Legislator Case Law & Legislation
199915L00280 DK

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Tillægsbetænkning over lovforslag 1999 51 Valid

Tillægsbetænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 15. december 1999

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug

(Ændring af promskriteriet, bundfradrag og tilskud til energiafgift af rumvarme og varmt vand m.v.)

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder stillet et spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Frihed 2000's medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Venstre er opmærksom på, at ændringsforslaget i udvalgets betænkning over lovforslaget giver Energistyrelsen og den, Energistyrelsen bemyndiger dertil, adgang uden retskendelse, men mod behørig legitimation til de lokaliteter på en ejendom, hvor de oplysninger, der skal kontrolleres, foreligger.

Venstre accepterer udelukkende denne bemyndigelse, fordi kontrollen vedrører tilskudsudbetalinger og overholdelse af aftaleforpligtelser. Venstre præciserer, at begrænsningerne med hensyn til lokaliteter skal respekteres.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Lovforslaget er et af de evalueringsforslag, der skal forsøge at rette lidt op på nogle af de store administrative og bureaukratiske regler, der er forbundet med at få tilskud til energiafgifterne.

Dansk Folkeparti finder det dog positivt, at lovforslaget åbner mulighed for, at virksomheder med et relativt stort energiforbrug til vand og rumvarme som følge af arbejdsmiljø og procesbetinget ventilation nu kan få tilskud til betaling af energi- og CO2-afgifter.

Ligeledes finder Dansk Folkeparti, at bortfaldet af bundfradraget for de fleste små og mellemstore virksomheder er en fordel for de fleste virksomheder.

Derimod er Dansk Folkeparti meget skeptisk over for de omkostningskrævende bureaukratiske dele af lovforslaget, der omhandler implementeringen af energiledelsessystemet og de kontrolforanstaltninger, som aftalevirksomheder hermed bliver underlagt.

Af høringssvaret fra Dansk Industri fremgår det, at aftaleordningen i løbet af aftaleperioden bliver kontrolleret eller bekræftet mellem fem og seks gange. Det er et godt eksempel på, at virksomhederne for at opnå afgiftsrabatten må indordne sig under administrative uacceptabelt komplicerede regler.

Dansk Folkeparti kan ikke acceptere, at dette lovforslag skal finansieres gennem en nedsættelse af ATP-kompensationsbeløbet.

Martin Glerup (S) fmd. Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S) Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S) Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD) Dorit Myltoft (RV) Søren Kolstrup (EL) Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V) Helga Moos (V) Kim Andersen (V) Gitte Seeberg (KF) Henriette Kjær (KF) Aase D. Madsen (DF) nfmd. Kim Behnke (FRI)

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →