Legislator Case Law & Legislation
199914L00630 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Spredning af lydprogrammer i trafikanlæg, fordeling af DR's og TV 2's digitale programmer i fællesantenneanlæg, afskæring af klageadgang til Kulturministeriet i »must carry«-sager, præcisering af bestemmelser om DR's og TV 2's regnskabsudarbejdelse, krav om europæiske programmer i lokal-tv udsendt i netværk, hjemmel til fastsættelse af inhabilitetsregler for lokale radio- og fjernsynsnævn og forbud mod privat besiddelse af piratdekodere m.v.)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over lovforslag 1999 272 Valid

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 17. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Spredning af lydprogrammer i trafikanlæg, fordeling af DR's og TV 2's digitale programmer i fællesantenneanlæg, afskæring af klageadgang til Kulturministeriet i »must carry«-sager, præcisering af bestemmelser om DR's og TV 2's regnskabsudarbejdelse, krav om europæiske programmer i lokal-tv udsendt i netværk, hjemmel til fastsættelse af inhabilitetsregler for lokale radio- og fjernsynsnævn og forbud mod privat besiddelse af piratdekodere m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Scandinavian TV Organisation against Piracy, Denmark.

Der er af kulturministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af kulturministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, KF og KRF)

Til § 1

1) Det under nr. 11 foreslåede § 50 a, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Lokale tv-stationer, som indgår i netværk, skal tilstræbe, at over halvdelen af den sendetid, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer, tekst-tv og sendetid, der er afsat i henhold til stk. 1, nr. 3, afsættes til europæiske programmer. Endvidere skal stationerne tilstræbe, at 10 pct. af den sendetid, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer, tekst-tv og sendetid, der er afsat i henhold til stk. 1, nr. 3, eller 10 pct. af programbudgettet afsættes til europæiske programmer fra producenter, der er uafhængige af tv-foretagender. En passende andel skal forbeholdes programmer af nyere dato, dvs. programmer, der udsendes senest 5 år efter deres produktion.«

Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 2

2) Paragraffen affattes således

»§ 2

Loven træder i kraft den 15. juni 2000.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Kvotebestemmelserne om europæiske programmer i henhold til det ændrede EF-direktiv »Fjernsyn uden grænser« finder anvendelse på lokal-tv, som er udsendt i et nationalt netværk og bestemt for et større publikum end det lokale. Med ændringsforslaget fastslås det, at lokale tv-stationer, som indgår i netværk, skal tilstræbe at udsende europæiske programmer i henhold til direktivets artikel 4 og 5.

Til nr. 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. juni 2000.

Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Carsten Hansen (S) Peder Sass (S) Jytte Wittrock (S) Margrete Auken (SF) Peter Duetoft (CD) Henrik Svane (RV) Ole Sohn (SF) Ester Larsen (V) Kim Andersen (V) Kristian Jensen (V) Jens Rohde (V) Brian Mikkelsen (KF) Ole Donner (DF) nfmd. Poul Nødgaard (DF) Tove Videbæk (KRF)

Enhedslisten og Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →