Legislator Case Law & Legislation
199914L00628 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om spillekasinoer

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over lovforslag 1999 247 Valid

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 18. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om spillekasinoer

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Casinoforening.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget efter 2. behandling henvises til fornyet udvalgsbehandling.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) henviser til lovforslagets bemærkninger, punkt 2.5: Ændringer i de administrative forskrifter, hvor Justitsministeriet tilkendegiver, at der vil blive ændret i kasinobekendtgørelsen, således at mindsteindsatsen på gevinstgivende spilleautomater sænkes fra kr. 5 til kr. 1, samt at bestemmelserne vedrørende mindsteentré fjernes. Ændringen er siden foretaget ved bekendtgørelse nr. 248 af 6. april 2000.

Kristeligt Folkeparti bifalder ikke disse administrative ændringer, som efter partiets opfattelse vil lette adgangen til spil på kasinoer.

Når partiet på trods heraf indstiller lovforslaget til vedtagelse, skyldes det, at disse administrative ændringer ikke er en følge af nærværende lovforslag. De administrative ændringer er derimod foranlediget af beretningen afgivet af Retsudvalget den 25. februar 2000 om visse ændringer i kasinolovgivningen.

Dorte Bennedsen (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V) Kim Behnke (FRI) Helge Adam Møller (KF) Jens Heimburger (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →