Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992

Artikel 1

Definitioner

I denne pagt gælder følgende definitioner

a »regionale sprog eller mindretalssprog« betyder sprog, som

i traditionelt bruges inden for et nærmere bestemt område i en stat af den pågældende stats egne statsborgere, som udgør en gruppe, der i antal er mindre end resten af statens befolkning; og

ii er forskellige fra den pågældende stats officielle sprog;

Udtrykket omfatter hverken dialekter af den pågældende stats officielle sprog eller sprog, der tales af indvandrere;

b »område, hvor det regionale sprog eller mindretalssproget bruges« betyder det geografiske område, hvor det omtalte sprog er visse menneskers udtryksmåde og således berettiger til, at de i denne pagt indeholdte foranstaltninger til at beskytte og fremme sprog tages i anvendelse;

c »ikke-områderelaterede sprog« betyder sprog, der bruges af statens egne statsborgere, og som er forskellige fra det eller de sprog, der bruges af resten af statens befolkning, men som - på trods af at det eller de pågældende sprog traditionelt bruges inden for statens territorium - ikke kan identificeres med et bestemt område inden for dette territorium.

Artikel 1 indeholder definitioner vedrørende de grundliggende begreber i pagten. Ved »regionale sprog eller mindretalssprog« forstås i henhold til artikel 1, litra a, sprog, som traditionelt tales inden for et nærmere bestemt område i en stat af den pågældende stats egne statsborgere, som udgør en gruppe, der i antal er mindre end resten af statens befolkning, og som er forskellige fra den pågældende stats officielle sprog. Der skal således være tale om sprog, der er blevet talt gennem en lang periode i vedkommende stat, jf. også udtrykket »Europas historiske regionale sprog eller mindretalssprog« i præamblens 2. afsnit, og omhandler ikke sprog, der tales af indvandrere. De pågældende sprog må klart adskille sig fra det eller de andre sprog, der tales af resten af statens befolkning, og omfatter ikke dialekter af den pågældende stats officielle sprog. Selvom de omhandlede sprog traditionelt bruges inden for et særligt geografisk område i staten, behøver de ikke inden for dette område at være de dominerende sprog eller tales af flertallet.

I artikel, litra b, defineres »område, hvor det regionale sprog eller mindretalssproget bruges« som det geografiske område, hvor det omtalte sprog er visse menneskers udtryksmåde, og således berettiger til, at de i pagten indeholdte foranstaltninger til at beskytte og fremme sprog tages i anvendelse. Dette indebærer, at sproget må tales i betydeligt omfang, selvom det kun er af et mindretal.

I artikel 1, litra c, defineres »ikke-områderelaterede sprog« som sprog, der bruges af statens egne statsborgere, og som er forskellige fra det eller de sprog, der bruges af resten af statens befolkning, men som - på trods af, at det eller de pågældende sprog traditionelt bruges inden for statens territorium - ikke kan identificeres med et bestemt område inden for dette. Kun en begrænset del af pagten kan derfor anvendes på disse sprog. Dette gælder især de generelle bestemmelser i afsnit II, jf. nærmere nedenfor vedrørende artikel 7, stk. 5. Eksempler på »ikke-områderelaterede sprog« er jiddisch og romani.

Artikel 2

Forpligtelser

1 Hver part forpligter sig til at anvende bestemmelserne i afsnit II på alle de regionale sprog eller mindretalssprog, der tales inden for dens territorium, og som er omfattet af definitionen i artikel 1.

2 Med hensyn til hvert sprog, der er angivet på ratifikations-, accept- eller godkendelsestidspunktet i henhold til artikel 3, forpligter hver part sig til at anvende mindst 35 stykker eller punkter udvalgt blandt de i pagtens afsnit III indeholdte bestemmelser, herunder mindst tre udvalgt fra hver af artiklerne 8 og 12 og et fra hver af artiklerne 9, 10, 11 og 13.

Artikel 2 indeholder bestemmelser om parternes forpligtelser i henhold til pagten. I henhold til stk. 1 forpligter parterne sig til at anvende de generelle bestemmelser i afsnit II på alle de regionale sprog eller mindretalssprog, der tales inden for deres territorium, og som er omfattet af definitionen i artikel 1. I Danmark gælder forpligtelsen således det færøske og grønlandske sprog samt tysk i de områder af Danmark, hvor det omhandlede sprog traditionelt bruges. Det bemærkes i denne forbindelse, at pagten ikke indeholder nogen territorialklausul, der gør det muligt at udelukke en del af statens højhedsområde fra pagtens anvendelsesområde.

Stk. 2 indeholder bestemmelser om de forpligtelser, som parterne påtager sig med hensyn til sprog, der i henhold til artikel 3 er anmeldt til at være omfattet af afsnit III. Der skal udpeges mindst 35 stykker eller punkter fra bestemmelserne i afsnit III, herunder mindst tre fra hver af artiklerne 8 og 12, og et fra hver af artiklerne 9, 10, 11 og 13. Det er også muligt for staterne at undlade at lade et sprog være omfattet af afsnit III i pagten, såfremt dette kan ske uden at stride mod pagtens formål og principper. Det bemærkes, at pagten både indeholder forpligtelser, der kan vælges kumulativt, og forpligtelser, hvor der under hensyntagen til hvert sprogs situation skal foretages et valg mellem forskellige muligheder. Disse er kendetegnet ved ordet »eller« mellem de forskellige forpligtelser og omfatter valgmuligheder af større eller mindre forpligtende karakter.

Artikel 3

Praktiske forhold

1 Hver kontraherende stat skal i sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument angive ethvert regionalt sprog eller mindretalssprog - eller officielt sprog, såfremt dette er mindre udbredt på hele eller dele af dens territorium - hvorpå de i henhold til artikel 2, stk. 2, udvalgte stykker skal finde anvendelse.

2 Hver part kan på et senere tidspunkt meddele generalsekretæren, at den godkender de forpligtelser, der udspringer af bestemmelserne i et eller flere af pagtens øvrige stykker, som ikke i forvejen er angivet i dens ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument, eller at den vil anvende nærværende artikels stk. 1 på andre regionale sprog eller mindretalssprog eller på andre officielle sprog, som er mindre udbredte på hele eller dele af dens territorium.

3 De i stk. 2 omtalte forpligtelser skal anses for at udgøre en integrerende del af ratifikationen, accepten eller godkendelsen og skal have samme virkning, regnet fra datoen for meddelelsen.

Artikel 3 beskriver proceduren for gennemførelsen af de principper, der er fastlagt i artikel 2. Hver kontraherende stat skal i sit ratifikations-, accept eller godkendelsesinstrument dels anføre de regionale sprog eller mindretalssprog, på hvilke afsnit III skal anvendes, dels de stykker i afsnit III, der i henhold til artikel 2, stk. 2, er udvalgt til at gælde for hvert enkelt af disse sprog, som ikke behøver at være de samme for hvert sprog. Som anført under artikel 2 kræves det ikke, at staterne accepterer både afsnit II og III, idet de kan begrænse sig til at ratificere pagten uden at udpege noget sprog med henblik på anvendelsen af afsnit III. I dette tilfælde gælder kun afsnit II. Hensigten med pagten er imidlertid, at staterne så vidt muligt skal gøre brug af de muligheder, som afsnit III frembyder. Staterne kan endvidere på et hvilket som helst senere tidspunkt påtage sig nye forpligtelser enten ved at acceptere nye stykker i afsnit III eller ved at udstrække bestemmelserne i afsnit III til andre regionale sprog eller mindretalssprog. Artikel 3 giver endelig mulighed for, at staterne kan beslutte, at pagten også skal anvendes på officielle sprog, som er mindre udbredte på hele eller dele af dens territorium.

I artikel 4 fremhæves, at intet i pagten må fortolkes som en begrænsning i den beskyttelse, der er sikret ved Den europæiske Menneskerettighedskonvention, eller berøre mere gunstige bestemmelser om regionale sprogs eller mindretalssprogs status eller retsregler for personer, der tilhører mindretal, som måtte være fastlagt i deltagerstaternes lovgivning eller i internationale overenskomster.

Artikel 4

Eksisterende bestemmelser om beskyttelse

1 Intet i denne pagt må fortolkes som en begrænsning i eller afvigelse fra nogen af de i Den europæiske Menneskerettighedskonvention garanterede rettigheder.

2 Bestemmelserne i denne pagt berører ikke eventuelle mere gunstige bestemmelser om regionale sprogs eller mindretalssprogs status eller retsregler for personer, der tilhører mindretal, som måtte være fastlagt i en parts lovgivning eller i relevante bilaterale eller multilaterale internationale aftaler.

Artikel 5

Eksisterende forpligtelser

Intet i denne pagt må fortolkes som en ret til at udøve virksomhed eller foretage handlinger, der er i strid med de i De Forenede Nationers Pagt nedfældede formål eller andre folkeretlige forpligtelser, herunder grundsætningen om staters suverænitet og territoriale integritet.

Artikel 5 vedrører forpligtelsen til ikke at udøve virksomhed eller foretage handlinger, der strider mod formålene i FN-pagten eller andre folkeretlige forpligtelser, herunder princippet om staters suverænitet og territoriale integritet, jf. også præamblens afsnit 6 in fine.

Artikel 6

Oplysningspligt

Parterne skal sørge for, at de berørte myndigheder, organisationer og personer underrettes om de ved denne pagt etablerede rettigheder og pligter.

Afsnit II

Mål og principper i henhold til artikel 2, stk. 1

Artikel 6 indeholder en pligt for deltagerstaterne til at sørge for, at de berørte myndigheder, organisationer og personer bliver underrettet om de rettigheder og forpligtelser, der følger af pagten.

Afsnit II

Mål og principper i henhold til artikel 2, stk. 1

Som nævnt under artikel 2 indeholder afsnit II generelle bestemmelser, som skal gælde for alle de regionale sprog eller mindretalssprog, der tales inden for deltagerstaternes territorium, og som er omfattet af definitionen i artikel 1. I overensstemmelse hermed skal staterne i henhold til artikel 7, stk. 1, inden for de områder, hvor sådanne sprog bruges, og under hensyntagen til hvert sprogs situation basere deres politik, lovgivning og praksis på en række mål og principper, som i hovedtræk er følgende, jf. nærmere stk. 1, litra a-i: Regionale sprog eller mindretalssprog skal anerkendes som et udtryk for kulturrigdom (litra a), og det geografiske område for hvert af disse sprog skal respekteres med henblik på at sikre, at administrative opdelinger ikke er til hinder for udviklingen af de pågældende sprog (litra b). Med henblik på fremme af regionale sprog eller mindretalssprog er der behov for resolut handling, herunder med henblik på, at regionale sprog eller mindretalssprog kan bruges såvel mundtligt som skriftligt, ikke blot i private, men også i offentlige anliggender (litra c og d). Undervisning i og studier af regionale sprog eller mindretalssprog skal sikres (litra f og h), ligesom der skal være mulighed for, at personer, der ikke taler et regionalt sprog eller mindretalssprog, kan lære vedkommende sprog (litra g). Endelig skal grupper, der taler det samme regionale sprog eller mindretalssprog, have mulighed for at udvikle deres indbyrdes forbindelser både inden for staten og på tværs af landegrænser (litra e og i).

Artikel 7

Mål og principper

1 Med hensyn til regionale sprog eller mindretalssprog inden for de områder, hvor sådanne sprog bruges, og under hensyntagen til hvert sprogs situation, skal parterne basere deres politikker, lovgivning og praksis på følgende mål og principper

a anerkendelse af de regionale sprog eller mindretalssprogene som et udtryk for kulturrigdom;

b respekt for hvert regionale sprogs eller mindretalssprogs geografiske område for at sikre, at eksisterende eller nye administrative opdelinger ikke er til hinder for at fremme det pågældende regionale sprog eller mindretalssprog;

c behov for resolut handling for at fremme regionale sprog eller mindretalssprog med henblik på beskyttelsen deraf;

d mulighed for at lette og/eller fremme brugen af regionale sprog eller mindretalssprog, såvel i skrift og tale som i offentlige og private anliggender;

e opretholdelse og udvikling af forbindelser inden for de af denne pagt omfattede områder mellem grupper, der bruger et regionalt sprog eller mindretalssprog, og andre grupper i staten, der bruger et sprog i identisk eller lignede form, samt etablering af kulturrelationer med andre grupper i staten, der bruger forskellige sprog;

f tilvejebringelse af passende metoder og midler til undervisning og uddannelse i regionale sprog eller mindretalssprog på alle relevante niveauer;

g tilvejebringelse af faciliteter, som gør det muligt for personer, der ikke taler et regionalt sprog eller mindretalssprog, og som bor i et område, hvor det bruges, at lære det pågældende sprog, hvis de ønsker det;

h initiativer til fremme af uddannelse og forskning i regionale sprog eller mindretalssprog på universiteter eller lignende institutioner;

i initiativer til fremme af passende udvekslinger på tværs af landegrænser inden for de af denne pagt omfattede områder for regionale sprog eller mindretalssprog, der bruges i identisk eller lignende form i to eller flere stater.

2 Parterne forpligter sig til, såfremt de ikke allerede har gjort dette, at fjerne enhver uretmæssig sondring, udelukkelse, begrænsning eller præference, der har relation til brugen af et regionalt sprog eller mindretalssprog, og som har til hensigt at forhindre eller true sprogets fortsatte brug eller udvikling. Indførelse af særlige foranstaltninger til fremme af regionale sprog eller mindretalssprog, som har til hensigt at skabe lighed mellem brugerne af disse sprog og resten af befolkningen, eller som tager hensyn til deres særlige forhold, anses ikke for at være en diskriminerende handling over for brugere af mere udbredte sprog.

3 Parterne forpligter sig til, med passende midler, at fremme en fælles forståelse mellem alle sproggrupper i landet og herunder navnlig sørge for, at respekt, forståelse og tolerance i relation til regionale sprog eller mindretalssprog indgår i deres landes uddannelsesmæssige mål, samt tilskynde massemedierne til at forfølge samme målsætning.

4 Ved fastlæggelsen af deres politik om regionale sprog eller mindretalssprog skal parterne tage hensyn til de behov og ønsker, som fremsættes af de grupper, der bruger sådanne sprog. De opfordres til, om nødvendigt, at oprette organer med henblik på at rådgive myndighederne om alle forhold vedrørende regionale sprog eller mindretalssprog.

5 Parterne forpligter sig til, mutatis mutandis, at anvende de i stk. 1 til 4 ovenfor anførte principper på ikke-områderelaterede sprog. For så vidt angår disse sprog, skal arten og omfanget af de foranstaltninger, der skal træffes for at lade denne pagt få gyldighed, imidlertid fastsættes på en fleksibel måde under hensyntagen til de gruppers behov og ønsker, som bruger de pågældende sprog, og under hensyntagen til disse gruppers traditioner og særlige forhold.

Afsnit III

Foranstaltninger til fremme af brugen af regionale sprog eller mindretalssprog på det offentlige område i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået i henhold til artikel 2, stk. 2

Artikel 7, stk. 2, indeholder et forbud mod uretmæssig forskelsbehandling med hensyn til brugen af regionale sprog eller mindretalssprog og fremhæver, at positive særforanstaltninger kan være nødvendige med henblik på at bevare og fremme sådanne sprog. Ved stk. 3 forpligtes deltagerstaterne til at fremme den gensidige respekt og forståelse mellem de forskellige sproglige grupper i landet, især inden for uddannelsessystemet og massemedierne. I stk. 4 opfordres der til, at grupper, der bruger regionale sprog eller mindretalssprog, om nødvendigt opretter organer, der kan rådgive myndighederne i alle spørgsmål vedrørende de omhandlede sprog. I henhold til stk. 5 forpligter deltagerstaterne sig til så vidt muligt at anvende forannævnte principper på ikke-områderelaterede sprog, jf. artikel 1, litra c, vedrørende definitionen af disse sprog.

Afsnit III

Foranstaltninger til fremme af brugen af regionale sprog eller mindretalssprog på det offentlige område i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået i henhold til artikel 2, stk. 2.

Artikel 8

Uddannelse

1 På uddannelsesområdet forpligter parterne sig til, inden for det område, hvor sådanne sprog bruges, under hensyntagen til hvert af disse sprogs situation og uden at medføre nogen begrænsning i undervisningen i statens officielle sprog

a i at tilbyde førskoleundervisning på de relevante regionale sprog eller mindretalssprog; eller

ii at tilbyde en betydelig del af førskoleundervisningen på de relevante regionale sprog eller mindretalssprog; eller

iii at gennemføre en af de under i og ii ovenfor anførte foranstaltninger i det mindste for de elever, hvis familier anmoder derom, og hvor antallet af elever anses for at være tilstrækkelig stort; eller

iv hvis de offentlige myndigheder ikke har nogen direkte kompetence på området for førskoleundervisning, at støtte og/eller fremme gennemførelsen af de under i til iii ovenfor anførte foranstaltninger;

b i at tilbyde grundskoleundervisning på de relevante regionale sprog eller mindretalssprog; eller

ii at tilbyde en betydelig del af grundskoleundervisningen på de relevante regionale sprog eller mindretalssprog; eller

iii inden for rammerne af grundskoleundervisningen at sørge for undervisning i de relevante regionale sprog eller mindretalssprog som en integreret del af læseplanen; eller

iv at gennemføre en af de under i til iii ovenfor anførte foranstaltninger i det mindste for de elever, hvis familier anmoder derom, og hvor antallet af elever anses for at være tilstrækkelig stort;

c i at tilbyde undervisning på afsluttende grundskole- og gymnasieniveau på de relevante regionale sprog eller mindretalssprog; eller

ii at tilbyde en betydelig del af undervisningen på afsluttende grundskole- og gymnasieniveau på de relevante regionale sprog eller mindretalssprog; eller

iii inden for rammerne af undervisningen på afsluttende grundskole- og gymnasieniveau at sørge for undervisning i de relevante regionale sprog eller mindretalssprog som en integreret del af læseplanen; eller

iv at gennemføre en af de under i til iii ovenfor anførte foranstaltninger i det mindste for de elever, som selv eller i givet fald hvis familier anmoder derom, og hvor antallet af elever anses for at være tilstrækkelig stort;

d i at tilbyde tekniske uddannelser og erhvervsuddannelser på de relevante regionale sprog eller mindretalssprog; eller

ii at tilbyde en betydelig del af de tekniske uddannelser og erhvervsuddannelser på de relevante regionale sprog eller mindretalssprog; eller

iii inden for rammerne af de tekniske uddannelser og erhvervsuddannelserne at sørge for, at der undervises i de relevante regionale sprog eller mindretalssprog som en integreret del af studieplanen; eller

iv at gennemføre en af de under i til iii ovenfor anførte foranstaltninger i det mindste for de elever, som selv eller i givet fald hvis familier anmoder derom, og hvor antallet af elever anses for at være tilstrækkelig stort;

e i at tilbyde universitetsuddannelser og andre videregående uddannelser på regionale sprog eller mindretalssprog; eller

ii at tilvejebringe faciliteter, der gør det muligt at studere disse sprog som fag, der udbydes inden for rammerne af universitetsuddannelser og andre videregående uddannelser; eller

iii hvis i og ii ikke kan gennemføres på grund af statens rolle i henseende til videregående uddannelsesinstitutioner, at fremme og/eller tillade udbud af universitetsuddannelser eller andre former for videregående uddannelser på regionale sprog eller mindretalssprog eller faciliteter, der gør det muligt at studere disse sprog som fag, der udbydes inden for rammerne af universitetsuddannelser eller andre videregående uddannelser;

f i at sørge for at tilvejebringe voksen- og efteruddannelser, hvor der primært eller udelukkende undervises på de regionale sprog eller mindretalssprogene; eller

ii at udbyde sådanne sprog som fag inden for rammerne af voksen- og efteruddannelser; eller

iii hvis de offentlige myndigheder ikke har nogen direkte kompetence på voksenuddannelsesområdet, at støtte og/eller fremme udbudet af sådanne sprog som fag inden for rammerne af voksen- og efteruddannelser;

g at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at der undervises i den historie og kultur, som afspejles i det regionale sprog eller mindretalssproget;

h at tilvejebringe den grund- og videreuddannelse af lærere, som er nødvendig for at kunne gennemføre de af stykkerne a til g, som parten har godkendt;

i at oprette et eller flere kontrolorganer med ansvar for dels at overvåge de trufne foranstaltninger og fremskridt med hensyn til at etablere eller udvikle undervisning i regionale sprog eller mindretalssprog, dels at udfærdige periodiske indberetninger om deres resultater, som skal offentliggøres.

2 Med hensyn til uddannelse og med hensyn til andre områder end dem, hvor de regionale sprog eller mindretalssprogene traditionelt bruges, forpligter parterne sig til, såfremt antallet af brugere af et regionalt sprog eller mindretalssprog berettiger dertil, at tillade, fremme eller tilbyde undervisning på eller i det regionale sprog eller mindretalssproget på alle passende uddannelsestrin.

Artikel 8, stk. 1, litra g, vedrørende undervisning i historie og kultur.

Bestemmelsen må bl.a. anses for opfyldt gennem folkeskolens undervisning i historie og tysk. I henhold til folkeskoleloven omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole for alle elever historie på 3.- 8. klassetrin og samfundsfag på 9. klassetrin. Endvidere skal der tilbydes eleverne undervisning i tysk på 7.- 9. klassetrin. Formålet med undervisningen i historie er bl.a. at give eleverne mulighed for at beskæftige sig med historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsperioder og at lære eleverne at se Danmarks historie i sammenhæng med resten af Nordens, Europas og Verdens historie. Forholdet til nabolandet Tyskland og dettes historie og kultur vil naturligt indgå i denne undervisning. Formålet med undervisningen i tysk er udover tilegnelse af sproglige færdigheder i tysk at give eleverne indblik i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

Artikel 8, stk. 1, litra h, vedrørende uddannelse af lærere.

Bestemmelsen anses for opfyldt ved, at der i bestemmelserne om statens uddannelsesstøtte er fastsat særlige vilkår for det tyske mindretal i Danmark, idet der efter styrelsens nærmere bestemmelse kan gives uddannelsesstøtte til uddannelser i Tyskland, jf. § 50 i bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad. I praksis gives der støtte til uddannelser til børnehavepædagog, lærer (herunder gymnasielærer), præst og bibliotekar. Støtten gives til hele uddannelsens normerede studietid, mens der efter de almindelige regler kun gives støtte i op til fire år til uddannelser uden for Norden.

Artikel 8, stk. 1, litra i, om oprettelse af et eller flere kontrolorganer.

Som det fremgår af pagtens artikel 15, stk. 1, vil Danmark ved ratifikation af pagten være forpligtet til at afgive periodiske rapporter til Europarådets generalsekretær om gennemførelsen af pagten. Bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, litra i, vil således kunne opfyldes ved nedsættelse af en arbejdsgruppe blandt de berørte ressortministerier og det tyske mindretal, der med mellemrum mødes for at gennemgå og vurdere de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til de bestemmelser i pagtens afsnit III, som Danmark har godkendt, herunder på undervisningsområdet.

Artikel 8, stk. 2, om uddannelse i andre områder.

Bestemmelsen anses for opfyldt ved muligheden for at modtage undervisning i tysk i folkeskolen på 7.- 9. klassetrin, jf. bemærkningerne til stk. 1, litra g, foran, ligesom der i gymnasierne kan vælges tysk som fortsættersprog eller begyndersprog. Tysk udbydes endvidere som fag ved universiteter og andre højere læreanstalter, jf. bemærkningerne til stk.1, litra e, ii, foran.

Artikel 8, stk. 1, litra a, iv; b, iv; c, iv; d, iii; e, ii; f, ii; g, h og i; stk. 2;

Artikel 8 om uddannelse indeholder i stk. 1 forskellige valgmuligheder med hensyn til de forpligtelser, som staterne vil påtage sig inden for uddannelsesområdet for de sprog, der er udpeget i henhold til artikel 3, jf. artikel 2, stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 vedrører kun det område, hvor sådanne sprog bruges og skal anvendes under hensyntagen til hvert af disse sprogs situation og uden at medføre nogen begrænsning i undervisningen i statens officielle sprog. Bestemmelsen omhandler i litra a-f forskellige uddannelsestrin: førskoleundervisning og grundskoleundervisning, afsluttende grundskole- og gymnasieundervisning, tekniske uddannelser og erhvervsuddannelser, universitetsuddannelser og andre videregående uddannelser samt voksen- og efteruddannelser. For hvert af disse trin er der forskellige valgmuligheder, der kan afpasses hvert sprogs situation. Litra g omhandler en generel pligt til at sikre, at der undervises i de omhandlede sproggruppers historie og kultur, således at også ikke-brugere af disse sprog kan blive bekendt hermed. I henhold til litra h forpligter deltagerstaterne sig til at sørge for uddannelse af de lærere, som er nødvendig for at kunne gennemføre de af stykkerne a-g, som staten har godkendt. Litra i indeholder endelig en bestemmelse om kontrolorganer til at overvåge de foranstaltninger, der er truffet inden for uddannelsesområdet for så vidt angår vedkommende regionale sprog eller mindretalssprog. Der skal udarbejdes periodiske rapporter om resultaterne heraf, som skal offentliggøres.

Stk. 2 omhandler muligheden for, at staterne tillige kan tilbyde undervisning på eller i det regionale sprog eller mindretalssproget i andre områder end dem, hvor disse sprog traditionelt bruges. Dette gælder dog kun, såfremt antallet af brugere af de omhandlede sprog berettiger dertil.

Som nævnt forpligter deltagerstaterne sig efter artikel 2, stk. 2, til for de sprog, der udpeges i henhold til artikel 3, at anvende mindst tre bestemmelser i artikel 8.

De danske myndigheder har i denne forbindelse udpeget nedennævnte bestemmelser i artikel 8 til at gælde for tysk, der tales af det tyske mindretal i Sønderjylland

Artikel 8, stk. 1, litra a, iv, vedrørende førskoleundervisning.

»Førskoleundervisning« omfatter i Danmark, jf. folkeskolelovens § 37, i hovedsagen kun de 1-årige børnehaveklasser, som er et tilbud til børn, som fylder 6 år i det pågældende kalenderår. Også de tysksprogede private grundskoler har adgang til at oprette børnehaveklasser for det nævnte alderstrin, således at de modtager tilskud fra staten, jf. nedenfor.

Bestemmelsen vedrørende fremme af førskoleundervisning i det omhandlede mindretalssprog anses således at være opfyldt ved allerede gældende lovgivning.

Artikel 8, stk. 1, litra b, iv, vedrørende grundskoleundervisning.

I henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v. kan der oprettes frie grundskoler med tysk som almindeligt undervisningssprog. Det offentlige tilskud omfatter ca. 80% af udgifterne.

Bestemmelsen vedrørende undervisning på grundskoleniveau anses derfor for opfyldt ved allerede gældende lovgivning.

Artikel 8, stk. 1, litra c, iv, vedrørende afsluttende grundskole- og gymnasieundervisning.

Bestemmelsen er opfyldt på afsluttende grundskoleniveau i kraft af privatskolernes tysksprogede undervisning og er på gymnasieniveau opfyldt ved, at der på Deutsches Gymnasium i Aabenraa tilbydes undervisning på tysk, der fører op til en fuld dansk studentereksamen.

Artikel 8, stk. 1, litra d, iii, vedrørende tekniske uddannelser og erhvervsuddannelser.

Bestemmelsen anses for opfyldt ved muligheden for at vælge tysk som valgfag inden for erhvervsuddannelserne.

Artikel 8, stk. 1, litra e, ii, vedrørende universitets- og anden højere uddannelse.

Bestemmelsen er opfyldt, da tysk udbydes som fag på universiteter og andre højere læreanstalter.

Artikel 8, stk. 1, litra f, ii, vedrørende voksen- og efteruddannelser.

Bestemmelsen anses for opfyldt ved, at der i henhold til lov om almen voksenuddannelse (AVU-loven) ved hvert voksenuddannelsescenter skal tilbydes undervisning i kernefagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag, som hvert voksenuddannelsescenter har pligt til at udbyde mindst én gang om året. Der er 72 voksenuddannelsescentre i Danmark.

Artikel 9

Retsinstanser

1 Partnerne forpligter sig til, i henseende til de retskredse, hvor antallet af indbyggere, der bruger de regionale sprog eller mindretalssprogene, berettiger til nedennævnte foranstaltninger, under hensyntagen til hvert af disse sprogs situation og under forudsætning af, at brugen af de i nærværende stykke omtalte faciliteter ikke af dommeren anses for at hindre en passende retspleje

a i straffesager

i at foreskrive, at domstolene på begæring af en af parterne skal føre sagen på de regionale sprog eller mindretalssprogene; og/eller

ii at sikre tiltaltes ret til at bruge sit regionale sprog eller mindretalssprog; og/eller

iii at foreskrive, at begæringer og bevismateriale i enten skriftlig eller mundtlig form ikke må afvises, alene på grund af at de er formuleret på et regionalt sprog eller mindretalssprog; og/eller

iv såfremt der fremsættes anmodning derom, at fremlægge de med retssagen forbundne dokumenter på det relevante regionale sprog eller mindretalssprog,

om nødvendigt ved hjælp af tolke og oversættelser, som ikke må medføre merudgifter for de pågældende;

b i borgerlige sager

i at foreskrive, at domstolene på begæring af en af parterne skal føre sagen på de regionale sprog eller mindretalssprogene; og/eller

ii at tillade, når en procespart skal give personligt møde ved en domstol, at han eller hun må bruge sit regionale sprog eller mindretalssprog uden derved at pådrage sig merudgifter; og/eller

iii at tillade, at dokumenter og bevismateriale kan fremlægges på de regionale sprog eller mindretalssprogene,

om nødvendigt ved hjælp af tolke og oversættelser;

c i sager om forvaltningsspørgsmål, der behandles ved domstole

i at foreskrive, at domstolene på begæring af en af parterne skal føre sagen på de regionale sprog eller mindretalssprogene; og/eller

ii at tillade, når en procespart skal give personligt møde ved en domstol, at han eller hun må bruge sit regionale sprog eller mindretalssprog uden derved at pådrage sig merudgifter; og/eller

iii at tillade, at dokumenter og bevismateriale kan fremlægges på de regionale sprog eller mindretalssprogene,

om nødvendigt ved hjælp af tolke og oversættelser;

d at træffe foranstaltninger til at sikre, at anvendelsen af i og iii i stk. b og c ovenfor og en eventuel nødvendig brug af tolke og oversættelser ikke medfører merudgifter for de pågældende.

2 Parterne forpligter sig til

a ikke at anfægte gyldigheden af juridiske dokumenter, der er udfærdiget i staten, alene på grund af at de foreligger på et regionalt sprog eller mindretalssprog; eller

b ikke at anfægte gyldigheden, sagens parter imellem, af juridiske dokumenter, der er udfærdiget i landet, alene på grund af at de foreligger på et regionalt sprog eller mindretalssprog, samt at foreskrive, at dokumenterne kan påberåbes over for tredjemand, som ikke bruger disse sprog, under forudsætning af, at de gøres bekendt med dokumenternes indhold af den eller de personer, der påberåber sig dem; eller

c ikke at anfægte gyldigheden, sagens parter imellem, af juridiske dokumenter, der er udfærdiget i landet, alene på grund af at de foreligger på et regionalt sprog eller mindretalssprog.

3 Parterne forpligter sig til at sørge for, at de vigtigste nationale lovtekster og tekster, som har særlig relevans for brugere af regionale sprog eller mindretalssprog, foreligger på disse sprog, medmindre de er tilgængelige på anden måde.

Artikel 9, stk. 1, litra b, iii; c, iii; stk. 2, litra a/b/c;

Artikel 9 indeholder forskellige bestemmelser om muligheden for at anvende regionale sprog eller mindretalssprog inden for retsvæsenet. Stk. 1 vedrører procesførelse ved domstolene og gælder i de retskredse, hvor antallet af indbyggere, der bruger de pågældende sprog, berettiger til de omhandlede foranstaltninger, uden at dette dog må hindre en passende retspleje. Der sondres mellem straffesager (litra a), borgerlige sager (litra b) og procesførelse vedrørende forvaltningsspørgsmål (litra c). Som det fremgår af ordene »og/eller«, kan de forskellige muligheder i stk. 1 anvendes kumulativt. Bestemmelserne indebærer i hovedtræk, at der kan vælges mellem, om sagen skal føres på det regionale sprog eller mindretalssproget, om parterne kan bruge et sådant sprog under retshandlingen, og/eller om dokumenter og bevismateriale kan fremlægges på et regionalt sprog eller mindretalssprog, eventuelt ved hjælp af tolke og oversættelser. Bestemmelsen i litra a, ii, hvorefter deltagerstaterne med hensyn til straffesager forpligter sig til at sikre den tiltaltes ret til at bruge sit regionale sprog eller mindretalssprog, går videre end den ret, der i artikel 6, stk. 3, e), i Den europæiske Menneskerettighedskonvention er tillagt den anklagede med hensyn til retten til at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten. Formålet med litra d er at sikre, at eventuel brug af tolke og oversættelser, der kan være nødvendig efter litra b og c vedrørende borgerlige sager og sager om forvaltningsspørgsmål, ikke medfører merudgifter for de pågældende. I tilfælde af, at staterne ikke vælger dette stykke, må spørgsmålet løses på anden måde, f.eks. ved at udgifterne bæres af den person, som anmoder om brug af et regionalt sprog eller mindretalssprog, eller deles mellem parterne.

Stk. 2 vedrører gyldigheden af juridiske dokumenter, der er udfærdiget på et regionalt sprog eller mindretalssprog, medens stk. 3 omhandler oversættelse af love mv. til regionale sprog eller mindretalssprog.

Som nævnt forpligter deltagerstaterne sig efter artikel 2, stk. 2, til for de sprog, der udpeges i henhold til artikel 3, at anvende mindst én bestemmelse i artikel 9.

De danske myndigheder har i denne forbindelse udpeget følgende bestemmelser i artikel 9 til at gælde for tysk, for så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland. Bestemmelserne vil kunne ratificeres, uden at det vil kræve lovændring

Artikel 9, stk. 1, litra b, iii, hvorefter det i borgerlige sager skal være tilladt, at dokumenter og bevismateriale kan fremlægges på de regionale sprog eller mindretalssprogene, om nødvendigt ved hjælp af tolke og oversættelser.

Artikel 9, stk.1, litra c, iii, hvorefter det i sager vedrørende forvaltningsspørgsmål skal være tilladt, at dokumenter og bevismateriale kan fremlægges på de regionale sprog eller mindretalssprogene, om nødvendigt ved hjælp af tolke og oversættelser.

Artikel 9, stk. 2, litra a, b og c, der forpligter deltagerstaterne til ikke at anfægte gyldigheden af juridiske dokumenter, der er udfærdiget i staten, alene på grund af, at de foreligger på et regionalt sprog eller mindretalssprog.

Det bemærkes, at en forudsætning for, at ovennævnte bestemmelser i artikel 9, stk. 1, kan ratificeres uden lovændring, er, at bestemmelserne tillader, at deltagerstaterne kan pålægge de personer, der vælger at benytte muligheden for at fremlægge dokumenter og bevisligheder på deres regionale sprog eller mindretalssprog, at afholde udgifter til oversættere og tolke. Efter regeringens opfattelse følger dette resultat af artikel 9, stk. 1, litra d, modsætningsvis, jf. bemærkningerne til stk. 1, litra d, foran.

Ved vurderingen af, at ovennævnte bestemmelser i artikel 9, stk. 1, kan ratificeres uden lovændring, er det endvidere lagt til grund, at disse bestemmelser ikke udelukker, at deltagerstaterne som udgangspunkt kan kræve, at det fremmedsprogede dokument skal være ledsaget af en oversættelse. Det bemærkes i den forbindelse, at retsplejelovens § 149, stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at dokumenter, der er affattede i fremmede sprog, skal ledsages af en oversættelse, der, når retten eller modparten forlanger det, skal bekræftes af en translatør. Efter § 149, stk. 2, 2. pkt., kan oversættelse dog frafaldes, når begge parter er enige derom, og retten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog. Med henblik på tydeliggørelse af den danske retstilstand på området foreslås det, at der i forbindelse med Danmarks ratifikation af pagten afgives en fortolkende erklæring om spørgsmålet.

Formålet med artikel 10 er at skabe mulighed for, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog kan udøve deres rettigheder som borgere over for forvaltningsmyndighederne under forhold, der respekterer deres særlige udtryksform. Artiklen sondrer mellem statslige forvaltningsmyndigheder (stk. 1), lokale og regionale myndigheder (stk. 2) og organer, der yder offentlige serviceydelser (stk. 3). Inden for hvert område har deltagerstaterne mulighed for at forpligte sig i forhold til forskellige situationer. Der sondres hovedsageligt mellem tilfælde, hvor et regionalt sprog eller mindretalssprog godkendes som et sprog, der bruges af forvaltningsmyndighederne, og tilfælde, hvor det omhandlede sprog kan anvendes ved kontakt mellem myndighederne og personer, som henvender sig til myndighederne på dette sprog. Eksempelvis vil staterne kunne forpligte sig til at tillade, at mundtlige eller skriftlige ansøgninger kan indgives på et regionalt sprog eller et mindretalssprog. Dette indebærer dog ikke en pligt for myndighederne til at svare på dette sprog. Endvidere vil staterne kunne forpligte sig til at tillade, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog med gyldig virkning kan fremlægge et dokument på disse sprog.

Foranstaltningerne i artiklens stk. 1 og 3 gælder kun »i det omfang dette med rimelighed kan lade sig gøre«. Hermed menes, at staterne i det enkelte tilfælde kan foretage en konkret vurdering af, om de med foranstaltningen forbundne udgifter og personalemæssige omkostninger vil være uforholdsmæssigt store. Bestemmelserne i stk. 2, og især forpligtelsen for staterne til at »tillade og/eller fremme« de omhandlede foranstaltninger, er udformet således, at de tager hensyn til princippet om lokalt og regionalt selvstyre.

Stk. 4 indeholder en beskrivelse af foranstaltninger, der kan træffes med henblik på at gennemføre de bestemmelser i stk. 1, 2 og 3, som staten har godkendt. Stk. 5 indeholder en bestemmelse om, at staterne kan forpligte sig til at give personer tilladelse til at bruge eller antage efternavne på de regionale sprog eller mindretalssprogene.

Som nævnt forpligter deltagerstaterne sig efter artikel 2, stk. 2, til for de sprog, der udpeges i henhold til artikel 3, at anvende mindst én bestemmelse i artikel 10.

De danske myndigheder har i denne forbindelse udpeget følgende bestemmelser i artikel 10, der vil kunne ratificeres, uden at det vil kræve lovændring.

Artikel 10

Forvaltningsmyndigheder og offentlige serviceydelser

1 Inden for de af statens forvaltningsdistrikter, hvor antallet af indbyggere, der bruger regionale sprog eller mindretalssprog, berettiger til nedennævnte foranstaltninger, og under hensyntagen til hvert sprogs situation, forpligter parterne sig til, i det omfang dette med rimelighed kan lade sig gøre

a i at sikre, at forvaltningsmyndighederne bruger de regionale sprog eller mindretalssprogene; eller

ii at sikre, at de af deres tjenestemænd, som er i kontakt med offentligheden, bruger de regionale sprog eller mindretalssprogene over for personer, som henvender sig til dem på disse sprog; eller

iii at sikre, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog kan indgive mundtlige eller skriftlige ansøgninger og modtage svar på disse sprog; eller

iv at sikre, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog kan indgive mundtlige eller skriftlige ansøgninger på disse sprog; eller

v at sikre, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog med gyldig virkning kan fremlægge et dokument på disse sprog;

b at sørge for, at de almindelige tekster og formularer på forvaltningsområdet, som henvender sig til befolkningen, foreligger på de regionale sprog eller mindretalssprogene eller i tosprogede versioner;

c at give forvaltningsmyndighederne tilladelse til at udfærdige dokumenter på et regionalt sprog eller mindretalssprog.

2 Med hensyn til lokale og regionale myndigheder, inden for hvis område antallet af indbyggere, der bruger regionale sprog eller mindretalssprog, berettiger til nedennævnte foranstaltninger, forpligter partnere sig til at tillade og/eller fremme

a brugen af regionale sprog eller mindretalssprog inden for rammerne af den regionale eller lokale myndighed;

b muligheden for, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog kan indgive mundtlige eller skriftlige ansøgninger på disse sprog;

c regionale myndigheders offentliggørelse af deres officielle dokumenter også på de relevante regionale sprog eller mindretalssprog;

d lokale myndigheders offentliggørelse af deres officielle dokumenter også på de relevante regionale sprog eller mindretalssprog;

e regionale myndigheders brug af regionale sprog eller mindretalssprog i deres forsamlingers debatter, dog uden at udelukke brugen af statens officielle sprog;

f lokale myndigheders brug af regionale sprog eller mindretalssprog i deres forsamlingers debatter, dog uden at udelukke brugen af statens officielle sprog;

g brugen eller indførelsen, om nødvendigt sammen med navnet på det eller de officielle sprog, af traditionelle og korrekte former af stednavne på regionale sprog eller mindretalssprog.

3 Med hensyn til offentlige serviceydelser, der tilvejebringes af forvaltningsmyndighederne eller disses repræsentanter, forpligter parterne sig til, inden for det område, hvor der bruges regionale sprog eller mindretalssprog, under hensyntagen til hvert sprogs situation, og i det omfang dette med rimelighed kan lade sig gøre

a at sikre, at de regionale sprog eller mindretalssprogene bruges ved ydelsens tilvejebringelse; eller

b at give brugere af regionale sprog eller mindretalssprog tilladelse til at indgive en begæring og modtage svar på disse sprog; eller

c at give brugere af regionale sprog eller mindretalssprog tilladelse til at indgive en begæring på disse sprog.

4 Med henblik på at gennemføre de bestemmelser i stykke 1, 2 og 3, som parterne har godkendt, forpligter parterne sig til at træffe en eller flere af følgende foranstaltninger

a oversættelse eller tolkning i fornødent omfang;

b ansættelse og, om nødvendigt, oplæring af de påkrævede tjenestemænd og andre medarbejdere i den offentlige forvaltning;

c i videst muligt omfang imødekommelse af ønsker fra medarbejdere i den offentlige forvaltning med kendskab til et regionalt sprog eller mindretalssprog om at blive ansat i det område, hvor det pågældende sprog bruges.

5 Partnerne forpligter sig til at give tilladelse til at bruge eller antage efternavne på de regionale sprog eller mindretalssprogene på begæring af de pågældende personer.

Artikel 10, stk. 1, litra a, v; stk. 4, litra c; stk. 5;

Artikel 10, stk. 1, litra a, v, der forpligter deltagerstaterne til - i det omfang det med rimelighed kan lade sig gøre - at sikre, at brugere af regionale sprog eller mindretalssprog med gyldig virkning kan fremlægge dokumenter, der er affattet på et sådant sprog, for statslige forvaltningsmyndigheder. Forpligtelsen er begrænset til at gælde i områder, hvor antallet af personer, som bruger det pågældende sprog, berettiger hertil.

Artikel 10, stk. 4, litra c, hvorefter deltagerstaterne - i videst muligt omfang - skal imødekomme ønsker fra medarbejdere i den offentlige forvaltning med kendskab til et regionalt sprog eller mindretalssprog om at blive ansat i det område, hvor det pågældende sprog bruges.

Artikel 10, stk. 5, hvorefter deltagerstaterne skal give tilladelse til, at personer kan bruge eller antage efternavne på de regionale sprog eller mindretalssprogene.

Artikel 11

Medier

1 Over for brugerne af regionale sprog eller mindretalssprog inden for de områder, hvor disse sprog tales, under hensyntagen til hvert sprogs situation, i det omfang de offentlige myndigheder direkte eller indirekte har kompetence, har beføjelse eller spiller en rolle i denne henseende, forpligter parterne sig til, idet de respekterer princippet om mediernes uafhængighed og autonomi

a i det omfang radio og fjernsyn udøver public service-virksomhed

i at sikre, at der etableres mindst én radiostation og én fjernsynskanal på de regionale sprog eller mindretalssprogene; eller

ii at fremme og/eller lette etableringen af mindst én radiostation og én fjernsynskanal på de regionale sprog eller mindretalssprogene; eller

iii at træffe fornødne foranstaltninger til, at radio- og fjernsynsstationer kan tilbyde programmer på de regionale sprog eller mindretalssprogene;

b i at fremme og/eller lette etableringen af mindst én radiostation på de regionale sprog eller mindretalssprogene; eller

ii at fremme og/eller lette regelmæssig udsendelse af radioprogrammer på de regionale sprog eller mindretalssprogene;

c i at fremme og/eller lette etableringen af mindst én fjernsynskanal på de regionale sprog eller mindretalssprogene; eller

ii at fremme og/eller lette regelmæssig udsendelse af fjernsynsprogrammer på de regionale sprog eller mindretalssprogene;

d at fremme og/eller lette fremstillingen og distributionen af lydproduktioner og audiovisuelle produktioner på de regionale sprog eller mindretalssprogene;

e i at fremme og/eller lette etableringen og/eller opretholdelsen af mindst én avis på de regionale sprog eller mindretalssprogene; eller

ii at fremme og/eller lette regelmæssig offentliggørelse af avisartikler på de regionale sprog eller mindretalssprogene;

f i at dække meromkostningerne for de medier, som bruger regionale sprog eller mindretalssprog, for så vidt der er lovhjemmel til at yde almindelig økonomisk støtte til medierne; eller

ii at anvende de gældende økonomiske støtteforanstaltninger til også at gælde for audiovisuelle produktioner på det regionale sprog eller mindretalssproget;

g at støtte uddannelse af journalister og andre medarbejdere til medier, der bruger regionale sprog eller mindretalssprog.

2 Parterne forpligter sig til at garantere friheden til at modtage radio- og fjernsynsudsendelser direkte fra nabolande på et sprog, der bruges i en form, som er identisk med eller ligner et regionalt sprog eller mindretalssprog, og til ikke at modsætte sig genudsendelse af radio- og fjernsynsudsendelser fra nabolande på et sådant sprog. Endvidere forpligter de sig til at sikre, at der ikke påføres nogen begrænsninger i ytringsfriheden og den frie udbredelse af information i den skrevne presse på et sprog, der bruges i en form, som er identisk med eller ligner et regionalt sprog eller mindretalssprog. Da udøvelsen af ovennævnte frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.

3 Parterne forpligter sig til at sikre, at brugerne af regionale sprog eller mindretalssprog får deres interesser repræsenteret eller varetaget i de organer, der måtte blive etableret i henhold til loven med ansvar for at garantere mediernes frihed og pluralisme.

Artikel 11, stk. 1, litra b, i/ii; c, i/ii; d; e, i; f, ii; g; stk. 2;

Artikel 11 indeholder forskellige foranstaltninger vedrørende medierne til gavn for brugere af regionale sprog eller mindretalssprog inden for de respektive områder for disse sprog. Da de offentlige myndigheder i de forskellige stater har varierende kontrol over medierne, er det i stk. 1 anført, at omfanget af deres forpligtelser afhænger af deres kompetence eller rolle på dette område. Det understreges endvidere, at statens rolle med henblik på at skabe de nødvendige betingelser for at formålet med artiklen kan opfyldes, er begrænset af princippet om mediernes uafhængighed.

Stk. 1 sondrer mellem de forpligtelser, som foreslås til gavn for regionale sprog eller mindretalssprog inden for radio- og fjernsynsområdet, afhængig af om sidstnævnte udøver public service-virksomhed, jf. litra a. Såfremt radio- og fjernsynsvirksomhed hviler på ren privat virksomhed, kan staterne kun »fremme og/eller lette« de omhandlede foranstaltninger, jf. litra b og c, samt litra d vedrørende lydproduktioner og audiovisuelle produktioner. Tilsvarende gælder vedrørende den skrevne presse, jf. litra e. Litra f indeholder forskellige muligheder for økonomisk støtte til medier, som bruger regionale sprog eller mindretalssprog, medens litra g omhandler støtte til uddannelse af journalister og andre medarbejdere inden for medier, der bruger de omhandlede sprog.

Stk. 2 omhandler pligten til at sikre kommunikationsfrihed og pligt til at tage forholdsregler med henblik på, at der ikke lægges begrænsninger i ytringsfriheden. Disse rettigheder kan dog underkastes samme begrænsninger, som indeholdes i artikel 10, stk. 2, i Den europæiske Menneskerettighedskonvention vedrørende ytringsfrihed.

Stk. 3 indeholder en pligt til at sikre, at brugerne af regionale sprog eller mindretalssprog får deres interesser repræsenteret eller varetaget i organer, der skal sikre mediernes uafhængighed og alsidighed.

Som nævnt, skal der efter artikel 2, stk. 2, udpeges mindst én bestemmelse i artikel 11 for sprog, der udpeges i henhold til artikel 3.

De danske myndigheder har, for så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland, udpeget følgende bestemmelser i artikel 11, der anses for opfyldt gennem gældende lovgivning

Artikel 11, stk. 1, litra b, i og ii, samt litra c, i og ii, der omhandler etablering af radio- og tv-stationer på regionale sprog eller mindretalssprog, eller regelmæssig udsendelse af programmer på disse sprog.

Loven om radio- og fjernsynsvirksomhed åbner mulighed for, at selskaber, foreninger og lignende kan få tilladelse til at drive deres egen lokale radio- eller fjernsynsvirksomhed. Sendetilladelser udstedes af lokale nævn, der skal have en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv.

Desuden kan alle, der ikke har tilladelse til lokal programvirksomhed, få tilladelse til radio- og fjernsynsvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabelanlæg.

Kulturministeriet yder årligt et tilskud på i alt 50 mio. kr. til ikke-kommerciel lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.

Loven giver således mulighed for, at det tyske mindretal i Sønderjylland på lige fod med danske selskaber, foreninger og lignende kan udsende lokale radio- og tv-programmer på deres eget sprog.

Artikel 11, stk. 1, litra d, hvorefter deltagerstaterne forpligter sig til at fremme og/eller lette fremstillingen og distributionen af lydproduktioner og audiovisuelle produktioner på de regionale sprog eller mindretalssprogene.

Der henvises til bemærkningerne foran vedrørende litra b og c.

Artikel 11, stk. 1, litra e, i, hvorefter deltagerstaterne forpligter sig til at fremme og/eller lette etableringen og/eller opretholdelsen af mindst én avis på de regionale sprog eller mindretalssprogene.

Ved lov om økonomisk bistand til Dagspressens Finansieringsinstitut (lov nr. 192 af 9. maj 1984 som ændret ved lov nr. 1113 af 29. december 1997) er der gennemført muligheder for at yde økonomisk støtte til dagblade. Ordningen administreres af Dagspressens Finansieringsinstitut, og det overordnede formål er at sikre et større og varieret udbud af aviser end markedsvilkårene i sig selv vil føre til, fordi det anerkendes, at aviserne har en særlig betydning for samfundet, demokratiet og ytringsfriheden. Tilskud kan ydes til opførelse, ombygning, udvidelse mv. af anlæg til avisfremstilling og distribution, produktudvikling mv. og til økonomisk sanering og udviklingsstøtte. Dagbladet "Der Nordschleswiger«, der er det tyske mindretals avis i Sønderjylland, har i perioden fra instituttets start modtaget støtte 4 gange og har herved modtaget støtte på i alt 820.000 kr. Det bemærkes, at der ikke er tale om regelmæssig støtte, men støtte ydet efter konkret vurdering.

Artikel 11, stk. 1, litra f, ii, hvorefter deltagerstaterne forpligter sig til at anvende de gældende økonomiske støtteforanstaltninger til også at gælde for audiovisuelle produktioner på det regionale sprog eller mindretalssprogene.

Der henvises til bemærkningerne foran vedrørende litra b og c. Det bemærkes, at støtte til lokal radio- og fjernsynsvirksomhed ikke beregnes under særlig hensyn til ekstraomkostninger ved udsendelse på regionale sprog eller mindretalssprog, jf. litra f, i.

Artikel 11, stk. 1, litra g, hvorefter deltagerstaterne forpligter sig til at støtte uddannelse af journalister og andre medarbejdere til medier, der bruger regionale sprog eller mindretalssprog.

Som nævnt under artikel 8, stk. 1, h, kan uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Danmark, efter § 50 i bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte efter styrelsens nærmere bestemmelse få uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse i Tyskland. Studerende fra det tyske mindretal i Danmark, som vil tage en journalist- eller medieuddannelse i Tyskland med henblik på benyttelse af det tyske sprog, vil således kunne modtage SU i hele forløbet af uddannelsen - også selv om uddannelsen varer mere end 4 år.

Artikel 11, stk. 2, vedrørende retten til frit at modtage radio- og tv-programmer mv.

Bestemmelsen er fuldt ud opfyldt i dansk lovgivning.

Artikel 12

Kulturaktiviteter og -faciliteter

1 Med hensyn til kulturaktiviteter og -faciliteter - hovedsagelig biblioteker, videoteker, kulturcentre, museer, arkiver, akademier, teatre og biografer, samt litterære arbejder og filmproduktion, folkelige former for kulturudtryk, festivaler og kulturindustrier, herunder blandt andet brugen af ny teknologi - forpligter parterne sig til inden for de områder, hvor disse sprog bruges, og i det omfang de offentlige myndigheder har kompetence, har beføjelse eller spiller en rolle på dette område

a at fremme udtryksformer og initiativer, der er særegne for regionale sprog eller mindretalssprog, og fremme forskellige måder for adgang til de på disse sprog skabte værker;

b at fremme forskellige måder for adgang på andre sprog til værker, som er skabt på regionale sprog eller mindretalssprog, ved at støtte og udvikle aktiviteter inden for oversættelse, dubbing, eftersynkronisering og tekstning;

c at fremme adgang på regionale sprog eller mindretalssprog til værker, som er skabt på andre sprog, ved at støtte og udvikle aktiviteter inden for oversættelse, dubbing, eftersynkronisering og tekstning;

d at sikre, at de organer, som er ansvarlige for at organisere eller støtte forskellige former for kulturaktiviteter, tager passende hensyn til, at kendskabet til og brugen af regionale sprog eller mindretalssprog og kulturer skal indarbejdes i de projekter, som de sætter i gang eller støtter;

e at fremme foranstaltninger til at sikre, at de organer, som er ansvarlige for at organisere eller støtte kulturaktiviteter, råder over medarbejdere, som fuldt ud behersker det pågældende regionale sprog eller mindretalssprog samt det eller de sprog, der bruges af resten af befolkningen;

f at tilskynde repræsentanter for brugerne af et bestemt regionalt sprog eller mindretalssprog til at deltage direkte i tilvejebringelsen af faciliteter og planlægningen af kulturaktiviteter;

g at fremme og/eller lette oprettelsen af et eller flere organer med ansvar for at indsamle, opbevare kopier af og fremvise eller offentliggøre værker, som er skabt på regionale sprog eller mindretalssprog;

h om nødvendigt at oprette og/eller fremme og finansiere oversættelses- og terminologiforskningstjenester, navnlig med henblik på at vedligeholde og udvikle egnet forvaltningsmæssig, erhvervsmæssig, økonomisk, social, teknisk eller juridisk terminologi på hvert regionale sprog eller mindretalssprog.

2 Med hensyn til andre områder end de områder, hvor de regionale sprog eller mindretalssprogene traditionelt bruges, forpligter parterne sig til, såfremt antallet af brugere af et regionalt sprog eller mindretalssprog berettiger dertil, at tillade, fremme og/eller tilvejebringe passende kulturaktiviteter og -faciliteter i overensstemmelse med stk. 1.

3 Parterne forpligter sig til, når de fører deres kulturpolitik i udlandet, at træffe passende foranstaltninger i henseende til regionale sprog eller mindretalssprog og de kulturer, de afspejler.

Artikel 12, stk. 2, hvorefter delstaterne forpligter sig til med hensyn til andre områder end de områder, hvor de regionale sprog eller mindretalssprogene traditionelt bruges, og såfremt antallet af brugere af et sådant sprog berettiger dertil, at tillade, fremme og/eller tilvejebringe passende kulturaktiviteter og -faciliteter i overensstemmelse med det i stk. 1 anførte.

Bestemmelsen anses ikke for at have aktualitet i forhold til det tyske mindretal. Bestemmelsen forventes således ikke at medføre yderligere forpligtelser for danske offentlige myndigheder.

Artikel 12, stk. 3, hvorefter deltagerstaterne forpligter sig til i deres kulturpolitik over for udlandet at træffe passende foranstaltninger med hensyn til regionale sprog eller mindretalssprog og de kulturer, de afspejler.

Bestemmelsen vil navnlig kunne opfyldes gennem Udenrigsministeriets kulturelle aktiviteter i udlandet, idet ministeriet vil kunne gøre passende plads for det tyske mindretals sprog og kultur.

Artikel 12, stk. 1, litra a, b, d, e, f og g; stk. 2; stk. 3;

Artikel 12 giver mulighed for, at staterne på forskellig måde kan forpligte sig til at fremme kulturaktiviteter og -faciliteter vedrørende regionale sprog eller mindretalssprog. Stk. 1 vedrører de områder, hvor der bruges regionale sprog eller mindretalssprog, og kan som i tilfældet vedrørende artikel 11 om medierne kun anvendes i det omfang, de offentlige myndigheder har kompetence eller spiller en rolle på dette område, jf. nærmere litra a-h. Stk. 2 åbner mulighed for, at staterne kan forpligte sig til også at tilvejebringe tilsvarende aktiviteter og faciliteter i andre områder end dem, hvor de regionale sprog eller mindretalssprogene traditionelt bruges, jf. den tilsvarende bestemmelse i artikel 8, stk. 2, vedrørende uddannelse. Stk. 3 indeholder en pligt til, at staterne træffer passende foranstaltninger med hensyn til regionale sprog eller mindretalssprog og de kulturer, de afspejler, i deres kulturpolitik over for udlandet.

Som nævnt, skal der efter artikel 2, stk. 2, anvendes mindst tre bestemmelser i artikel 12 for sprog, der udpeges i henhold til artikel 3.

De danske myndigheder har udpeget følgende bestemmelser i artikel 12 til at gælde for det tyske mindretal i Sønderjylland. Bestemmelserne anses for opfyldt i henhold til gældende lovgivning

Artikel 12, stk. 1, litra a, hvorefter deltagerstaterne forpligter sig til at fremme udtryksformer og initiativer, der er særegne for regionale sprog eller mindretalssprog, og fremme forskellige måder for adgang til de på disse sprog skabte værker.

Af Kulturministeriet ydes der årligt af tipsmidlerne et særligt beløb på 50.000 kr. til det tyske mindretals kulturelle aktiviteter. Endvidere ydes der i henhold til § 16 i lov om folkebiblioteker mv. et særligt tilskud på ca. 2,3 mio. kr. årligt til det tyske mindretals biblioteker i Sønderjylland. Af Sønderjyllands Amt ydes der endvidere et årligt tilskud på 378.000 kr. (1999) til det tyske centralbibliotek i Aabenraa, ligesom der af de fleste kommuner i Sønderjyllands Amt ydes tilskud til det tyske biblioteksvæsen i Sønderjylland. Tilskuddet udgjorde i 1998 i alt 324.046 kr.

Artikel 12, stk. 1, litra b, hvorefter deltagerstaterne forpligter sig til at fremme forskellige måder for adgang på andre sprog til værker, som er skabt på regionale sprog eller mindretalssprog, ved at støtte og udvikle aktiviteter inden for oversættelse, dubbing, eftersynkronisering og tekstning.

Bestemmelsen anses for opfyldt ved, at der generelt foregår en omfattende oversættelse mv. fra tysk til dansk. Det sker bl.a. i forbindelse med udsendelse af tysksprogede programmer i DR og TV 2.

Artikel 12, stk. 1, litra d, hvorefter deltagerstaterne forpligter sig til at sikre, at de organer, som er ansvarlige for at organisere eller støtte forskellige former for kulturaktiviteter, tager passende hensyn til, at kendskabet til og brugen af regionale sprog eller mindretalssprog og kulturer skal indarbejdes i de projekter, som de sætter i gang eller støtter.

Bestemmelsen anses for opfyldt, idet det tyske mindretal deltager i regionens almindelige kulturelle aktiviteter mv.

Artikel 12, stk. 1, litra e, hvorefter deltagerstaterne forpligter sig til at fremme foranstaltninger til at sikre, at de organer, som er ansvarlige for at organisere eller støtte kulturaktiviteter, råder over medarbejdere, som fuldt ud behersker det pågældende regionale sprog eller mindretalssprog samt det eller de sprog, der bruges af resten af befolkningen.

Bestemmelsen anses for opfyldt, idet det i almindelighed vil være muligt at stille personer til rådighed, der behersker såvel dansk som tysk.

Artikel 12, stk. 1, litra f, hvorefter deltagerstaterne forpligter sig til at tilskynde repræsentanter for brugerne af et bestemt regionalt sprog eller mindretalssprog til at deltage direkte i tilvejebringelsen af faciliteter og planlægningen af kulturaktiviteter.

Bestemmelsen forventes ikke at kræve særlige initiativer fra danske myndigheders side, da det allerede i dag er almindeligt at anmode det tyske mindretal om at deltage i landsdelens kulturelle aktiviteter.

Artikel 12, stk. 1, litra g, hvorefter deltagerstaterne forpligter sig til at fremme og/eller lette oprettelsen af et eller flere organer med ansvar for at indsamle, opbevare kopier af og fremvise eller offentliggøre værker, som er skabt på regionale sprog eller mindretalssprog.

Bestemmelsen anses for opfyldt med de aktiviteter, der i dag udføres af det tyske biblioteksvæsen, herunder det tyske centralbibliotek i Aabenraa, og de danske folkebiblioteker, herunder Landsbiblioteket i Aabenraa, jf. bemærkningerne til litra a om støtten til det tyske biblioteksvæsen i Sønderjylland.

Artikel 13

Det økonomiske og sociale område

1 Med hensyn til det økonomiske og sociale område forpligter parterne sig til i hele landet

a at fjerne eventuelle bestemmelser fra deres lovgivning, som uretmæssigt forbyder eller begrænser brugen af regionale sprog eller mindretalssprog i dokumenter, der er relateret til økonomiske eller sociale anliggender, særlig ansættelseskontrakter, og i tekniske dokumenter som for eksempel brugervejledninger til produkter eller installationer;

b at forbyde, at der i virksomheders interne regler og private dokumenter indsættes bestemmelser, der udelukker eller begrænser brugen af regionale sprog eller mindretalssprog, i det mindste mellem brugere af samme sprog;

c at bekæmpe enhver praksis, der har til hensigt at begrænse brugen af regionale sprog eller mindretalssprog i forbindelse med økonomiske eller sociale anliggender;

d at lette og/eller fremme brugen af regionale sprog eller mindretalssprog med andre midler and de ovenfor anførte.

2 Med hensyn til økonomiske og sociale anliggender forpligter parterne sig til, i det omfang de offentlige myndigheder har kompetence, inden for det område, hvor de regionale sprog eller mindretalssprogene bruges, og for så vidt dette med rimelighed kan lade sig gøre

a at indføje bestemmelser i deres finans- og bankregler, som ved hjælp af procedurer, der er forenelige med den erhvervsmæssige praksis, tillader brugen af regionale sprog eller mindretalssprog ved udfærdigelsen af betalingsordrer (checks, veksler m.v.) eller andre finansielle dokumenter, eller, i fornødent omfang, at sikre gennemførelsen af sådanne bestemmelser;

b i de økonomiske og sociale sektorer, som er reguleret direkte af parterne (den offentlige sektor), at organisere aktiviteter med henblik på at fremme brugen af regionale sprog eller mindretalssprog;

c at sikre, at sundheds- og socialinstitutioner som for eksempel sygehuse, plejehjem og herberger giver mulighed for på deres eget sprog at modtage og behandle personer, der bruger et regionalt sprog eller mindretalssprog, som har brug for pasning og pleje på grund af sygdom, alder eller andet;

d at sikre med passende midler, at sikkerhedsanvisninger også udarbejdes på regionale sprog eller mindretalssprog;

e at sørge for, at de af de kompetente offentlige myndigheder tilvejebragte oplysninger om forbrugerrettigheder foreligger på regionale sprog eller mindretalssprog.

Artikel 13, stk. 1, litra a, c og d; stk. 2, litra c;

Artikel 13 indeholder en række foranstaltninger inden for det økonomiske og sociale område. Formålet med disse er på den ene side at søge at begrænse forholdsregler, der forbyder eller modvirker brugen af regionale sprog eller mindretalssprog inden for dette område, og på den anden side at foreslå en række positive foranstaltninger. Stk. 1 indeholder bestemmelser om ikke-diskrimination og gælder derfor inden for hele statens territorium og ikke blot inden for de dele af landet, hvor der bruges regionale sprog eller mindretalssprog. Stk. 2 indeholder konkrete foranstaltninger til støtte for regionale sprog eller mindretalssprog og er begrænset til de områder, hvor disse sprog bruges, og kan i øvrigt begrænses »for så vidt dette med rimelighed kan lade sig gøre", jf. den tilsvarende bestemmelse vedrørende art. 10, stk. 1 og 3. Staternes forpligtelser gælder endvidere kun i det omfang, de offentlige myndigheder har kompetence, hvilken bestemmelse dog kun har betydning vedrørende litra c om sundheds- og socialinstitutioner.

Som nævnt, skal der efter artikel 2, stk. 2, anvendes mindst én bestemmelse i artikel 13 for sprog, der udpeges i henhold til artikel 3.

De danske myndigheder har udpeget følgende bestemmelser i artikel 13 til at gælde for det tyske mindretal i Sønderjylland. Bestemmelserne anses for opfyldt i henhold til gældende lovgivning.

Artikel 13, stk.1, litra a, hvorefter parterne forpligter sig til i hele landet at fjerne eventuelle bestemmelser fra deres lovgivning, som uretmæssigt forbyder eller begrænser brugen af regionale sprog eller mindretalssprog i dokumenter, der er relateret til økonomiske eller sociale anliggender, særlig ansættelseskontrakter, og i tekniske dokumenter som for eksempel brugervejledninger til produkter eller installationer.

I lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj 1994) tages der ikke stilling til, på hvilket sprog arbejdskontrakten skal udfærdiges. Det mest almindeligt forekommende er et dansk ansættelsesbevis, men der er ikke forbud mod ansættelsesbevis på tysk.

Der findes i øvrigt ikke bestemmelser i lovgivningen, som strider mod artikel 13, stk. 1, litra a. Det er Erhvervsministeriets erfaring, at der er en fælles interesse mellem producenter og brugere i, at oplysninger i brugsanvisninger for varer eller installationer er skrevet på et sprog, som brugeren forstår. At der i visse tilfælde er krav om, at informationen skal foreligge på dansk, medfører på ingen måde forbud mod supplerende at give informationen på tysk.

Artikel 13, stk. 1, litra c, hvorefter parterne forpligter sig til i hele landet at bekæmpe enhver praksis, der har til hensigt at begrænse brugen af regionale sprog eller mindretalssprog i forbindelse med økonomiske eller sociale anliggender.

Inden for Arbejdsministeriets område ville en praksis som nævnt i sig selv være i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (jf. lov nr. 459 af 12. juni 1996). Der ses i øvrigt ikke at være bestemmelser i dansk lovgivning eller praksis, som strider mod den omhandlede bestemmelse.

Artikel 13, stk. 1, litra d, hvorefter parterne forpligter sig til i hele landet at lette og/eller fremme brugen af regionale sprog eller mindretalssprog med andre midler end de i litra a, b og c anførte.

Bestemmelsen må anses for opfyldt gennem den offentlige støtte til det tyske mindretals foreninger, sportsklubber mv., der bidrager til at fremme brugen af mindretallets sprog. Det tyske mindretal modtager således bl.a. støtte fra den danske stat og kommuner til hovedorganisationen Bund deutscher Nordschleswiger og til landbrugsorganisationen Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig, der rådgiver mindretallets landmænd i faglige og økonomiske spørgsmål.

Artikel 13, stk. 2, litra c, hvorefter parterne forpligter sig til, i det omfang de offentlige myndigheder har kompetence, inden for det område, hvor de regionale sprog eller mindretalssprogene bruges, og for så vidt dette med rimelighed kan lade sig gøre, at sikre, at sundheds- og socialinstitutioner som for eksempel sygehuse, plejehjem og herberger giver mulighed for på deres eget sprog at modtage og behandle personer, der bruger et regionalt sprog eller mindretalssprog, som har brug for pasning og pleje på grund af sygdom, alder eller andet.

Bestemmelsen anses ikke for at medføre større ændringer i forhold til den nuværende praksis i Sønderjyllands Amtskommune. Det er således amtets vurdering, at en dansk ratifikation af bestemmelsen ikke vil få konsekvenser inden for amtets institutionsområder - sygehuse, plejehjem mv. - idet pagten allerede med nuværende praksis må anses for opfyldt. I givet fald vil amtet være indstillet på at udforme indkaldelsesbreve, vejledninger mv. på tysk, specielt for så vidt angår de somatiske sygehuse.

Med hensyn til kommunale plejeinstitutioner samt hjemmehjælp i eget hjem har Kommuneforeningen i Sønderjyllands Amt oplyst, at der i de fleste kommuner ikke er vedtaget specielle regler på dette område. Det er naturligt, at parterne kan kommunikere uden besvær, enten ved at brugeren fra mindretallet forstår dansk, eller ved at den kommunale medarbejder taler tysk. Man kan således påregne, at det danske omsorgspersonale, som betjener borgere fra det tyske mindretal, fuldt ud kan kommunikere med disse borgere på dansk eller, hvis det ønskes, på tysk. Kommuneforeningen har i øvrigt oplyst, at enkelte kommuner har et samarbejde med organisationen «Sozialdienst Nordschleswig«, som bistår med visse omsorgsopgaver, jf. bemærkningerne til afsnit B ovenfor, side 7.

Artikel 14

Udveksling over landegrænser

Parterne forpligter sig til

a at anvende eksisterende bilaterale og multilaterale overenskomster, som forbinder dem med de stater, hvor samme sprog bruges i identisk eller lignende form, eller, om nødvendigt, at søge at indgå sådanne overenskomster på en måde, som fremmer kontakter mellem brugere af samme sprog i de pågældende stater inden for områderne kultur, uddannelse, information, erhvervsuddannelse og livslang uddannelse;

b af hensyn til regionale sprog eller mindretalssprog at lette og/eller fremme samarbejde over landegrænser, navnlig mellem regionale eller lokale myndigheder, inden for hvis område samme sprog bruges i identisk eller lignende form.

Afsnit IV

Pagtens anvendelse

Artikel 14, litra a og b.«

Danmarks ratifikation af pagten forventes ikke at nødvendiggøre lovændringer, da opfyldelse af pagten i Danmark antages at kunne ske inden for rammerne af gældende lovgivning og administrativ praksis. Der vil nedenfor under afsnit C blive redegjort nærmere for den lovgivning og praksis mv., der ligger til grund for, at Danmark kan ratificere pagten som foran nævnt. Det bemærkes, at der i forbindelse med ratifikation af artikel 9, stk. 1, litra b, iii, og litra c, iii, bør afgives en fortolkende erklæring med hensyn til bestemmelsernes anvendelse i Danmark.

Om det færøske og grønlandske sprog bemærkes følgende

Det danske rige omfatter Danmark, Færøerne og Grønland. Færøerne og Grønland indtager imidlertid en særlig stilling som følge af hjemmestyreordningerne for disse dele af riget.

Efter lov om Færøernes hjemmestyre § 11 anerkendes færøsk som hovedsproget på Færøerne, men dansk skal læres godt og omhyggeligt, og dansk kan lige så vel som færøsk anvendes i offentlige forhold. Der undervises således i færøsk som hovedsprog i folkeskolen på Færøerne samt tillige i dansk. På Færøerne er hovedsproget i retten færøsk, men dansk kan lige så vel anvendes som færøsk.

Efter lov om Grønlands hjemmestyre § 9 er grønlandsk hovedsprog i Grønland. Endvidere skal der undervises grundigt i dansk. Både dansk og grønlandsk kan anvendes i offentlige forhold. Der undervises således i grønlandsk som hovedsprog i folkeskolen i Grønland samt tillige i dansk. Retssproget er efter den gældende retsplejelov for Grønland dansk og grønlandsk, således at skriftlig og mundtlig tolkning om nødvendigt skal foregå.

På grund af de særlige hjemmestyreordninger for Færøerne og Grønland betegnes befolkningen i Færøerne og Grønland ikke som mindretal i Danmark. Det færøske og grønlandske sprog vil følgelig heller ikke kunne betegnes som mindretalssprog i pagtens betydning, men vil kunne henregnes til kategorien »regionale sprog«. På baggrund af hjemmestyrelovenes ovennævnte bestemmelser må de i pagtens afsnit II indeholdte forpligtelser således anses for at være opfyldt for »regionen« Færøerne, henholdsvis Grønland.

Særligt vedrørende det tyske mindretal i Sønderjylland

Generelt

Af historiske grunde betegnes det tyske mindretal i Danmark som et nationalt mindretal.

Det tyske mindretal i Danmark omfatter ca. 15-20.000 mennesker, som hovedsagelig bor i den sydlige og vestlige del af Sønderjyllands Amt, hvor de udgør mellem 5 og 20% af befolkningen i områdets kommuner. Desuden lever medlemmer af det tyske mindretal spredt over andre dele af Sønderjyllands Amt.

Medlemmerne af det tyske mindretal behersker tysk og taler ligeledes dansk. En større del, især af landbefolkningen, anvender traditionelt i daglig tale også den danske dialekt »sønderjysk«. Resten bruger traditionelt »højtysk«.

Beskyttelsen af det tyske mindretals grundlæggende rettigheder er sikret gennem de almindelige bestemmelser i grundloven og anden lovgivning om lighed for loven, religions- og ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed mv. Et yderligere grundlag blev skabt ved de dansk/tyske regeringserklæringer af 29. marts 1955 om rettighederne for de to landes mindretal nord og syd for grænsen mellem Danmark og Tyskland, de såkaldte København/Bonn-erklæringer. København-erklæringen indeholder ud over en liste over de individuelle rettigheder, der tilkommer medlemmer af det tyske mindretal, følgende generelle principper

Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves.

Personer, der tilhører det tyske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog de foretrækker. Anvendelse af det tyske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter.

Almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i henseende til lovene.

Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af udvalg i de kommunale råd, deltager repræsentanter for det tyske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal.

Den danske regering anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det tyske mindretal.

Med hensyn til understøttelse og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, vil der ikke blive gjort forskel mellem personer, der tilhører det tyske mindretal, og andre statsborgere.

Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det tyske mindretals dagblade.

Det tyske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Tyskland anerkendes.

Det tyske mindretals organisationer mv.

Hovedorganisationen for det tyske mindretal er Bund deutscher Nordschleswiger BdN (Forbundet af Tyske Nordslesvigere), der oprettedes i 1945. Formålet med organisationen er at varetage det tyske mindretals interesser i Danmark og at medvirke til en harmonisk udvikling i det dansk-tyske grænseland. Forbundet er den organisatoriske rygrad i det tyske mindretals parti, Schleswigsche Partei (SP), som især repræsenterer mindretallet i lokalpolitik. Partiet har et medlem i Sønderjyllands Amtsråd og er desuden repræsenteret i adskillige kommunalbestyrelser.

Efter at det tyske mindretal ved folketingsvalget i 1964 mistede sit folketingsmandat, oprettedes der i 1965 et Kontaktudvalg for det Tyske Mindretal, bestående af repræsentanter for Folketingets partier og medlemmer af det tyske mindretal med stats-, og senere indenrigsministeren som formand. Udvalget har til opgave at sikre det tyske mindretal kontakt med regeringen og Folketinget samt at forhandle indenrigspolitiske anliggender af interesse for mindretallet. Udvalget holder møde mindst én gang om året. I 1983 oprettedes efter aftale med den danske regering et sekretariat for det tyske mindretal i København, som varetager den daglige kontakt til Folketinget og regeringen. Sekretariatets leder udpeges af mindretallet.

Det tyske mindretal udgiver det tysksprogede dagblad »Der Nordschleswiger«, som udkommer i et stabilt oplag. Der findes derudover ikke tyske uge- eller månedsblade, der er udgivet af mindretallet, ligesom det lokale udbud af radio og tv ikke omfatter nogen særskilt mindretalsdrevet station. Såvel Danmarks Radio - især den lokale »Radio Syd« samt TV 2 (»TV-Syd«) behandler imidlertid forhold af interesse for mindretallet. For fuldstændighedens skyld bemærkes, ar der i øvrigt er et rigt udbud af tyske radio- og tv-stationer, hvis programmer kan modtages i Sønderjylland.

De lokale skole- og børnehaveforeninger for det tyske mindretal, der er sluttet sammen i Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig (Det Tyske Skole- og Sprogforbund), driver 24 børnehaver, 1 fritidshjem og i alt 17 skoler. Disse er 15 folkeskoler, heraf fem centralskoler, et gymnasium (Deutsches Gymnasium i Aabenraa) og en efterskole (i Tinglev). Undervisningssproget i skolerne er tysk, men en bred uddannelse i dansk sprog og litteratur er obligatorisk. På det tyske gymnasium er undervisningssproget ligeledes tysk med supplerende undervisning i dansk sprog og litteratur, der fører op til en fuld dansk studentereksamen. De tyske privatskoler modtager i lighed med andre private skoler offentligt tilskud. Herudover yder staten i henhold til lov om friskoler og private grundskoler mv. et supplerende tilskud til de tyske mindretalsskoler, der fordeles af Det Tyske Skole- og Sprogforbund.

Centralt blandt det tyske mindretals aktiviteter er bibliotekssystemet. Det omfatter et centralbibliotek, tre kommunebiblioteker og tre mobile biblioteker. Samlingen omfatter ca. 200.000 bøger fra tysk litteratur. I henhold til lov om folkebiblioteker mv. yder staten et årligt tilskud til det tyske mindretals biblioteker i Sønderjylland, ligesom bibliotekerne modtager tilskud fra Sønderjyllands Amtskommune og fra de fleste kommuner i Sønderjyllands Amt.

Hovedparten af de personer, som tilhører det tyske mindretal i Sønderjylland, er i trosmæssig henseende evangelisk-lutherske. De er enten medlemmer af den danske folkekirke eller tilhører en af de tyske frimenigheder i Sønderjylland. De tyske frimenigheder i Sønderjylland udgør en del af de nordslesvigske evangelisk-lutherske menigheder under den Nordelbische Kirche i Nordtyskland. Ved kgl. resolution af 15. december 1920 blev det bestemt, at der i byerne Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder skulle være ansat to ligestillede sognepræster for henholdsvis den danske og tyske menighed inden for folkekirken. Denne ordning er fortsat gældende. De to præster er i deres embedsgerning uafhængige af hinanden og aflønnes på samme måde som andre præster i folkekirken. Medlemmer af den danske og tyske menighed kan frit vælge, hvem af præsterne de ønsker at blive betjent af.

Det tyske mindretal i Sønderjylland har adgang til diverse foreninger, ungdomsgrupper, sportsklubber mv., hvis mål det er at bevare tyske traditioner. Mindretallets sportsklubber og andre foreninger for unge kan på linie med andre opnå støtte til deres aktiviteter fra f.eks. Tipsfonden mv. En række sociale opgaver inden for mindretallet varetages af foreningen Sozialdienst Nordschleswig, der har modtaget tilskud fra Socialministeriets pulje til støtte af frivilligt socialt arbejde samt tilskud fra Sønderjyllands Amtskommune og kommunerne i amtet. Endvidere har foreningen modtaget tilskud fra tips- og lottomidlerne.

Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Forslaget forventes ikke at få direkte økonomiske eller administrative konsekvenser. Gennemførelse af pagtens bestemmelser, herunder opfyldelse af en periodisk rapporteringsforpligtelse, skønnes dog at kunne være forbundet med visse omkostninger. Forslaget ses i øvrigt ikke at have konsekvenser for miljøet eller EU-retlige aspekter.

C. Pagtens indhold.

Formålet med pagten er at beskytte og fremme regionale sprog eller mindretalssprog som et truet aspekt af Europas kulturarv. Den indeholder ikke alene en ikke-diskriminationsbestemmelse vedrørende brugen af disse sprog, men også bestemmelser med henblik på at styrke dem. Formålet er så vidt muligt at sikre, at regionale sprog eller mindretalssprog anvendes inden for uddannelse og medierne og at tillade, at de kan anvendes i det retslige og administrative system, inden for det økonomiske og sociale område og i forbindelse med kulturaktiviteter.

Formålet med pagten er derimod ikke at beskytte sproglige minoriteter, ligesom pagten ikke medfører nogen individuelle eller kollektive rettigheder for de personer, der taler regionale sprog eller mindretalssprog. Den omhandler heller ikke sprog, der tales af indvandrere.

Pagten indeholder en præambel og 23 artikler, der er opdelt i 5 afsnit.

Afsnit I (artikel 1-6) indeholder definitioner vedrørende pagtens anvendelsesområde og generelle bestemmelser om de forpligtelser, som parterne påtager sig i henhold til pagten.

Afsnit II (artikel 7) indeholder et fælles sæt principper, som gælder for alle regionale sprog eller mindretalssprog.

Afsnit III (artikel 8-14) indeholder en række særlige bestemmelser vedrørende placeringen af regionale sprog eller mindretalssprog i de forskellige områder af samfundslivet for de særligt udpegede sprog. Deltagerstaterne kan inden for visse begrænsninger vælge, hvilke af disse bestemmelser, der skal anvendes på hvert af de omhandlede sprog. En stor del af bestemmelserne omfatter flere valgmuligheder med forskellige grader af forpligtelser afhængig af hvert sprogs særlige situation.

Afsnit IV (artikel 15-17) indeholder gennemførelsesbestemmelser, herunder især vedrørende nedsættelsen af en ekspertkomité, der skal overvåge gennemførelsen af pagten.

Afsnit V (artikel 18-23) indeholder sædvanlige afsluttende bestemmelser.

Til de enkelte bestemmelser bemærkes følgende

Præamblen

I præamblen redegøres for pagtens formål. Det fremhæves således, at beskyttelsen af Europas historiske regionale sprog eller mindretalssprog bidrager til at opretholde og udvikle Europas kulturværdier og -traditioner og udgør et vigtigt bidrag til opbygningen af et Europa, der bygger på principperne om demokrati og kulturel mangfoldighed. Der henvises i denne forbindelse til de principper, der er nedfældet i FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og Den europæiske Menneskerettighedskonvention samt det arbejde, der er udført inden for CSCE (nu OSCE), især Helsingfors-slutakten af 1975 og dokumentet fra København-mødet i 1990. Det understreges samtidig, at beskyttelsen og fremme af regionale sprog eller mindretalssprog ikke bør ske på bekostning af de officielle sprog og behovet for at lære dem.

Afsnit I

Almindelige bestemmelser

Artikel 14 om udveksling over landegrænser er en videreudbygning af den mere generelle bestemmelse i artikel 7, stk. 1, litra i. Artiklen omhandler i litra a en pligt til at anvende eksisterende overenskomster med andre stater eller søge at indgå sådanne overenskomster på en måde, som fremmer kontakter mellem brugere af samme sprog i de pågældende stater inden for områderne kultur, uddannelse, information, erhvervsuddannelse og livslang uddannelse. Litra b indeholder en pligt til at lette og/eller fremme samarbejde over landegrænser til gavn for regionale sprog eller mindretalssprog. Det understreges i denne forbindelse, at samarbejde især er ønskeligt, hvor samme sprog bruges på begge sider af grænsen.

De danske myndigheder har foreslået, at Danmark udpeger nedennævnte bestemmelser til at gælde for det tyske mindretal i Sønderjylland. Bestemmelserne vil kunne opfyldes uden lovændring

Art. 14, litra a, om anvendelse af gældende overenskomster eller indgåelse af nye overenskomster med henblik på at fremme kontakter mellem brugere af samme sprog

Bestemmelsen må anses for opfyldt gennem den praktiske anvendelse af København/Bonn-erklæringen af 1955 og Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, der er i kraft mellem Danmark og Tyskland. Mellem Danmark og Tyskland er der endvidere indgået en kulturoverenskomst af 18. juni 1974, i henhold til hvilken der årligt bevilges et antal stipendier til danske og tyske studerende mv. til studier i henholdsvis Tyskland og Danmark.

Art. 14, litra b, om grænsekommunalt samarbejde.

Både Danmark og Tyskland er deltagere i den europæiske rammekonvention af 21. maj 1980 om samarbejde over landegrænser mellem kommuner eller andre lokale myndigheder. Herudover kan henvises til, at det tyske mindretal deltager i samarbejdet i Region Sønderjylland/Schleswig, der blev oprettet som en grænseoverskridende samarbejdsorganisation i 1997. Det tyske mindretal er direkte repræsenteret i regionalrådet udpeget af Sønderjyllands amtsråd. Endvidere deltager Sønderjyllands Amt i regionale kulturforsøg, der omfatter en række grænseoverskridende aktiviteter, helt eller delvist finansieret med statsmidler.

Afsnit IV

Pagtens anvendelse

Artikel 15

Periodiske rapporter

1 Parterne skal med jævne mellemrum fremsende en rapport til Europarådets generalsekretær, i en af Ministerkomiteen foreskrevet form, om den i henhold til denne pagts afsnit II førte politik og om de trufne foranstaltninger ved gennemførelsen af de bestemmelser i afsnit III, som de har godkendt. Den første rapport skal fremsendes senest ét år efter pagtens ikrafttrædelse for den pågældende part, hvorefter de følgende rapporter skal fremsendes med tre års mellemrum.

2 Parterne skal offentliggøre deres rapporter.

Artikel 15 - 17 indeholder bestemmelser om kontrollen med pagtens gennemførelse. Deltagerstaterne forpligter sig til at fremsende periodiske rapporter til Europarådets generalsekretær om de foranstaltninger, de har taget for at gennemføre pagten. Den første rapport skal afgives senest ét år efter pagtens ikrafttrædelse for den pågældende stat og de følgende med tre års mellemrum. Rapporterne skal gennemgås af en ekspertkomité, der skal bestå af et medlem fra hver deltagerstat, som skal være personer af den højeste integritet og med anerkendt sagkundskab i de spørgsmål, som pagten omhandler. Ekspertkomiteen vil i forbindelse med gennemgangen af de omhandlede rapporter kunne modtage oplysninger fra organer eller sammenslutninger i vedkommende stat. Ekspertkomiteen skal aflægge beretning til Ministerkomiteen. Beretningen vil kunne offentliggøres af Ministerkomiteen.

Afsnit V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 16

Gennemgang af rapporterne

1 De til Europarådets generalsekretær fremsendte rapporter i henhold til artikel 15 skal gennemgås af en ekspertkomité, der er sammensat som anført i artikel 17.

2 Organer eller sammenslutninger, som er lovligt etableret på en parts territorium, kan gøre ekspertkomiteen opmærksom på forhold vedrørende de forpligtelser, der er godkendt af den pågældende part i henhold til denne pagts afsnit III. Efter at have rådført sig med den pågældende part kan ekspertkomiteen vælge at tage hensyn til disse oplysninger ved udarbejdelsen af den i stk. 3 nedenfor omtalte rapport. Disse organer eller sammenslutninger kan endvidere fremlægge redegørelser om den af parten førte politik i henhold til afsnit II.

3 På grundlag af de i stk. 1 omtalte rapporter og de i stk. 2 nævnte oplysninger skal ekspertkomiteen aflægge beretning til Ministerkomiteen. Denne beretning skal ledsages af de bemærkninger, som parterne er blevet anmodet om at fremsætte, og kan offentliggøres af Ministerkomiteen.

4 Den i stk. 3 omtalte beretning skal især indeholde ekspertkomiteens forslag til Ministerkomiteen med henblik på udarbejdelsen af eventuelle påkrævede henstillinger fra Ministerkomiteen til en eller flere af parterne.

5 Europarådets generalsekretær skal hvert andet år aflægge en detaljeret beretning til Den Parlamentariske Forsamling om pagtens anvendelse.

Artikel 17

Ekspertkomiteen

1 Ekspertkomiteen skal bestå af ét medlem fra hver part og vælges af Ministerkomiteen på grundlag af en fortegnelse over enkeltpersoner af den højeste integritet og med anerkendt sagkundskab i de af pagten omhandlede spørgsmål, som er foreslået af den pågældende part.

2 Ekspertkomiteens medlemmer vælges for seks år ad gangen og kan genvælges. Et medlem, som får forfald, skal afløses i overensstemmelse med den i stk. 1 fastlagte fremgangsmåde, og det nye medlem skal bestride hvervet i den resterende del af forgængerens funktionstid.

3 Ekspertkomiteen fastsætter sin egen forretningsorden. Komiteens sekretariatsfunktioner skal varetages af Europarådets generalsekretær.

Afsnit V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 18

Denne pagt står åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater. Den skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 18 - 23 indeholder bestemmelser om pagtens undertegnelse, ratifikation og tiltrædelse, ikrafttrædelse mv. Pagten træder i henhold til artikel 19 i kraft tre måneder efter at være blevet ratificeret af fem af Europarådets medlemslande. Som nævnt under afsnit A trådte pagten i kraft den 1. marts 1998. Efter pagtens ikrafttrædelse vil Europarådets Ministerkomité i henhold til artikel 20 kunne opfordre stater, der ikke er medlemmer af Europarådet, til at tiltræde pagten. Ifølge artikel 21 er der mulighed for ved undertegnelse eller ratifikation af pagten at tage et eller flere forbehold vedrørende artikel 7, stk. 2-5, medens der ikke tillades andre forbehold. Dette gælder således med hensyn til artikel 7, stk. 1, der indeholder mål og principper, og afsnit III. Baggrunden for sidstnævnte er, at staterne i henhold til dette afsnit har så mange valgmuligheder med hensyn til de forpligtelser, de vil påtage sig, at forbehold ikke vil være på sin plads. Der findes heller ikke blandt de afsluttende bestemmelser nogen territorialklausul, der gør det muligt for staterne at udelukke dele af deres territorium fra pagtens anvendelsesområde. Dette skyldes, at pagten netop beskæftiger sig med særlige områder, dvs. dem, hvor der bruges regionale sprog eller mindretalssprog. Staterne har endvidere ret til i henhold til artikel 3, stk. 1, at anføre de regionale sprog eller mindretalssprog, som de detaljerede forpligtelser skal anvendes på.

Artikel 19

1 Denne pagt træder i kraft den første dag i måneden efter udløbet af et tidsrum på tre måneder fra den dato, hvor fem medlemsstater af Europarådet har udtrykt deres samtykke til at være bundet af pagten i henhold til bestemmelserne i artikel 18.

2 For så vidt angår enhver medlemsstat, der på et senere tidspunkt udtrykker sit samtykke til at være bundet af denne pagt, træder pagten i kraft den første dag i måneden efter udløbet af et tidsrum på tre måneder fra datoen for deponeringen af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.

Artikel 20

1 Efter denne pagts ikrafttrædelse kan Europarådets Ministerkomité opfordre enhver ikke-medlemsstat af Europarådet til at tiltræde pagten.

2 I henseende til enhver tiltrædende stat træder pagten i kraft den første dag i måneden efter udløbet af et tidsrum på tre måneder fra datoen for deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 21

1 Enhver stat kan samtidig med undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument tage et eller flere forbehold over for stk. 2 til 5 i denne pagts artikel 7. Der må ikke tages andre forbehold.

2 Enhver kontraherende stat, som har taget et forbehold i henhold til stk. 1, kan helt eller delvis trække det tilbage ved en meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær. Tilbagetrækningen får virkning den dag, generalsekretæren modtager meddelelsen.

Artikel 22

1 Enhver part kan til hver en tid opsige denne pagt ved meddelelse herom til Europarådets generalsekretær.

2 En sådan opsigelse får virkning den første dag i måneden efter udløbet af et tidsrum på seks måneder fra den dato, hvor generalsekretæren har modtaget meddelelsen.

Artikel 23

Europarådets generalsekretær skal underrette Europarådets medlemsstater og enhver stat, som har tiltrådt denne pagt, om

a enhver undertegnelse;

b deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter;

c enhver ikrafttrædelsesdato for denne pagt i henhold til artikel 19 og 20;

d enhver meddelelse, der er modtaget i medfør af de i artikel 3, stk. 2, indeholdte bestemmelser;

e enhver anden handling, underretning eller meddelelse, der vedrører denne pagt.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne pagt.

Udfærdiget i Strasbourg den 5. november 1992 på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i ét eksemplar, der skal deponeres i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter til hver af Europarådets medlemsstater og til enhver stat, der er blevet opfordret til at tiltræde denne pagt.

Bemærkninger til forslaget

A. Pagtens forhistorie.

I flere europæiske lande findes der områder med befolkningsgrupper, der taler et andet end flertalsbefolkningens sprog. Dette er en følge af den historiske udvikling, hvor stater ikke er blevet dannet efter rent sproglige afgrænsninger, og hvor små samfund er blevet opslugt af større.

Situationen for sådanne regionale sprog eller mindretalssprog varierer fra få tusind personer, der taler de omhandlede sprog, til flere millioner. Fælles for mange af disse sprog er imidlertid, at de i større eller mindre omfang er i en udsat situation, dels på grund af landenes assimilationspolitik, dels og ikke mindst på grund af påvirkningen gennem den moderne civilisation, herunder især massemedierne.

Forskellige organer inden for Europarådet har gennem årene udtrykt bekymring over situationen for disse sprog. Den europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder i artikel 14 princippet om ikke-diskrimination, hvorefter enhver forskelsbehandling på grund af bl.a. sprog eller tilhørsforhold til et nationalt mindretal er forbudt i hvert fald med hensyn til nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder. Denne bestemmelse indeholder imidlertid kun en ret til ikke at blive underkastet forskelsbehandling, men ikke et system, der positivt beskytter mindretalssprog og de samfund, der bruger dem.

Den parlamentariske Forsamling under Europarådet anbefalede derfor i 1961 ved rekommandation 285, at der til supplering af Den europæiske Menneskerettighedskonvention blev vedtaget bestemmelser med henblik på at beskytte mindretals ret til at nyde deres egen kultur, bruge deres eget sprog, oprette egne skoler osv.

Den parlamentariske Forsamling vedtog senere i 1981 rekommandation 928 om de uddannelsesmæssige og kulturelle problemer, som mindretalssprog og dialekter i Europa rejser, og Europa-Parlamentet vedtog samme år en resolution om samme spørgsmål. Begge dokumenter konkluderede, at det var nødvendigt at udarbejde en pagt om regionale sprog eller mindretalssprog og kulturer.

På baggrund af disse rekommandationer og resolutioner besluttede Den stående Kommunalkonference (CLRAE) at påtage sig arbejdet med udarbejdelsen af en europæisk pagt om regionale sprog eller mindretalssprog på grund af den rolle, som lokale og regionale myndigheder må formodes at have med hensyn til sprog og kulturer på lokalt og regionalt plan.

Ved resolution 192 (1988) foreslog Kommunalkonferencen teksten til en pagt, som skulle have status som en konvention.

Dette foranledigede, at Europarådets Ministerkomité nedsatte en ad hoc ekspertkomité om regionale sprog eller mindretalssprog i Europa (CAHLR), der skulle udarbejde en pagt på baggrund af den af Kommunalkonferencen udarbejdede tekst. Ekspertkomiteen indledte sit arbejde i 1989 og forelagde den endelige tekst til et udkast til en pagt for Ministerkomiteen i 1992.

Pagten blev vedtaget af Ministerkomiteen som en konvention på det 478. stedfortrædermøde den 25. juni 1992 og åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 5. november 1992. Pagten blev på denne dato undertegnet af 11 af Europarådets medlemslande, herunder af Danmark. Pagten trådte i kraft den 1. marts 1998 efter at være blevet ratificeret af Finland, Kroatien, Liechtenstein, Nederlandene, Norge og Ungarn. Pagten er endvidere blevet ratificeret af Schweiz og Tyskland med virkning fra henholdsvis 1. april 1998 og 1. januar 1999. Tyskland har i forbindelse med ratifikation af pagten bl.a. anmeldt dansk (og frisisk) i det danske sprogområde i Slesvig-Holsten som mindretalssprog.

B. Danmarks ratifikation.

Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog er en folkeretligt bindende konvention. Ved Danmarks ratifikation af pagten opstår der for Danmark folkeretlige forpligtelser, hvis opfyldelse vil blive overvåget i overensstemmelse med de i pagtens afsnit IV indeholdte bestemmelser. I henhold til pagtens afsnit II vil Danmark således være forpligtet til at følge en række generelle mål og principper for alle de regionale sprog eller mindretalssprog, der findes i Danmark, og som er omfattet af den i pagten fastlagte definition for sådanne sprog. De kontraherende stater har herudover mulighed for at udpege bestemte sprog med henblik på den videregående beskyttelse, der er fastlagt i pagtens afsnit III. Afsnit III indeholder en række konkrete forpligtelser med henblik på at fremme brugen af regionale sprog eller mindretalssprog i forskellige sektorer af samfundslivet. Der skal vælges mindst 35 bestemmelser, for at et sprog kan anmeldes til den særlige beskyttelse efter afsnit III.

I henhold til pagtens artikel 1 defineres »regionale sprog eller mindretalssprog« i pagten som sprog, der traditionelt bruges inden for et nærmere bestemt område i en stat af den pågældende stats egne statsborgere, som udgør en gruppe, der i antal er mindre end resten af statens befolkning, og som er forskellige fra den pågældende stats officielle sprog. Den omfatter imidlertid hverken dialekter af den pågældende stats officielle sprog eller sprog, der tales af indvandrere.

Spørgsmålet om Danmarks ratifikation af pagten har været forelagt Arbejdsministeriet, Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet, Sønderjyllands Amtskommune, Kommuneforeningen i Sønderjyllands Amt samt det færøske og grønlandske hjemmestyre.

De pågældende ministerier og myndigheder har meddelt deres tilslutning til, at Danmark ratificerer pagten. Der er i denne forbindelse enighed om, at en dansk ratifikation af pagten bør omfatte det færøske og grønlandske sprog samt tysk, for så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland, således at de generelle mål og principper i pagtens afsnit II vil blive gældende for alle tre sprog. Det foreslås endvidere, at tysk, for så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland, udpeges som et sprog, der vil være omfattet af pagtens afsnit III, således at der for dette skal udpeges mindst 35 bestemmelser i nævnte afsnit, der skal være gældende for dette sprog. Derimod anses det ikke for relevant at udpege færøsk og grønlandsk som omfattet af bestemmelserne i pagtens afsnit III under hensyn til, at færøsk og grønlandsk er hovedsprog på henholdsvis Færøerne og i Grønland. Anvendelsesområdet for pagtens afsnit III vil være sammenfaldende med anvendelsesområdet for Europarådets rammekonvention af 1. februar 1995 om beskyttelse af nationale mindretal, der trådte i kraft den 1. februar 1998, og som også indeholder bestemmelser, der har til formål at fremme brugen af mindretalssprog.

Der er herefter opnået tilslutning til, at der i forbindelse med ratifikationen afgives en erklæring med følgende indhold om anvendelsesområdet for pagten

»Regionale sprog, som defineret i den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, er i Danmark færøsk og grønlandsk. Mindretalssprog, som defineret i pagten, er tysk, der tales af det tyske mindretal i Sønderjylland.

I overensstemmelse med pagtens artikel 3, stk. 1, udpeger Danmark tysk som et mindretalssprog, på hvilket de i henhold til artikel 2, stk. 2, i pagten udpegede bestemmelser skal finde anvendelse efter pagtens ikrafttrædelse i Danmark. Disse bestemmelser er følgende

Fremsat den 31. december 1999 af udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)

Forslag til folketingsbeslutning

om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer den i Strasbourg den 5. november 1992 undertegnede europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog og til, at der afgives en erklæring om pagtens anvendelsesområde i Danmark, som nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslaget til folketingsbeslutning, samt en fortolkende erklæring vedrørende pagtens artikel 9, stk. 1.

Indholdsfortegnelse

Side

Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog 3

Bemærkninger

A. Pagtens forhistorie 25

B. Danmarks ratifikation 25

C. Pagtens indhold 28

Oversættelse

Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog

Præambel

Undertegnede medlemsstater af Europarådet,

som tager i betragtning, at Europarådets formål er at tilvejebringe en nærmere forening mellem dets medlemmer, navnlig med henblik på at sikre og virkeliggøre de idealer og principper, som er deres fælles arvelod;

som tager i betragtning, at beskyttelsen af Europas historiske regionale sprog eller mindretalssprog, hvoraf nogle er i fare for at forsvinde helt, bidrager til at opretholde og udvikle Europas kulturværdier og -traditioner;

som tager i betragtning, at retten til at bruge et regionalt sprog eller mindretalssprog privat og offentligt er en umistelig ret, der er i overensstemmelse med grundsætningerne i De Forenede Nationers internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og i den ånd, hvori Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er skrevet;

som tager hensyn til det arbejde, der er udført inden for rammerne af CSCE, herunder navnlig til Helsingfors-slutakten fra 1975 og dokumentet fra København-mødet i 1990;

som understreger værdien af et interkulturelt og flersproget samfund og tager i betragtning, at foranstaltninger til at beskytte og fremme regionale sprog eller mindretalssprog ikke må ske på bekostning af de officielle sprog og behovet for at lære dem;

som indser, at foranstaltninger til at beskytte og fremme regionale sprog eller mindretalssprog i Europas forskellige lande og regioner udgør et vigtigt bidrag til opbygningen af et Europa, der er baseret på grundsætningerne om demokrati og kulturel mangfoldighed inden for rammerne af national suverænitet og territorial integritet;

som tager hensyn til de særlige forhold og historiske traditioner i de europæiske staters forskellige regioner,

er blevet enige om følgende

Afsnit I

Almindelige bestemmelser