Forslag til folketingsbeslutning om studerendes ret til skattefradrag for befordring

Fremsat den 14. oktober 1999 af Kim Behnke (FRI), Tom Behnke (FRI),

Thorkild B. Fransgaard (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om studerendes ret til skattefradrag for befordring

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der gør, at studerende fremover kan få det samme ligningsmæssige befordringsfradrag som andre i arbejde.

Bemærkninger til forslaget

Transport er en integreret del af alles dagligdag - ikke mindst til og fra jobbet er transport meget vigtig. Vigtigt er det også, at der er en høj grad af mobilitet i befolkningen, altså at man ikke kun vil beskæftige sig med noget, der ligger i nabobygningen.

Transport er blot forbundet med udgifter. For i højere grad at hjælpe arbejdskraftens mobilitet på vej gennem en reduktion af disse udgifter findes der et befordringsfradrag, som de fleste danskere kan få glæde af, hvis altså deres transportbehov berettiger til det.

Også for studerende er det ofte en stor omkostning at komme til og fra arbejde - i de studerendes tilfælde deres uddannelsesinstitution.

Frem til 1996 kunne studerende slet ikke få hjælp til deres transportudgifter, dvs. heller ikke fradrag. I 1996 blev dette dog ændret ved lov nr. 1234 af 27. december 1996. Her blev der indført nogle rabatter ved køb af månedskort eller 30-dages periodekort. Øvrige generelle regler vedrørende befordringsfradrag findes i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 11. marts 1997. De nærmere regler er fastsat i ligningslovbekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994. Ligningsrådet fastsætter årligt en kilometertakst, hvorefter fradraget beregnes.

Der er ingen tvivl om, at loven fra 1996 var et fremskridt for de studerende, men samtidig skal man erindre, at man alene hjælper dem, der bruger offentlige transportmidler, mens de, der benytter andre transportmidler, ingen hjælp får.

Samtidig er det et meget fast beløb, der er tale om - en studerende kan sagtens få en meget voldsom regning for transport alligevel, også (ikke mindst) hvis man bruger offentlige transportmidler.

Yderligere støtter man rent faktisk også fritidstransport for de studerende, mens ingen andre i dette land får den slags støtte. Det skal pointeres, at der ikke er tale om brødnid eller nogen form for misundelse, det ville ligge forslagsstillerne meget fjernt.

Forslagsstillerne ønsker blot ordningen ændret således, at det er den faktiske transport for de studerende, der bliver støttet på samme niveau og måde som andre med fast arbejde. For blandt studerende, som for alle andre danskere, er der stor forskel på, hvor langt man bor fra studie/arbejdsstedet, og hvilke transportformer der benyttes.

Den nuværende ordning går på, at man kan få dækket 65 pct. af den del af prisen, som overstiger 10,36 kr. for hver dag, et abonnementskort til tog eller busser gælder. Rabatten kan højest blive 17,26 kr. pr. dag (kilde: www.su.dk). Det betyder, at de første 310,80 kr. pr. måned for transporten er selvbetalt. Når man går over det beløb, bliver 65 pct. dækket, indtil det dækkede beløb når 517,80 kr. Her er beregnet, at en måned er 30 dage - den standard, som de fleste busselskaber m.v. benytter sig af ved udstedelse af månedskort.

Alle andre mennesker kan benytte sig af et befordringsfradrag, hvor de første 24 km/dag er selvbetalte, fra 24 op til 100 km/dag får man et fradrag på 139 øre/km, mens de kilometer, der er over de 100 km/dag, giver et fradrag på 69,5 øre/km.

Lad os kigge på et eksempel: En af de store uddannelsesbyer i Danmark er Århus - de fleste studerende flytter til byen, men ikke alle. Nogle vælger at køre frem og tilbage dagligt, det være sig med tog, bus eller privatbil.

Nogle af de studerende i Århus er bosiddende i andre byer, eksempelvis Randers, Silkeborg eller Viborg - de har af den ene eller anden grund valgt at bo i en anden by end selve studiebyen - måske kan bolignøden for de studerende i Århus spille en rolle i den overvejelse.

De nævnte byer har ganske gode forbindelser til Århus - der kører både tog og de såkaldte X-busser. Til begge dele kan man købe månedskort (30 dage).

Rute

Månedskort1

Rabat

Afstand2

Fradrag/dag

Værdi af fradrag/dag3

Værdi af fradrag pr. måned4

Randers-Århus

730,00 kr.

272,48 kr.

36 km

66,72 kr.

26,62 kr.

585,67 kr.

Silkeborg-Århus

800,00 kr.

317,98 kr.

43 km

86,18 kr.

34,39 kr.

756,49 kr.

Viborg-Århus

1340,00 kr.

517,80 kr.5

66 km

127,88

51,02 kr.

1122,53 kr.

Århus Sporveje (alle zoner)

361,00 kr.

32,63 kr.

HT (alle zoner)

680.00 kr.

239,98 kr.

1 Kilde: www.xbus.dk

2 Afstanden afhænger selvfølgelig af, hvordan man måler, og hvor direkte man kører. Men til formålet har en afstandstabel fra biludlejningsfirmaet Avis fundet anvendelse. Det opgivne tal er kun den ene vej.

3 Ifølge FFL 1999 tekst, s. 294, er værdien af ligningsmæssige fradrag i 1999 39,9 pct. og faldende.

4 En gennemsnitlig arbejdsmåned har ca. 22 arbejdsdage. Tallet i denne kolonne fremkommer derfor ved at tage værdi af fradrag pr. dag og gange med 22.

5 Da 517,80 kr. er det maksimale rabatbeløb nedsættes rabatten fra 668,98 kr. til dette beløb.

Som det ses af ovenstående tabel, får en studerende langt fra de samme muligheder som andre fuldtidsbeskæftigede. I et enkelt tilfælde (Viborg-Århus) går det maksimale rabatloft ind og koster den studerende mere end 150 kr. pr. måned i forhold til, hvis det ikke havde været der. I forhold til det almindelige befordringsfradrag er der tale om ganske væsentlige forskelle for de studerende.

Århus Sporveje og HT er nogle helt specielle størrelser, og der er ikke regnet befordringsfradragsalternativer ud for dem. Der er ganske enkelt for mange alternativer til, at det vil være realistisk. Inden for såvel HT som Århus Sporvejes områder kan man have fra 10 meter til 20 km eller mere til og fra studiet.

Med nærværende forslag vil de studerende, som bor inden for HT s og Århus Sporvejes områder, og som har langt til studiestedet, kunne få støtte, mens de, der bor tæt på, ikke får støtte.

Det vil sige, at nærværende forslag fjerner støtten fra dem, der ikke har det store behov for det, og flytter den over til dem, der virkelig har behov for den. Dette ud fra synspunktet om, at den studerende, der har 800 meter til studiestedet, ikke har behov for offentlig hjælp til transporten, mens de, der bor længere væk og dermed er med til at aflaste kollegier, værelsesudlejning m.v., godt må få samme hjælp som andre på arbejdsmarkedet, der kører samme distance hver dag i bus, tog, bil eller på cykel.

Det bliver således behov snarere end stilling, der er afgørende for, om man kan få støtten/fradraget.

Når der tales om fradragsret, så er det selvfølgelig også relevant at se på, om en studerende har mulighed for at udnytte fradraget eller ej. SU-satsen for udeboende over 20 år er 3.775 kr. pr. måned svarende til 45.300 kr. om året. Det almindelige personfradrag er 32.300 kr. om året, hvilket selv efter bruttoskat efterlader penge til fradrag. Dertil kommer så, hvad de studerende tjener på de små jobs, som langt de fleste studerende har. Der skulle således ikke være nogen problemer med at kunne udnytte de foreslåede befordringsfradrag.

Forslagsstillerne ser endvidere en mulighed for at fjerne en unødvendig administration, nemlig den der omgiver de specielle rabatkort for studerende. I stedet går de studerende ind i den samme ordning som resten af befolkningen. Og skatteyderne, os alle sammen, sparer penge til administration, lovgivning m.v.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke (FRI)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om studerendes ret til skattefradrag for befordring.

(Beslutningsforslag nr. B 12).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.