Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem indførelse af et byrdebudget

Fremsat den 14. marts 2000 af Pernille Sams (KF), Flemming Hansen (KF), Svend Erik Hovmand (V) og Hans Christian Schmidt (V)

Forslag til folketingsbeslutning

om regelforenkling gennem indførelse af et byrdebudget

Med henblik på at forenkle den offentlige administration, nedbringe og forenkle regelmængden samt lette de administrative byrder opfordrer Folketinget regeringen til at etablere et styringsredskab ved at udarbejde årlige byrdebudgetter, dvs. måltal for, hvor store de samlede administrative omkostninger for den offentlige administration og den private sektor maksimalt må være. Der skal udarbejdes et byrdebudget for hvert ministerium.

Bemærkninger til forslaget

Det Konservative Folkeparti og Venstre har igen i denne folketingssamling sat regelforenkling og afbureaukratisering højt på dagsordenen. I flere undersøgelser har erhvervslivet udpeget regelforenkling og afbureaukratisering som et af de vigtigste områder, hvor forbedringer vil styrke konkurrenceevnen og effektiviteten i virksomhederne. Senest i en undersøgelse foretaget af Dansk Industri, hvor 78 pct. af virksomhederne udpeger de administrative byrder som den væsentligste forretningsmæssige hindring. Desværre står regelforenkling og afbureaukratisering ikke højt på den politiske dagsorden hos regeringen. Arbejdet med at lette virksomhederne for administrative byrder mangler politisk prioritering og vilje. Nærværende forslag er en genfremsættelse af beslutningsforslag B 10 fra folketingsåret 1998-99 og er et led i en række konkrete beslutningsforslag om regelforenkling.

Skal omfanget af administrative byrder og mængden af regler nedbringes effektivt, kræver det, at der sker en ændring i de politiske spilleregler. Der skal være incitamenter i lovgivningsprocessen, som systematisk forebygger unødige administrative byrder. Det er ikke tilfældet i dag, hvor der ikke er særlig prestige i og fokus på at deregulere og fjerne administrative byrder.

Da det samtidig er umuligt at få præcise oplysninger om udviklingen i antallet af nye love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v., bør der udvikles et redskab, så det bliver muligt løbende at vurdere omfanget af administrative byrder. Det vil også styrke den parlamentariske kontrol med udstedelsen af nye administrative regler.

Det Konservative Folkeparti og Venstre foreslår derfor, at regeringen pålægges at udarbejde et byrdebudget med mål for de maksimale administrative omkostninger

Hvert ministerium skal herefter én gang om året opgøre de samlede administrative omkostninger for den offentlige administration og den private sektor som følge af gennemførte love, bekendtgørelser m.v. samt ændringer heri. Indføres der nye regler, som bevirker, at de administrative omkostninger bliver større end det fastlagte budgetmål, skal den enkelte minister anvise metoder, hvorved de samlede administrative omkostninger kan bringes ned. Allerede i dag er det muligt ved hjælp af Testpanelet og fokuspaneler at måle de administrative byrder af ny lovgivning.

Der kan selvfølgelig opstå situationer, hvor ny lovgivning er påkrævet, f.eks. hvis et hul i skattelovgivningen skal lukkes for at modvirke spekulation. I sådanne tilfælde er det naturligvis acceptabelt, at byrdebudgettet overskrides. Det er heller ikke tanken, at indførelsen af byrdebudgetter skal føre til, at det enkelte ministerium helt bevidstløst forbereder ophævelse eller sammenlægning af love blot for at kunne overholde sit byrdebudget. Byrdebudgetterne skal alene tjene som et redskab til løbende at sætte fokus på udviklingen i omfanget af administrative byrder og mængden af regler.

Skriftlig fremsættelse

Pernille Sams (KF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem indførelse af et byrdebudget.

(Beslutningsforslag nr. B 117).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.