Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 10. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning

(Ophævelse af bestemmelser om naturgas, ændrede prisbestemmelser, Energitilsynet og ændrede klagebestemmelser)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en mundtlig henvendelse fra Danske Fjernvarmeværkers Forening og en skriftlig henvendelse fra Sammenslutningen af Danske Elvarmeforbrugere.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst følgende

»I forbindelse med drøftelser om sikring af varmepriserne og de overordnede rammer for den fremtidige udvikling i varmeforsyningssektoren har der været rejst spørgsmål om, hvorledes varmekunderne i kraftvarmeområder kunne sikres mod en overvæltning af omkostninger fra elproduktion.

Dette spørgsmål er i princippet aktuelt for varmekunderne i de elværksejede centrale og decentrale kraftvarmeområder, hvor elproduktionssiden er eller vil overgå til et konkurrencepræget marked for produktion og handel med el.

Efter elforsyningslovens § 12 er der i kraftværksbevillingerne adgang til at stille vilkår om, at kraftvarmeanlæggene påtager sig en forsyningspligt for fjernvarme i et nærmere fastlagt forsyningsområde. En overtrædelse af dette bevillingsvilkår kan føre til tab af bevillingen.

Det er min opfattelse, at det klart er intentionen med den nye elforsyningslov, at liberaliseringen på elområdet ikke må få negative økonomiske konsekvenser for varmeforbrugerne. Elforsyningsloven indeholder således prisreguleringsbestemmelser, der beskytter fjernvarmesiden, som er afhængig af leveringsmonopolet, mod at få overvæltet produktionsomkostninger, som ikke kan henføres til varmeproduktion. Prisreguleringen skal sikre, at der i prisen for fjernvarme kun indgår omkostninger, der er nødvendige for fjernvarmeproduktionen. For eksisterende kraftvarmeproduktionsanlæg betyder dette, at der ikke kan overvæltes flere omkostninger på varmesiden i forhold til de principper for delingen af kraftvarmefordelen, som parterne havde fastlagt inden lovens vedtagelse. For eksempel betyder denne sikring, at de elværksejede kraftvarmeværker ikke kan hente fortjenesten hos varmeforbrugerne, hvis værkerne skulle komme i en situation, hvor elproduktionen indebærer tab på konkurrencemarkedet.

Det bliver en vigtig opgave for Energitilsynet at sikre, at disse intentioner om beskyttelse af varmeforbrugerne ikke tilsidesættes af ejerne af kraftvarmeanlæggene, som har en reel monopolsituation i forhold til varmeforbrugerne. Det påhviler derfor ejere af kraftvarmeanlæg at anmelde salgspriser for fjernvarmen samt grundlaget for prisfastsættelsen.

Jeg lægger vægt på, at Energitilsynet nøje overvåger prisfastsættelsen og griber ind, såfremt der ikke bliver administreret i overensstemmelse med loven.

Hvis det mod forventning skulle vise sig, at lovens intentioner ikke efterleves, vil jeg tage de nødvendige initiativer med henblik på at sikre fjernvarmeforbrugernes forsyningssikkerhed samt sikkerhed mod overvæltning af produktionsomkostninger, som ikke kan henføres til varmeproduktion.«

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) hilser med stor tilfredshed, at det konstruktive samarbejde fra energireformen af 3. marts 1999 fortsætter i reformopfølgningen af 22. marts 2000, der er udmøntet i lovforslagene nr. L 155, L 239, L 240, L 241 og L 275 samt opfølgningen af biomasseaftalen og det grønne energimarked.

For en ordens skyld skal mindretallet dog tage forbehold for afsnittet »Sikring af varmepriser«, hvor der efter mindretallets mening fejlagtigt er anvendt ordet »skal« i stedet for »kan«.

Det samlede resultat af reformopfølgningen er særdeles tilfredsstillende set i lyset af de mange forskelligartede hensyn, lovforslagene skal ses i forbindelse med. Ligeledes vejer det tungt i mindretallets strategiske overvejelser, at alle de gamle partier er enige om nogle markedsorienterede principper.

Ligesom der i liberaliseringen af elforsyningen er givet miljø- og energiministeren mange bemyndigelser for i samarbejde med forligspartierne at smidiggøre gennemførelsen, er der i udmøntningen af reformopfølgningen ligeledes givet mange bemyndigelser, for at ministeren sammen med forligsparterne skal sikre, at de fælles hensigter i forliget kan gennemføres så hensigtsmæssigt som muligt.

Med lovforslag nr. L 240 er der i det små taget hul på en åbning af varmemarkedet, når varme produceret på basis af vedvarende energikilder og spildvarme under givne forhold kan udløse ret til fortjeneste på varmesalg og give fortrinsstilling til varmenettet.

Varmeforsyningen fortsætter i øvrigt under »hvile i sig selv-princippet«. Under hensyn til mangelen på et egentligt marked finder mindretallet, at fornuftig indtægtsrammeregulering og bench-marking vil være med til at sikre varmeforbrugerne del i den effektivisering, som et egentligt marked ville have givet.

Varmeforsyningsloven gælder kollektive varmeforsyningsanlæg, hvor Energitilsynet er udpeget til at være forbrugernes garant for, at gældende lov overholdes. Lovens ordlyd »uden retskendelse mod behørig legitimation« tages derfor til efterretning.

Et andet mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) bemærker, at SF s formål med at gå ind i forhandlingerne om gennemførelse af EU s gasdirektiv og ændringer af varmeforsyningsloven var at sikre overordnede samfunds- og miljøhensyn samt forbrugerbeskyttelse. Der er meget store samfundsmæssige interesser knyttet til naturgasforsyningen, og det er derfor vitalt for det danske samfund at undgå, at kommercielle interesser overtager naturgasforsyningen.

SF er tilfreds med at have medvirket til at sikre, at naturgasnet og naturgaslagre forbliver i offentligt eje med denne aftale, dvs. hos staten og kommunerne. Det betyder, at naturgassen ikke kan privatiseres.

SF er også tilfreds med, at markedsåbningen kun får det omfang, som Danmark er nødt til som følge af EU s gasdirektiv, altså et minimum. Forligspartierne har aftalt, at markedsåbningen skal drøftes igen i 2003, men parterne har kun pligt til en drøftelse. SF er altså ikke bundet til en større markedsåbning.

SF er også tilfreds med at have medvirket til at sikre, at der ikke indføres konkurrence i varmeforsyningen, og at fjernvarmenettet ikke kan sælges. Desuden bliver vedvarende energi fremmet i forbindelse med fjernvarmeforsyningen. Det samme gælder forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for energieffektivisering og energibesparelser.

SF lægger vægt på, at partierne har aftalt at fortsætte forhandlingerne, så der kan findes en samlet løsning for at forbedre forholdene for de decentrale kraftvarmeværker med henblik på at nedsætte de urimeligt høje varmepriser.

Et tredje mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) bemærker, at Centrum-Demokraterne ikke var deltager i det samlede forlig om energireformen af 3. marts 1999, da CD ikke kunne stemme for den del af forliget, der lægger loft over elværkernes CO2-udledning. CD udtrykker imidlertid sin tilfredshed med deltagelsen i og samarbejdet om den efterfølgende reformopfølgningsaftale af 22. marts 2000.

Aftalen er udmøntet i lovforslagene nr. L 155, L 239, L 240, L 241 og L 275 samt en opfølgning af biomasseaftalen og det grønne energimarked.

CD er tilfreds med bestræbelserne på at sikre varmeforbrugerne et rimeligt prisleje særligt for den mindre gruppe varmeforbrugere i de små og nødlidende varmeværker, hvor de forudsætninger, forbrugerne tilsluttede sig, er ændret katastrofalt. CD er også tilfreds med, at det tilstræbes, at alle forbrugere betaler den samme afgift for den samme mængde varme ved bl.a. at sikre en rimelig pris- og rabatpolitik i det offentlige selskab DONG.

Et mindretal (Dansk Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

En del af mindretallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) finder, at varmeregningen er en meget stor udgift for det danske erhvervsliv og den almindelige husholdning, og beklager derfor de store afgifter og skatter, der er pålagt energiforsyningen.

I forbindelse med at sikre så lave varmeregninger som muligt er det bekymrende, at miljø- og energiministeren gennem § 29 får en bemyndigelse til at pålægge en række pristillæg. Her kan der uden reelle begrænsninger pålægges forsyningsvirksomheden mange forskelligartede aktiviteter. Dansk Folkeparti mener, at disse aktiviteter bør finansieres over finansloven, således at det kan vurderes, om det er samfundsøkonomisk relevant at gennemføre de pålagte aktiviteter.

Dansk Folkeparti må erkende, at den enkelte varmekunde i øjeblikket er bundet til sin varmeleverandør i det kollektive system og derfor ikke har mulighed for at få sin varmeleverance fra anden side. Derfor skal varmeforbrugerne sikres bedst muligt mod, at uvedkommende udgifter bliver overvæltet på varmeproduktionen.

»Hvile i sig selv-princippet« videreføres, og det er i forbindelse hermed positivt, at princippet om benchmarking indføres, således at omkostningsbevidstheden i varmeforsyningssektoren bliver skærpet. Indtægtsrammestyringen kan dog være problematisk og administrativt krævende.

Varmeregningen fra de decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne er stadig stigende på grund af de høje naturgaspriser og den fastsatte elpris. Dansk Folkeparti finder det derfor tilfredsstillende, at det af reformpartiernes aftale af 22. marts 2000 fremgår, at der er en vilje til at løse dette problem, således at partiernes politiske løfter, som de decentrale værker fik sammen med påbudet om overgang til kraftvarme og naturgasfyring, kan opfyldes. Der skulle hermed skabes mulighed for fuld konkurrencedygtighed med den individuelle olie- og gasfyring.

Dansk Folkeparti ser derimod meget skeptisk på den del af aftalen mellem forligsparterne, der skal indebære ensartede beskatningsprincipper for de decentrale og centrale kraftvarmeværker, idet dette medvirker til yderligere varmeprisstigninger i de store byer, der er tilsluttet de centrale kraftvarmeværker.

Dansk Folkeparti kan tilslutte sig den gensidige forkøbsret, som tillægges kommunerne og forbrugerne. Men Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig reglen om, at der sker en reduktion af bloktilskuddet ved salg af andele eller aktier i de kommunale virksomheder.

Dansk Folkeparti tager i øvrigt afstand fra, at lovforslaget fastholder de nuværende bestemmelser om de kommunale tvangstilslutningsmuligheder.

Dansk Folkeparti finder det acceptabelt, at der kan indgås frivillige aftaler om kontrolmyndighedens adgang til anlæggenes lokaler. Det er derimod uacceptabelt, at der kan ske tvangsmæssig adgang uden retskendelse. Af hensyn til retssikkerheden finder Dansk Folkeparti, at der altid skal indhentes en retskendelse i disse tilfælde. Dansk Folkeparti har derfor stillet ændringsforslag om, at lovforslaget ændres på dette område.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Enhedslisten anser det for yderst påkrævet at beskytte varmekunderne, som ellers vil blive de store tabere i kølvandet på elliberaliseringen, ligesom det er vigtigt med en fastholdelse af »hvile i sig selv-princippet«, som er indeholdt i lovforslaget. Når Enhedslisten alligevel ikke kan støtte lovforslaget, skyldes det, at det også åbner for maksimal udbygning af affaldsforbrændingsanlæg, idet staten slipper styringen og overlader planlægningen og beslutningen til kommunerne. Enhedslisten er endvidere klar modstander af den individuelle pris-markedsføring over for kunderne på varmeområdet, idet der hermed åbnes for generel indførelse af individuelle leverancepriser. Lovforslaget betyder således, at hvor fjernvarmekunder i tiltro til faldende eller stabile priser, efterhånden som fjernvarmenettet udbygges med flere kunder, nu risikerer at få en lang næse, idet den økonomiske fordel ved flere kunder fremover kan omsættes i rabat til udvalgte kunder.

Ændringsforslag

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (FRI)

Til § 1

1) I det under nr. 10 foreslåede § 23 a, stk. 1, udgår »uden retskendelse«.

Bemærkninger

Til nr. 1

I grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed er udgangspunktet, at myndighederne skal indhente retskendelse forud for bl.a. kontrol med virksomheder i henhold til lovgivningen.

Dansk Folkeparti finder ikke, at der er behov for at fravige denne almindelige regel og de dermed forbundne retssikkerhedsgarantier, når det gælder Energitilsynets tilsyn. Ændringsforslaget indebærer således, at der altid i forbindelse med Energitilsynets kontrol på dette område skal indhentes retskendelse, hvis ikke anlæggets ejer frivilligt vil give adgang til de pågældende lokaler.

Martin Glerup (S) fmd. Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S) Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S) Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD) Dorit Myltoft (RV) Søren Kolstrup (EL) Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V) Helga Moos (V) Kim Andersen (V) Gitte Seeberg (KF) Henriette Kjær (KF) Aase D. Madsen (DF) nfmd. Kim Behnke (FRI)

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.