Legislator Case Law & Legislation
199914L00637 DK

Betænkning over Forslag til lov om gevinstgivende spilleautomater

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over lovforslag 1999 268 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om gevinstgivende spilleautomater

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

A/S Dyrehavsbakken,

Carlsen, Peder Bodeval, Holstebro,

Center Banko, Århus,

Compu-Game A/S,

Danmarks Restauranter & Cafeer,

Dansk Automat Brancheforening,

Dansk Ungdoms Fællesråd,

HORESTA,

Idrætshallens Byggeforening, Fredericia,

Midtjysk Automatservice,

Motorførernes Klub,

Professor Olsen s Spilleland,

Spilleland, Holbæk,

Taxiklubbernes Samarbejdsudvalg og

Tivoli, København.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Skatteministeren har under udvalgets arbejde med lovforslaget oplyst følgende

»Loven finder anvendelse på samtlige gevinstgivende spilleautomater, herunder også gevinstgivende spilleautomater, der er opstillet på Dyrehavsbakken.

For Dyrehavsbakkens teltholdere gælder en kongelig resolution af 23. maj 1806, hvorefter der bl.a. kræves politimesterens tilladelse til enhver virksomhed på Dyrehavsbakken, herunder også opstilling af gevinstgivende spilleautomater.

Det er hensigten, at loven træder i stedet for den kongelige resolution, for så vidt angår reguleringen af gevinstgivende spilleautomater. Justitsministeriet har intet at indvende herimod. «

Et mindretal (Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) udtrykker forundring over, at Venstre og Det Konservative Folkeparti stemmer imod lovforslaget, der er fremsat med henblik på at regulere spilleautomatmarkedet. Venstres og Det Konservative Folkepartis holdning står i skærende kontrast til de udtalelser, disse to partier tidligere er fremkommet med.

Lovforslaget er efter Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres opfattelse det bedste udgangspunkt for at bekæmpe det grå og sorte spillemarked.

Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne og Det Radikale Venstre lægger endvidere vægt på, at afgiften er udformet, så der fortsat er gode muligheder for at understøtte almenvelgørende aktiviteter.

I øvrigt konstaterer Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne og Det Radikale Venstre, at statsafgiften er helt på linje med tilsvarende afgifter på øvrige spil, og at lovforslaget fritager spilleområdet for moms, samt at staten kompenserer kommunerne for mistet provenu som følge af, at den kommunale afgift på spilleautomatområdet med lovforslaget bortfalder.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Venstre og Det Konservative Folkeparti er helt enige i det formål med lovforslaget, som der bliver lagt op til i lovforslagets bemærkninger, nemlig at stoppe det sorte spillemarked og skabe lovlydige forhold på området. Venstre og Det Konservative Folkeparti tvivler dog på, at lovforslagets virkninger vil leve op til det gode formål.

Afgiftssatsen for lovligt at drive gevinstgivende spilleautomater vil efter lovforslaget blive sat for højt. Dermed vil lovændringen ødelægge det lovlige spillemarked i Danmark.

Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, at ændringsforslagene vil mildne konsekvenserne af lovforslaget og skabe en marginal forbedring af vilkårene for den lovlige del af markedet. Men det er slet ikke tilstrækkeligt til at skabe tålelige vilkår. Med ændringsforslagene fra skatteministeren bliver en enkelt del af branchens eget kompromisforslag taget ud af dets sammenhæng og brugt til at legitimere en meget høj afgift på gevinstgivende spilleautomater.

Det kan på ingen måde være rigtigt, at et indgreb mod en ulovlig del af spillemarkedet skal påføre de lovlige udbydere urimelige vilkår. Samtidig betyder de nye høje afgifter, at sorte spillehaller m.v. vil blive drevet endnu mere lyssky, hvormed staten ikke får noget provenu fra disse automater.

Venstre og Det Konservative Folkeparti ønsker naturligvis at bekæmpe det sorte spillemarked. Men det kan gøres meget enkelt ved at gennemføre den kontroldel af lovforslaget, som alle parter er enige i, således at de enkelte spilleautomater skal være elektronisk opkoblet til en fælles enhed under Told og Skat.

Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser lovforslaget, da Venstre og Det Konservative Folkeparti opfatter det som endnu et forsøg på at skabe ekstra provenu i statskassen. Og hvis dette ønskes, må forsøg på at skabe ekstraindtægter til staten ske ved dets rette navn og ikke fordækt.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget), vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et fjerde mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti finder, at de indsigelser, der er fremkommet under udvalgsbehandlingen af lovforslaget navnlig vedrørende afgiftens højde, må anses for delvis imødekommet. Hvorvidt denne imødekommelse er tilstrækkelig for Dansk Folkeparti, vil fremgå af Dansk Folkepartis redegørelse ved 2. behandling.

Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et syvende mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 7-13 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2-6 stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti ønsker en så restriktiv spilleautomatlov som muligt. Da lovforslagets formål er at bekæmpe det ulovlige spilleautomatmarked og skabe grundlag for, at automatspillet i den grå-sorte zone bortfalder, kan Kristeligt Folkeparti støtte lovforslaget.

Et ottende mindretal (Frihed 2000 s medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, DF, CD, RV, KRF og FRI)

Til § 2

1) I stk. 2 ændres »i penge« til: »i penge eller i spillemønter, der kan kræves omvekslet til penge«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, DF, CD, RV og FRI)

Til § 23

2) I stk. 1 ændres »45 pct.« til: »40 pct.«

3) I stk. 2 ændres »25.000 kr.« til: »30.000 kr.«

4) I stk. 3 ændres »125.000 kr.« til: »250.000 kr.«

Til § 24

5) I stk. 1 ændres »25 pct.« til: »20 pct.«

6) I stk. 2 ændres »125.000 kr.« til: »250.000 kr.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, DF, CD, RV, KRF og FRI)

Til § 25

7) I stk. 1, 1. pkt., udgår »fra spillehallens drift«.

8) Stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Midler fra spillehaller, hvortil et datterselskab under Dansk Tipstjeneste A/S har tilladelse, skal overføres til Dansk Tipstjeneste A/S med henblik på udlodning til formål nævnt i lov om visse spil, lotterier og væddemål § 6 A og § 7 A.«

Til § 28

9) I stk. 2 ændres »den nævnte frist« til: »den i opkrævningslovens § 2, stk. 2, nævnte frist«.

Til § 29

10) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Det i stk.1 nævnte fradrag opgøres for hver afgiftsperiode. Fradrag finder sted på tidspunktet for udlodningen. Et datterselskab under Dansk Tipstjeneste A/S anses for at have udloddet beløbet, når dette er sendt til Dansk Tipstjeneste A/S.«

Til § 44

11) I stk. 2 ændres »den i stk. 1 nævnte frist« til: »fristen den 31. december 2001, jf. stk. 1«.

Til § 46

12) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 26 i lov om restaurationer og hotelvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af 31. marts 1998, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. I restaurationer må optræden for offentligheden kun ske med politiets tilladelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

13) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 26 i lov om restaurationer og hotelvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af 31. marts 1998, udgår i stk. 2, der bliver stk. 3 »optræden for offentligheden,«.

Bemærkninger

Til nr. 1-11

Med fremsættelsen af lovforslaget var det regeringens hensigt, at det grå-sorte spil på spilleautomatområdet kom frem i lyset og blev gjort hvidt. Dette er stadig regeringens hensigt, og midlerne hertil er et velkontrolleret marked med ensartede regler og adgang til kontantspil.

I de mange henvendelser til Skatteudvalget er det gået igen, at reguleringen af markedet med tilladelsessystem og opkobling til kontrolcomputer er sundt og godt for udviklingen af det fremtidige spilleautomatmarked. Men det har også været et gennemgående træk, at lovforslagets afgiftssatser er for høje og vil gøre det vanskeligt at opretholde den fornødne indtjening i branchen, således at omsætning vil søge over på det grå-sorte marked - stik imod regeringens ønske om at skabe et reelt alternativ til dette spillemarked.

Herved ville mistes indtægter, som stat og kommune i dag får fra området, ligesom det forventede provenu i L 268 ikke kunne realiseres. Der kan her henvises til henvendelserne fra Dansk Automat Brancheforening (L 268 - bilag 13 og 19), Compu-Game i Esbjerg (L 268 - bilag 18) og HORESTA (L 268 - bilag 12).

Dansk Automat Brancheforening foreslår i sine henvendelser specifikt, at afgiften nedsættes fra 45 pct. til 40 pct. (dog minimum 25.000 kr. i afgift om måneden for spillehaller), eller alternativt at alle ekstraomkostninger fjernes svarende til 3 pct., og at progressionsgrænsen ophæves.

Det er regeringens grundholdning, at der ikke skal kunne tjenes store beløb ved spilleautomatvirksomhed, men dog være sådanne vilkår, at der er basis for en rimelig indtjening, så der sikres eksistensen af et velreguleret marked som alternativ til det grå-sorte spil.

På denne baggrund foreslås det, at afgiftsstrukturen i lovforslaget lempes. Grundafgiften på 45 pct. foreslås nedsat til 40 pct., og progressionsgrænserne for såvel restaurationsautomaterne som spillehallerne hæves, jf. boks 1, hvori de foreslåede ændringer er vist.

Boks 1. Afgiftssatser m.v. efter L 268 og L 268 + ÆF

L 268

L 268 + ÆF

Restauranter

Proportional sats, pct.

45

40

Progressiv sats, pct.

30

30

Progressionsgrænse pr. md, kr.

25.000

30.000

Spillehaller

Proportional sats, pct.

45

40

Progressiv sats, pct.

30

30

Progressionsgrænse pr. spillested pr. md., kr.

125.000

250.000

Forhøjelse pr. automat pr. md. indtil 50 automater, kr.

3.000

3.000

Forhøjelse pr. automat pr. md. ud over 50 automater, kr.

1.500

1.500

Det er regeringens forhåbning med ændringsforslagene og imødekommelse af branchens kritik, at dette vil medvirke til et reelt alternativ til det grå-sorte spil, således som det vurderes at være tilfældet i Dansk Automat Brancheforenings henvendelse (L 268 - bilag 19).

Når det fra regeringens side fastholdes, at der skal være et vist progressivt element i beskatningen af spilleautomater, skal det ses i lyset af, at incitamentet til opstilling af ekstra automater herved må antages at blive reduceret, og at staten og de almennyttige formål sikres et provenu ved særlig store spilleomsætninger.

Den foreslåede forhøjelse af bundfradraget for spillehaller fra 125.000 kr./md. eller 1,5 mio. kr. årligt til 250.000 kr./md. eller 3 mio. kr. årligt indebærer, at en spillehal med 50 automater først skal betale progressiv afgift ved en bruttospilleindtægt på over 4,8 mio. kr., eller når hver automat i gennemsnit har indspillet knap 100.000 kr.

For en restauration indebærer forhøjelsen, at den progressive afgift først sætter ind ved en bruttospilleindtægt over 360.000 kr. svarende til en gennemsnitlig bruttospilleindtægt pr. automat på 120.000 kr. for en restauration med 3 automater.

Med i billedet hører også, at det har vist sig vanskeligt at få et samlet overblik over omkostningsniveauet i branchen, hvilket gør det svært at fastlægge et passende afgiftsniveau, der dels giver plads til en rimelig indtjening, dels sikrer staten sin del af omsætningen. Derfor har regeringen med ændringsforslagene valgt at lægge sig tæt op ad Dansk Automat Brancheforenings forslag til afgiftsniveau.

Provenumæssige konsekvenser.

I tabel 1 er vist skøn for provenuvirkningen af L 268 og af L 268 + ændringsforslagene (ÆF) i 2001-2004, hvor de nuværende spilleautomater udfases og de nye etableres.

Samlet skønnes ændringsforslagene i forhold til L 268 at medføre et mindreprovenu til staten på ca. 20 mio. kr. i 2001 voksende til ca. 35 mio. kr. i 2002.

For finansåret 2001 skønnes mindreprovenuet af ændringsforslagene til ca. 20 mio. kr. Den samlede finansårsvirkning af L 268 + ÆF i 2001 skønnes til et merprovenu på ca. 80 mio. kr. På sigt skønnes merprovenuet til 125 mio. kr. Provenuskønnene er behæftet med betydelig usikkerhed.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser for L 268 og L 268 + ændringsforslag.

Gældende regler

L 268 og L 268+ÆF

2001

2002

2003

2004

Ca. mio. kr.

1. Moms

100

50

15

10

0

2. Kommunal stykafgift

125

75

25

20

0

3. Ny statsafgift L 268 1)

-

200

385

385

385

I alt L 268 (1+2+3)

225

325

425

415

385

4. Ny statsafgift L 268 + ÆF 1)

-

180

350

350

350

I alt L 268 + ÆF (1+2+4)

225

305

390

380

350

ÆF (4 ÷ 3)

-

-20

-35

-35

-35

Provenugevinst af L 268 + ÆF i forhold til gældende regler

-

80

165

155

125

1) Ekskl. 1 pct. af bruttospilleindtægten til forskning i og bekæmpelse af ludomani og inkl. provenu af lønsumsafgiften.

Afgiftslempelsen påvirker ikke statens provenu fra spillehallerne, da det forudsættes, at den del af afgiften, der overstiger 30 pct. af bruttospilleindtægten, kanaliseres tilbage som udlodning til lokale almennyttige formål.

Ved ændringsforslagenes satsnedsættelse til 40 pct. og forhøjelse af progressionsknækket tilføres branchen ca. 55 mio. kr. i forhold til lovforslagets regler. Heraf kommer ca. 20 mio. kr. fra afgift ud over 30 pct. Dette beløb tilfalder spillehallerne. Hvorvidt beløbet udloddes afhænger nok af, om spillehallen drives som støtteforening eller erhvervsmæssigt. Ca. 35 mio. kr. tilfalder restaurationsområdet svarende til statens nettoprovenutab, jf. tabel 2. Fordelingen skal ses i lyset af, at ca. 60 pct. af bruttospilleindtægten skønnes at ligge på restaurationsområdet.

Tabel 2. Provenutab og udlodningsbeløb ved L 268 og L 268 + ÆF i 2002. 1)

Ny bruttostatsafgift

Heraf progressiv afgift

Afgift ud over 30 pct. 2)

Nettostatsafgift efter udlodning 1)

Mindreprovenu for staten

Ca. mio. kr.

Ca. mio. kr.

L 268

430

20

50

380

-

L 268 + ÆF

375

10

30

345

35

1) Ekskl. lønsumsafgift på ca. 5 mio. kr.

2) Kun spillehaller kan udlodde.

I tabel 3 er vist den maksimale afgiftsreduktion som følge af ændringsforslagene for spillehaller, hvis forhøjelsen af bundfradraget udnyttes fuldt ud.

Tabel 3. Virkning af forhøjelse af bundfradrag for spillehaller.

ÆF

Kr.

Forhøjelse af bundfradrag pr. md.

125.000

Forhøjelse af bundfradrag pr. år.

1.500.000

Progressiv sats, pct.

30

Forøgelse af overskud ved fuld udnyttelse pr. år

450.000

Ved en forhøjelse af bundfradraget pr. md. med 125.000 kr. er den maksimale afgiftsreduktion 450.000 kr. pr. år. Hertil skal lægges virkningen af satsnedsættelsen fra 45 pct. til 40 pct.

For en restauration er den maksimale reduktion 18.000 kr. ved forhøjelse af bundfradraget tillagt virkningen af nedsættelsen af satsen til 40 pct.

Eksempler på virkning af ændringsforslaget. Lovforslagets eksempler.

I forhold til lovforslagets eksempler forbedres resultatet for restaurationsautomaterne som følge af ændringsforslaget med 3.750 kr. ved en automat og med 15.000 kr. ved 3 automater, jf. tabel 4 og 5.

Tabel 4. Eksempler på virkningen af L 268 og L 268 + ÆF for enkeltstående spilleautomat i restauration.

Bruttospilleindtægt på 75.000 kr.

Afskrivningsperiode

2 år

4 år

Ændring ifht. L 268

L 268

L 268 + ÆF

L 268

L 268 + ÆF

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Ny statsafgift

33.750

30.000

33.750

30.000

÷ 3.750

Overskud

4.000

7.750

14.000

17.750

3.750

Tabel 5. Eksempler på virkningen af L 268 og L 268 + ÆF for restauration med 3 spilleautomater.

Bruttospilleindtægt på 300.000 kr.

Afskrivningsperiode

2 år

4 år

Ændring ifht. L 268

L 268

L 268 + ÆF

L 268

L 268 + ÆF

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Ny statsafgift

135.000

120.000

135.000

120.000

÷ 15.000

Overskud

62.500

77.500

92.500

107.500

15.000

For spillehallerne er afgiftslempelsen i forhold til L 268 på 155.000 kr. ved 25 automater og 322.500 kr. ved 50 automater. Det betyder bl.a., at resultatet for en spillehal med 25 automater og højt omkostningsniveau stort set kommer i balance, jf. tabel 6.

For begge spillehaller i tabel 6 og 7 betyder forhøjelsen af progressionsgrænsen, at de ikke længere betaler progressiv afgift, men alene en afgift på 40 pct. af bruttospilleindtægten. Der er således reelt tale om en afskaffelse af progressionen, svarende til branchens ønsker.

For spillehallen med 25 automater og en bruttospilleindtægt på 2,5 mio. kr. kan omsætningen stige med 1,4 mio. kr. eller med over 50 pct., før der skal betales progressiv afgift. For spillehallen med 50 automater og en bruttospilleindtægt på ca. 3,8 mio. kr. skal omsætningsforøgelsen være ca. 1 mio. kr. eller knap 30 pct.

Tabel 6. Eksempler på virkningen af L 268 og L 268 + ÆF for spillehal med 25 automater.

Bruttospilleindtægt på 2.500.000 kr.

Omkostningsniveau 1 1)

Omkostningsniveau 3 2)

L 268

L 268 + ÆF

L 268

L 268 + ÆF

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Ny statsafgift

1.155.000

1.000.000

1.155.000

1.000.000

Overskud

230.650

385.650

-124.350

30.650

Evt. udlodning til almennyttige formål

Afgift over 30 pct.

405.000

250.000

405.000

250.000

5 pct. Egenbetaling

21.316

13.158

21.316

13.158

Øvrigt overskud til udlodning

209.334

372.492

-

17.492

Potentiel udlodning i alt

635.650

635.650

426.316

280.650

1) Lavt omkostningsniveau, jf. L 268, s. 14

2) Højt omkostningsniveau, jf. L 268, s. 14

Af tabel 6 fremgår, at afgiften over 30 pct. af bruttospilleindtægten, der kan udloddes til lokale almennyttige formål, falder med 155.000 kr., svarende til afgiftsreduktionen. Hvis der er tale om en spillehal, der fungerer i foreningsregi og udlodder hele sit overskud, vil udlodningsbeløbet være uændret, jf. spillehallen med 25 automater og lavt omkostningsniveau.

Spillehallen med 50 automater og højt omkostningsniveau får formindsket underskuddet på driften med 322.500 kr., svarende til afgiftsreduktionen. Afgiften over 30 pct. af bruttospilleindtægt falder tilsvarende.

Tabel 7. Eksempler på virkningen af L 268 og L 268 + ÆF for spillehal med 50 automater.

Bruttospilleindtægt på 3.750.000 kr.

Omkostningsniveau 1 1)

Omkostningsniveau 3 2)

L 268

L 268 + ÆF

L 268

L 268 + ÆF

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Ny statsafgift

1.822.500

1.500.000

1.822.500

1.500.000

Overskud

331.300

653.800

-513.700

-191.200

Evt. udlodning til almennyttige formål

Afgift over 30 pct.

697.500

375.000

697.500

375.000

5 pct. Egenbetaling

36.711

19.737

36.711

19.737

Øvrig overskud til udlodning

294.589

634.063

-

-

Potentiel udlodning i alt

1.028.800

1.028.800

734.211

394.737

1) Lavt omkostningsniveau, jf. L 268, s. 14

2) Højt omkostningsniveau, jf. L 268, s. 14

Ad nr. 1

Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at kontantgevinster enten kan udbetales i kontanter eller i spillemønter, der kan kræves omvekslet til kontanter.

Virksomhedernes omkostninger bliver herved mindre som følge af, at kapital ikke behøver at blive bundet i automaterne.

Endvidere mindskes risikoen for indbrud i automater i de tilfælde, hvor automaterne ejes af opstillere og derfor ikke inden lukketid kan tømmes af restauratører og spillehalsejere.

Ad nr. 2-4

Det foreslås, at afgiften af automater med kontantgevinster nedsættes fra 45 pct. til 40 pct. Det foreslås endvidere, at progressionsknækket for restauranter forhøjes fra 25.000 kr. til 30.000 kr. og for spillehaller fra 125.000 kr. til 250.000 kr.

Ad nr. 5 og 6

Det foreslås, at afgiften af automater med andre gevinster end penge nedsættes fra 25 pct. til 20 pct. Det foreslås endvidere, at progressionsknækket forhøjes fra 125.000 kr. til 250.000 kr.

Ad nr. 7

Det foreslås, at det ikke skal være et krav, at en spillehal skal have et overskud for at kunne udlodde midler til lokale velgørende formål. Det medfører, at en spillehal kan udlodde midler med nedslag i afgiften til følge, selv om spillehallen f.eks. i opstartsperioden har underskud.

Ad nr. 8

Dansk Tipstjeneste vil efter lovforslagets § 11 på tilsvarende måde som andre selskaber kunne få tilladelse til at drive spillehaller. For at Tipstjenestens virksomhed med spillehaller skal ske på lige konkurrencevilkår med andre selskaber, foreslås det, at selskabets virksomhed med drift af spillehaller skal finde sted i et datterselskab.

Det overskud med spilleautomatvirksomhed, som fremkommer i et datterselskab, skal overføres til Dansk Tipstjeneste A/S med henblik på udlodning til overskudsmodtagerne efter tips- og lottolovens § 6 A. I de tilfælde, hvor Tipstjenestens overskud er så stort, at det maksimale udlodningsbeløb nås, vil et resterende overskud skulle overføres til finanslovens indtægtsbudget efter tips- og lottolovens § 7 A.

Ad nr. 9

Den foreslåede ændring skyldes, at henvisning til opkrævningslovens § 2, stk. 2, ved en fejl er faldet ud af lovforslaget.

Ad nr. 10

Med ændringsforslagets 1. og 2. pkt. præciseres det, at udlodning til lokale velgørende formål opgøres for hver afgiftsperiode, men at fradrag i afgiften først kan finde sted, når det velgørende formål har modtaget midlerne.

Endvidere foreslås det, at Tipstjenestens datterselskab anses for at have foretaget udlodning, når udlodningsbeløbet er sendt til Danske Tipstjeneste A/S. Udlodning af overskud fra Dansk Tipstjeneste finder sted efter regnskabsårets afslutning. Ved at anse midlerne for udloddet ved oversendelse til Tipstjenesten stilles datterselskabet lige med andre selskaber, der udlodder.

Ad nr. 11

Der er tale om en præcisering af tidspunktet for, hvornår spillemyndigheden kan forlænge opstillinger af automater i restauranter efter gældende regler.

Til nr. 12 og 13

Ved cirkulæreskrivelse af 11. august 1995 har Justitsministeriet fastsat vilkår for politiets meddelelse af tilladelse til offentlig optræden med striptease eller anden form for nøgendans i blandt andet restaurationer, jf. restaurationslovens § 26, stk. 7. Cirkulæreskrivelsen indeholder et absolut forbud mod, at børn under 18 år medvirker.

I Justitsministeriets lovforslag nr. 281 fremsat den 27. april 2000 er det forudsat, at politiet ved meddelelse af tilladelse til optræden for offentligheden i restaurationer skal stille vilkår om, at børn under 18 år ikke må medvirke ved pornografiske forestillinger. Justitsministeriets lovforslag tjener blandt andet til opfyldelse af en konvention om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde, som er vedtaget af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO- konvention nr. 182).

Det er på denne baggrund nødvendigt, at restaurationsloven fortsat indeholder en bestemmelse om, at optræden for offentligheden kun må ske med politiets tilladelse.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Carsten Koch (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →