Forslag til folketingsbeslutning om legitimationskort til alle i ældreplejen

Bilag

Bilag

København, den 7. maj 1998

Spørgsmål

Til: Sundhedsborgmester Peter Martinussen

Af: Peter Skaarup, Dansk Folkeparti

Vil sundhedsborgmesteren i forbindelse med den påtænkte uniformering af hjemmehjælperne ved Københavns Kommune overveje, om der ved samme lejlighed kunne indføres et stort og tydeligt legitimationskort, som pensionisterne let kan genkende og stole på, og gerne udforme både uniform og legitimationskort på en måde der med tydelighed viser, at personen i uniformen er identisk med personen på legitimationskortet?

Begrundelse

Spørgeren er optaget af, at vore ældre medborgere der modtager service fra kommunen i form af hjemmehjælp, nu også modtager service fra en person der uden nogen tvivl er udsendt fra kommunen og hvor pensionisten kan være tryg ved situationen og stole 100 pct. på den pågældende person.

Dansk Folkeparti er optaget af, at de modbydelige tricktyverier hos ældre pensionister stoppes og at foranstaltningerne kan være en kombination af en uniformering med tilhørende tydeligt legitimationskort af hjemmehjælperne, samt et forudgående grundigt persontjek ved ansættelsen, hvor der stilles et naturligt og logisk krav om en blank straffeattest.

Svar

Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsudvalget. Borgmesteren.

Dato: 23. juni 1998. J.nr. SOU 64/98

Du har stillet følgende spørgsmål til mig

Vil sundhedsborgmesteren i forbindelse med den påtænkte uniformering af hjemmehjælperne ved Københavns Kommune overveje, om der ved samme lejlighed kunne indføres et stort og tydeligt legitimationskort, som pensionisterne let kan genkende og stole på, og gerne udforme både uniform og legitimationskort på en måde der med tydelighed viser, at personen i uniformen er identisk med personen på legitimationskortet?

Spørgsmålet har den 22. juni 1998 været behandlet på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde.

Udvalget har vedtaget følgende besvarelse

Alle, der i dag i BR-kommunen udfører hjemmehjælpsarbejde, er forsynet med legitimationskort, hvor farven angiver den enkeltes stillingsbetegnelse.

Sundhedsforvaltningen arbejder for tiden med design af et helt nyt legitimationskort, der skal være ens for alle forvaltningens medarbejdere og i øvrigt være så læsbart som overhovedet muligt.

I forbindelse med indførelse af det nye kort, vil samtlige hjemmehjælpsmodtagere blive skriftligt orienteret herom. Det vil herunder blive pointeret, hvor vigtigt det er, altid at forlange at se legitimationskort, når de får besøg af en medarbejder, de ikke kender.

Samtidig vil det over for personalet på ny blive meddelt, at legitimationskortet altid uopfordret skal vises ved de første henvendelser til et hjem.

Det nye kort, der bliver lamineret, kan bæres synligt på kroppen uafhængig af, om medarbejderen er uniformeret eller ej.

Med venlig hilsen

Peter Martinussen

Fremsat den 28. marts 2000 af Inge Refshauge (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Birthe Skaarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om legitimationskort til alle i ældreplejen

Folketinget pålægger regeringen inden 1. januar 2001 at fremsætte lovforslag om indførelse af et ensartet og landsdækkende legitimationskort til brug for ansatte i den kommunale servicesektor, der aflægger besøg i hjemmet hos ældre.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at der må gøres en betydelig indsats for at sikre vore ældre medborgere mod at blive udsat for tricktyve. Derfor mener forslagsstillerne, at der må indføres et landsdækkende legitimationskort til brug for ansatte i den kommunale servicesektor, der aflægger ældre besøg i hjemmet.

Torsdag den 24. februar 2000 dukkede hjemmehjælper nummer 100 op hos den 88-årige folkepensionist Jens Peter Petersen i Skibhuskvarteret i Odense. Hundrede forskellige hjemmehjælpere på blot to et halvt år er for meget, men desværre ikke atypisk for situationen på hjemmehjælpsområdet i landets kommuner.

Det er indlysende, at en ny hjemmehjælper i tide og utide er dybt forvirrende for ældre. Derfor forekommer det også, at tricktyve udnytter situationen med de ofte mange forskellige hjemmehjælpere, der kommer til døren, til under foregivende af at være en »ny« hjemmehjælper at besnakke den ældre til selv at lukke tricktyvene ind i hjemmet. Når tricktyvene først er kommet ind i hjemmet, kan den ældre ofte forvirres på en måde, der giver en medgerningsperson let adgang til hjemmets øvrige værelser, skuffer, skabe o.a. Når hjemmet er ribbet for penge og smykkeværdier, forsvinder »hjemmehjælperne « igen, og den ældre, der måske først opdager tyveriet flere dage efter, har ofte svært ved at give et klart og tydeligt signalement af tricktyvene til politiet. Skaden forøges i mange tilfælde af, at der ingen erstatning er at få fra forsikringsselskaberne, idet den ældre selv har lukket tricktyvene ind i hjemmet.

Tricktyverierne har gennem de seneste år fyldt avisernes spalter, ofte med tragiske eksempler på tricktyverier hos ældre medborgere. Ofte franarres de ældre betydelige værdier, hvorimod voldstilfælde hidtil heldigvis har været få. Men den ældre, der har været udsat for tricktyveriet, sidder ofte skræmt tilbage med en uhyggelig oplevelse. Konsekvenserne er ofte, at de ældre ikke tør gå på gaden, fordi tricktyve og tasketyverier hører til blandt det, som ældre medborgere er mest bange for.

Flere kampagner for at få de ældre til at sætte pengene i banken har hidtil ikke været den store succes. Mange ældre har ingen tillid til bankerne. De forstår sig ikke på moderne dankort, budgetkonti og svært forståelige kontoudtog og vil heller ikke betale de årlige administrationsomkostninger.

Men der kan også være andre grunde til, at mange ældre kommer til at ligge inde med betydelige summer hjemme. Ældre er ofte meget sparsommelige og kan leve på en sten. En opsparing under hovedpuden på 1.000 kroner om måneden kan godt forekomme. Hertil kommer, at hvis boligtilskud, medicintilskud osv. nedtrappes eller forsvinder ved en vis egenformue, animerer det ofte blot yderligere den ældre til at gemme pengene hjemme.

Forslaget om legitimationskort til hjemmehjælpere er senest blevet aktualiseret af, at Ældre Sagen i midten af marts måned 2000 har foreslået, at der indføres et landsdækkende legitimationskort til hjemmehjælpere.

Det er forslagsstillernes tanke, at regeringen tager initiativ til udformning af et stort, tydeligt og anvendeligt legitimationskort, der skal bæres af alle i den kommunale servicesektor, som regel hjemmehjælpere, der kommer på besøg i ældres hjem. Forslagsstillerne vil overlade det til regeringen at bedømme, om andre personalegrupper også skal udstyres med legitimationskort. Kortet må gerne være udformet på en måde, så det selv for svagtseende kan genkendes og være monteret i en kæde, der gør, at det kan stikkes gennem brevsprækken til godkendelse hos den ældre, inden døren åbnes.

Forslagsstillernes parti, Dansk Folkeparti, har ved en tidligere lejlighed i Københavns Borgerrepræsentation fremlagt ideen om et stort og tydeligt legitimationskort. Spørgsmål af 7. maj 1998 stillet af medlem af Borgerrepræsentationen og medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF) og sundhedsborgmester Peter Martinussens svar af 23. juni 1998 om emnet er optrykt som bilag.

Skriftlig fremsættelse

Inge Refshauge (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om legitimationskort til alle i ældreplejen.

(Beslutningsforslag nr. B 133).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.