Forslag til folketingsbeslutning om ændring af EU's udsætningsdirektiv

Fremsat den 23. november 1999 af Keld Albrechtsen (EL) og Søren Kolstrup (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af EU s udsætningsdirektiv

Idet Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for et permanent moratorium i EU for godkendelse af udsætninger i miljøet af genmodificerede organismer, opfordrer Folketinget regeringen til at stemme imod EU-Kommissionens forslag til ændring af direktiv 90/220/EØF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, hvis ikke følgende punkter i direktivforslaget ændres

Et mindretal af medlemslandene skal ikke kunne godkende en tilladelse til markedsføring af genetisk modificerede organismer.

Der må ikke indføres en forenklet godkendelsesprocedure for organismer, der blot »svarer til« andre udsætninger.

Det må ikke være muligt at flytte kompetence fra udsætningsdirektivet over i anden lovgivning, som benytter udemokratiske komitéprocedurer.

Bemærkninger til forslaget

Efter Enhedslistens opfattelse bør Danmark arbejde for et permanent moratorium for godkendelse af udsætning af genetisk modificerede organismer (GMO'ere) i miljøet.

Set i lyset af denne målsætning er der behov for et langt mere restriktivt forhandlingsmandat til den danske regering i sagen om forslag til ændring af direktiv 90/220/EØF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer. Regeringens forhandlingsmandat åbner mulighed for, at det ændrede direktiv medfører hurtig godkendelse af stribevis af GMO'ere, hvilket naturligvis strider mod ideen om et moratorium.

Endvidere har situationen ændret sig, siden Folketinget den 19. maj 1999 behandlede redegørelse nr. UF 2 om ændring af direktiv 90/220/EØF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer. (Folketingstidende 1998-99, forhandlingerne s. 6683 og 6760). Komitéprocedurerne er således ændret substantielt, hvilket beskrives nedenfor.

Skal det have en effekt, at Danmark sammen med 4 andre lande støtter et moratorium for godkendelser af genmodificerede afgrøder, indtil et nyt forbedret udsætningsdirektiv er vedtaget, må det nye direktiv være afgørende forbedret på de kritiserede punkter.

Ændrede komitéprocedurer

Den nuværende komitéprocedure IIIa er blevet kritiseret, fordi den gør det muligt for Kommissionen at få en markedsføringstilladelse godkendt med et enkelt lands stemmer. Direktivforslaget indeholder en ændret komitéprocedure; alligevel vil det stadig være muligt for et mindretal at vedtage en markedsføringstilladelse. Det er igennem hele debatten blevet hævdet, at udsætningsdirektivet kommer til at indeholde en komitéprocedure IIIb, hvor et almindeligt flertal kan blokere for en markedsføringstilladelse. Denne komitéprocedure er imidlertid blevet ændret. Tidligere betød proceduren, at et simpelt flertal kunne forhindre vedtagelsen af en markedsføringstilladelse. Det er ændret til, at der kræves et kvalificeret flertal for at forhindre en tilladelse. Det er med de gældende stemmefordelinger ensbetydende med, at 3 store lande kan trumfe en vedtagelse igennem, fordi det kræver 26 stemmer ud af 87 i Ministerrådet at forhindre et kvalificeret flertal.

Det betyder, at et land ikke længere kan bestemme over de resterende 14 lande, men 3 lande kan bestemme over de 12 andre lande. Dermed er det fremsatte ændringsforslag til udsætningsdirektivet ikke blevet ændret afgørende på dette væsentlige punkt, idet proceduren stadig er udemokratisk.

Regeringen har forsøgt at få forhindret, at komitéprocedure IIIb blev forringet, men har kun opnået at få en udtalelse fra Kommissionen om, at man vil forsøge at undgå en sådan situation, hvor et flertal tromles ned. Hvis man ikke vil bruge proceduren, hvorfor så overhovedet indføre den?

Konsekvenser for udsætningsdirektivet

Den forenklede godkendelsesprocedure for genmodificerede afgrøder, som »svarer til« godkendte afgrøder, er uhensigtsmæssig. Det er et faktum, at afgrøder med samme egenskaber indsplejset udmærket kan opføre sig forskelligt, når de indsplejsede gener enten ikke er identiske, eller når de er indsplejset på forskellige steder i genomet. Den reducerede godkendelsesprocedure vil sætte turbo på godkendelserne med tilsvarende forringelse af de videnskabelige undersøgelser.

Der er i direktivforslaget åbnet for, at betydelige dele af direktivet kan flyttes til anden lovgivning. Gamle direktiver kan stadig benytte komitéprocedure IIIa, hvor et land kan godkende på vegne af de øvrige. Det betyder, at det f.eks. vil være muligt at overflytte markedsføringsdelen af udsætningsdirektivet til produktloven, der netop benytter komitéprocedure IIIa. Forbedringer i udsætningsdirektivet risikerer derfor på sigt ikke at få betydning for de vigtige områder, dermed bliver vedtagelsen af ændringerne til udsætningsdirektivet til en skueproces.

Alt i alt vil vedtagelsen af ændringsdirektivet føre til, at det mest sandsynlige scenarie er, at man vil se, at antallet af de givne markedsføringstilladelser i løbet af kort tid vil blive mangedoblet ved hjælp af den reducerede procedure. Samtidig vil firmaerne anmode om at få GMO-afgrøder optaget på EU's fælles sortsliste, hvilket de har ventet med, formodentlig af taktiske grunde. Således kan man i løbet af blot én sæson få et væld af forskellige GMO-afgrøder på markerne. Dermed må myndighederne se til, mens de kommercielle udsætninger stiger fra 0 til et areal, man kun kan gætte på størrelsen af, uden at man får tid til at undersøge, hvordan naturen reagerer på udsætninger af GMO'er i stor skala. GMO-afgrøder, som Danmark for de flestes vedkommende har stemt imod.