fået fremlagt dokumentation for, at Udenrigsministeriet har tilsendt folk vejledninger med løfte om skattefrihed. Vi har set eksempler på, at lokale Told & Skat-kontorer har stemplet og underskrevet erklæringer om, at der vil blive tale om skattefrihed. Den type dokumentation er umiddelbar anvendelig for, at man kommer i betragtning, eller at den gruppe, man kommer fra, kommer i betragtning.

Nærværende forslag er et »opfejningsforslag«, der skal dække alle de personer, som har været udsendt på kontrakt, der er indgået senest samme dag, som nærværende beslutningsforslag er fremsat i Folketinget. Hvis der er brug for en anden og mere velargumenteret dato som skæringsdato, lytter vi gerne til det under udvalgsarbejdet. Men det gælder ikke kontrakter indgået herefter, da der i forslaget er givet ny mulighed for nye kontrakter for fremtidige forhold.

Skattefriheden må gælde for hele tjenestetiden i udlandet og ikke være relateret til et bestemt skatteår. Hvis 1995 vælges som det ældste år, så vil alle slutopgørelser tilbage til og med skatteåret 1995 kunne ændres med hjemmel i dette forslag og det efterfølgende aktstykke.

Ad. pkt. 2)

Aktstykket må have en økonomisk ramme stillet til rådighed, således at denne sag kan gennemføres hurtigt og uden unødvendig tovtrækkeri mellem myndighederne. Når Skatteministeriet skal tilbagebetale AMBI, eller af domstolene pålægges at tilbagebetale moms, der er uberettiget opkrævet f.eks. i motionscentre, så gør Skatteministeriet altid gældende, at pengene kun kan tilbagebetales, hvis virksomhederne kan godtgøre, at de ikke har overvæltet afgiften på deres kunder. Man kunne gøre samme argumentation gældende for nærværende forslag. Altså, at Skatteministeriet positivt skal dokumentere, at de penge, som danskere i international tjeneste har betalt uretmæssigt for meget i skat, ikke er blevet givet videre til andre formål! Men det vil være unødvendigt. Regeringen må enten af egen drift finde midlerne til dette projekt, denne retfærdighed, på det store budget, i en af finansministerens reserver eller fra de overraskende høje indbetalinger af afgifter fra Nordsøen. Regeringen er i disse år begunstiget af større skatte/afgiftsbetalinger på en række områder, hvorfor et provenuargument vil være sølle i anledning af dette forslag. Der er rigeligt med midler til at løse dette problem for en afgrænset gruppe skatteborgere, og den kreds af partier, som løfter dette forslag gennem Folketinget vil naturligvis også være indstillet på at støtte aktstykket i Finansudvalget og dermed lægge mandater til finansieringsdelen.

Ad. pkt. 3)

For at stoppe de urimelige forhold, de mange uretfærdige forskelle og de generelt ugennemsigtige forhold, der har hersket for danskere udsendt i international tjeneste, så skal der senest den 1. maj 2000 foreligge et sæt midlertidige retningslinjer for, hvorledes kontraktforhold og skatteforhold skal være for alle personer og grupper af personer, der udsendes af den danske stat i international tjeneste. Når disse midlertidige retningslinjer skal foreligge allerede den 1. maj 2000, er det for at undgå, at der bliver udsendt flere på uretfærdige aftalevilkår. I perioden frem til 1. maj 2000 må de personer, som udsendes, individuelt aftale deres løn-, ansættelses- og skatteforhold. Dog uden udsigt til at blive omfattet af nærværende beslutningsforslag.

Ad. 4)

Der har gennem alt for mange år været upræcise og vidt forskellige forhold for danskere i international tjeneste. Det er ikke rimeligt for nogen part. Mest slemt er det, at det kan bremse rekrutteringen af dygtige folk, hvis de føler, at de bliver holdt for nar. Derfor må regeringen sørge for, at et tværministerielt udvalg kan fremlægge et forslag til nye, fælles regler for alle udsendt af den danske stat i international tjeneste. Disse regler skal tage udgangspunkt i størst mulig ensartethed. Men også med respekt for de forskellige situationer, folk er udsendt under. Det vil f.eks. være nok så rimeligt, at en betjent udsendt til et kriseområde, og som derfor skal gå med fragmentationsvest hver dag, får mere i løn/skattefrihed end en Danida-udsendt rådgiver, der sidder trygt på et kontor i et uland og fordeler statsmidler.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke (FRI)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om retfærdighed og ordentlige skatteforhold for danskere i international tjeneste.

(Beslutningsforslag nr. B 143).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.