Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret

Tillægsbetænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 15. december 1999

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret

(Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring)

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000´s medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Det er mindretallets opfattelse, at børn og unge, der er vokset op i Danmark, bør have adgang til at blive danske statsborgere. For disse unge er Danmark deres hjemland, uanset at de formelt har haft andet statsborgerskab under deres opvækst.

Lovforslaget vil efter mindretallets opfattelse skade de unges integration i Danmark. Muligheden for dansk statsborgerskab til unge er et tilsagn om, at de også formelt kan blive integreret i det danske samfund med de rettigheder og pligter, der følger deraf. Det er efter mindretallets opfattelse et centralt punkt i integrationsprocessen, at der gennem et statsborgerskab sker et brud med den rolle, som mange unge placeres i som » udlændinge«, »andengenerationsindvandrere«, »fremmede« og andre tilsvarende kategoriseringer. Uden statsborgerskabet fastholdes folk i en rolle, som »udenforstående« i modsætning til »os andre«. Retten til statsborgerskab er et vigtigt redskab til at fremme integrationen.

Forslagets kriterier for afvisning af statsborgerskab ved erklæring forstærker denne situation. Ifølge kriterierne vil selv mindre forseelser medføre tab af retten til statsborgerskab ved erklæring. Der er på ingen måde tale om, at det udelukkende er hård kriminalitet, der skal medføre tab af retten til statsborgerskab ved erklæring. Det vil betyde, at unge uden dansk statsborgerskab i praksis vil blive straffet ekstra sammenlignet med deres omgangskreds af unge med dansk statsborgerskab.

Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark med lovforslaget kommer til at stille strengere krav til unge udlændinge, der søger dansk statsborgerskab, end dem, der gælder for unge udlændinge fra Norden og EU, der søger om statsborgerskab i Danmark. Mindretallet har her bemærket sig, hvad Det Danske Center for Menneskerettigheder skriver på side 2 i sin henvendelse til Folketinget, jf. L 151 bilag 9

»Lovforslaget kan desuden føre til, at andengenerationsindvandrere fra de andre nordiske lande og EU's medlemslande i visse henseender behandles bedre end danske andengenerationsindvandrere; en sådan forskelsbehandling kan næppe opfattes som rimelig og objektivt begrundet.«

Menneskerettighedscentret har ligeledes påpeget, at forslaget heller ikke er i overensstemmelse med intentionerne i de internationale konventioner på området, som Danmark har underskrevet. Blandt andet fremgår det af Europarådets Konvention om Statsborgerret, at en person, som er født i en stat eller har haft fast bopæl i denne i en periode før det fyldte 18. år, skal have en lettere adgang til at få statsborgerskab end normalt fastsat. Med dette lovforslag indskrænkes muligheden for at følge denne hensigt, hvilket efter mindretallets opfattelse er forkert og går imod de intentioner, der ligger i at tilskynde til opnåelse af statsborgerskab som et af flere redskaber til integration i det danske samfund.

Mindretallet tager skarpt afstand fra den måde, flertallet har hastet denne lovændring igennem på. De mange højtidelige erklæringer om at sikre en højere lovkvalitet og grundighed i behandlingen af lovforslag er fuldstændig tilsidesat i denne sag. Efter mindretallets opfattelse har flertallet ingen saglig grund til at gennemtvinge denne ændring uden seriøs diskussion. Der er alene tale om, at man af populistiske hensyn ønsker at tækkes en medieoppisket »folkestemning« om at gribe ind og vise, at man er »tough on crime«. På den måde vil man uagtet konsekvenserne af sine beslutninger lægge sig i kølvandet på de retspolitiske højrevinde, der blæser ind over landet fra blandt andet USA og Storbritannien.

At dette er tilfældet, tydeliggøres efter mindretallets opfattelse af det forhold, at justitsministeren har undladt at sende lovforslaget til høring hos eksperter uden for Justitsministeriet, inden det blev fremsat. Efter mindretallets opfattelse er det uagtet at ministeren mener, at der ikke foreligger nogen tradition for at sende lovforslag inden for indfødsretsområdet til høringer et udtryk for en ligegyldighed med hensyn til at sikre en høj kvalitet i lovgivningsprocessen.

Mindretallet finder ikke, at justitsministerens svar har udelukket, at lovforslaget er i strid med grundlovens § 44, stk. 1, om, at ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov, idet grundlovsbestemmelsen forudsætter, at en lov om adgang til indfødsret ved erklæring indeholder bestemte, faste betingelser for adgangen til indfødsret, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4, i lovforslag nr. L 69 om ændring af lov om dansk indfødsret, lov om offentlig aktion ved aktionsledere og lov om vagtvirksomhed (folketingsåret 1998-99).

Dorte Bennedsen (S) fmd. Sandy Brinck (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Hugo Sørensen (S) Margot Torp (S) Jens Peter Vernersen (S) Knud Erik Hansen (SF) Henrik Svane (RV) Søren Søndergaard (EL) Erik Larsen (V) Gyda Kongsted (V) Preben Rudiengaard (V) Helge Adam Møller (KF) Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (DF) nfmd. Tom Behnke (FRI) Ole M. Nielsen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.