Betænkning over Forslag til lov om fremme af besparelser i energiforbruget

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 10. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om fremme af besparelser i energiforbruget

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

Naturgas Midt-Nord I/S og

Sammenslutningen af Danske Elvarmeforbrugere.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) hilser med stor tilfredshed, at det konstruktive samarbejde fra energireformen af 3. marts 1999 fortsætter i reformopfølgningen af 22. marts 2000, der er udmøntet i lovforslagene nr. L 155, L 239, L 240, L 241 og L 275 samt opfølgningen af biomasseaftalen og det grønne energimarked.

For en ordens skyld skal mindretallet dog tage forbehold for afsnittet »Sikring af varmepriser«, hvor der efter mindretallets mening fejlagtigt er anvendt ordet »skal« i stedet for »kan«.

Det samlede resultat af reformopfølgningen er særdeles tilfredsstillende set i lyset af de mange forskelligartede hensyn, lovforslagene skal ses i forbindelse med. Ligeledes vejer det tungt i mindretallets strategiske overvejelser, at alle de gamle partier er enige om nogle markedsorienterede principper.

Ligesom der i liberaliseringen af elforsyningen er givet miljø- og energiministeren mange bemyndigelser for i samarbejde med forligspartierne at smidiggøre gennemførelsen, er der i udmøntningen af reformopfølgningen ligeledes givet mange bemyndigelser, for at ministeren sammen med forligsparterne skal sikre, at de fælles hensigter i forliget kan gennemføres så hensigtsmæssigt som muligt.

Mindretallet er tilfreds med, at lovforslag nr. L 241 er en rammelov, der beskriver de forskellige energispareområders tilrettelæggelse og koordinering. Lovforslaget vil på den måde være et godt redskab for det fremtidige energisparearbejde.

Mindretallet gør opmærksom på, at partierne til enhver tid er fritstillede i forhold til de energispareinitiativer, de årlige energispareredegørelser måtte pege på som indsatsområder.

Mindretallet ønsker, at energibesparelser fastlægges på en sådan måde, at der fås mest mulig energibesparelse og CO2-reduktion for indsatsen.

I forbindelse med mærkning m.v. vedrørende forbrug af energi kan tilsynsmyndigheden udtage produkter til måling. Da tilsynet er forbrugernes garant for, at mærkningerne er troværdige, tages lovens ordlyd »uden retskendelse mod behørig legitimation« til efterretning.

Et andet mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) noterer med tilfredshed at, energispareloven er første led i den styrkelse af besparelsesindsatsen, som er nødvendig for at begrænse udledningen af CO2 og dermed sikre opfyldelsen af Danmarks mål om 20 pct. CO2-reduktion i 2005 i forhold til 1988 og kravet om en 21 pct.-reduktion af drivhusgasser, som er Danmarks forpligtelse som en del af EU s reduktion i forhold til Kyotoprotokollen.

Energispareloven fastsætter overordnede mål svarende til en reduktion på 0,5 pct. af det endelige energiforbrug pr. år.

Der vil være tale om såvel kortsigtede mål (f.eks. i 2005 og i 2008-12) som langsigtede mål (f.eks. 2030) samt konkrete mål for reduktion af energiforbruget fordelt på de forskellige sektorer i det danske samfund, inklusive transportsektoren. Staten, amter og kommuner skal også bidrage.

SF lægger vægt på miljø- og energiministerens svar på et spørgsmål, hvoraf det fremgår, »at der inden for et år fra lovens vedtagelse skal være indgået en aftale om energibesparelser med bl.a. de kommunale organisationer. Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, kan ministeren i henhold til lovforslaget fastsætte regler for indsatsen.«, jf. alm. del bilag 396, underbilag 55, spørgsmål 23.

Regeringen fremlægger i en redegørelse i september 2000 de kontante sparemål sammen med en lang række forslag til konkrete virkemidler som f.eks. grønne regnskaber for det offentlige, fremme af energibesparelser ved indkøb, projektering og vedligeholdelse og ændringer af tariffer, som fremgår af bemyndigelserne i loven. Der fremlægges også i redegørelsen forslag til nye virkemidler, herunder forslag til en incitamentsstruktur til fremme af energispareapparater, og forslag til, hvordan de eksisterende midler skal udbygges. Der vil være tale om en flerleddet indsats, som retter sig bredt mod forskellige energiforbrug (elektricitet, fjernvarme, naturgas, olie m.v.).

Endelig vil SF også understrege, at forsknings- og udviklingsindsatsen vedrørende energibesparelser styrkes.

Et tredje mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) bemærker, at Centrum-Demokraterne ikke var deltager i det samlede forlig om energireformen af 3. marts 1999, da CD ikke kunne stemme for den del af forliget, der lægger loft over elværkernes CO2-udledning. CD udtrykker imidlertid sin tilfredshed med deltagelsen i og samarbejdet om den efterfølgende reformopfølgningsaftale af 22. marts 2000.

Aftalen er udmøntet i lovforslagene nr. L 155, L 239, L 240, L 241 og L 275 samt en opfølgning af biomasseaftalen og det grønne energimarked.

CD udtrykker sin glæde over tendensen til »miljømæssigt købmandskab« på energispareområdet. Aftalen om løbende evaluering af energispareindsatsen med det formål at få mest muligt for pengene og blandt andet inddrage Elsparefondens gode erfaringer, resultater og arbejdsmetoder hilser CD velkommen.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Lovforslaget er en opfølgning af elreformen, som Dansk Folkeparti ikke deltog i. Der er tale om en rammelov, som giver miljø- og energiministeren uacceptabelt mange bemyndigelser. Dansk Folkeparti er derfor enig med Københavns Kommune, der i sit høringssvar skrev om lovkvaliteten: »Loven indeholder en række bemyndigelser til miljø- og energiministeren, hvilket også er karakteristisk for lovforslagene om varmeforsyning og naturgasforsyning.«

Lovforslaget vil i øvrigt medføre et meget stort administrativt arbejde med deraf følgende økonomiske konsekvenser. Dette påpeges da også af Kommunernes Landsforening, der i sit høringssvar tager skarpt afstand fra oprettelsen af blandt andet energispareudvalgene.

Det bliver blandt andet pålagt de offentlige institutioner at udarbejde grønne energiregnskaber, energisparehandlingsplaner, kortlægning af energiforbrug osv. Ligeledes skal der på lokalt plan oprettes energisparecentre.

Det må imødeses, at dette lovforslag vil indebære, at de mange miljøorganisationer, der ved hjælp af store statstilskud sætter dagsordenen i den danske miljødebat, uden at de i øvrigt har den store folkelige opbakning, får mulighed for i udpræget grad at få indflydelse på store dele af hele energispareområdet.

Udgifterne til de mangeartede sparetiltag, der ligger i lovforslaget, skal i sidste ende finansieres af alle forbrugerne over el-, gas- eller varmeregningen. Det fremgår da også, at når for eksempel netselskaberne har fået tildelt opgaver, skal det ses i lyset af, at der på denne måde kan skabes en robust finansiering af en række besparelsesaktiviteter, og at det er vanskeligt at skaffe finansiering på anden måde.

Ved at opkræve betalingen for energispareaktiviteterne over energiregningen bliver udgiften relativt usynlig for den enkelte forbruger. Men Dansk Folkeparti finder, at dette er at indføre nye afgifter ad bagdøren, og at disse vender den tunge ende nedad.

Da aktiviteterne først skal organiseres og fastlægges efterfølgende, indebærer dette altså, at der reelt udstedes en blankocheck til miljø- og energiministeren.

De store PSO-udgifter til for eksempel forskning og udvikling, der blandt andet omfatter projekter inden for områderne biomasse, vind, decentral kraftvarme, teknologi og anden VE-teknologi, skal efter Dansk Folkepartis mening gøres synlige gennem en bevilling på finansloven.

Dansk Folkeparti er naturligvis positiv over for energibesparelser for eksempel gennem mærkningsordninger på husholdningsmaskiner, biler osv. Tillige skal adfærden hos forbrugerne påvirkes. Der skal derfor oprettes en statslig pulje, hvor relevante energiselskaber eller for eksempel rådgivende ingeniørfirmaer, der har stor viden om sektorrettede energibesparende produkter, kan ansøge om tilskud til deres projekter.

Den statslige energisparepulje kan finansieres gennem de allerede indbetalte energiafgifter, således at den bliver udgiftsneutral i forhold til energipriserne.

Det er positivt, at kontrolmyndigheden kan indgå aftaler med virksomhederne om adgang til erhvervslokaler m.v. med henblik på blandt andet en stikprøvevis kontrol i forbindelse med at udtage produkter til kontrol eller for at kontrollere udformningen af mærkninger. Men Dansk Folkeparti finder, at i tilfælde af at en virksomhed nægter adgang, skal kontrolmyndigheden af retssikkerhedsmæssige grunde indhente en retskendelse, og har derfor stillet et ændringsforslag, der gør dette obligatorisk.

Dansk Folkeparti finder det tilfredsstillende, at miljø- og energiministeren i september 2000 vil fremlægge en energispareredegørelse for Folketinget, specielt da også transportsektoren vil blive omfattet.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget, fordi hovedansvaret for, at der fremover gennemføres energibesparelser i det danske samfund, overdrages til dem, der samtidig fremover på kommercielle vilkår skal tjene penge på at sælge energi til de samme kunder, som skal overtales til energibesparende foranstaltninger. En sådan »ræven vogter gæs«-løsning er hul i hovedet og vil ikke sætte gang i udnyttelsen af det store energisparepotentiale, der er f.eks. inden for erhvervslivet.

Tværtimod betyder lovforslaget, at store erhvervsgrupper friholdes og ikke forpligtes til at bidrage aktivt til energibesparende tiltag, og øget anvendelse af normer for energiforbrug indgår heller ikke som et værktøj, selv om Danmark har mulighed for at gå foran på dette område uden at komme i konflikt med EU-regler.

Trafikområdet inddrages stort set ikke, og boligområdet går tilsyneladende også fri i hvert fald for en forpligtende indsats. Til alt dette kommer, at lovforslaget er en rammelov.

Til lovforslagets få positive elementer tæller oprettelsen af lokale energispareudvalg, hvor forskellige aktører, herunder miljøbevægelser, kan mødes. Enhedslisten kan ligeledes støtte oplægget til mærkning af energiforbrugende produkter og forslaget om at gøre en særlig indsats i offentlige institutioner, selv om lovforslaget på nogle punkter er for uforpligtende i forhold hertil.

Et tredje mindretal (Frihed 2000 s medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (FRI)

Til § 17

1) I stk. 2 udgår »uden retskendelse«.

2) Stk. 3 udgår.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

I grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed er udgangspunktet, at myndighederne skal indhente retskendelse forud for bl.a. kontrol med virksomheder i henhold til lovgivningen.

Dansk Folkeparti finder ikke, at der er behov for at fravige denne almindelige regel og de dermed forbundne retssikkerhedsgarantier, når det gælder måling og kontrol af energiforbrug. Ændringsforslaget indebærer således, at der altid i forbindelse med myndighedernes kontrol på dette område skal indhentes retskendelse, hvis ikke virksomheden frivilligt vil give adgang til erhvervslokalerne.

Som en konsekvens af ændringsforslag nr. 1 foreslås det, at bemyndigelsen til justitsministeren til efter aftale med miljø- og energiministeren at fastsætte nærmere regler om samarbejdet med politiet vedrørende kontrollen efter § 17, stk. 2, udgår.

Martin Glerup (S) fmd. Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S) Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S) Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD) Dorit Myltoft (RV) Søren Kolstrup (EL) Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V) Helga Moos (V) Kim Andersen (V) Gitte Seeberg (KF) Henriette Kjær (KF) Aase D. Madsen (DF) nfmd. Kim Behnke (FRI)

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.