Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. (Koncernregler, virksomhedsområde for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk m.v.)

Bilag 1

Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål til økonomiministeren og dennes svar herpå er optrykt efter ønske fra Venstre

Spørgsmål 54

Vil ministeren tage problemstillingerne vedrørende

samtykke

definitionen af begrebet »sædvanlige kundeoplysninger« samt

spørgsmålet om afgrænsningen af, hvad et finansielt institut, der har modtaget oplysninger i medfør af stk. 2, efterfølgende kan anvende oplysningerne til

op straks i næste folketingssamling?

Ministeren bedes i tilknytning hertil oplyse, hvilke overvejelser hun gør sig i relation til de finansielle institutters oprettelse af forskellige former for registre i perioden indtil ovennævnte problemstillinger er afklaret i Folketinget.

Svar

De nye elementer i L 112 består i, at der foreslås en udvidet adgang til at videregive kundeoplysninger til moderselskaber til brug for risikostyring af virksomheder i koncernen, samt disse underlægges tavshedspligt. Der er desuden sket en præcisering af bestemmelsen om risikostyring i det ændringsforslag, som jeg har fremsendt til L 112.

Lovforslagets bestemmelser om sædvanlige kundeoplysninger og samtykke er en videreførelse af den gældende retstilstand.

Jeg kan bekræfte, at jeg agter at tage de problemstillinger, som nævnes i spørgsmålet, op til oktober. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at få et uddybet beslutningsgrundlag både for så vidt angår afgrænsningen af begrebet »sædvanlige kundeoplysninger« samt anvendelsen af disse oplysninger, og for så vidt angår ændrede krav vedrørende samtykke. Ligeledes skal forholdet til EU-retten inddrages.

Jeg vil samtidig undersøge, hvorvidt det er muligt på det finansielle område at videreføre den nugældende retstilstand, hvorefter der kræves udtrykkeligt samtykke til videregivelse af registrerede oplysninger om forbrugere i markedsføringsøjemed.

I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at Justitsministeriet i svar på spørgsmål til Folketingets Retsudvalg og Erhvervsudvalg har oplyst, at det giver anledning til betydelig tvivl, om det vil være i overensstemmelse med direktivet om behandling af personoplysninger at indføre en generel ordning, hvorefter der altid skal indhentes kundens samtykke til videregivelse af oplysninger om forbrugere til brug ved markedsføring.

Jeg kan desuden oplyse, at jeg vil informere den finansielle sektor om de nævnte initiativer, således at de berørte virksomheder er fuldt ud bekendt hermed. Med Finansrådets henvendelser til Erhvervsudvalget går jeg ud fra, at sektoren selv i den mellemliggende periode vil medvirke til at opretholde en betryggende retsstilling for kunderne i relation til markedsføring.

Bilag 2

Bilag 2

Bilagsoversigt vedrørende L 112 i ERU

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar

2

Notat om finansielle lovforslag

3

Henvendelse fra Jyske Bank A/S

4

spm. 1 om ministerkommentar til henvendelse fra Jyske Bank, til økonomiministeren

5

Henvendelse fra Forbrugerrådet

6

spm. 2 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. januar 2000 fra Forbrugerrådet, til økonomiministeren

7

henvendelse fra Finansrådet

8

spm. 3 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. januar 2000 fra Finansrådet, jf. L 112 - bilag 7

9

Henvendelse fra GF-Forsikring A/S

10

spm. 4 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. januar 2000 fra GF-Forsikring A/S, jf. L 112 bilag 9

11

Henvendelse fra Stefan Lööf, Kolding

12

spm. 5 om, at ministeren bedes redegøre for de forskellige oplysningstyper, til økonomiministeren

spm. 6 om, at ministeren bedes definere begrebet risikostyring, til økonomiministeren

spm. 7 om, at ministeren bedes redegøre for, hvorfor det anses for et nødvendigt element i et finansielt holdingselskabs/moderselskabs risikostyring at modtage oplysninger, til økonomiministeren

spm. 8 om, at ministeren bedes redegøre for et finansielt holdingselskabs mulighed for at foretage risikostyring, til økonomiministeren

spm. 9 om, at ministeren bedes oplyse, hvilke virkemidler et finansielt holdingselskab/moderselskab kan anvende, såfremt det finder, at et selskab i koncernen har uacceptabel risikoprofil, til økonomiministeren

spm. 10 om, at ministeren bedes redegøre for ansvarsfordelingen mellem ledelserne i hhv. det finansielle holdingselskab/moderselskabet, til økonomiministeren

spm. 11 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt holdingselskab kan træffe beslutninger med virkning for selskaber i koncernen, til økonomiministeren

spm. 12 om, at ministeren bedes oplyse, hvilken tavshedspligt der påhviler andre, som efter praksis, jf. lovforslagets bemærkninger, er berettiget til at modtage fortrolige oplysninger, til økonomiministeren

spm. 13 om, at ministeren bedes oplyse, om det anses for uberettiget, at et moderselskab eller finansielt holdingselskab på baggrund af modtagne fortrolige oplysninger om en kunde udsender en anbefaling, til økonomiministeren

spm. 14 om fortrolighed, holdingselskaber, til økonomiministeren

spm. 15 om, at ministeren bedes oplyse, hvilken tavshedspligt der gælder for andre koncernforbundne selskaber, til økonomiministeren

spm. 16 om, at ministeren bedes redegøre for bestemmelsen om samtykke, til økonomiministeren

spm. 17 om, at ministeren bedes redegøre for ordlyden i § 54, stk. 5, til økonomiministeren

spm. 18 om, at ministeren bedes oplyse, hvilke krav der gælder efter registerlovgivningen og det af justitsministeren fremsatte lovforslag nr. L 147, til økonomiministeren

spm. 19 om, at ministeren bedes oplyse om enhver samlet opbevaring af oplysninger modtaget i medfør af § 54, stk. 3, kræver tilladelse fra Registertilsynet, til økonomiministeren

13

Ændringsforslag

14

spm. 20 om, at ministeren bedes oplyse, hvad begrebet outsourcing dækker over, samt oplyse, hvilke former for outsourcing der i dag anvendes af danske finansielle institutter, til økonomiministeren

spm. 21 om, at ministeren bedes oplyse, hvilke krav der gælder for PBS med hensyn til tavshedspligt om og registrering af kundeforhold og -transaktioner, til økonomiministeren

15

Henvendelse fra Forsikring & Pension

16

spm. 22 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1/2 2000 fra Forsikring & Pension, jf. bilag 15, til økonomiministeren

17

Henvendelse fra Littrup, Leif

18

spm. 23 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. februar 2000 fra docent dr. Leif Littrup, jf. bilag 17, til økonomiministeren

19

Henvendelse fra Forsikring & Pension

20

spm. 24 om, at ministeren bedes oplyse, hvorfor det anses som nødvendigt at give Finanstilsynet hjemmel til ransagning uden retskendelse, til økonomiministeren

21

spm. 25 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt institut som udsteder af et betalingsmiddel må anvende de oplysninger, instituttet modtager i forbindelse med kreditvurderingen, til økonomiministeren

spm. 26 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt institut som udsteder af et betalingsmiddel må videregive de oplysninger, instituttet modtager i forbindelse med kreditvurdering, til økonomiministeren

spm. 27 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt institut som udsteder af betalingsmiddel må videregive oplysninger, instituttet modtager i forbindelse med kreditvurdering, til økonomiministeren

spm. 28 om et finansielt institut må anvende de generelle oplysninger om kundeforholdet til egen markedsføring, til økonomiministeren

spm. 29 om et finansielt institut må videregive de generelle oplysninger om kundeforholdet til andre koncernforbundne virksomheder, til økonomiministeren

spm. 30 om et finansielt institut må videregive de generelle oplysninger om kundeforholdet til andre virksomheder, til økonomiministeren

spm. 31 om det er af betydning for, hvilket regelsæt der anvendes, om et betalingsmiddel tilknyttes en konto ved etablering eller efterfølgende, til økonomiministeren

spm. 32 om et finansielt institut kan videregive oplysninger, som er kommet til instituttets kendskab som led i dets virksomhed som kortudsteder, til økonomiministeren

spm. 33 om til hvem et finansielt institut kan videregive oplysninger, som er kommet til instituttets kendskab som led i dets virksomhed som kortudsteder, til økonomiministeren

spm. 34 om det vil være muligt at videregive oplysninger, der identificerer kunder, der har mere end kr. 25.000 stående på deres betalingsmiddel, til økonomiministeren

spm. 35 om det vil være muligt at videregive oplysninger, der identificerer den kategori af kunder, der bruger over kr. 10.000 i den første uge af måneden, til økonomiministeren

spm. 36, om og i givet fald under hvilke betingelser det vil være muligt at videregive saldooplysninger om et betalingsmiddel, til økonomiministeren

spm. 37, om og i givet fald under hvilke betingelser det vil være muligt at videregive saldooplysninger om en blandet konto, til økonomiministeren

spm. 38 om, hvilke af de i bemærkninger til den foreslåede § 53 a anførte oplysninger der anses som fortrolige oplysninger, til økonomiministeren

Dokumentet er udgået

22

2. udkast til ændringsforslag

23

Meddelelse vedrørende anmodning fra medlem om at få henvendelse af 3. februar 2000 fra Jyske Bank omdelt

24

spm. 39 om deling af lovforslag, til økonomiministeren

25

spm. 40 om ministerkommentar, henvendelse, til økonomiministeren

26

svar på spm. 4 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. januar 2000 fra GF-Forsikring A/S, jf. L 112 - bilag 9

27

svar på spm. 20 om, at ministeren bedes oplyse, hvad begrebet outsourcing dækker over, samt oplyse, hvilke former for outsourcing der i dag anvendes af danske finansielle institutter, til økonomiministeren

svar på spm. 21 om, at ministeren bedes oplyse, hvilke krav der gælder for PBS med hensyn til tavshedspligt om og registrering af kundeforhold og -transaktioner, til økonomiministeren

28

svar på spm. 1 om ministerkommentar til henvendelse fra Jyske Bank, til økonomiministeren

29

svar på spm. 5 om, at ministeren bedes redegøre for de forskellige oplysningstyper, til økonomiministeren

svar på spm. 6 om, at ministeren bedes definere begrebet risikostyring, til økonomiministeren

svar på spm. 7 om, at ministeren bedes redegøre for, hvorfor det anses for et nødvendigt element i et finansielt holdingselskab/moderselskabs risikostyring at modtage oplysninger, til økonomiministeren

svar på spm. 8 om, at ministeren bedes redegøre for et finansielt holdingselskabs mulighed for at foretage risikostyring, til økonomiministeren

svar på spm. 9 om, at ministeren bedes oplyse, hvilke virkemidler et finansielt holdingselskab/moderselskab kan anvende, såfremt det finder, at et selskab i koncernen har en uacceptabel risikoprofil, til økonomiministeren

svar på spm. 10 om, at ministeren bedes redegøre for ansvarsfordelingen mellem ledelserne i hhv. det finansielle holdingselskaber/moderselskabet, til økonomiministeren

svar på spm. 11 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt holdingselskab kan træffe beslutninger med virkning for selskaber i koncernen, til økonomiministeren

svar på spm. 12 om, at ministeren bedes oplyse, hvilken tavshedspligt der påhviler andre, som efter praksis, jf. lovforslagets bemærkninger, er berettiget til at modtage fortrolige oplysninger, til økonomiministeren

svar på spm. 13 om, at ministeren bedes oplyse, om det anses for uberettiget, at et moderselskab eller finansielt holdingselskab på baggrund af modtagne fortrolige oplysninger om en kunde udsender en anbefaling, til økonomiministeren

svar på spm. 14 om fortrolighed, holdingselskaber, til økonomiministeren

svar på spm. 15 om, at ministeren bedes oplyse, hvilken tavshedspligt der gælder for andre koncernbundne selskaber, til økonomiministeren

svar på spm. 16 om, at ministeren bedes redegøre for bestemmelsen om samtykke, til økonomiministeren

svar på spm. 17 om, at ministeren bedes redegøre for ordlyden i § 54, stk. 5, til økonomiministeren

30

svar på spm. 2 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. januar 2000 fra Forbrugerrådet, til økonomiministeren

31

svar på spm. 3 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. januar 2000 fra Finansrådet, jf. L 112 - bilag 7

32

svar på spm. 23 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. februar 2000 fra docent dr. Leif Littrup, jf. bilag 17, til økonomiministeren

33

svar på spm. 24 om, at ministeren bedes oplyse, hvorfor det anses som nødvendigt at give Finanstilsynet hjemmel til ransagning uden retskendelse, til økonomiministeren

34

svar på spm. 22 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1/2 2000 fra Forsikring & Pension, jf. bilag 15, til økonomiministeren

35

svar på spm. 40 om ministerkommentar, henvendelse, til økonomiministeren

36

svar på spm. 18 om, at ministeren bedes oplyse, hvilke krav der gælder efter registerlovgivningen og det af justitsministeren fremsatte lovforslag nr. L 147, til økonomiministeren

svar på spm. 19 om, at ministeren bedes oplyse, om enhver samlet opbevaring af oplysninger modtaget i medfør af § 54, stk. 3, kræver tilladelse fra Registertilsynet, til økonomiministeren

37

spm. 41 om holdingselskaber, lovlighed, til økonomiministeren

spm. 42 om tavshedspligt finansielt holdingselskab, til økonomiministeren

spm. 43 om tavshedspligt, finansielle institutioner, til økonomiministeren

spm. 44 om lovlighed, fortrolighed, til økonomiministeren

spm. 45 om tavshedspligt, virksomheder, til økonomiministeren

spm. 46 om fortrolighed, tavshedspligt, til økonomiministeren

38

Kopi REU: spm. 14 om oversigtsnotat om berøringspunkter med andre lovforslag, til justitsministeren

39

svar på spm. 39 om deling af lovforslag, til økonomiministeren

40

svar på spm. 41 om holdingselskaber, lovlighed, til økonomiministeren

svar på spm. 42 om tavshedspligt finansielt holdingselskab, til økonomiministeren

svar på spm. 43 om tavshedspligt, finansielle institutioner, til økonomiministeren

svar på spm. 44 om lovlighed, fortrolighed, til økonomiministeren

svar på spm. 45 om tavshedspligt, virksomheder, til økonomiministeren

svar på spm. 46 om fortrolighed, tavshedspligt, til økonomiministeren

41

spm. 47 om ministeren bedes oplyse, om det er sædvanligt, at en administrativ myndighed har adgang til at kræve en privatretlig aftale ophævet, til økonomiministeren

spm. 48 om ministeren vil yde teknisk bistand til udformning af en bestemmelse med tilhørende bemærkninger, til økonomiministeren

spm. 49 om ministeren bedes oplyse, om hun, hvis Finansrådet finder, at muligheden for vidregivelse af oplysninger til brug for koncernstyring er mindre væsentlig, fortsat finder behov for at indføre en sådan regel, til økonomiministeren

42

Ændringsforslag til 2. behandling

43

Henvendelse fra Finansrådet

44

spm. 50 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. april fra Finansrådet, jf. L 112 - bilag 43, til økonomiministeren

45

svar på spm. 25 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt institut som udsteder af et betalingsmiddel må anvende de oplysninger, instituttet modtager i forbindelse med kreditvurderingen, til økonomiministeren

svar på spm. 26 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt institut som udsteder af et betalingsmiddel må videregive de oplysninger, instituttet modtager i forbindelse med kreditvurdering, til økonomiministeren

svar på spm. 27 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt institut som udsteder af betalingsmiddel må videregive oplysninger, instituttet modtager i forbindelse med kreditvurdering, til økonomiministeren

svar på spm. 28 om et finansielt institut må anvende de generelle oplysninger om kundeforholdet til egen markedsføring, til økonomiministeren

svar på spm. 29 om et finansielt institut må videregive de generelle oplysninger om kundeforholdet til andre koncernforbundne virksomheder, til økonomiministeren

svar på spm. 30 om et finansielt institut må videregive de generelle oplysninger om kundeforholdet til andre virksomheder, til økonomiministeren

svar på spm. 31 om det er af betydning for, hvilket regelsæt der anvendes, om et betalingsmiddel tilknyttes en konto ved etablering eller efterfølgende, til økonomiministeren

svar på spm. 32 om et finansielt institut kan videregive oplysninger, som er kommet til instituttets kendskab som led i dets virksomhed som kortudsteder, til økonomiministeren

svar på spm. 33 om til hvem et finansielt institut kan videregive oplysninger, som er kommet til instituttets kendskab som led i dets virksomhed som kortudsteder, til økonomiministeren

svar på spm. 34 om det vil være muligt at videregive oplysninger, der identificerer kunder, der har mere end kr. 25.000 stående på deres betalingsmiddel, til økonomiministeren

svar på spm. 35 om det vil være muligt at videregive oplysninger, der identificerer den kategori af kunder, der bruger over kr. 10.000 i den første uge af måneden, til økonomiministeren

svar på spm. 36, om og i givet fald under hvilke betingelser det vil være muligt at videregive saldooplysninger om et betalingsmiddel, til økonomiministeren

svar på spm. 37, om og i givet fald under hvilke betingelser det vil være muligt at videregive saldooplysninger om en blandet konto, til økonomiministeren

svar på spm. 38 om, hvilke af de i bemærkninger til den foreslåede § 53 a anførte oplysninger, der anses som fortrolige oplysninger, til økonomiministeren

46

svar på spm. 47 om, at ministeren bedes oplyse, om det er sædvanligt, at en administrativ myndighed har adgang til at kræve en privatretlig aftale ophævet, til økonomiministeren

svar på spm. 48 om ministeren vil yde teknisk bistand til udformning af en bestemmelse med tilhørende bemærkninger, til økonomiministeren

svar på spm. 49 om, at ministeren bedes oplyse, om hun, hvis Finansrådet finder, at muligheden for videregivelse af oplysninger til brug for koncernstyring er mindre væsentlig, fortsat finder behov for at indføre en sådan regel, til økonomiministeren

47

svar på spm. 50 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. april fra Finansrådet jf. L 112 - bilag 43, til økonomiministeren

48

Henvendelse fra Finansrådet

49

spm. 51 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. april 2000 fra Finansrådet, jf. L 112 - bilag 48, til økonomiministeren

50

Meddelelse vedrørende besvarelse på spørgsmål 38

51

svar på spm. 51 om ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. april 2000 fra Finansrådet, jf. L 112 - bilag 48, til økonomiministeren

52

samrådsspm. A om, at ministeren bedes redegøre for den databeskyttelse af oplysninger om enkeltpersoner, der følger af L 63, L 112-115 og L 147, samt for den indbyrdes sammenhæng mellem forslagene, til erhvervsministeren, justitsministeren og økonomiministeren

53

samrådsspm. B om, hvad regeringen har gjort for at fremme arbejdet med at ændre databeskyttelsesdirektivet, og med hvilken begrundelse regeringen vil implementere direktivet, til erhvervsministeren, justitsministeren og økonomiministeren

samrådsspm. C om det reelt vil få konsekvenser for Danmark at undlade at implementere direktivet, og i givet fald hvilke, til erhvervsministeren, justitsministeren og økonomiministeren

samrådsspm. D om ministeren kan bekræfte, at det under forhandlingerne af direktivet blev drøftet, at den finansielle sektor skulle have en særstilling, til erhvervsministeren, justitsministeren og økonomiministeren

54

Kopi REU: svar på spm. 14 om oversigtsnotat om berøringspunkter med andre lovforslag, til justitsministeren

55

spm. 52 om, at ministeren bedes udarbejde en skematisk oversigt, der beskriver de enkelte lovforslag med relation til L 147 og forslagenes indbyrdes forskelle og ligheder, til erhvervsministeren, justitsministeren og økonomiministeren

56

Bilag tilbagetaget, samrådsspm. E om, at ministeren bedes oversende et notat, der beskriver reglerne om de finansielle institutters tavshedspligt i de øvrige EU-lande, til økonomiministeren

57

spm. 53 om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, til økonomiministeren

spm. 54 om, at ministeren bedes tage problemstillingen vedrørende samtykke, definitionen af begrebet »sædvanlige kundeoplysninger« samt spørgsmålet om afgrænsningen af, hvad et finansielt institut, der har modtaget oplysninger, kan bruge dem til, til økonomiministeren

58

3. udkast til ændringsforslag

59

svar på spm. 52 om, at ministeren bedes udarbejde en skematisk oversigt, der beskriver de enkelte lovforslag med relation til L 147 og forslagenes indbyrdes forskelle og ligheder, til erhvervsministeren, justitsministeren og økonomiministeren

60

svar på spm. 53 om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, til økonomiministeren

svar på spm. 54 om, at ministeren bedes tage problemstillingen vedrørende samtykke, definitionen af begrebet »sædvanlige kundeoplysninger« samt spørgsmålet om afgrænsningen af, hvad et finansielt institut, der har modtaget oplysninger, kan bruge dem til, til økonomiministeren

61

spm. 55 om, at ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 11. maj 2000, til erhvervsministeren, justitsministeren og økonomiministeren

62

spm. 56 om, at ministeren bedes oversende et notat, der beskriver reglerne om finansielle institutters tavshedspligt i de øvrige EU-lande, til økonomiministeren

63

Meddelelse med oversigt udarbejdet af Økonomiministeriet, Justitsministeriet og Erhvervsministeriet

64

svar på spm. 55 om, at ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 11. maj 2000, til erhvervsministeren, justitsministeren og økonomiministeren

65

svar på spm. 56 om, at ministeren bedes oversende et notat, der beskriver reglerne om finansielle insitutters tavshedspligt i de øvrige EU-lande, til økonomiministeren

66

Ændringsforslag til 2. behandling fra økonomiministeren

67

Udkast til betænkning

68

Betænkning afgivet den 18. maj 2000

§ 53 a, stk. 2, er en videreførelse af den hidtil gældende § 54, stk. 2, 3. pkt. Af bemærkningerne hertil fremgik følgende vedrørende bestemmelsen om sædvanlige kundeoplysninger

»Det anføres i betænkning 1108/1987 om brancheglidning, at når der etableres finansielle koncerner, opstår der særlige problemer i relation til denne tavshedspligt, idet de enkelte dele af koncernen vil være interesserede i at kunne anvende oplysninger, der findes i andre dele af koncernen. Når der er tale om oplysninger, der befinder sig i samme koncern, vil overholdelsen af tavshedspligten ofte vanskeliggøres af, at selskaberne kan have lokalefællesskab, fælles personale og fælles bogføringssystemer. Det anbefales derfor i betænkningen at lempe tavshedspligten, så den tilpasses de faktiske tilstande.

Tavshedspligten efter § 54, stk. 2, forhindrer endvidere en effektiv udnyttelse af fælles kapacitet, herunder navnlig edb-systemer, i finansielle koncerner, som ofte netop er etableret med henblik på gennem stor- og samdriftsfordele at opnå en reduktion af omkostningsniveauet.

På den baggrund foreslås det i 2. pkt., at sædvanlige kundeoplysninger kan udveksles mellem virksomhederne i en finansiel koncern, når disse er undergivet tavshedspligt. Sådanne oplysninger kan være almindelige stamoplysninger (kontohavers navn, adresse, stilling m.v.). Endvidere kan der være tale om oplysninger af økonomisk karakter (kontienes art, antal og størrelse).«

Af bemærkningerne fremgik endvidere følgende om samspillet med registerlovgivningen

»Det bemærkes, at samkøring af koncernselskabers registre eller videregivelse af oplysninger om forbrugere til brug ved markedsføring tillige reguleres af bestemmelserne i § 4, stk. 4, jf. stk. 5, og § 4 b i lov om private registre m.v.«

Der er således tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse om sædvanlige kundeoplysninger.

Til nr. 4

Da ledelsen i de finansielle institutter i en koncern hver især er forpligtede til at påse, at instituttet overholder gældende lovgivning, synes behovet for videregivelse af oplysninger til brug for koncernstyring ikke at have en sådan vægt, at det berettiger til videregivelse af fortrolige oplysninger om kunder. Det foreslås derfor, at bestemmelsen udgår.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget præciseres det, at oplysninger alene kan videregives til moderselskaber med hjemmel i § 53 a, stk. 3, hvis videregivelsen sker til brug for koncernens risikostyring. Endvidere præciseres det, at oplysninger, der vedrører rent private forhold, ikke kan videregives med hjemmel i § 53 a, stk. 3.

Finansielle virksomheders risici opdeles traditionelt i 3 kategorier: kreditrisici, markedsrisici og operationelle risici. Kreditrisici er de risici, den finansielle virksomhed påtager sig, for at kunder ikke kan honorere deres forpligtelser over for den finansielle virksomhed, mens markedsrisici er de risici, den finansielle virksomhed påtager sig i forbindelse med svingende renter og kursudsving på aktier, valuta og andre investeringer samt på rentegarantier på livsforsikringer. Operationelle risici er de risici, en finansiel virksomhed løber i forbindelse med den daglige drift, f.eks. risikoen for, at computersystemet bryder ned, risikoen for, at en fejl påfører den finansielle virksomhed et erstatningskrav, juridiske risici eller imagerisici, som er de risici, en finansiel virksomhed løber for at få et dårligt omdømme, f.eks. som følge af retssager eller dårlig omtale i pressen. Ud over de tre traditionelle kategorier har forsikringsselskaber en risiko ved forsikringsforretningen, hvorved forstås sandsynligheden for, at forsikringsbegivenheden indtræffer.

Videregivelse af oplysninger efter stk. 3 vil således ikke kunne begrundes i hensynet til administrative besparelser, eller at det administrativt er praktisk.

For at tydeliggøre reglen indeholder ændringsforslaget en udtrykkelig bestemmelse om, at de videregivne oplysninger ikke må anvendes til markedsføring eller rådgivning. Dette fremgår allerede af bemærkningerne til lovforslaget.

Det foreslås, at oplysninger om privatkunder kun i særlige tilfælde skal kunne videregives til brug for risikostyring af virksomheder i koncernen. Oplysninger om almindelige lønmodtagere vil som udgangspunkt ikke kunne videregives med hjemmel i stk. 3. Oplysninger om privatpersoner vil kun kunne videregives, hvis oplysningerne vedrører forpligtelser, der aktuelt eller potentielt er af væsentlig betydning for en virksomhed i koncernen. Ved forpligtelser forstås enhver type af økonomisk eller juridisk mellemværende mellem privatkunden og virksomheder i koncernen. Forpligtelser omfatter således blandt andet lån og indlån, besiddelse af kapitalandele, retssager m.v.

Et eksempel på videregivelse af oplysninger om privatkunder i medfør af stk. 3 er den situation, hvor en privatkundes sagsanlæg må antages at have betydning for en virksomhed i koncernen, fordi sagsanlægget aktuelt eller potentielt vedrører krav af en betydelig størrelse.

Privatkunder omfatter ikke offentlige myndigheder eller erhvervskunder.

Økonomiministeriet vil tage initiativ til, at sektoren i samarbejde med Forbrugerrådet udarbejder en adfærdskodeks (»best practice«) i relation til virksomhedernes behandling af personoplysninger efter de finansielle love. Dette vil ske med henblik på at sikre en konstruktiv dialog om lovforslagets bestemmelse om, at virksomhederne skal udarbejde offentligt tilgængelige retningslinjer om videregivelse af kundeoplysninger.

Til nr. 6

I forbindelse med behandlingen af nærværende lovforslag har det vist sig nødvendigt at stramme op på reglerne for afgivelse af samtykke. Når en kunde afgiver oplysninger til et finansielt institut, eller når det finansielle institut registrerer oplysninger som følge af kundeforholdet, må kunden kunne have fuld tillid til, at oplysningerne, som i sagens natur er private, bliver behandlet fortroligt, og at de ikke kan blive brugt andre steder end i det direkte kundeforhold, medmindre kunden har givet sit udtrykkelige skriftlige samtykke. For at sikre, at kunden er bevidst om samtykkets konsekvenser, og for at undgå, at afgivelse af samtykke bliver en forudsætning for aftalens indgåelse, foreslås det, dels at samtykket skal gives skriftligt og kun for 2 år ad gangen, dels at kunden ikke kan fraskrive sig retten til at tilbagekalde samtykket, og at tilbagekaldelse kan ske når som helst. Endelig medfører forslaget, at også andre fysiske eller juridiske personer, som de fortrolige oplysninger vedrører, får adgang til at modsætte sig videregivelsen.

Til nr. 7

Efter § 53 a, stk. 5, i det fremsatte lovforslag skal pengeinstituttet påse, at de personer, der får kendskab til oplysningerne, er bekendt med deres tavshedspligt.

Med det fremsatte lovforslag fastsættes der tavshedspligt for medlemmer af ledelsen i visse finansielle holdingselskaber. Da denne personkreds således vil være pålagt tavshedspligt efter loven, synes det ikke nødvendigt yderligere at stille et nyt krav om, at pengeinstituttet skal påse, at modtagerne er bekendt med denne tavshedspligt.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i stk. 5 udgår af lovforslaget.

Til nr. 8

Ændringsforslaget stilles med henblik på at sikre, at kunderne informeres bedst muligt dels om instituttets retningslinjer for behandling af kundeoplysninger, dels om konsekvenserne og indholdet af en aftale om samtykke til videregivelse af oplysninger.

Til nr. 9

Da det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er passeret, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juni 2000.

Frode Sørensen (S) nfmd. Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S) René Skau Björnsson (S) Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 18. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. (Koncernregler, virksomhedsområde for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til økonomiministeren, som denne har besvaret mundtligt og/eller skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål til økonomiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 1 til denne betænkning.

En oversigt over lovforslagets bilag er optrykt som bilag 2 til denne betænkning.

Der er af økonomiministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Endvidere har udvalget modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser fra

Finansrådet

Forbrugerrådet

Forsikring & Pension

GF-Forsikring A/S

Jyske Bank A/S

Leif Littrup

Stefan Lööf

Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at ministeren i sin besvarelse af spørgsmål 54, jf. L 112 bilag 60, om hvorvidt hun ville give tilsagn om at tage problemstillingerne vedrørende samtykke, definitionen af begrebet »sædvanlige kundeoplysninger« og spørgsmålet om afgrænsningen af, hvad et finansielt institut, der har modtaget oplysninger i medfør af § 53 a, stk. 2, efterfølgende kan anvende oplysningerne til, op straks i næste folketingssamling, har tilkendegivet følgende: »Jeg kan bekræfte, at jeg agter at tage de problemstillinger, som nævnes i spørgsmålet, op til oktober. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at få et uddybet beslutningsgrundlag, både for så vidt angår afgrænsningen af begrebet »sædvanlige kundeoplysninger« samt anvendelsen af disse oplysninger, og for så vidt angår ændrede krav vedrørende samtykke. Ligeledes skal forholdet til EU-retten inddrages.

Jeg vil samtidig undersøge, hvorvidt det er muligt på det finansielle område at videreføre den nugældende retstilstand, hvorefter der kræves udtrykkeligt samtykke til videregivelse af registrerede oplysninger om forbrugere i markedsføringsøjemed.«

Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af økonomiministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af et mindretal stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomiministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 4, 6, 8 og 9 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men agter at stemme for de under nr. 2, 4 og 8 stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Frihed 2000 s medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af et mindretal stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1

Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget, med undtagelse af EL og FRI)

1) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer

»01. I § 24, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »5« til: »4«.«

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF, EL og FRI)

2) I det under nr. 13 foreslåede § 53 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Sådanne oplysninger må ikke anvendes til markedsføring og rådgivning.

Som sædvanlige kundeoplysninger anses oplysninger om

navn

adresse

stilling

kontonummer

antal konti

kontienes art

kontienes størrelse.

Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, CD, RV og KRF)

3) I den under nr. 13 foreslåede § 53 a affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan, såfremt videregivelsen er erhvervsmæssigt begrundet, videregives til koncernvirksomheder, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i stk. 1.«

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF, EL og FRI)

4) I den under nr. 13 foreslåede § 53 a udgår stk. 3.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, CD, RV og KRF)

5) I den under nr. 13 foreslåede § 53 a udgår stk. 3, og i stedet indsættes som nye stykker

»Stk. 3. Oplysninger kan videregives til pengeinstituttets moderselskab til brug for risikostyring af virksomheder i koncernen, jf. § 37 a, stk. 3, såfremt moderselskabet er en finansiel virksomhed, jf. § 37 b, stk. 1. Dette gælder dog ikke oplysninger om rent private forhold. Oplysninger, jf. 1. pkt., kan ikke videregives eller anvendes til markedsføring eller rådgivning.

Stk. 4. Oplysninger om privatkunder kan ikke videregives til brug for risikostyring, jf. stk. 3, bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om en privatkunde vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF og FRI)

6) I den under nr. 13 foreslåede § 53 a affattes stk. 4, der bliver stk. 3, således

»Stk. 3. Kunden kan meddele sit samtykke til videregivelse af andre oplysninger end sædvanlige kundeoplysninger. Der kan ikke gives samtykke til videregivelse af oplysninger om rent private forhold. Såfremt oplysningerne vedrører andre personer end kunden selv eller personer, som kunden er værge for, skal samtykkeerklæringen ved underskrift tiltrædes af disse personer. Samtykket skal gives skriftligt på en særskilt formular og gælder i 2 år fra underskrivelsen. Det skal af aftalen fremgå, hvilke nærmere afgrænsede oplysninger der kan videregives, ligesom det udtrykkeligt skal fremgå, til hvem disse oplysninger kan videregives, og det kan aftales, at samtykket skal være gældende for en kortere periode end 2 år. Kunden kan til hver en tid skriftligt tilbagekalde sit samtykke. Virksomheder i koncernen, til hvem oplysningerne videregives, bliver ved videregivelsen forpligtet af den indgåede aftale.«

Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, CD, RV og KRF)

7) Det under nr. 13 foreslåede § 53 a, stk. 5, udgår.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF, EL og FRI)

8) I den under nr. 13 foreslåede § 53 a affattes stk. 6, der bliver stk. 5, således

»Stk. 5. Pengeinstituttet skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives. Retningslinjerne skal være offentligt tilgængelige og skal, når samtykke meddeles, jf. stk. 4, udleveres til kunden sammen med en genpart af den skriftlige samtykkeerklæring.«

Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og FRI)

Til § 2

9) I stk. 1 ændres »1. april 2000« til: »1. juni 2000«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er alene af redaktionel karakter.

Til nr. 2

Under behandlingen af nærværende lovforslag er det kommet frem, at der er sket et skred i begrebet »sædvanlige kundeoplysninger«. Derfor præciseres indholdet af bemærkningerne til 1989-lovforslaget, hvorved bestemmelsen indførtes, nu i selve lovforslaget. Således medfører ændringsforslaget, at den oplistning af oplysninger, der findes i ministerens bemærkninger til nærværende lovforslag, bortfalder. Det er herefter kun de oplysninger, som udtrykkeligt er defineret som sædvanlige i bemærkninger til 1989-loven, som kan anses som sædvanlige kundeoplysninger. Endvidere foreslås det, at sædvanlige kundeoplysninger ikke må anvendes til markedsføring og rådgivning.

Til nr. 3