Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 6. oktober 1999 til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder

Artikel 1

En i denne protokol deltagende stat (»deltagerstat«) anerkender kompetencen hos komiteen vedrørende afskaffelse af diskrimination imod kvinder (»komiteen«) til at modtage og behandle henvendelser indgivet i henhold til artikel 2.

Artikel 2

Henvendelser kan foretages af eller på vegne af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner, der er undergivet en deltagerstats jurisdiktion, og som hævder at være ofre for denne deltagerstats krænkelse af en hvilken som helst af konventionens rettigheder. Hvis en henvendelse er foretaget på vegne af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner, skal det være med deres samtykke, medmindre ophavsmanden kan begrunde at handle på deres vegne uden et sådant samtykke.

Artikel 3

Henvendelser skal være skriftlige og må ikke være anonyme. Ingen henvendelse kan modtages af komiteen, hvis den vedrører en i konventionen deltagende stat, som ikke deltager i protokollen.

Artikel 4

1. Komiteen må ikke behandle en henvendelse, medmindre den har sikret sig, at alle de nationale retsmidler, der står til rådighed, er blevet udtømt, medmindre anvendelsen af sådanne retsmidler trækker urimeligt i langdrag, eller hvor det er usandsynligt, at de vil føre til effektiv oprejsning.

2. Komiteen skal erklære en henvendelse uantagelig til behandling, hvis

(a) Den samme sag allerede har været genstand for behandling af komiteen eller har været eller er genstand for behandling efter andre regler om international undersøgelse eller bilæggelse;

(b) Den er uforenelig med konventionens bestemmelser;

(c) Den er åbenbart ugrundet eller ikke tilstrækkeligt underbygget;

(d) Den er misbrug af retten til at indgive en henvendelse;

(e) De hændelser, der ligger til grund for henvendelsen, fandt sted, førend protokollen trådte i kraft for den pågældende deltagerstat, medmindre disse hændelser fortsatte efter denne dato.

Artikel 5

1. På et hvilket som helst tidspunkt efter modtagelsen af en henvendelse, og førend sagen er færdigbehandlet, kan komiteen overbringe den pågældende deltagerstat en anmodning til uopsættelig behandling om at træffe sådanne foreløbige foranstaltninger, som måtte anses at være nødvendige for at undgå en mulig uoprettelig skade på ofret eller ofrene for den påståede krænkelse.

2. Når komiteen bringer stk. 1 i anvendelse, indebærer dette ikke en afgørelse om henvendelsens antagelse til realitetsbehandling eller om sagens indhold.

Artikel 6

1. Medmindre komiteen finder en henvendelse uantagelig uden at inddrage den pågældende deltagerstat, og forudsat at enkeltpersonen eller enkeltpersonerne giver samtykke til offentliggørelse af oplysninger om deres identitet til deltagerstaten, skal den i fortrolighed gøre den pågældende deltagerstat bekendt med enhver henvendelse foretaget i henhold til denne protokol.

2. Inden seks måneder fremsender den modtagende deltagerstat en skriftlig redegørelse eller udtalelse til komiteen til belysning af sagen med angivelse af det eventuelle retsmiddel, der måtte være stillet til rådighed af deltagerstaten.

Artikel 7

1. Komiteen behandler henvendelser, der er modtaget i henhold til denne protokol, på grundlag af alle de oplysninger, som er stillet til dens rådighed af eller på vegne af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner og af den pågældende deltagerstat, forudsat at disse oplysninger er fremsendt til de pågældende parter.

2. Komiteen træder sammen for lukkede døre, når den behandler henvendelser i henhold til denne protokol.

3. Når komiteen har behandlet en henvendelse, fremsender den sine synspunkter vedrørende henvendelsen sammen med sine eventuelle henstillinger til de berørte parter.

4. Deltagerstaten skal nøje overveje komiteens synspunkter sammen med dens eventuelle henstillinger og skal inden for seks måneder fremsende et skriftligt svar til komiteen, der skal indeholde oplysninger om ethvert skridt, der måtte være taget i lyset af komiteens synspunkter og henstillinger.

5. Komiteen kan opfordre deltagerstaten til at indgive yderligere oplysninger om enhver foranstaltning, som deltagerstaten har truffet som reaktion på komiteens synspunkter og henstillinger, herunder, hvis komiteen anser det for hensigtsmæssigt, i deltagerstatens efterfølgende rapporter i henhold til artikel 18 i konventionen.

Artikel 8

1. Hvis komiteen modtager pålidelige oplysninger, som indikerer en deltagerstats grove eller systematiske krænkelser af konventionens rettigheder, opfordrer komiteen deltagerstaten til at samarbejde ved undersøgelsen af oplysningerne og med henblik herpå at fremsende bemærkninger med hensyn til de pågældende oplysninger.

2. Idet komiteen tager hensyn til enhver bemærkning, som er afgivet af den pågældende deltagerstat, så vel som enhver anden pålidelig oplysning til rådighed, kan den udpege et eller flere af sine medlemmer til at foretage en undersøgelse og rapportere uopsætteligt til komiteen herom. Når det er berettiget, kan undersøgelsen med deltagerstatens samtykke omfatte et besøg til dens territorium.

3. Efter at have gennemgået resultaterne af en sådan undersøgelse videresender komiteen dem til den pågældende deltagerstat sammen med eventuelle bemærkninger og henstillinger.

4. Inden seks måneder efter at have modtaget de af komiteen videresendte resultater, bemærkninger og henstillinger skal den pågældende deltagerstat afgive sine bemærkninger til komiteen.

5. En sådan undersøgelse foretages i fortrolighed, og deltagerstatens samarbejde skal søges på ethvert trin i sagen.

Artikel 9

1. Komiteen kan opfordre den pågældende deltagerstat til i sin beretning i henhold til konventionens artikel 18 at medtage oplysninger om enhver foranstaltning, der er truffet som reaktion på en undersøgelse foretaget i henhold til artikel 8 i denne protokol.

2. Komiteen kan, om nødvendigt, efter udløbet af den i artikel 8, stk. 4, omtalte periode på seks måneder opfordre den pågældende deltagerstat til at oplyse den om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på en sådan undersøgelse.

Artikel 10

1. Enhver deltagerstat kan, ved tidspunktet for undertegnelse eller ratifikation af denne protokol eller tiltrædelse af den, erklære, at den ikke anerkender komiteens kompetence i henhold til artikel 8 og 9.

2. Enhver deltagerstat, som har afgivet erklæring i overensstemmelse med stk. 1, kan når som helst trække denne erklæring tilbage ved meddelelse til generalsekretæren.

Artikel 11

En deltagerstat skal tage alle behørige skridt til at sikre, at enkeltpersoner under dens jurisdiktion ikke bliver genstand for mishandling eller trusler på grund af henvendelser i medfør af denne protokol.

Artikel 12

Komiteen optager i sin årlige beretning i henhold til artikel 21 i konventionen et resumé af sine aktiviteter i henhold til denne protokol.

Artikel 13

Enhver deltagerstat forpligter sig til at udbrede kendskabet til og offentliggøre konventionen og denne protokol og at lette adgang til oplysninger om komiteens synspunkter og henstillinger, specielt i forbindelse med sager, der vedrører den pågældende deltagerstat.

Artikel 14

Komiteen vedtager selv sin forretningsorden for udøvelsen af de funktioner, som denne protokol tildeler den.

Artikel 15

1. Denne protokol kan undertegnes af enhver stat, som har undertegnet, ratificeret eller tiltrådt konventionen.

2. Denne protokol kan ratificeres af enhver stat, som har ratificeret eller tiltrådt konventionen. Ratifikationsinstrumenter deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

3. Denne protokol kan tiltrædes af enhver stat, som har ratificeret eller tiltrådt konventionen.

4. Tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 16

1. Denne protokol træder i kraft tre måneder efter datoen for deponeringen af det tiende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

2. For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder denne protokol efter dens ikrafttræden, træder denne protokol i kraft tre måneder efter datoen for deponeringen af dens eget ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 17

Forbehold over for denne protokol er ikke tilladt.

Artikel 18

1. Enhver deltagerstat kan stille ændringsforslag til denne protokol og indgive det til De forenede Nationers generalsekretær. Generalsekretæren skal derefter give meddelelse om ethvert ændringsforslag til deltagerstaterne med anmodning om, at de underretter hende eller ham om, hvorvidt de ønsker en konference for deltagerstaterne med det formål at behandle og stemme om forslaget. Hvis mindst en tredjedel af deltagerstaterne ønsker en sådan konference, skal generalsekretæren sammenkalde konferencen under De forenede Nationers auspicier. Enhver ændring, der vedtages af et flertal af de deltagerstater, der er til stede og afgiver deres stemme ved konferencen, skal forelægges De forenede Nationers generalsekretær til godkendelse.

2. Ændringer træder i kraft, når de er godkendt af De forenede Nationers generalforsamling og vedtaget med to tredjedels flertal af de i denne protokol deltagende stater i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige regler.

3. Når ændringer træder i kraft, er de bindende for de deltagerstater, som har godkendt dem, mens de øvrige deltagerstater stadig er bundet af bestemmelserne i denne protokol og eventuelle tidligere ændringer, som de har godkendt.

Artikel 19

1. Enhver deltagerstat kan når som helst opsige denne protokol ved en skriftlig meddelelse stilet til De forenede Nationers generalsekretær. Opsigelsen træder i kraft seks måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.

2. En opsigelse har ingen indflydelse på den fortsatte anvendelse af denne protokols bestemmelser på enhver henvendelse, der foretages i henhold til artikel 12, eller enhver forespørgsel, der iværksættes i henhold til artikel 8, før opsigelsen træder i kraft.

Artikel 20

De forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle stater om

(a) Undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til denne protokol;

(b) Datoen for denne protokols ikrafttræden og ethvert ændringsforslag i henhold til artikel 18;

(c) Enhver opsigelse i henhold til artikel 19.

Artikel 21

1. Denne protokol, hvis arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekst har samme gyldighed, skal deponeres i De forenede Nationers arkiv.

2. De forenede Nationers generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter af denne protokol til alle de i konventionens artikel 25 omhandlede stater.

Den valgfri protokols forhistorie

Danmark har tiltrådt og ratificeret FN s konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, jf. bekendtgørelse nr. 83 af 9. september 1983 (Lovtidende C). Til overvågning af gennemførelsen af konventionen er nedsat en komité vedrørende afskaffelse af diskrimination imod kvinder (i det efterfølgende betegnet komiteen), over for hvilken staterne er underlagt rapporteringspligt. Konventionen er i dag tiltrådt af 168 lande. Konventionen trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 21. maj 1983.

Under forhandlingerne i 1970erne om konventionsteksten kunne der ikke opnås enighed om at indsætte bestemmelser i konventionen om en individuel klageadgang til komiteen. Siden har den større internationale bevidsthed om kvinders rettigheder skabt en mere positiv holdning og et ønske om en tillægsprotokol til konventionen, der giver enkeltpersoner ret til at klage over statens krænkelser af de i konventionen indeholdte rettigheder. Hertil kommer, at verdenssamfundet har opnået større fortrolighed med de siden etablerede og udviklede globale klageorganer på menneskerettighedsområdet i øvrigt.

Verdenskonferencen om Menneskerettigheder i 1993 anbefalede, at FN s Kvindekommission og konventionens komité skulle undersøge muligheden for at introducere retten til klage gennem forberedelse af en protokol til konventionen. Den 4. Verdenskvindekonference i Beijing i 1995 anbefalede ligeledes etableringen af en klageadgang.

FN s Kvindekommission nedsatte i 1996 en arbejdsgruppe med henblik på at forhandle en protokol, der skulle indeholde både en individuel klageadgang og samtidig en adgang for konventionens komité til at foretage undersøgelser på eget initiativ i forbindelse med mulige grove eller systematiske krænkelser af konventionen. Arbejdsgruppen har fortsat forhandlinger i 1997 og 1998. Den 12. marts 1999 blev protokollen endelig færdigforhandlet, således at den valgfri protokol kunne vedtages på FN s 54. generalforsamling den 6. oktober 1999.

Den valgfri protokol træder i kraft tre måneder efter datoen for deponeringen af det 10. ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument. Deltagelse står åben for enhver stat, der har ratificeret eller tiltrådt konventionen.

Indtil nu er den valgfri protokol undertegnet af 24 lande. Det er håbet, at et tilstrækkeligt antal lande ratificerer protokollen inden FN s særlige opfølgningskonference til kvindekonferencen i Beijing, som finder sted den 5.-9. juni 2000 i New York.

B. Danmarks ratifikation

Danmark påtog sig ved ratifikationen i 1983 af FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder en folkeretlig forpligtelse til at indrette sine nationale retsregler og administrative praksis således, at de i konventionen opstillede krav opfyldes, og til med faste mellemrum at rapportere til den ved konventionen nedsatte komité vedrørende afskaffelse af diskrimination imod kvinder. Ved ratifikation af den valgfri protokol forpligter Danmark sig til at anerkende komiteens kompetence til at modtage og behandle individuelle klager samt til at anerkende, at komiteen af egen drift kan foretage undersøgelser under særlige omstændigheder, se nedenfor i afsnit C.

Spørgsmålet om Danmarks ratifikation af protokollen har været forelagt Arbejdsministeriet By- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Undervisningsministeriet og Ligestillingsrådet. De pågældende ministerier og myndigheder har meddelt deres tilslutning til, at Danmark ratificerer protokollen. Spørgsmålet er ligeledes forelagt de færøske og grønlandske myndigheder.

Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Gennemførelsen af forslaget vil kunne medføre visse økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Omfanget heraf vil afhænge af antallet af klager.

Herudover vil forslaget kunne indebære udgifter som følge af indførelsen af en adgang til at yde retshjælp til behandling af klagesager for internationale menneskerettighedsorganer, jf. lov nr. L 86 vedtaget den 10. december 1999 af Folketinget. Loven vil i følge bemærkningerne kunne medføre udgifter for det offentlige til retshjælp samt til behandling af ansøgninger om retshjælp. I bemærkningerne anføres, at loven omfatter fremtidige individuelle klagesystemer til allerede gældende konventioner, heriblandt den klageordning, som den valgfri protokol etablerer.

Beslutningsforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser, og der vil ikke være EU-retlige problemer forbundet med ratifikationen.

C. Den valgfri protokols indhold

Protokollen etablerer en adgang for enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner til at klage til konventionens overvågningskomité over påståede krænkelser af konventionen og giver samtidig komiteen mulighed for at foretage undersøgelser på eget initiativ i forbindelse med mulige grove eller systematiske krænkelser af konventionen. De med protokollen etablerede procedurer vil kunne yde et væsentligt bidrag til at virkeliggøre intentionerne bag konventionen.

Komiteens kompetence til at modtage og behandle klager

En individuel klageadgang har Danmark anerkendt i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (ikrafttræden for Danmark den 3. september 1953), FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol (ikrafttræden for Danmark den 23. marts 1976), FN-konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination (ikrafttræden for Danmark den 8. januar 1972) og FN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (ikrafttræden for Danmark den 26. juni 1987).

Staten forpligter sig til at anerkende komiteens kompetence til at modtage og behandle henvendelser (artikel 1). Komiteen kan ikke modtage henvendelser, der vedrører en stat, som er deltager i konventionen, men som ikke har tilsluttet sig protokollen (artikel 3).

Komiteen skal realitetsbehandle en henvendelse, når visse procesbetingelser er opfyldt. Når betingelserne er opfyldt, foreligger der en pligt for komiteen til at behandle henvendelsen. Procesbetingelserne er følgende

1) Komiteen kan kun behandle henvendelser fra eller på vegne af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner (artikel 2).

For NGO er åbnes der kun indirekte adgang til at indbringe en klage for komiteen som repræsentanter for ofre for krænkelser. Henvendelser på vegne af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner forudsætter som udgangspunkt, at der foreligger samtykke fra offeret eller ofrene til at indgive klagen, med mindre den, der fremsender klagen, kan begrunde at handle på denne eller disses vegne uden et sådant samtykke. I forbindelse med vedtagelsen af protokolteksten i Kvindekommissionens arbejdsgruppe den 12. marts 1999 afgav EU-landene et fortolkende indlæg om forståelsen af samtykkekravet, hvorefter kravet skal fortolkes i lyset af eksisterende procedureregler under øvrige internationale klageordninger.

2) Henvendelser kan indgives af eller på vegne af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner, der er undergivet den pågældende medlemsstats jurisdiktion (artikel 2).

3) Ovennævnte klagere skal hævde at være ofre for en medlemsstats krænkelse af de rettigheder, som følger af konventionen (artikel 2).

Konventionens mere programmatiske bestemmelser eller hensigtserklæringer omtales ikke eksplicit. Danmark afgav, også på vegne af Norge, Finland og Island, ved protokollens vedtagelse i Kvindekommissionens arbejdsgruppe den 12. marts 1999 et indlæg, hvori man opfordrer komiteen til at fortolke protokollen som omfattende alle konventionens bestemmelser, herunder konventionens mere programmatiske forpligtelser og hensigtserklæringer.

4) Henvendelsen skal være skriftlig og må ikke være anonym (artikel 3). Hensynet til statens mulighed for at efterprøve en klagesag var under forhandlingerne afgørende for bestemmelsen om, at anonyme henvendelser ikke kunne modtages.

5) En henvendelse kan kun behandles efter at alle nationale retsmidler, der står til rådighed er blevet udtømt(artikel 4, stk. 1).

6) Henvendelsen må ikke være eller have været under behandling efter andre regler om international undersøgelse eller bilæggelse (artikel 4, stk. 2, litra a).

7) Henvendelsen må ikke være uforenelig med konventionens bestemmelser (artikel 4, stk. 2, litra b), eller ugrundet eller utilstrækkeligt underbygget (artikel 4, stk. 2, litra c) eller udtryk for misbrug af klageadgangen (artikel 4, stk. 2, litra d).

8) Henvendelsen må ikke vedrøre hændelser, der fandt sted, før protokollen trådte i kraft for staten, medmindre hændelserne fortsatte efter denne dato (artikel 4, stk. 2, litra e).

Når disse procesbetingelser er opfyldt, underretter komiteen i fortrolighed staten om henvendelsen. Medlemsstaten får mulighed for at komme med eventuelle bemærkninger (artikel 6).

Hvis henvendelsen antages til realitetsbehandling af komiteen, vil klagesagen ende med en udtalelse fra komiteen, hvor den underretter staten og klageren om sine synspunkter og henstillinger (artikel 7).

Komiteen kan på et hvilket som helst tidspunkt mellem modtagelsen af henvendelsen og sagens afslutning anmode staten om at træffe foreløbige foranstaltninger, der måtte anses for at være nødvendige for at undgå en mulig uoprettelig skade på ofrene for den påståede krænkelse (artikel 5).

Komiteens undersøgelsesprocedure

Protokollen etablerer med henblik på den effektive gennemførelse af konventionen også en undersøgelsesprocedure i lighed med den, som Danmark har anerkendt ved ratifikation af FN-konventionen af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, der trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 26. juni 1987.

Konventionens komité tildeles kompetence til af egen drift at undersøge modtagne pålidelige oplysninger, som påviser grove eller systematiske krænkelser af konventionens rettigheder (artikel 8, stk. 1). For så vidt angår begrebet »rettighed«, se ovenfor under klageprocedurens pkt. 3.

I givet fald vil komiteen opfordre staten til at samarbejde ved undersøgelsen, og staten gives mulighed for at fremsende bemærkninger med hensyn til fremkomne oplysninger (artikel 8, stk. 1). Komiteen kan herefter udpege et eller flere af sine medlemmer til at foretage en undersøgelse og rapportere til komiteen herom. Undersøgelsen kan, når det er berettiget, omfatte et besøg til statens territorium, dog kun med deltagerstaternes samtykke. (artikel 8, stk. 2). Undersøgelsen foretages i fortrolighed, og statens samarbejde skal søges på ethvert trin i sagen (artikel 8, stk. 5).

Resultatet af undersøgelsesproceduren sendes sammen med eventuelle bemærkninger og henstillinger til staten (artikel 8, stk. 3), hvorefter staten inden for en frist på seks måneder skal afgive bemærkninger hertil til komiteen (artikel 8, stk. 4, og artikel 9, stk. 2).

Staterne har mulighed for ved ratifikationen at fravælge undersøgelsesproceduren (artikel 10). Danmark agter ikke at gøre brug af denne mulighed.

Afsluttende bestemmelser

Deltagerstaterne skal tage alle nødvendige forholdsregler for at sikre, at personer under deres jurisdiktion, der har henvendt sig til komiteen, ikke bliver genstand for mishandling eller trusler (artikel 11). Endvidere forpligter deltagerstaterne sig til at udbrede kendskabet til og offentliggøre konventionen og protokollen, og til at lette adgang til oplysninger om komiteens synspunkter og henstillinger (artikel 13).

Protokollen skal ratificeres (artikel 15) og træder i kraft, når 10 stater har ratificeret eller tiltrådt den (artikel 16). Forbehold over for protokollen er ikke tilladt (artikel 17). Enhver deltagerstat kan når som helst med seks måneders varsel opsige protokollen ved en skriftlig meddelelse stilet til FN s generalsekretær (artikel 19).

Fremsat den 1. marts 2000 af udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)

Forslag til folketingsbeslutning

om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol

af 6. oktober 1999 til konventionen om afskaffelse af alle

former for diskrimination imod kvinder

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer den på De forenede Nationers generalforsamling den 6. oktober 1999 vedtagne valgfri protokol til konventionen af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Valgfri protokol til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder

3

Bemærkninger

A. Den valgfri protokols forhistorie

11

B. Danmarks ratifikation

11

C. Den valgfri protokols indhold

12

Valgfri protokol af 6. oktober 1999 til den internationale konvention

om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder

VALGFRI PROTOKOL TIL KONVENTIONEN OM AFSKAFFELSE AF ALLE FORMER FOR DISKRIMINATION IMOD KVINDER

De i denne protokol deltagende stater, som

bemærker, at De forenede Nationers pagt bekræfter troen på grundlæggende menneskerettigheder, på det enkelte menneskes personlige værdighed og værd og på mænds og kvinders lige rettigheder,

endvidere bemærker, at Verdenserklæringen om Menneskerettigheder erklærer, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder, og at enhver har krav på de rettigheder og friheder, som nævnes i erklæringen, uden forskelsbehandling af nogen art, herunder forskelsbehandling på grund af køn,

erindrer om, at de internationale menneskerettighedskonventioner og andre internationale menneskerettighedsinstrumenter forbyder diskrimination på grund af køn,

endvidere erindrer om konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (»konventionen«), i hvilken de deltagende stater fordømmer alle former for diskrimination imod kvinder og er enige om med alle passende midler ufortøvet at føre en politik, der går ud på at afskaffe diskrimination imod kvinder,

bekræfter deres beslutsomhed med hensyn til at sikre kvinders fulde og lige nydelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og at tage effektive skridt til at forhindre krænkelser af disse rettigheder og friheder,

er blevet enige om følgende