Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed
Statutory Text (1 Articles)
Ændringsforslag stillet den 18. maj 2000
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed
(Ophævelse af forbudet mod at yde apotekere rabat)
Af sundhedsministeren
Til § 2
1) I stk. 1 ændres datoen »den 1. april 2000« til: »den 1. juli 2000 «.
2) I stk. 2 ændres »16,2 mio. kr.« til: »8,1 mio. kr.« .
3) I stk. 3 ændres »32,4 mio. kr.« til: »16,2 mio. kr.« .
Bemærkninger
Til nr. 1
Da det oprindelige lovforslags ikrafttrædelsestidspunkt er passeret, foreslås den 1. juli 2000 som nyt ikrafttrædelsestidspunkt.
Til nr. 2
Med ikrafttrædelsestidspunktet den 1. april 2000 i det oprindelige lovforslag var det forudsat, at loven ville have reel virkning for andet halvår af år 2000. Med den foreslåede ændrede ikrafttrædelsesdato må det forventes, at loven alene vil have reel virkning for årets sidste 3 måneder. Det i lovforslaget fastsatte beløb, hvormed bruttoavancen for år 2000 skal nedsættes som følge af de rabatter, apotekerne forventes at modtage i 2000, skal justeres som følge af det ændrede ikrafttrædelsestidspunkt.
Til nr. 3
Der henvises til bemærkningerne til nr. 2.