Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af computerundervisning som obligatorisk fag i folkeskolen

Fremsat den 14. marts 2000 af Kim Behnke (FRI), Tom Behnke (FRI), Thorkild B. Fransgaard (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af computerundervisning som obligatorisk fag i folkeskolen

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingsår at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter, der sikrer computerundervisning som obligatorisk fag i folkeskolen.

Bemærkninger til forslaget

I 1993 vedtog Folketinget, at IT skulle integreres i alle fag i folkeskolen. Eftersom kommunerne har selvstyre, er det imidlertid op til den enkelte kommune at afgøre, hvor stor en del af undervisningen der skal præges af IT. Det medfører dels, at der rundt om i Danmark sidder elever, der langtfra har den fornødne indsigt i computere og arbejdet med disse, og dels, at eleverne næppe rustes til det netværkssamfund, som er regeringens målsætning, jf. rapporten fra Forskningsministeriet, »Det Digitale Danmark omstilling til netværkssamfundet«, 1999.

Det stemmer ikke rigtig overens med folkeskolelovens § 1, stk. 1, hvoraf det fremgår, at »Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.« Af folkeskolelovens § 18, stk. 2, fremgår det tillige, at »Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever«, hvilket jo må have relevans på alle områder altså også på IT-området. Dette underbygges af bekendtgørelsen om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. bekendtgørelse nr. 482 af 6. juni 1994, som viser, at formålet med undervisningen i folkeskolens fag og emner er, at den enkelte elev skal have reelle muligheder for at opnå de bedst mulige personlige og uddannelsesmæssige forudsætninger for et rigt voksenliv.

Hvis disse ord ikke bare skal vedblive at være ord, men rent faktisk skal udføres i handling, kræves det, at computerundervisning indføres som obligatorisk fag i folkeskolen.

I dag er tekstbehandling et valgfag i folkeskolen dog kun på nogle skoler, idet det jo af folkeskoleloven fremgår, at tekstbehandling er et af de fag, der »kan « tilbydes undervisning i for eleverne på 8.-10. klassetrin. Det betyder, at der rent faktisk er skoler, hvor man ikke tilbyder tekstbehandling som valgfag. Resultatet er, at der rundt om i landet kan være skoleelever, der end ikke får mulighed for at stifte bare en smule bekendtskab med computere og tekstbehandling bortset fra den viden, eleverne får igennem de øvrige fag, hvor IT inddrages som en del af undervisningen. Selv de skoler, der tilbyder deres elever tekstbehandling i form af valgfag, kan efter forslagsstillernes opfattelse umuligt leve op til samfundets krav om kendskab til computere, idet valgfag i 8. og 9. klasse kun skal tilbydes i et omfang svarende til mindst 4 timer om ugen og i 10. klasse i et omfang svarende til mindst 6 timer om ugen.

Normalt ser forslagsstillerne positivt på frie valgmuligheder, men som reglerne er i dag, har kommunerne for stor frihed til at fravælge IT i undervisningen på elevernes bekostning. En disponering, som eleverne senere i livet må døje med konsekvenserne af.

Forslagsstillerne er selvfølgelig opmærksomme på, at større integration af IT i folkeskolen stiller større krav til lærerne. Her er regeringen dog ifølge Undervisningsministeriets redegørelse »Informationsteknologi og uddannelse«,1997, indstillet på at tage initiativer til at sikre, at lærerne også er rustet til opgaven. Blandt andet i form af tilbud om pc-ordning til alle offentligt ansatte lærere. En efteruddannelse af lærerstaben med henblik på kvalificeret undervisning har selvfølgelig forslagsstillernes støtte, og den økonomiske side af sagen løses ved i finansloven at afsætte penge til formålet, hvilket forslagsstillerne i det tidligere Fremskridtsparti har taget højde for ved ændringsforslag til finansloven.

Rapporten fra Forskningsministeriet, »Det Digitale Danmark omstilling til netværkssamfundet«, 1999, fortæller blandt andre initiativer, hvordan man fra regeringens side vil lade IT-integrationen få indflydelse på indholdet i den eksisterende undervisning. Det, vi skal arbejde mod, er, at IT indskrives i uddannelsernes rammebestemmelser, således at IT ikke som i dag »kan« inddrages i undervisningen, men fremover » skal« inddrages i undervisningen. Kun på den måde kan eleverne forventes at opnå tidssvarende kvalifikationer. Fra forslagsstillernes side opfattes det nærmest som en selvfølge, at computerundervisning optages som et obligatorisk og særskilt fag i folkeskolen. Det er en helt naturlig del af udviklingen, eftersom IT-færdigheder efterhånden er lige så vigtige som de grundlæggende, traditionelle færdigheder som regning, læsning og skrivning og er en klar forudsætning for at forberede eleverne til fremtidens samfund. Men der skal handles ikke snakkes! Og noget kunne tyde på, at eleverne er af samme opfattelse. Således fremlagde Børneparlamentet et forslag om indførelse af obligatorisk computerundervisning i folkeskolen, jf. forslag til lov om obligatorisk computerfag i skolen, L 22, Folketingets Børneparlament 1999.

Regeringens mål er, at der inden år 2003 maksimalt er 10 elever pr. nyere computer. Dette mål er slet ikke tilstrækkeligt. Der skal tænkes i meget større perspektiver. Hensigten med dette forslag er blandt andet at arbejde hen imod, at hver enkelt elev har en computer til rådighed, og forudsætningerne er gode, for i mange undersøgelser vurderes Danmark som det land, der er bedst gearet til at omstille sig til netværkssamfundet. (jf. Rapporten fra Forskningsministeriet, »Det digitale Danmark omstilling til netværkssamfundet«, 1999). Det er derfor forslagsstillernes vurdering, at denne ændring i folkeskoleloven skal gennemføres.

At nå disse mål kræver naturligvis en væsentlig investering i opstartsfasen, men hvis der er politisk vilje til omstilling, prioritering og effektivisering for derved at fremtidssikre vort uddannelsessystem, kan også dette lade sig gøre. En betragtning, der er helt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens betragtninger, jf. Forskningsministeriets grundnotat af 10. februar 2000, omdelt i Forskningsudvalget på alm. del bilag 187, hvori Europa-Kommissionen redegør for en opkvalificering af Europa i IT-sammenhæng. Af notatet fremgår det, hvordan man ønsker at tilpasse uddannelsessystemet, så den enkelte elev har højhastighedsadgang til Internet og multimedieressourcer i deres klasseværelse inden år 2002. Målet er, at både lærere og elever skal have mulighed for at få udbytte af den nye teknologi og skal beherske brugen af den.

Undersøger man relevansen af IT-integrationen i folkeskolen set i forhold til danske virksomheder, hersker der heller ikke tvivl. Tallene, hentet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 1999, og fra Forskningsministeriet og Danmarks Statistik, 1998, taler deres tydelige sprog: to tredjedele af de små enkeltmandsejede virksomheder og alle virksomheder med mindst 50 ansatte anvender informationsteknologi. Den væsentligste barriere for virksomhedernes IT-anvendelse angives at være manglende IT-kvalifikationer blandt virksomhedernes ansatte. Tallene viser endvidere, at næsten fire ud af fem virksomheder (79 pct.) angiver, at mindst hver fjerde ansat anvender pc eller tilsvarende arbejdsstation, jf. rapporten fra Forskningsministeriet, »Det Digitale Danmark omstilling til netværkssamfundet«, 1999.

At pc ere og dermed IT i befolkningen opfattes som et naturligt link til arbejdsmarkedet, viser også en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet AIM i 1999. I undersøgelsen spurgte man, hvad årsagen til anskaffelsen af pc en var. Af besvarelserne ses, at svaret »Forberedelse af arbejde hjemme« er absolut topscorer med 28 pct. Derudover nævner 16 pct., at det er »I forbindelse med studier«, 10 pct. »Har arbejdsplads i hjemmet« og 8 pct. »Stillet til rådighed af arbejdspladsen«.

Konklusionen må være, at informationsteknologien har gjort sit indtog og må betragtes som en naturlig del af hverdagen i langt størstedelen af de danske virksomheder. Relevansen af computerundervisning som obligatorisk fag i folkeskolen må derfor være indlysende klar.

Forslagsstillerne ser med glæde frem til resultatet af regeringens mange proklamerede forslag, men forventer også, at regeringen vil støtte dette forslag, som Frihed 2000 supplerer med.

Regeringens hensigt, som den fremstår i bekendtgørelser, redegørelser og handlingsplaner, er principielt god nok, men ordene skal følges af handling, og det er på tide, at Folketinget tager initiativ til at realisere intentionerne om et velfungerende netværkssamfund. Ethvert parti her i Folketinget må kunne se nødvendigheden af, at der indføres computerundervisning som obligatorisk fag i folkeskolen.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke (FRI)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af computerundervisning som obligatorisk fag i folkeskolen.

(Beslutningsforslag nr. B 118).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.