Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

Tillægsbetænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 15. december 1999

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

(Kraftværkernes økonomiske forhold m.v.)

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder stillet 3 spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

Kommunernes Landsforening,

Reno-Sam og

Vindmølleindustrien.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget) vil gerne udtrykke tilfredshed med tillægsaftalen af 17. november 1999, hvor Venstre har medvirket til at give den danske elsektor en meget god start forud for liberaliseringen. I alt 8 mia. kr. har sektoren at trække på i op til 4 år.

Venstre ønsker at understrege, at disse muligheder og den fordeling, der er i lovforslaget, afspejler det beregnede behov. Samtidig signaleres, at Venstre har holdt, hvad Venstre lovede i elreformaftalen, og at Venstre bortset fra aktiv medvirken i elsektorens skatte- og regnskabsmæssige åbning ikke lover mere.

Venstre holder regeringen ansvarlig for, at elreformaftalen inklusive tillægsaftalen af 17. november 1999 er korrekt gennemført i lovforslaget.

Et andet mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil gerne udtrykke generel tilfredshed med tillægsaftalen af 17. november 1999, hvor SF har medvirket til at skabe større sikkerhed for kraftværkernes økonomi og dermed også for forbrugernes værdier. Tillægsaftalen ligger helt i forlængelse af elreformaftalen af 3. marts 1999 og ændrer ikke ved de principper, der blev aftalt den 3. marts 1999. Endvidere er varmeforbrugerne sikret på præcis samme måde, som de er i elreformaftalen af 3. marts 1999, og kraftvarmegarantien er fortsat gældende.

SF har endelig medvirket til at sikre, at der sker en solidarisk betaling, og at de fastsatte miljømål med 20 pct. vedvarende energi i 2003 fastholdes, så kraftværkerne gennemfører de pålæg om biomasseanlæg og havvindmølleudbygning, som de har fået.

Derudover sker der en hurtigere afvikling af kulkraften. Og meromkostningerne for udbygningen med vedvarende energi fordeles forholdsmæssigt mellem Øst- og Vestdanmark gennem en udligning.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Dansk Folkeparti finder det stærkt kritisabelt, at dette lovforslag, som er en del af elreformen, bliver fremsat den 7. december og færdigbehandlet 10 dage efter. Det er lovsjusk, som udelukker en seriøs politisk sagsbehandling i lighed med lovbehandlingen af selve elreformen i maj 1999.

Dansk Folkeparti er derfor enig i Kommunernes Landsforenings høringssvar af 13. december 1999, hvor det blandt andet hedder: »Indledningsvis skal den korte høringsfrist bemærkes. Landsforeningen har i dag mandag den 13. december modtaget meddelelse fra Energistyrelsen om, at høringsfristen er fremskudt til i dag! I forvejen havde forslaget en kort høringsfrist (15. december), og udsendes i høring samtidig med fremsættelsen i Folketinget. Det er derfor aldeles uacceptabelt, at Energistyrelsen ændrer fristen med så kort varsel, at de høringsberettigede organisationer kun får få timers varsel. Processen vidner ikke om, at Energistyrelsen udviser nogen respekt for de implicerede parters holdninger til lovforslaget.«

Dansk Folkeparti er enig i, at de danske kraftværker ikke må gå konkurs, og at det er fornuftigt, at ejerselskaberne kan optage lån og overføre kapital til kraftværkerne, samt at fusionskravet er blevet realiseret.

Dansk Folkeparti havde ønsket, at den betydelige byrde, som elreformens CO2-kvote indebærer, var blevet fjernet, således at kraftværkerne også fremover havde mulighed for at eksportere elektricitet og dermed forbedre økonomien.

Dansk Folkeparti finder det uacceptabelt, at distributionsselskaberne stilles over for et nyt rationaliseringskrav ud over det, der allerede er aftalt, og som allerede nu har medført panikfyringer af et stort antal gode medarbejdere. Ligeledes finder Dansk Folkeparti, at der skal ske en kabellægning af de små net, således at elforsyningen sikres også under ekstreme vejrsituationer.

Der indføres over en 4-års-periode særlige pristillæg til VE-elektricitet produceret på elværksejede anlæg. Dette indebærer en meromkostning på ca. 600 mio. kr. om året og dermed en højere forbrugerpris. Tillige vil andelen af »grøn el«, der skal tvangsaftages, stige.

Tillægsaftalen af 17. november 1999 indebærer endvidere, at biomasseaftalen og udbygningen med havvindmøller skal gennemføres, hvoraf specielt biomasseplanerne har meget store økonomiske konsekvenser. Disse elementer i lovforslaget tager Dansk Folkeparti afstand fra.

I øvrigt finder Dansk Folkeparti, at miljø- og energiministeren får meget frie hænder til at udmønte dette lovforslag.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Martin Glerup (S) fmd. Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S) Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S) Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD) Dorit Myltoft (RV) Søren Kolstrup (EL) Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V) Helga Moos (V) Kim Andersen (V) Gitte Seeberg (KF) Henriette Kjær (KF) Aase D. Madsen (DF) nfmd. Kim Behnke (FRI)

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.