Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter)

§ 20-landbrugsselskaber skal bl.a. opfylde følgende betingelser: Der skal være en »landmand« i selskabet, som skal være indehaver af stemmeflertallet, eje min. 10 pct. af aktiekapitalen og opfylde landbrugslovens almindelige erhvervelsesbetingelser, herunder bopælskravet. Bopælspligten gælder i 8 år - herefter kan landmanden, medmindre han fortsat driver landbruget, vælge at flytte, hvis jorden bortforpagtes.

Øvrige selskaber kan søge tilladelse efter landbrugslovens § 21 til både jordbrugsmæssige og ikkejordbrugsmæssige formål. Er der tale om tilladelse til erhvervelse til jordbrugsmæssige formål, vil der ofte være stillet vilkår om en selskabsdeltagers opfyldelse af bopælspligten, men ikke om en bestemmende kapitalpost.

Landmænd, der driver landbrug ejet af et § 20-selskab, må antages at være omfattet af personkredsen i L 237 - »en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform« - idet de pågældende landmænd er ansat i landbruget og falder ind under definitionen af en hovedaktionær, da de råder over 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. For selskaber, der har købt en landbrugsejendom med tilladelse efter landbrugslovens § 21, kan der i få tilfælde være tale om en hovedaktionær, der har en bopælspligt.

Ændringsforslagets foreslåede undtagelsesbestemmelse finder anvendelse under følgende betingelser

Der skal for det første være tale om en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der er omfattet af en bopælspligt. Bopælspligten skal være fastsat ifølge lovgivning, dvs. lov, bekendtgørelse m.v. En bopælspligt, der er baseret på en aftale, kontrakt eller lignende, er således ikke nok til, at den foreslåede undtagelsesbestemmelse kan finde anvendelse.

For det andet skal den pågældende ansatte hovedaktionær m.fl. aktuelt opfylde bopælspligten. Det er altså ikke nok, at vedkommende er omfattet af en lovgivningsmæssig bopælspligt - den pågældende skal på grund af en bopælspligt fastsat ifølge anden lovgivning faktisk bebo helårsboligen.

Ændringsforslaget indebærer, at ansatte hovedaktionærer m.fl. som f.eks. landmænd, der driver deres landbrug i selskabsform, og som er undergivet en bopælspligt ifølge anden lovgivning, vil blive beskattet i overensstemmelse med de gældende regler i ligningslovens § 16, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Den skattepligtige værdi af en fri helårsbolig er i disse situationer markedslejen. Der kan som hidtil ikke opnås nedslag efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 7 og 8, vedr. bopæls- og fraflytningspligt for tjeneste- og lejeboliger.

Da markedslejen også i disse tilfælde kan være vanskelig at fastsætte, vil Told- og Skattestyrelsen i samarbejde med de lokale ligningsmyndigheder foretage en undersøgelse af, hvordan landmænd, der driver deres landbrug i selskabsform, i praksis bliver beskattet af fri helårsbolig. På baggrund af resultatet af denne undersøgelse vil det herefter blive vurderet, om det er nødvendigt at gennemføre tiltag for at opnå en rimelig og ensartet beskatning af disse frie helårsboliger.

Til nr. 7

For hovedaktionærer, der ejer landbrug, gartnerier eller lignende, og hvor Folketinget har fastlagt en lovmæssig bopælspligt, foreslås det, at beskatningen af helårsboligen fortsat skal ske efter de gældende regler. Personkredsen, der omfattes af ændringsforslaget, fastlægges i ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., hvorfor der også henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 6.

Det betyder, at beskatningen af helårsboligen sker efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og at indkomsten er aktieindkomst. Ændringsforslaget har ingen betydning i forhold til udbytte i form af andre goder, der stilles til rådighed for en hovedaktionær, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt.

Ændringsforslaget betyder også, at der ikke pålægges arbejdsmarkedsbidrag eller særlig pensionsopsparing på udbytte i form af en helårsbolig stillet til rådighed for personkredsen nævnt i ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Carsten Koch (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Bøgelund, Peter, Advokat, Charlottenlund,

Fink-Jensen, K, Statsautoriseret revisionsanpartsselskab,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

SkatteInform og

Søsportens Brancheforening.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

En del af flertallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) finder, at skatteministerens ændringsforslag er fornuftige og stort set imødekommer de indvendinger, der er fremkommet i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Dansk Folkeparti kan derfor som også tilkendegivet under 1. behandling støtte lovforslaget.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) Nr. 4 affattes således

»4. I § 8, stk. 1, litra b, indsættes efter »arbejde i øvrigt«: », den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt., den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, sidste pkt., nævnte tilfælde,«.«

2) I det under nr. 6 foreslåede § 8, stk. 1, litra g, ændres § 16, stk. 6, 5. pkt.« til: »ligningslovens § 16, stk. 6, 5. og 8. pkt.«

Til § 5

3) I det under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 1, litra g, ændres »jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 6.-8. pkt., § 16, stk. 6, 2.-4. og 6.-8. pkt. og § 16, stk. 9, « til: »jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt., § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt. og § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, sidste pkt., nævnte tilfælde, «.

Til § 6

4) I det under nr. 2 foreslåede § 16, stk. 5, 3. pkt., ændres »skattemæssige værdi« til: »skattepligtige værdi «.

5) Nr. 3 affattes således

»3. § 16, stk. 6, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. 2.-4. pkt. finder heller ikke anvendelse, såfremt den arbejdsgiver, der som led i et ansættelsesforhold stiller en lystbåd til rådighed, har det som hovederhverv at producere lystbåde eller dele af lystbåde, og hvor det er et nødvendigt led i produktionen heraf at testsejle virksomhedens lystbåde og den ansatte direktør eller medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har det som overvejende beskæftigelse at producere og afsætte lystbåde eller dele af lystbåde. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.««

6) Nr. 4 affattes således

»4. § 16, stk. 9, affattes således

»Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr., og 8 pct. af resten. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres efter ejendomsværdiskattelovens § 14. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer foretaget efter 19. maj 1993. Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser efter denne bestemmelse. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en ny arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er højst. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2.-11. pkt., finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen.««

7) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 16 A, stk. 10, indsættes som 3. pkt.

»1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt. «

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Der er for det første tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 5, hvor det foreslås, at direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform i virksomheder med bådproduktion undtages fra formodningsreglen i den foreslåede § 16, stk. 6, 2.-4. pkt.

Ændringerne indebærer, at der i disse tilfælde ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag eller beregnes særlig pensionsopsparing af den skattepligtige værdi af rådighed over lystbåd, og at disse tilfælde heller ikke omfattes af den begrænsede skattepligt. Det svarer til de foreslåede regler, hvor formodningsreglen heller ikke finder anvendelse, fordi der er tale om en decideret personalelystbåd.

Med ændringerne er henvisningerne til definitionen af nærtstående i ligningslovens § 16, stk. 5, 6.-7. pkt., og § 16, stk. 6, 6.-7. pkt., fjernet. Der er tale om redaktionelle ændringer uden materiel betydning.

For det andet foreslås det i konsekvens af ændringsforslag nr. 6, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag eller beregnes særlig pensionsopsparing af frie helårsboliger, som ansatte hovedaktionærer m.fl. er pligtige til at bebo i henhold til anden lovgivning m.v.

Til nr. 4

Ændringen er af redaktionel karakter. Det findes hensigtsmæssigt at anvende samme begreb konsekvent i bestemmelsen.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er begrundet i, at den foreslåede lystbåderegel for ansatte hovedaktionærer m.fl. i visse tilfælde kan indebære en urimelig beskatning af bådebyggere, der er ansatte hovedaktionærer eller er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, i virksomheder der har det som hovederhverv at producere lystbåde og dele til lystbåde.

Såfremt en sådan bådebygger anvender virksomhedens lystbåd privat, vil vedkommende blive omfattet af den foreslåede formodningsregel for lystbåde i L 237 og vil derfor blive anset for at have båden til rådighed hele året. Dette findes ikke rimeligt, når der er en erhvervsmæssig begrundelse for, at virksomheden har lystbåde til rådighed, og der er behov for, at lystbådene prøvesejles og testes af virksomhedens ansatte. I modsætning til f.eks. en bådudlejningsvirksomhed er bådebyggervirksomheder ligesom andre produktionsvirksomheder således afhængige af at kunne råde over sine produkter med henblik på afprøvning og udvikling.

Det bemærkes, at nødvendige test- og demonstrationssejladser anses for at være erhvervsmæssig benyttelse af lystbåden. Imidlertid vil det undertiden være vanskeligt at godtgøre, at en sejlads udgør erhvervsmæssig og ikke privat anvendelse af en lystbåd, og for at undgå at en ansat hovedaktionær m.fl. inden for bådebyggerbranchen bliver omfattet af formodningsreglen i disse situationer, foreslås det derfor, at disse ansatte hovedaktionærer m.fl. undtages fra formodningsreglen og i stedet beskattes af rådighed over fri lystbåd som almindeligt ansatte - dvs. den faktiske private anvendelse beskattes. Det er forudsat, at den ansatte hovedaktionær m.fl. skal kunne dokumentere den erhvervsmæssige og den private rådighed over lystbåden. Dette kan ske ved, at der føres en logbog med de relevante oplysninger om henholdsvis erhvervsmæssig og privat sejlads. En korrekt ført logbog vil kunne benyttes som dokumentation for omfanget af den private benyttelse af båden.

Der er tale om en forholdsvis snæver undtagelsesbestemmelse. For at være omfattet af den foreslåede undtagelse skal tre betingelser være opfyldt.

For det første skal der være tale om en arbejdsgiver, der har det som hovederhverv at producere lystbåde eller dele til lystbåde. Arbejdsgiveren/virksomheden skal aktuelt og overvejende drive bådproduktion m.v. Der vil normalt være tale om hovederhverv, når over 50 pct. af virksomhedens omsætning stammer fra produktion af lystbåde og dele hertil. Afkast af passiv kapitalanbringelse i f.eks. obligationer eller aktier i ikke-koncernforbundne selskaber medregnes ikke i omsætningen.

For det andet er det samtidig en forudsætning, at den ansatte direktør eller medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform overvejende er beskæftiget med at producere lystbåde eller dele heraf. Når den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender over 50 pct. af sin faktiske arbejdstid i virksomheden med bådproduktion m.v., vil beskæftigelseskravet normalt være opfyldt.

For det tredje skal virksomhedens produktion af enten lystbåde eller dele til lystbåde være afhængig af, at produkterne afprøves via test- eller prøvesejladser i virksomhedens lystbåde. Den sidste betingelse er bl.a. medtaget, fordi visse dele til lystbåde vil være så uvæsentlige og små, at det ikke er en vigtig forudsætning eller nødvendigt at teste dem på en lystbåd. Som eksempler på dele, hvor afprøvning via testsejladser må anses for nødvendige, kan nævnes sejl, skrog, master, skibsmotorer og lignende.

Eventuel hobbyvirksomhed betragtes ikke som hovederhverv, hvis den ikke opfylder de grundlæggende betingelser for at blive anset for erhvervmæssig virksomhed.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring er begrundet i, at den foreslåede regel om beskatning af fri helårsbolig for ansatte hovedaktionærer m.fl. ikke findes rimelig i relation til personer som f.eks. landmænd, der på grund af anden lovgivning ikke kan fravælge rådigheden over helårsboligen eller vælge at overtage boligen til personlig ejendom. En landmand, der driver sit landbrug i selskabsform, har således ikke som andre ansatte hovedaktionærer m.fl. mulighed for at vurdere konsekvenserne af de foreslåede regler om beskatning af fri helårsbolig med henblik på at vælge mellem fri helårsbolig eller selv at eje helårsboligen.

Der er fundet frem til to persongrupper, som begge er omfattet af landbrugsloven, og som har en sådan lovgivningsmæssig bopælspligt. Det kan dog ikke udelukkes, at der findes tilsvarende persongrupper ifølge anden lovgivning, eller at der i fremtiden vil blive fastsat lignende betingelser for andre persongrupper. Opfylder disse persongrupper visse angivne betingelser, vil de også blive omfattet af den foreslåede undtagelsesbestemmelse.

Landbrugsejendomme kan ejes i selskabsform enten ved opfyldelse af bestemmelserne i landbrugslovens § 20 eller med dispensation fra visse af disse bestemmelser eller efter en generel dispensation i medfør af landbrugslovens § 21.