Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andre love

§ 5 a, stk. 3-5, der bliver stk. 4-6, og som bl.a. fastslår, at spaltning kan ske uden kreditorernes samtykke, foreslås også at gælde for spaltning, der pålægges af undervisningsministeren i henhold til det foreslåede nye stk. 3, jf. ændringsforslag nr. 2.

Normalt vil en spaltning til en eksisterende institution, herunder et CVU, ud fra en uddannelsespolitisk vurdering være mere enkel end en spaltning til en ny selvstændig institution. I førstnævnte tilfælde vil der foreligge en aftale med den modtagende institution, og ministerens vurdering kan derfor særligt koncentreres om det spaltede CVU s mulighed for fortsat drift med varetagelse af de uddannelsesmæssige mål for institutionen. I sidstnævnte tilfælde må der også stilles sådanne krav til spaltningen, som der stilles til oprettelse af en ny selvstændig uddannelsesinstitution, jf. selvejelovens generelle krav om, at en institution skal indgå som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov.

Der er således ikke tillagt undervisningsministeren nogen selvstændig kompetence til at forlange spaltning gennemført, men kravet om ministerens godkendelse er en indskrænkning af studiebestyrelsens kompetence, der tjener til at sikre, at lovens formål og de vedtægtsmæssige betingelser for spaltningen opfyldes.

Den i ændringsforslaget foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det frivillighedsprincip, som i henhold til lovforslaget skal være bærende for CVU-dannelser, samt med lovforslagets målsætning om at sikre den regionale forankring af de videregående uddannelsesudbud, jf. også kravet om undervisningsministerens godkendelse af nedlæggelse af en partners uddannelsessted, jf. § 27 e, stk. 5, i ændringsforslaget.

Ved en spaltning efter den foreslåede bestemmelse vil der skulle ske en udskillelse af en del af CVU ets formue og gæld, som skal overgå til den modtagende institution eller den institution, der stiftes ved spaltningen. I den ved ændringsforslag nr. 7 foreslåede § 27 e, stk. 6, nr. 4, fastslås det, at CVU-vedtægten, hvis den indeholder en spaltningsret, skal indeholde bestemmelser om en sådan fordeling, jf. ovenfor under punkt 3. Det vil være op til de involverede institutioner i videst muligt omfang selv at detailregulere spørgsmålet i vedtægten, både for så vidt angår andel af formuen og udtagelsesret. Undervisningsministeriet vil dog påse, at partnerne i henhold til vedtægten maksimalt kan udtage værdien af den formue (aktiver og gæld), de bragte ind i CVU et, reguleret med en årlig sats, der kompenserer for den almindelige prisudvikling. Bestemmelserne skal være klare.

En sammenlægning af flere institutioner til et CVU indebærer, at der sker en opløsning af institutionerne ved endelig overdragelse af institutionernes aktiver og gæld til CVU et. Formuen er således uigenkaldeligt udskilt fra stifterne. CVU ets bestyrelse råder herefter over hele formuen til CVU ets formål. Dette udgangspunkt modificeres af den foreslåede bestemmelse om spaltning: En studiebestyrelse, der repræsenterer visse interesser i tilknytning til et delformål for en selvejende institution (CVU et), kan indstille til fondsmyndigheden (undervisningsministeren), at den pålægger CVU et - i overensstemmelse med bestemmelser i vedtægten herom - at afstå en andel af dennes formue, for at denne formueandel kan anvendes til at videreføre samme delformål inden for rammerne af en ny selvejende institution. Det kan f.eks. være til et andet CVU eller til en anden selvejende institution, der allerede er eller bliver godkendt efter selvejeloven. Der kan endelig også være tale om, at der oprettes en ny selvejende institution, der godkendes efter loven, og som viderefører det pågældende uddannelsessted. En sådan konstruktion er ikke i overensstemmelse med almindelige fondsretslige grundsætninger og forudsætter derfor en udtrykkelig lovhjemmel. Undervisningsministeren kan som fondsmyndighed kun anvende hjemmelen under forudsætning af, at den udskilte formueandel fortsat bliver anvendt til delformålet.

Den konkrete fordeling af aktiver og gæld mellem CVU et og den modtagende - eventuelt nyoprettede - institution i forbindelse med en afgørelse efter § 5 a, stk. 3, foretages af CVU et på grundlag af vedtægtens bestemmelser herom. Det kan eventuelt bestemmes i vedtægten, at der udpeges en opmand til at forestå fordelingen, eller at der er tvungen voldgift. Undervisningsministeren har ikke kompetence i disse spørgsmål. Eventuelle tvister om gennemførelse af fordelingen af aktiver og gæld mellem CVU et og partneren hører alene under domstolenes afgørelse, og sådanne retssager om fortolkningen af vedtægtens bestemmelser om formuefordelingen kan således ikke anlægges mod Undervisningsministeriet. Afhængigt af om selve spaltningen er en realitet, herunder om der er sket oprettelse af en eventuelt ny institution samt ændring af de involverede institutioners vedtægtsgrundlag, vil enten studiebestyrelsen eller den modtagende eller nye institutions bestyrelse være påtaleberettiget i forhold til sådanne retssager mod CVU et. Formuedelingen kan behandles af skifteretten efter § 82 i lov om skifte af fælles bo m.v.

Undervisningsministerens mulighed for at anvende hjemmelen i § 5 a, stk. 3, er som nævnt ovenfor under punkt 4 begrænset til tilfælde, hvor studiebestyrelsens krav til CVU-bestyrelsen stilles inden for de første 5 år efter den ubetingede godkendelse af CVU et. Begrænsningen er begrundet i, at risikoen for en pligt til spaltning kan begrænse gennemførelsen af rationelle nyinvesteringer for CVU et, fordi de vil kunne være vanskelige at fordele i en spaltningssituation. Under alle omstændigheder vil der, efter at et ubetinget godkendt CVU har fungeret i 5 år, være store problemer forbundet med at foretage en formuefordeling på grundlag af retningslinjer fastsat i forbindelse med selve CVU-dannelsen og ud fra den situation, der da forelå.

Godkendelsestidspunktet i den foreslåede § 27 e, stk. 6, nr. 4, regnes som tidspunktet for den første ubetingede CVU-godkendelse, det vil sige - i tilfælde af en betinget CVU-godkendelse efter lovforslagets § 27 g - det tidspunkt, hvor der sker en endelig godkendelse i overensstemmelse med enten bestemmelsen i § 27 g, stk. 1, 3. pkt., (endelig godkendelse efter udløbet af den 5-årige overgangsperiode) eller stk. 7 (endelig godkendelse inden udløbet af den 5-årige overgangsperiode ved en eller flere af de stiftende institutioners sammenlægning med CVU et). At et CVU efterfølgende lægger sig sammen med yderligere institutioner og i den forbindelse får en »ny« godkendelse efter § 27 d, ændrer ikke herpå.

Lovforslagets grundprincip om frivillighed betyder, at der skal være tale om enighed mellem de institutioner, der er involverede i en CVU-dannelse, om de modeller, der vælges. En institution kan således aldrig imod de øvriges vilje kræve at indgå i et CVU, der efter at have været betinget godkendt bliver ubetinget godkendt, med en sådan spaltningsret, som ændringsforslaget hjemler, hvis de andre ikke ønsker, at der i aftalegrundlaget indarbejdes denne hjemmel. Hvis der er enighed mellem institutionerne om det, kan nogle partnere imidlertid tillægges videregående »udtrædelsesrettigheder « end andre, jf. også den mulighed, der indgår i lovforslagets § 27 g, stk. 9, for at en institution kan gives en tilsvarende status i forhold til et ubetinget CVU, som en stiftende institution i forhold til et betinget CVU.

Til nr. 3

Ændringsforslaget præciserer, at undervisningsministeren i henhold til den ved lovforslaget foreslåede § 27 c i selvejeloven tillige kan fastsætte vilkår om » kerne-CVU ets« inddragelse af CVU er, der uden at være kerne-CVU er udbyder lærer- og/eller pædagoguddannelse, i de opgaver, der er angivet i § 27 c, stk. 1, nr. 3 og 5. Uden denne ændring kunne bestemmelsen forstås således, at ministeren alene kan fastsætte vilkår om inddragelse af enkeltstående lærer- og pædagogseminarier i varetagelsen af de særlige udbudsforpligtelser, for så vidt angår efter- og videreuddannelse for lærere i folkeskolen og for pædagoger samt i et samarbejde om udviklingsopgaver og forskningstilknytning.

Til nr. 4

Af den ved lovforslaget foreslåede § 27 c fremgår en forpligtelse for kerne-CVU er til at inddrage de øvrige relevante institutioner i et samarbejde om varetagelsen af efter- og videreuddannelsesforpligtelsen og i et samarbejde om udviklingsopgaver og forskningstilknytning. Det foreslås, at det præciseres, at samarbejdet også skal omfatte selve afdækningen af behovene, planlægning af aktiviteten og udvikling af efter- og videreuddannelsen.

Behovsafdækning i forbindelse med CVU ers efter- og videreuddannelsesudbud og udviklingsarbejder forudsættes i lovforslaget i vidt omfang at foregå i regi af et eller eventuelt flere obligatorisk(e) efter- og videreuddannelsesudvalg, der nedsættes af CVU-bestyrelsen efter § 27 h, stk. 2. Udvalget sammensættes »efter nærmere bestemmelse i CVU ets vedtægt bredt med repræsentanter for det regionale arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelsesudbud retter sig til«. Lovforslagets udgangspunkt er, da udvalget er et organ i tilknytning til CVU et, at udvalget sekretariatsbetjenes af CVU-rektor, eller hvem denne måtte delegere det til. Det foreslås imidlertid præciseret, at for så vidt angår kerne-CVU er skal samarbejdsforpligtelsen om efter- og videreuddannelse afspejle sig i, at udvalget tilknyttes alle institutioner, der indgår i samarbejdet i regionen, og at betjeningen af udvalget tilsvarende sker i et samarbejde mellem alle institutioner.

Ændringsforslaget vil også gøre det muligt at nedsætte efter- og videreuddannelsesudvalg, der er fælles for kerne-CVU er (med samarbejdende institutioner) i tilstødende regioner. Denne mulighed kan visse steder i landet være et hensigtsmæssigt led i forhold til kerne-CVU ers indbyrdes samarbejde om koordination af efter- og videreuddannelsen på landsplan, jf. § 27 c, stk. 1, nr. 4.

Til nr. 5

Ændringsforslaget præciserer, bl.a. under indtryk af den afklaring, der under udvalgsbehandlingen er sket af begrebet »professionsrettet« og af intentionerne med bestemmelsen i § 2, stk. 2, i forslag til lov om mellemlange videregående uddannelser (L 186), at en institutionsdannelse, hvori en handelshøjskoleafdeling indgår som eneste MVU-institution, efter omstændighederne kan godkendes som CVU, uanset at de sammenlæggende/spaltende institutioner på godkendelsestidspunktet alene udbyder én eller flere af de nuværende merkantile bacheloruddannelser.

Til nr. 6

Den ved lovforslaget foreslåede § 27 d, stk. 6, har til hensigt i en 3-årig periode at kompensere institutioner, der lægger sig sammen med henblik på at etablere et CVU, for bortfaldet af grundtilskud til de enkelte institutioner. Bestemmelsen indeholder flere lovtekniske problemer og vurderes ikke at indeholde en tilstrækkelig fleksibilitet til på de årlige finanslove at fastsætte grundtilskud, der tager højde for baggrunden for den konkrete CVU-dannelse, herunder for så vidt angår behovet for en overgangsperiode og længden på denne.

Med ændringsforslaget fastslås det, at CVU er, der dannes ved sammenlægning af eksisterende institutioner, får ét samlet grundtilskud i lighed med andre institutioner, jf. henvisningen til den almindelige bestemmelse i selvejelovens § 14, stk. 1. Samtidig indebærer den foreslåede bestemmelse en fleksibilitet, således at der ved takstfastsættelsen på de årlige finanslove kan tages hensyn til, om der er tale om et CVU, der er dannet ved sammenlægning af flere institutioner, herunder CVU ets størrelse.

Det forudsættes i lovforslaget, at eventuelle midler ved sparede grundtilskud bliver i CVU-sektoren i form af øgede midler til bl.a. forskningstilknytning og udviklingsbasering. På de årlige finanslove skal det sikres, at også det enkelte CVU ved grundtilskud samt midler til forsøgs- og udviklingsaktiviteter samt forskningstilknytning samlet set ikke mister midler ved sammenlægningen.

De konkrete muligheder for at tilføre yderligere midler til CVU ernes forsøgs- og udviklingsaktiviteter samt forskningstilknytning afhænger af forhandlingerne om en eventuel flerårsaftale for de videregående uddannelser.

Til nr. 7

Ændringsforslaget er en teknisk omarbejdning af lovforslagets bestemmelser om muligheden for i CVU-vedtægten at indføre en bestemmelse om oprettelse af studiebestyrelser i tilknytning til partnerne i et CVU. Forslaget ændrer ikke på, hvad institutioner, der danner et CVU ved sammenlægning og/eller spaltning, faktisk kan bestemme i CVU-vedtægten om studiebestyrelser, jf. herved bemærkningerne til den i lovforslaget foreslåede § 27 e, men har til hensigt at præcisere, at hovedreglen er, at der dannes en studiebestyrelse for hver partners uddannelsessted. Hvor lovforslaget fastslår, at der kan oprettes studiebestyrelser for partnerne i et CVU, hvis det i øvrigt ønskes af de sammenlæggende og/eller spaltende institutioners ledelser, fastslår bestemmelserne i den nye affattelse, at der skal oprettes studiebestyrelser for partnerne, medmindre undervisningsministeren tillader det modsatte, hvis der i særlige tilfælde er grundlag herfor.

I lovforslaget er beføjelsen til at godkende studieordninger efter indstilling fra rektor eller en studierektor angivet som et eksempel på en nærliggende beføjelse, der i vedtægten kan overlades til en studiebestyrelse. Med den nye affattelse, og da det nu er gjort til et krav til vedtægten, at studiebestyrelserne skal overlades beføjelser, som giver dem mulighed for at bevare uddannelsesstedet med en egen profil og identitet, er der ikke længere behov for udtrykkeligt at angive beføjelsen til at godkende studieordninger.

Den nye affattelse præciserer i øvrigt, at der i studiebestyrelser skal sidde to repræsentanter for henholdsvis medarbejderne og de studerende. Et CVU har i egenskab af én institution fælles personale, men de pågældende medlemmer må være medarbejdere, der har deres hovedaktiviteter på det pågældende uddannelsessted. Tilsvarende må studentermedlemmerne være studerende ved den eller de relevante grunduddannelser.

Der vil fortsat kunne oprettes én studiebestyrelse i tilknytning til flere partnere, enten i forbindelse med selve CVU-dannelsen, hvis de sammenlæggende og/eller spaltende institutioners ledelser ønsker det, og undervisningsministeren tillader det, jf. ændringsforslagets stk. 5, eller på et senere tidspunkt, fordi de relevante studiebestyrelser tiltræder ideen, jf. ændringsforslagets stk. 6, nr. 3.

Med hensyn til ændringsforslaget om et nyt stk. 6, nr. 4, henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og 2.

Til nr. 8

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 7.

Til nr. 9

Bestemmelsen foreslås præciseret, således at det fremstår klart, at i det tilfælde, hvor et CVU undtagelsesvis dannes ved sammenlægning af en erhvervsskole med udbud af både erhvervsuddannelse og kort videregående uddannelse og en eller flere MVU-institutioner, kan undervisningsministeren betinge sig, at KVU-udbudet enten bliver tilknyttet en studiebestyrelse, der også omfatter professionsrettet mellemlang videregående uddannelse, eller bliver forankret direkte under CVU-bestyrelsen, eventuelt sammen med et eller flere andre KVU- eller MVU-udbud.

Til nr. 10 og 11

Ændringsforslagene forlænger den maksimale overgangsperiode i et betinget CVU efter bestemmelserne i den ved lovforslaget foreslåede § 27 g fra 3 til 5 år. Overgangsperioden angiver den periode, inden for hvilken institutioner, der har stiftet en institution, som godkendes som betinget CVU, senest skal have gennemført en sammenlægning med CVU et.

Til nr. 12

Der skal i henhold til den i ændringsforslaget foreslåede § 27 h, stk. 1, i tilknytning til et CVU nedsættes et udviklingsråd. Rådet sammensættes af studerende og lærere ved CVU et, videnskabelige medarbejdere fra forskningsinstitutioner, som CVU et har samarbejdsaftaler med, samt relevante fagpersoner fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelsesudbud retter sig til. Det foreslås, at det gøres til et krav, at lærere og studerende ved CVU et udgør flertallet i rådet, idet dog antallet af lærere skal overstige antallet af studerende. Lærerne og de personer fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelsesudbud retter sig imod, skal have kvalifikationer og erfaring inden for forskning og udvikling. De studerende udpeges af de studerendes råd blandt studerende, der i uddannelsesforløbet har beskæftiges sig særligt med opgaver i forbindelse med udvikling og forskningstilknytning. Rådet har til opgave at rådgive CVU ets ledelse om opgaver i forbindelse med udvikling og forskningstilknytning, herunder hvilke forskningsinstitutioner, der er relevante for opgaverne og om prioritering af opgaverne.

Der skal i henhold til den i ændringsforslaget foreslåede § 27 h, stk. 3, i tilknytning til et CVU nedsættes et eller eventuelt flere rådgivende udvalg, der skal rådgive CVU et omkring dettes efter- og videreuddannelsesudbud og udviklingsopgaver. Udvalgene sammensættes efter nærmere bestemmelse i CVU ets vedtægt bredt med repræsentation fra medarbejdere, studerende gennem dimittendorganisationer, institutionsrepræsentanter samt aftagere fra det regionale arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelsesudbud retter sig til. Det foreslås, at det gøres til et krav, at der i udvalget er en ligelig repræsentation fra udbydersiden, det vil sige medarbejderrepræsentanter og institutionsrepræsentanter, og fra efterspørgersiden, det vil sige repræsentanter fra aftagerne og fra dimittendorganisationerne. Antallet af medlemmer fra dimittendorganisationerne samt lærerne skal overstige antallet af medlemmer, der repræsenterer aftagerne, og institutionsrepræsentanter.

Til nr. 13

For at sikre de studerendes medindflydelse også på partnerniveau foreslås det, at det gøres til et krav, at der nedsættes råd for de studerende i tilknytning til de enkelte partneres uddannelsessteder. Rådene omfattes af tilsvarende bestemmelser som dem, der i henhold til selvejelovens § 26 a (indsat ved § 14 i lov nr. 263 af 12. april 2000) gælder for de studerendes råd ved selve CVU et.

Der oprettes desuden et fælles råd, der sammensættes med ligelig repræsentation af medarbejdere og studerende, der på basis af drøftelser rådgiver studiebestyrelsen om de opgaver, som studiebestyrelsen varetager i henhold til CVU ets vedtægt. Fællesrådet godkender de for partneren konkrete undervisningsplaner, herunder tilrettelæggelse af praktik og vejledning. Fællesrådet kan endvidere tildeles mere afgrænsede kompetencer inden for rammer, som studiebestyrelsen afstikker.

Til nr. 14

Hjemmelen i den ved lovforslaget foreslåede § 27 i, der bliver § 27 j, for undervisningsministeren til under visse betingelser at pålægge et CVU at optage nye institutioner giver efter sin ordlyd kun mulighed for at pålægge et CVU at optage en ny institution ved (umiddelbar) sammenlægning. Denne begrænsning kan give nogle uhensigtsmæssige resultater i relation til betingede CVU er, hvorfor det foreslås, at der indsættes et nyt punktum, der specifikt fastslår, at et betinget CVU, jf. den ved lovforslaget foreslåede § 27 g, kan pålægges at optage en ny institution på tilsvarende vilkår som de stiftende institutioner, det vil bl.a. sige med krav om sammenlægning med CVU et inden for den samme tidsramme som disse. Hvis undervisningsministeren således efter 2 år pålægger en betinget CVU-konstruktion at optage en ny institution, vil denne institution således have 3 års fortrydelsesperiode (5 - 2 = 3), inden sammenlægning skal ske, jf. herved ændringsforslagene nr. 10 og 11. Hvis der er tale om et tidligere betinget CVU, der er blevet godkendt endeligt i overensstemmelse med § 27 g, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 7, finder bestemmelsen i § 27 i, 1. pkt., der bliver § 27 j, 1. pkt., anvendelse.

Til nr. 15-19

Ændringsforslagene er redaktionelle.

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S) Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S) Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD) Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL) Anders Mølgaard (V) nfmd. Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V) Karen Rønde (V) Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Christian H. Hansen (DF) Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 16. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andre love

(Etablering af sektor for Centre for Videregående Uddannelse (CVU er))

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Akademikernes Centralorganisation,

Amtsrådsforeningen i Danmark,

BUPL,

Civiløkonomerne,

CVU-bestyrelsen, CVU-Holstebro/Nr. Nissum,

Danmarks Jurist- og Økonomforbund,

Danmarks Lærerforening,

Danmarks Lærerhøjskole,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Magisterforening,

Dansk Sygeplejeråd,

Det Regionale Udvalg for læreres efteruddannelse, Region Skive,

Erhvervssprogligt Forbund,

Frederiksberg Seminarium,

Gedved Statsseminarium,

Ingeniørforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening,

Landsorganisationen i Danmark,

Lærerseminariernes Bestyrelsesforening,

Lærerseminariernes Rektorforsamling,

Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening,

Pædagogseminariernes Rektorforsamling,

Rudolf Steiner Pædagogseminariet i Århus,

Skårup Statsseminarium,

Syddansk Universitet og

Århus Kommune, Skolerådmanden.

Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet beklager, at regeringen valgte et spinkelt rødt flertal i stedet for et bredt kompromis for Centre for Videregående Uddannelser (CVU). Dette er uhørt inden for uddannelsesområdet og vil skabe stor usikkerhed om nogle uddannelser, flertallet troede, der var enighed om at styrke. Flertallet ønsker således, at kvalitetsudviklingen på de mellemlange videregående uddannelser kommer i gang med det samme, også selv om ikke alle institutioner ønsker at fusionere.

Flertallet lægger vægt på at fremme mulighederne for, at den enkelte institution kan indgå i både fag- og tværfaglige samarbejder, således at der hurtigt kan ske en dynamisk udvikling på begge disse vigtige områder. Flertallet ønsker desuden at undgå en udvikling, der bevæger sig i retning af, at institutionerne får A- eller B-status, alt efter om de bevæger sig mod fusion eller ej. Endelig ønsker flertallet en fortsat geografisk spredning af de mellemlange videregående uddannelser.

Det afgørende for institutionernes CVU-godkendelser må derfor være, at institutionerne indgår i et juridisk forpligtende samarbejde, der blandt andet er kvalificeret til at løfte efter- og videreuddannelsesforpligtelserne.

Flertallet mener, at det er en dårlig ide at satse på fusioner med fortrydelsesret og kattelemme. Det vil skabe usikkerhed om det nødvendige samarbejde, mens en holdbar løsning vil være, at institutionerne tilskyndes til at danne et CVU, fordi der findes en mulighed for både forpligtende netværkssamarbejde og fusion, alt efter hvad de deltagende institutioner er parat til. Flertallet vil derfor arbejde for at skabe flertal for en lovændring snarest muligt, således at modellen i lovforslagets § 27 g ændres fra at være en midlertidig model, der kan eksistere i en overgangsperiode på 5 år, til at være en tidsubegrænset model, hvor de deltagende institutioner stadig er selvstændige juridiske personer, der hver for sig modtager grunduddannelsestilskuddene, mens efter- og videreuddannelsetilskuddene går i den fælles CVU-kasse.

Endelig finder flertallet, at det er beklageligt, at den eksterne repræsentation i udviklingsrådet, der skal rådgive og koordinere samarbejdet om udviklingsbasering og forskningstilknytning, nedtones væsentligt i forhold til antallet af studerende og lærere, hvilket kan få afgørende betydning for kvalitet og videreudvikling af uddannelserne.

Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet bemærker, at det overordnede formål med en reform af institutionsstrukturen på det videregående uddannelsesområde er at øge kvaliteten af de praksisnære videregående uddannelser. Mindretallet i udvalget lægger stor vægt på at bevare professionsrettede videregående uddannelser baseret på et tæt samspil mellem teori og målrettet praktik, ligesom mindretallet lægger stor vægt på, at der gøres en indsats for at bevare og videreudvikle det regionale udbud i en tid med faldende søgning. Dette mindretal anser CVU-dannelser baseret på lovforslagets partnerskabsmodel, der tilsigter både at sikre stærkere uddannelsesmiljøer inden for en ny institutionsform og at bevare de nuværende institutioners styrke som lokalt og regionalt forankrede uddannelsessteder med egen identitet, for at være et velegnet grundlag for den ønskelige udvikling af institutionsstrukturen baseret på de opstillede kvalitative mål.

Men CVU-dannelser skal være baseret på institutionernes frivillige tilslutning. Mange institutioner har tilsluttet sig de overordnede formål med CVU-dannelserne, men en del institutioner ønsker at fremme disse formål gennem et aftalebaseret netværkssamarbejde.

Mindretallet ser CVU-konstruktionen som et middel til at højne kvalitetsudviklingen på uddannelsesinstitutionerne. Der lægges samtidig vægt på, at CVU-dannelserne ikke bidrager til at svække de institutioner, der ønsker at forblive enkeltstående, og at deres udviklingspotentiale styrkes gennem samarbejde med andre institutioner. Kvaliteten skal højnes på alle institutioner, også på institutioner der vælger at være enkeltstående. Og alle institutioner skal i et netværksbaseret samarbejde løfte forpligtelsen til at sikre sammenhængende udbud af grund-, efter- og videreuddannelse, der matcher regionale og landsdækkende uddannelsesbehov. CVU-institutionsformen skaber også mulighed for et nyt samarbejde på tværs af fagområderne, herunder nye tværfaglige samarbejder som supplement til det faglige samarbejde om de enkelte grunduddannelser, der allerede eksisterer i dag.

På det pædagogiske uddannelsesområde bør dette give sig udslag i, at både CVU er, der får udlagt en afdeling fra Danmarks Pædagoghøjskole (DPH) og/eller Danmarks Lærerhøjskole (DLH) (»kerne-CVU er«), andre CVU er og enkeltstående institutioner med uddannelser inden for området indgår i et netværksbaseret samarbejde om uddannelsesopgaverne. Også for så vidt angår forskningstilknytningen og udviklingsbaseringen, bør der etableres et netværksbaseret samarbejde mellem kerne-CVU er, andre CVU er og enkeltstående seminarier, der kan samle ressourcerne på tværs af de enkelte institutioner og sikre, at alle institutionerne kommer med i udviklingen. Kun på denne måde kan det reelt sikres, at det eksisterende regionale udbud af uddannelserne kan bevares, og at der sker et bredt kvalitetsløft af uddannelserne.

Mindretallet er imidlertid enig med undervisningsministeren i, at udlægning af afdelinger fra DPH og DLH kun kan ske til institutioner, der godkendes ubetinget som CVU er, og til betingede CVU er, der er en aftalebaseret konstruktion, hvor selvstændige juridiske enheder indgår en aftale om oprettelsen af en fælles institution, der af ministeren godkendes som CVU. Både varetagelse af de nye opgaver, der påhviler CVU er, og videreførelse af efter- og videreuddannelsen for lærere og pædagoger skal ske i stabile institutioner, hvor der er en klar ansvarsfordeling, der kan sikre kontinuitet og fortsat kvalitet og bredde i udbudet.

Mindretallet har noteret sig, at omkring 10 kerne-CVU er vil få en særlig forpligtelse til at sikre efter- og videreuddannelsesudbud inden for hele folkeskolens fagrække og relevante udbud på et højt kvalitativt niveau til lærere og pædagoger i alle regioner af landet og til at sikre, at opgaven bliver varetaget med mindst samme dækning og kvalitet som i dag. For at sikre den optimale kvalitet i udbudene og sammenhængen mellem grund-, efter- og videreuddannelsesudbudene og for at sikre, at alle institutioner, der udbyder lærer- og pædagoguddannelsen, kan være med til at udvikle deres aktiviteter i overensstemmelse med de samfundsmæssige behov, lægger mindretallet stor vægt på lovforslagets bestemmelser om, at der i forbindelse med udlægningen pålægges kerne-CVU erne et ansvar for at inddrage de øvrige institutioner i varetagelsen af CVU ets forpligtelser på efter- og videreuddannelsesområdet, herunder på at undervisningsministeren har stillet ændringsforslag, der tydeliggør forpligtelsen. Samarbejdet må selvfølgelig baseres på en gensidig forpligtelse til at løfte regionens efter- og videreuddannelsesopgaver. Mindretallet lægger vægt på, at ministeriet i sin administrative praksis understøtter samarbejdsforpligtelsen. Det drejer sig navnlig om ministeriets afgørelser om udlægning af tidligere DPH- og DLH-afdelinger, om godkendelse af diplomuddannelsesudbud og om fordelingen af de tilskudslofter, der for lærernes efteruddannelse fastsættes på de årlige finanslove. Ved fastlæggelsen af enkeltstående seminariers udbudsmuligheder inden for efter- og videreuddannelse lægges samtidig vægt på, at ministeren inddrager de kvalitative forudsætninger, som opnås gennem samarbejdsaftaler med andre institutioner.

Enkeltstående institutioner vil også kunne samarbejde indbyrdes og med andre CVU er end kerne-CVU er samt med universiteter og andre forskningsinstitutioner om projekter, der styrker deres grund-, efter- og videreuddannelse, udviklingsopgaver eller forskningstilknytning. Enkeltstående institutioner, der er godkendt til udbud af en diplomuddannelse, vil f.eks. kunne samarbejde om faglig udvikling og om varetagelse af udbudet med andre institutioner i og uden for regionen. Samarbejde med et kerne-CVU udelukker således ikke samarbejde med andre institutioner, men samarbejdsaftalerne må selvfølgelig tilpasses hinanden.

Det samme mindretal lægger stor vægt på CVU-konstruktionens partnerskabsbegreb og finder det i den forbindelse væsentligt, at det ved et af undervisningsministeren fremsat ændringsforslag er fastslået som klart udgangspunkt, at der etableres studiebestyrelser for de enkelte partnere i et CVU, der kan bevare og videreudvikle den profil, der knytter sig til det enkelte uddannelsessteds grunduddannelse.

Mindretallet lægger desuden vægt på, at institutioner, der stifter et betinget CVU, bevarer den økonomiske autonomi omkring grunduddannelserne. Mindretallet lægger til grund, at det betingede CVU er en aftalebaseret konstruktion, hvor selvstændige juridiske enheder indgår en aftale om oprettelsen af en fælles CVU-institution, således at de deltagende institutioner har en afgørende indflydelse på, hvorledes den økonomiske autonomi for den enkelte institution udmøntes i praksis, foruden at lovforslaget i sig selv lægger nogle rammer. Man lægger vægt på, at det indgår i aftalen, hvorledes grunduddannelsens og de stiftende institutioners selvstændige økonomi sikres i aftaleperioden for det betingede CVU, herunder allokering af de statslige taxametertilskud, således at den enkelte institution kan videreføre grunduddannelsen og uddannelsesstedet på samme niveau som hidtil. Mindretallet er tilfreds med, at der i henhold til lovforslaget også i vedtægten for et ubetinget CVU kan indsættes en bestemmelse om økonomisk aktivitetsbestemte rammer for partnernes grunduddannelsesaktiviteter.

Undervisningsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at taxametertilskud til en betinget CVU-konstruktion af Undervisningsministeriet vil blive beregnet, som tilfældet er i dag, og vil blive udbetalt til en af CVU et valgt bankforbindelse. Pengestrømmene fra CVU-bankforbindelsen og til de enkelte institutioner vil følge den aftale, de stiftende institutioner indgår, og angår således ikke ministeriet. CVU-bankforbindelsen vil således på grundlag af aftalen fordele de midler, der tilkommer den enkelte stiftende institution, til dennes bankkonto. Den enkelte stiftende institution sørger selv for via de midler, den har modtaget fra CVU-bankforbindelsen, at indbetale på den konto i BG-Bank, som den er forpligtet til at opretholde og holde likvid, med henblik på at Økonomistyrelsen kan trække midler til dækning af lønudbetalinger fra SCL til institutionens ansatte.

Da pengestrømmene i den betingede CVU-konstruktion er afhængig af en aftale, vil fordelingen af midlerne kunne variere. CVU et forudsættes at beholde de tilskudsmidler, der knytter sig til efter- og videreuddannelsen, og som gives særskilt til udviklingsbasering og forskningstilknytning, samt en mindre andel af de tilskudsmidler, der knytter sig til grunduddannelse, med henblik på at kunne varetage de forpligtelser, som lovforslaget pålægger et CVU, herunder udviklingsbasering og forskningstilknytning.

Mindretallet finder, at den økonomiske aftale, der sikrer den enkelte institutions økonomiske autonomi, ikke skal være til hinder for, at bestyrelserne for de enkelte institutioner efter at have modtaget de midler, der tilkommer dem i henhold til den omtalte aftale, kan beslutte, at nogle af disse midler kan overlades CVU et til fælles formål. Mindretallet finder, at institutionerne dermed løbende får en hensigtsmæssig mulighed for selv at prioritere nærmere, hvorvidt (nogle af) de midler, som institutionen råder over, skal anvendes i CVU-regi eller i selve institutionen.

Mindretallet finder, at 3 år må anses som for kort tid til, at de enkelte nuværende MVU-institutioner kan forventes at gøre endeligt op med, om en CVU-konstruktion er det rigtige for dem, jf. den 3-årige overgangsperiode i lovforslagets betingede model. Mindretallet er i den forbindelse tilfreds med, at undervisningsministeren har fremsat ændringsforslag om en udvidelse af overgangsperioden til 5 år, således at de stiftende institutioner i en betinget CVU-konstruktion får et længere tidsrum til at overveje, om der eventuelt måtte være flere faglige berøringsflader med et andet CVU, eller om de finder det hensigtsmæssigt at udtræde af den betingede CVU-konstruktion og forblive enkeltstående institution. Til gengæld finder man det afgørende, at der efter udløbet af de 5 år sker en endelig afklaring af CVU-initiativets bæredygtighed og af, om der er et grundlag for en stabil videreførelse af f.eks. udlagt efter- og videreuddannelsesvirksomhed fra DPH og DLH. Mindretallet er imidlertid tillige tilfreds med, at der i loven i tillæg til både den betingede og den ubetingede CVU-model er indarbejdet en yderligere »fortrydelsesret« i form af en ret for studiebestyrelsen til at kræve spaltning inden for en periode på 5 år, i den betingede CVU-model 5 år efter den endelige godkendelse som CVU og i den ubetingede CVU-model 5 år efter godkendelse som CVU. Det forudsættes dog, at denne ret kun kan udnyttes i ekstraordinære tilfælde, f.eks. hvis den pågældende studiebestyrelse kan sandsynliggøre, at CVU-samarbejdet virker blokerende for den pædagogiske og faglige aktivitet og hæmmer udviklingen af partnerens potentiale. Denne mulighed skal på forhånd være aftalt i vedtægten.

Mindretallet konstaterer, at det fremsatte lovforslag forudsætter, at et CVU, betinget eller ubetinget, bevarer et antal grundtilskud svarende til antallet af sammenlagte/stiftende institutioner i 3 år, og at det endvidere forudsættes, at tilskudsmidler, der herefter spares i grundtilskud, medgår til finansiering af CVU ers forskningstilknytning og udviklingsbasering, jf. lovforslagets bestemmelse om ydelse af tilskud til CVU ers forskningstilknytning og udviklingsbasering inden for en rammebevilling fastlagt på de årlige finanslove. Lovforslagets model sikrer imidlertid ikke, at det enkelte CVU som minimum får midler til forskningstilknytning og udviklingsbasering, der svarer til tabte grundtilskudsmidler. Mindretallet finder på denne baggrund, at fastsættelsen af grundtilskud til CVU er, herunder CVU er, der dannes ved sammenlægning af eksisterende institutioner, med fordel kan reguleres på de årlige finanslove, således som det også i øvrigt er tilfældet med fastsættelsen af grundtilskudssatser i dag. Der vil under alle omstændigheder være behov for en mere fleksibel rammebevilling til forskningstilknytning og udviklingsbasering og eventuelt for en grundbevilling, der kan sikre forskningstilknytning og udviklingsbasering ved alle typer af CVU er. Det bør sikres, at det enkelte CVU som minimum er sikret midler til forskningstilknytning og udviklingsbasering, der svarer til, hvad de sammenlagte institutioner har mistet i grundtilskud. Mindretallet finder, at muligheden for at tilføre yderligere midler til CVU-dannelser bør indgå i en eventuel flerårsaftale for de videregående uddannelser. Betingede CVU er må i den forbindelse tilgodeses på linje med ubetingede CVU er. Også enkeltstående institutioner bør medtænkes i denne sammenhæng.

I en forandringsproces, som den der forestår, er det meget væsentligt, at både de studerende og de ansatte ved institutionerne indgår centralt i drøftelser og beslutninger. Mindretallet lægger derfor vægt på, at de studerende og ansatte både indgår i drøftelser på institutionerne om dannelser af CVU er og efter dannelsen af et CVU lovfæstet medinddrages i beslutninger og rådgivning vedrørende CVU ets virksomhed. Mindretallet lægger til grund, at studerende og ansatte efter lovforslaget indgår i CVU-bestyrelser, og lægger herudover vægt på, at undervisningsministeren har fremsat ændringsforslag, der i øvrigt styrker de studerendes og lærernes medinddragelse i beslutninger og rådgivning vedrørende CVU ets virksomhed. Efter ændringsforslaget skal der således udpeges to studerende og to ansatte til studiebestyrelserne. I et CVU med flere partnere skal der oprettes råd for de studerende ved hver partners uddannelsessted, og der skal oprettes fælles råd, der sammensættes med ligelig repræsentation af ansatte og studerende, der skal rådgive studiebestyrelsen om dens opgaver. Endelig er de studerende og lærerne nu sikret medlemskab af udviklingsråd og efter- og videreuddannelsesudvalg, således at de studerende og lærerne har et flertal af medlemmerne i udviklingsrådet, og lærerne og repræsentanter fra de færdiguddannedes organisationer har et flertal af medlemmerne i efter- og videreuddannelsesudvalget. Der lægges fortsat vægt på, at medlemmerne i udviklingsrådet har kvalifikationer og erfaring inden for forskning og udvikling, og på at arbejdet i efter- og videreuddannelsesudvalgene har hovedvægt på formidling af bruger- og aftagersynspunkter vedrørende CVU ets virksomhed.

Undervisningsministeren har redegjort for, hvordan processen vedrørende den konkrete dannelse af CVU er, udlægning og ministerens godkendelser af udbud kan tilgodese de beskrevne målsætninger. Ministeren har tilkendegivet, at processen må ses som et aktivt og dialogbaseret samspil mellem Undervisningsministeriet og grupperinger af institutioner, der ønsker at indgå i en CVU-dannelse, samt de institutioner, der ønsker samarbejdsaftaler. Det er samtidig Undervisningsministeriets opgave at sikre, at såvel Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) - herunder lederne af afdelingerne videreført i DPU-regi - som enkeltstående seminarier inddrages aktivt i processen. For DPU-afdelingerne er det centralt, at virksomheden og personale kan overgå til stabile institutionsdannelser, hvor der samtidig er sikret en hensigtsmæssig opgavedeling mellem CVU er med udlagte opgaver. Ud fra et regionalt perspektiv er det hensigten, at alle dele af landet sikres dækning af efter- og videreuddannelsesbehov organiseret så nær brugerne som muligt. Der vil herunder bl.a. blive lagt vægt på udlægning til CVU-dannelser uden for universitetsbyerne, der opfylder kravene til kerne-CVU er. For enkeltstående seminarier er det centralt, at deres interesser med hensyn til inddragelse i efter- og videreuddannelse samt forskningstilknytning og ønsker om eventuelt senere sammenlægning med et CVU tilgodeses.

Med hensyn til Undervisningsministeriets rolle må det forudses, at ministeriet især vil indtage en meget aktiv rolle i situationer, hvor der inden for en region måtte være væsentlig uenighed mellem institutionerne om CVU-dannelser, opgavefordeling og samarbejde. Undervisningsministeriet vil desuden have ansvar for at sikre, at der foregår CVU-dannelsesprocesser med inddragelse af institutioner på alle MVU-uddannelsesområder, det vil sige det sundhedsfaglige, det socialfaglige, det merkantile, det tekniske og det pædagogiske uddannelsesområde. Ministeriet vil herunder fortsætte dialogen med Amtsrådsforeningen om inddragelse af de amtslige uddannelser i CVU-dannelser.

Der er ikke nogen fast tidsramme for CVU-dannelses- og udlægningsprocessen. Som hovedregel forventes proceduren at bygge på følgende hovedelementer

Interessetilkendegivelse om CVU-dannelse fra en gruppe institutioner.

Møde mellem ministeriet og CVU-initiativgruppen.

»Interessentmøder« mellem ministeriet og andre institutioner i regionen om opgavedeling vedrørende udbudsrettigheder og -forpligtelser. På det pædagogiske område desuden møde med DPU om udlægningsforudsætninger.

CVU-initiativgruppen indsender godkendelses- og eventuelt udlægningsansøgning til ministeriet.

På det pædagogiske uddannelsesområde vil ministeriet forud for godkendelse af udlægning af en afdeling sørge for at have inddraget de relevante interessentinstitutioner inden for en region i processen, og ministeriet vil ligeledes gennem sine beføjelser sikre, at de interessemodsætninger, der kan opstå, så vidt muligt løses gennem opgavedeling og samarbejdsaftaler.

På baggrund af bl.a. de politiske drøftelser, herunder udvalgets tilkendegivelser, har undervisningsministeren stillet ændringsforslag. Ud over rent redaktionelle forslag drejer det sig om

Hjemmel til i vedtægten for CVU er, der er ubetinget godkendt, at indsætte bestemmelser om en ret for studiebestyrelserne til at kræve spaltning fra CVU et i en periode af op til 5 år.

En bestemmelse om de rådgivende efter- og videreuddannelsesudvalg i tilknytning til kerne-CVU er med henblik på, at udvalget tilknyttes alle institutioner, der indgår i samarbejdet i regionen, og at betjeningen af udvalget tilsvarende sker i et samarbejde mellem alle institutioner.

En omarbejdning af lovforslagets bestemmelse om studiebestyrelser med henblik på at betone partnerskabsbegrebet, herunder sikre medarbejder- og studenterindflydelsen.

En ændring af lovforslagets bestemmelse om den betingede CVU-model, hvorefter overgangsperioden ændres til maksimalt 5 år.

En bestemmelse om råd for de studerende og fælles råd for de studerende og medarbejderne på partnerniveau.

I øvrigt henvises til de ledsagende bemærkninger.

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og EL)

Til § 1

I den under nr. 5 foreslåede § 5 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Hvis vedtægten for et CVU, der er ubetinget godkendt efter § 27 d, herunder efter § 27 g, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 7, indeholder bestemmelse herom, jf. § 27 e, stk. 6, og der er fremsat krav om det efter § 27 e, stk. 6, nr. 4, 2. pkt., kan undervisningsministeren i overensstemmelse med vedtægten pålægge CVU et ved spaltning efter stk. 2 at overdrage en del af sine aktiver og gæld til en selvejende institution, der godkendes efter loven.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

2) I de under nr. 5 foreslåede § 5 a, stk. 3-5, der bliver stk. 4-6, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

3) I de under nr. 7 foreslåede § 27 c, stk. 1, nr. 3 og 5, ændres »lærer- og pædagogseminarier« til: »institutioner, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere til folkeskolen eller pædagoger,«.

4) I det under nr. 7 foreslåede § 27 c, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer

»6) At der i stedet for rådgivende udvalg efter § 27 h, stk. 3 og 4, nedsættes rådgivende udvalg, der fælles for CVU et og andre institutioner med efter- og videreuddannelsesaktiviteter for lærere i folkeskolen og for pædagoger, som CVU et samarbejder med, har til opgave at sikre, at aftagernes ønsker til efter- og videreuddannelsestilbud og udviklingsopgaver opsamles, koordineres og kommer til institutionernes kundskab. Bestemmelserne om udvalgenes sammensætning i § 27 h, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse, idet der dog også udpeges medlemmer til udvalgene af studiebestyrelser, bestyrelser og lærere fra de institutioner, som CVU et samarbejder med, jf. § 27 h, stk. 3, nr. 1 og 2.«

5) I det under nr. 7 foreslåede § 27 d, stk. 1, udgår »professionsrettet«.

6) I den under nr. 7 foreslåede § 27 d affattes stk. 6 således

»Stk. 6. Grundtilskud til CVU er, der er dannet ved sammenlægning af flere uddannelsesinstitutioner, fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 14, stk. 1. «

7) I den under nr. 7 foreslåede § 27 e udgår stk. 3 og 4, og i stedet indsættes

»Stk. 3. CVU ets forhold reguleres i overensstemmelse med § 7 i en vedtægt, der godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 4. Vedtægten skal indeholde bestemmelse om, at der for hver partner oprettes en studiebestyrelse. Det skal af vedtægten fremgå,

1) at medarbejderne og de studerende i studiebestyrelsen er repræsenteret hver med to medlemmer.,

2) at flertallet af medlemmerne samt formanden kommer fra kredse uden for institutionen,

3) at studiebestyrelsen overlades sådanne nærmere bestemte beføjelser vedrørende den eller de professionsrettede korte og mellemlange videregående uddannelser samt eventuelt uddannelse efter § 27 a, stk. 3, der udbydes på det pågældende uddannelsessted, at uddannelsesstedet kan bevare en egen profil og identitet,

4) at studiebestyrelsen er ansvarlig over for CVU ets bestyrelse, og

5) at CVU ets bestyrelse kan omgøre en beslutning truffet af studiebestyrelsen, der er i strid med loven eller vedtægtens bestemmelser, og i grovere eller gentagne tilfælde afsætte studiebestyrelsen.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan tillade, at der ikke oprettes en studiebestyrelse for en eller flere partnere. Ministeren kan endvidere tillade, at der oprettes én studiebestyrelse for flere partnere.

Stk. 6. Det kan bestemmes i vedtægten,

1) at den daglige ledelse af en eller flere partneres uddannelsessted varetages af en studierektor, der ansættes og afskediges af CVU ets bestyrelse, jf. § 9, stk. 5, efter indstilling fra en studiebestyrelse, og at der overlades nærmere bestemte beføjelser til studierektoren, eventuelt ved bemyndigelse fra CVU ets rektor. Studierektor deltager i en studiebestyrelses møder uden stemmeret,

2) at medlemmerne af studiebestyrelserne i et CVU i forening udgør et CVU-repræsentantskab, der fører tilsyn med CVU ets bestyrelse og dets daglige ledelse og høres i væsentlige spørgsmål vedrørende CVU ets virksomhed. Det kan endvidere bestemmes, at repræsentantskabet vælger bestyrelsen eller et nærmere bestemt antal medlemmer af bestyrelsen. Det kan i stedet bestemmes, at hver studiebestyrelse udpeger et medlem til bestyrelsen,

3) at CVU ets bestyrelse og en studiebestyrelse i fællesskab kan ændre eller ophæve vedtægtens bestemmelser om studiebestyrelsen, herunder de beføjelser, der er overladt den i vedtægten. Der kan i vedtægten fastsættes bestemmelser om særlige flertalskrav i de to organer i forbindelse med sådan beslutning, og

4) at det er en forudsætning for en institutions overdragelse af aktiver og gæld til CVU et, jf. § 5 a og § 27 d, stk. 4, at den studiebestyrelse, der oprettes for den pågældende partner, inden 5 år efter ubetinget godkendelse af CVU et efter § 27 d, herunder efter § 27 g, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 7, kan kræve, at partnerens uddannelsessted ved spaltning overdrages til en selvejende institution, der godkendes efter loven. Fremsætter studiebestyrelsen krav om sådan spaltning, og afviser CVU-bestyrelsen at imødekomme kravet, kan studiebestyrelsen indbringe spørgsmålet for undervisningsministeren, der træffer afgørelse efter § 5 a, stk. 3. En bestemmelse i vedtægten efter 1. pkt. skal angive betingelserne for studiebestyrelsens ret til at kræve spaltning samt indeholde bestemmelser om fordelingen af aktiver og gæld mellem CVU et og partneren. «

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

8) I det under nr. 7 foreslåede § 27 f, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4 og 6«.

9) I den under nr. 7 foreslåede § 27 f affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Hvis en erhvervsskole, jf. lov om erhvervsskoler, er indgået i et CVU ved sammenlægning med en eller flere institutioner med mellemlang videregående uddannelse, kan undervisningsministeren bestemme, at der oprettes en studiebestyrelse, der kun omfatter CVU ets udbud af erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. § 27 a, stk. 3, mens CVU ets udbud af professionsrettet kort videregående uddannelse enten omfattes af en studiebestyrelse, der også omfatter professionsrettet mellemlang videregående uddannelse, eller ledes direkte af CVU-bestyrelsen.«

10) I det under nr. 7 foreslåede § 27 g, stk. 1, ændres »3-årig« til: » 5-årig«, og »3-årige« til: »5-årige «.

11) I det under nr. 7 foreslåede § 27 g, stk. 7, ændres »3-årige« til: » 5-årige«.

12) Den under nr. 7 foreslåede § 27 h affattes således

»§ 27 h. Bestyrelsen for et CVU skal nedsætte et udviklingsråd, der har til opgave at rådgive bestyrelsen om det i § 27 b nævnte samarbejde om udviklingsopgaver og om forskningstilknytning. Rådet sammensættes af

studerende ved CVU et,

2) lærere ved CVU et,

3) videnskabelige medarbejdere fra forskningsinstitutioner, som CVU et har samarbejdsaftaler med, og

4) personer fra det arbejdsmarked, herunder de professioner, som institutionens uddannelsesudbud og udviklingsopgaver retter sig mod.

Stk. 2. Rådet skal have flertal af medlemmer efter stk. 1, nr. 1 og 2, og antallet af medlemmer efter stk. 1, nr. 2, skal overstige antallet af medlemmer efter stk. 1, nr. 1. Medlemmer efter stk. 1, nr. 2-4, skal have kvalifikationer og erfaring inden for forskning og udvikling.

Stk. 3. Bestyrelsen nedsætter ét eller eventuelt flere rådgivende udvalg, der har til opgave at sikre, at aftagernes ønsker til CVU ets efter- og videreuddannelsestilbud og udviklingsopgaver i relation til områdets offentlige og private virksomheder opsamles, koordineres og kommer til CVU ets kundskab. Udvalgenes medlemmer udpeges efter nærmere bestemmelse i CVU ets vedtægt af

1) studiebestyrelserne i CVU et, jf. § 27 e, samt bestyrelserne i de enkelte institutioner, hvis CVU et er omfattet af § 27 g,

2) lærerne ved CVU et samt ved de enkelte institutioner, hvis CVU et er omfattet af § 27 g,

3) organisationer, der repræsenterer de færdiguddannede, og

4) organisationer, der repræsenterer det regionale arbejdsmarked.

Stk. 4. Udvalg efter stk. 3 sammensættes således, at der er lige mange medlemmer udpeget efter stk. 3, nr. 1 og 2, som efter stk. 3, nr. 3 og 4. Antallet af medlemmer udpeget efter stk. 3, nr. 2 og 3, skal overstige antallet af medlemmer udpeget efter stk. 3, nr. 1 og 4.«

13) I nr. 7 indsættes efter den foreslåede § 27 h som ny paragraf

»§ 27 i. I et CVU med flere partnere, jf. § 27 d, stk. 4, oprettes råd for de studerende på de enkelte partneres uddannelsessteder efter tilsvarende regler som i § 26 a. Der oprettes endvidere på de enkelte partneres uddannelsessteder fælles råd, der sammensættes med ligelig repræsentation af medarbejdere og studerende, der på basis af drøftelser rådgiver studiebestyrelsen om de opgaver, som studiebestyrelsen varetager i henhold til CVU ets vedtægt. Rådets medlemmer vælges af og blandt medarbejdere med mindst halvtids beskæftigelse, der har deres virke ved det pågældende uddannelsessted, og af de studerendes råd, jf. 1. pkt. «

De foreslåede §§ 27 i og 27 j bliver herefter §§ 27 j og 27 k.

14) I den under nr. 7 foreslåede § 27 i, der bliver § 27 j, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Under tilsvarende betingelser kan ministeren pålægge et CVU, der er stiftet efter § 27 g, samt de stiftende institutioner at lade en uddannelsesinstitution, der udbyder professionsrettet mellemlang eller kort videregående uddannelse, opnå samme forhold til CVU et som de stiftende institutioner.«

Til § 2

15) I det under nr. 1 foreslåede § 5, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 4« til: »§ 1, stk. 5«, og efter »§ 27 d i lov om Centre for Videregående Uddannelse og« indsættes ordet: »andre«.

Til § 3

16) Nr. 6 affattes således

»6. I § 14 indsættes efter »i lov om«: »Centre for Videregående Uddannelse og andre«, og efter »seminariets ophør,« indsættes: »§ 5 a om sammenlægning og spaltning,«.«

Til § 4

17) Nr. 7 affattes således

»7. I § 14 indsættes efter »i lov om«: »Centre for Videregående Uddannelse og andre«, og efter »seminariets ophør,« indsættes: »§ 5 a om sammenlægning og spaltning,«.«

Til § 5

18) Nr. 4 affattes således

»4. I § 13 indsættes efter »i lov om«: »Centre for Videregående Uddannelse og andre«, og efter »seminariets ophør,« indsættes: »§ 5 a om sammenlægning og spaltning,«.«

Til § 6

19) Nr. 4 affattes således

»4. I § 13 indsættes efter »i lov om«: »Centre for Videregående Uddannelse og andre«, og efter »seminariets ophør,« indsættes: »§ 5 a om sammenlægning og spaltning,«.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Med ændringsforslagene foreslås i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelsesinstitutioner m.v. (selvejeloven) i forbindelse med de foreslåede bestemmelser om sammenlægning og spaltning i lovforslagets § 5 a indsat en hjemmel til, at undervisningsministeren under visse betingelser kan pålægge en selvejende institution, der er godkendt som Center for Videregående Uddannelse (CVU) i henhold til § 27 d, og som består af flere partnere, jf. nævnte bestemmelses stk. 4, at foretage en spaltning af institutionen. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at ministeren kan tage hjemmelen i anvendelse

1) En studiebestyrelse, der i henhold til vedtægten for et ubetinget godkendt CVU er oprettet i tilknytning til en eller flere partnere i CVU et, skal over for CVU ets bestyrelse kræve, at den eller de pågældende partneres uddannelsessteder ved spaltning overdrages til en anden selvejende uddannelsesinstitution.

2) En ret til spaltning inden for 5 år efter den ubetingede godkendelse af CVU et skal fremgå af CVU-vedtægten, ligesom det skal fremgå, at retten har været en forudsætning for sammenlægningen eller spaltningen til CVU et for den eller de institutioner, som den eller de pågældende partnere udspringer af.

3) Det skal af CVU-vedtægten fremgå, under hvilke betingelser spaltning kan kræves, ligesom vedtægten skal indeholde bestemmelser om fordelingen af formuen i en spaltningssituation.

4) Krav om spaltning skal afgives inden for de første 5 år efter den ubetingede godkendelse af CVU et, og CVU-bestyrelsen skal afvise at imødekomme kravet. Hvis CVU-bestyrelsen omvendt vedtager at imødekomme kravet, vil undervisningsministeren blive inddraget som fondsmyndighed efter § 5 a, stk. 2.

5) Studiebestyrelsen skal indbringe spørgsmålet for undervisningsministeren som fondsmyndighed.

6) Undervisningsministeren skal ved sin afgørelse efter § 5 a, stk. 3, for det første påse, at vedtægtens betingelser for spaltningsretten er opfyldt. Vedtægtens betingelser skal være saglige og f.eks. omhandle den pædagogiske og faglige udvikling af partnerens potentiale. En bestemmelse om, at man i tilfælde af samarbejdsvanskeligheder skal kunne kræve spaltning, vil ikke kunne godkendes.

For det andet skal undervisningsministeren træffe afgørelse efter bestemmelsen om spaltning i § 5 a, stk. 2. Det svarer således til, at indstilling om spaltning var kommet fra CVU-bestyrelsen. Der indgår i vurderingen efter stk. 2 både et fondsretligt og et uddannelsespolitisk aspekt, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5. Ved afgørelsen skal ministeren skønne, om den indstillede ændring er hensigtsmæssig i forhold til varetagelsen af de relevante formål, det vil sige CVU ets formål og de delformål, der er knyttet til den eller de pågældende partnere, samt om den indstillede ændring er hensigtsmæssig i forhold til de overordnede samfundshensyn ud fra en uddannelsespolitisk vurdering, herunder en samlet pædagogisk, faglig, institutionspolitisk samt økonomisk helhedsvurdering. Ministeren sørger i den forbindelse for, at der foreligger en udtalelse fra CVU ets bestyrelse. Det er, uanset om der er tale om spaltning til et nyt CVU eller til en nyoprettet institution, en betingelse, at den nye institution ville kunne godkendes til at videreføre det pågældende udbud, det vil sige en behovsvurdering. I vurderingen må også indgå det spaltede CVU s mulighed for fortsat drift med varetagelse af de uddannelsesmæssige mål for institutionen. I den forbindelse skal det erindres, at en opdeling af formuen, ikke mindst den del, der er bundet i bygninger og andre fysiske aktiver, kan være ganske byrdefuld og medføre likviditetsproblemer. I forbindelse med undervisningsministerens afgørelse af, at spaltning kan ske, gives ligeledes en fornyet godkendelse af den afgivende institution (CVU et) efter lovforslagets § 3 og § 27 d og en (fornyet) godkendelse efter lovforslagets § 3 (eller efter de tilsvarende godkendelsesbestemmelser i en af de fire seminarielove) og eventuelt tillige § 27 d af den nyoprettede eller modtagende institution.