Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension

Ændringsforslag stillet den 14. december 1999 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension

(Efterlevelseshjælp, ophævelse af efterlevelsespension m.v.)

Af socialministeren

Til § 1

1) I den under nr. 1 foreslåede § 85 a indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

»Stk. 7. Til personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan forskellen mellem den beregnede hjælp efter stk. 4 og en opgørelse, hvor hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som bolig for den efterlevende, efter anmodning ydes som lån. Lånet ydes efter reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

2) I den under nr. 1 foreslåede § 85 a, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes i 1. pkt. efter »beregnede hjælp« ordene: », herunder regler om fremgangsmåde i forbindelse med ydelse af lån, jf. stk. 7«.

Til § 2

3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 39, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Hvis den ægtefælle, der dør, var pensionist og havde opnået ret til pension før den 1. februar 1999 og dermed fik pensionen udbetalt forud, omregnes den efterlevende ægtefælles pension først med virkning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Regeringen har fundet det hensigtsmæssigt at indføre særlige regler for efterlevende, såfremt den formue og de formuerettigheder, som tilkommer efterlevende som følge af dødsfaldet, består af fast ejendom, der tjener som bolig for den efterlevende. Den efterlevende kan således eksempelvis være afskåret fra at modtage efterlevelseshjælp på grund af et formuetillæg, der hidrører fra en ejerbolig, hvor den efterlevende bor. Kommunen yder efter anmodning den efterlevende et lån, hvis pågældende ved en beregning af formuetillægget, der ikke omfatter friværdi i ejerbolig, hvor pågældende bor, vil være berettiget til at modtage efterlevelseshjælp.

Det betyder, at efterlevende pensionister, delpensionister eller efterlønsmodtagere kan få lånet indefrosset i ejerboligen efter reglerne om indfrysning af ejendomsskatter, jf. lov om lån til betaling af ejendomsskatter. Hensigten med bestemmelsen er således at tage hensyn til en persongruppe, hvis formue ikke umiddelbart er disponibel.

Den nærmere fremgangsmåde fastsættes i en bekendtgørelse.

Det er hensigten, at lånet, der kan indefryses efter bestemmelsen i § 85 a, stk. 7, udgør forskellen mellem det beløb, den efterlevende er berettiget til efter de almindelige regler, hvor friværdi i ejerbolig indgår i formuetillægget, og det beløb, der vil kunne udmåles, hvis friværdien af ejerbolig ikke indgår i formuetillægget.

Ministerens bemyndigelse i stk. 9 udvides til at fastsætte nærmere regler om administrationen af denne ordning.

Ændringsforslaget om muligheden for at indefryse efterlevelseshjælpen skønnes at medføre en samlet offentlig merudgift i 2000 på 17,2 mio. kr. og 23,0 mio. kr. i hvert af BO-årene.

Herefter skønnes det samlede forslag om efterlevelseshjælpen at medføre en samlet offentlig merudgift i 2000 på 107,2 mio. kr. og 143,0 mio. kr. i hvert af BO-årene.

De samlede merudgifter af forslaget om efterlevelseshjælp fordeler sig mellem staten og kommunerne med 50 pct. til hver, således at de statslige merudgifter i 2000 skønnes til 53,6 mio. kr. og 71,5 mio. kr. i hvert af BO-årene, medens kommunernes merudgift tilsvarende skønnes til 53,6 mio. kr. i 2000 og 71,5 mio. kr. i hvert af BO-årene.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Til nr. 3

Det foreslås, at hvis den ene af to samlevende ægtefæller, der begge modtager pension (samgifte pensionister), dør, sker omregning af den efterlevende ægtefælles pension først med virkning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet. Forslaget gælder kun for omregning af pension til efterlevende ægtefæller, hvis afdøde pensionist havde opnået ret til pension før den 1. februar 1999 og derfor modtog forudbetalt pension.

Den efterlevende pensionist vil i disse tilfælde først overgå til reglerne om udbetaling af pension til enlige med virkning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte ændringsforslag til L 138: Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om skifte af dødsboer (Ophør af pensionsudbetaling på dødsfaldstidspunktet), hvor der stilles forslag om, at når den ene af to samlevende ægtefæller, der begge modtager pension, dør, får den efterlevende ægtefælle udbetalt et beløb fra dødsboet, der svarer til hele afdødes pension for måneden med dødsfaldet uden krav om tilbagebetaling. Som konsekvens heraf kan den efterlevende ægtefælle i disse tilfælde først få omregnet pensionen efter reglerne for enlige med virkning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Ændringsforslaget vedrørende opregulering til enliges rettigheder for efterlevende skønnes at medføre en mindreudgift for det offentlige i forhold til det fremsatte lovforslag på 11,1 mio. kr. i 2000 og 14,7 mio. kr. i hvert af BO-årene.

Opreguleringen til enliges rettigheder for efterlevende skønnes herefter samlet at medføre en offentlig merudgift på 3,2 mio. kr. i 2000 og 4,3 mio. kr. i hvert af BO-årene. Den statslige andel heraf udgør 3,0 mio. kr. i 2000 og 4,0 mio. kr. i hvert af BO-årene, mens kommunernes andel udgør 0,2 mio. kr. i 2000 og 0,3 mio. kr. i hvert af BO-årene.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.