Legislator Case Law & Legislation
199917L00487 DK

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om biblioteksvirksomhed

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Ændringsforslag til 2. behandling (L) 1999 78 Valid

Ændringsforslag stillet den 28. april 2000 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om biblioteksvirksomhed

Af Tove Videbæk (KRF)

Til § 2

11) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Folkebibliotekerne må dog ikke stille materiale til rådighed eller give adgang til materiale, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig materiale, som indeholder pornografi eller umotiveret vold.«

Bemærkninger

Til nr. 11

Kvalitet, alsidighed og aktualitet i materialevalg er folkebibliotekernes målsætning for valg af materiale, men denne målsætning må ikke tilsidesætte hensynet til beskyttelse af børn og mindreårige eller andre etiske hensyn.

Ifølge den gældende bibliotekslov har kommunalbestyrelsen et politisk ansvar i forbindelse med materialevalg, men dette nævnes ikke specifikt i forslaget til en ny bibliotekslov, idet der i stedet henvises til kriterierne i forslagets § 2. Den manglende præcisering af dette politiske ansvar skaber et behov for en lovgivningsmæssigt klarere afgrænsning af alsidigheden i materialevalget over for valg af materiale, der ikke kan anses på en etisk forsvarlig måde at fremme folkebibliotekernes formål.

I lighed med hvad der gælder for spredning af programmer ved hjælp af radioanlæg eller fællesantenneanlæg inden for et lokalt område, er der også i forbindelse med børns og mindreåriges benyttelse af bibliotekernes tilbud behov for at beskytte dem mod materiale, der kan skade dem, ikke mindst i forbindelse med, at folkebibliotekernes materialeforpligtelse foreslås udvidet til at omfatte multimedier.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →