Betænkning over Forslag til lov om Danmarks Pædagogiske Universitet

§ 2, stk. 5 og 6, bliver herefter § 2, stk. 4 og 5.«

Til § 27

9) Paragraffen affattes således

»§ 27. I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 3. september 1996, som ændret ved § 16 i lov nr. 263 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 22, stk. 2, ændres »Danmarks Pædagoghøjskole« til: »Danmarks Pædagogiske Universitet«.

2. §§ 23 og 23 a ophæves.

3. § 23 b affattes således

»§ 23 b. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet uddannelse) m.v. «

4. I § 24, stk. 1, udgår »og Danmarks Pædagoghøjskoles«.«

Til § 29

10) I stk. 2 indsættes efter »videre« ordene: »efter undervisningsministerens bestemmelse «.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved ændringsforslaget foreslås det, at bibliotekschefen, jf. lovforslagets § 20, stk. 3, på linje med DPU s forskningschef, uddannelseschef og administrationschef ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.

Til nr. 2

Der bliver med ændringsforslaget tale om 6 medlemmer af institutbestyrelsen i modsætning til universitetsloven, hvor der er 5 medlemmer.

Bestemmelsen medfører, at de studerende på tilsvarende måde som i universitetsloven sikres et egentligt medlemskab af institutbestyrelsen. Da uddannelserne tænkes organiseret tværgående i forhold til institutstrukturen, som er forskningsbestemt, vil der ikke være nogen direkte sammenhæng mellem institutorganisering og opdelingen på uddannelser. Afgrænsningen af, hvilke studerende der får stemmeret til en bestemt institutbestyrelse, skal således afgøres i vedtægten. Afgrænsningen må bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde.

Til nr. 3

Det fremgår af folkeoplysningsloven, at universiteterne og de højere læreanstalter stiller lokaler til rådighed for folkeuniversitetsvirksomhed, og at udgifterne afholdes af universiteterne. Dette bør ud over institutioner efter universitetsloven også gælde for Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). DPU er en selvejende institution og disponerer selvstændigt over egne bygninger, hvorfor det kræver særlig hjemmel at pålægge universitetet at stille lokaler til rådighed for folkeuniversitetsvirksomhed samt afholde udgifterne hertil.

Til nr. 4-6

Med ændringsforslagene ændres titlen på biblioteket på DPU til at være det samme som det nuværende Danmarks Pædagogiske Bibliotek, der er tilknyttet DLH. Ved at bibeholde den hidtidige titel på biblioteket understreges kontinuiteten, således at det er det eksisterende bibliotek, der fortsætter med samme opgaver og landsdækkende funktioner, men i nye rammer.

Derudover er der tale om en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 7 og 8

Ændringsforslagene er redaktionelle.

Til nr. 9

Pædagogseminarier kan i henhold til lov om uddannelse af pædagoger ikke af undervisningsministeren godkendes til at udbyde videreuddannelse, herunder diplomuddannelse, i forhold til pædagoger, idet sådan aktivitet i dag varetages af Danmarks Pædagoghøjskole (DPH). Med nedlæggelsen af DPH forudsættes denne landsdækkende institutions regionale afdelinger udlagt til Centre for Videregående uddannelse (CVU er), der skal videreføre aktiviteten. Også CVU er, der ikke har fået udlagt en afdeling fra DPH, men som udbyder pædagoguddannelsen, kan godkendes til at udbyde videreuddannelser, jf. lovforslag nr. L 187 om etablering af sektor for Centre for Videregående Uddannelse (CVU er).

Det foreslås, at § 23 b i lov om uddannelse af pædagoger ændres, således at der ikke er nogen strukturel, retlig hindring for at godkende pædagogseminarier til videreuddannelsesudbud. På denne måde sidestilles seminarierne med andre MVU-institutioner, herunder lærerseminarier.

Der vil blive stillet samme kvalitetskrav ved placering af udbud ved såvel pædagogseminarier som ved CVU er, og konkrete udbudsgodkendelser vil ske ud fra en afvejning, der inddrager både kvalitative og regionale hensyn. I den forbindelse kan de kvalitative forudsætninger, som kan opnås gennem samarbejdsaftaler med andre institutioner, inddrages, og udbudet vil i visse tilfælde kunne placeres hos en institution på betingelse af, at udbudet gennemføres i et samarbejde med andre.

Til nr. 10

Med ændringsforslaget præciseres det, at undervisningsministeren i forbindelse med oprettelse af »kerne-CVU'er« ud over efterhånden at nedlægge de enkelte regionale udvalg kan ændre, hvilke områder de vedrører. Baggrunden herfor er, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem CVU'ernes efter- og videreuddannelsesudvalgs områder og de regionale udvalgs områder, og at det derfor i forbindelse med oprettelse af et kerne-CVU kan være nødvendigt at ændre et fortsat eksisterende regionalt udvalgs område.

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S) Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S) Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD) Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL) Anders Mølgaard (V) nfmd. Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V) Karen Rønde (V) Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Christian H. Hansen (DF) Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 16. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om Danmarks Pædagogiske Universitet

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Akademikernes Centralorganisation,

Amtsrådsforeningen,

BUPL,

Civiløkonomerne,

Danmarks Jurist- og Økonomforbund,

Danmarks Lærerforening,

Danmarks Lærerhøjskole, Rektoratet,

Danmarks Pædagogiske Institut,

Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Magisterforening,

Dansk Psykolog Forening,

Dansk Sygeplejeråd,

De Studerendes Råd,

Erhvervssprogligt Forbund,

Forskningscenter for Voksenuddannelse,

Ingeniørforeningen i Danmark,

Iversen, Niels, Danmarks Lærerhøjskole,

Iversen, Niels, tillidsrepræsentant, København,

Kommunernes Landsforening,

Landsforbundet af Voksen- Og Ungdomsundervisere,

Landsorganisationen i Danmark,

Poulsen, Ib, Danmarks Lærerhøjskole

Pædagogseminariernes Rektorforsamling,

Roskilde Universitetscenter,

Syddansk Universitet og

Århus Kommune, Skolerådmanden.

Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) har lagt til grund, at lovforslagets styrelsesmodel i vidt omfang er udformet med universitetsloven som forlæg, men at særlige forhold vedrørende det nye universitet medfører, at modellen foreslås fraveget på visse punkter, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger. Først og fremmest skal her nævnes, at universitetet etableres ved sammenlægning af tre meget forskellige institutioner, nemlig en institution omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner, en universitetslovsinstitution og en efter- og videreuddannelsesinstitution, samt at universitetet tænkes at skulle varetage en lang række rekvirerede forsknings- og udviklingsopgaver, som bl.a. offentlige myndigheder og den kommunale sektor hidtil har fået varetaget på Danmarks Lærerhøjskole (DLH) og Danmarks Pædagogiske Institut (DPI). Hertil kommer, at der er tale om et overbygningsuniversitet inden for et enkelt, men bredt fagligt område. Der er således tale om en institution, der i sin oprindelse og opgaveprofil adskiller sig fra andre universiteter, og som derfor får en styreform, der er tilpasset de særlige forhold, og med nødvendige overgangsbestemmelser. Flertallet har lagt vægt på, at det er de nævnte særlige forhold, der begrunder, at universitetslovsmodellen fraviges, og at fravigelsen dermed ikke skaber et generelt forbillede for styringen af universiteterne.

Lovforslagets grundlæggende forudsætning er, at det nye universitet etableres med nye institutter og nye kollegiale organer. Lovforslagets overgangsbestemmelse er udformet således, at processen forestås af en rektor og af en bestyrelse, når en sådan er udpeget. Flertallet lægger vægt på, at studerende, lærere og andre ansatte inddrages så tidligt som muligt i processen gennem eksisterende organer, der videreføres. Flertallet forudsætter således, at rektor umiddelbart inddrager de studerende på DLH i omstruktureringsprocessen, og at ledelsen umiddelbart foranlediger nedsættelse af et hovedsamarbejdsudvalg, der ligeledes inddrages i processen. Flertallet forudsætter ligeledes, at de studerendes råd ved DLH umiddelbart tillægges retten til at udpege medlemmer til bestyrelsen, og at det tilsvarende sikres, at medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen kan udpeges. Flertallet lægger endvidere vægt på, at nuværende studienævn og institutbestyrelser fungerer, indtil nyvalg kan finde sted, og at omstruktureringen gennemføres med henblik på, at der snarest muligt dannes et akademisk råd til at varetage de beføjelser, der er tillagt rådet.

Endelig er det væsentligt, at erfaringer fra overgangsfasen opsamles i en evaluering efter 4 år med henblik på at vurdere styreformens hensigtsmæssighed i forhold til institutionens særlige formål. Det forudsættes, at denne evaluering gøres til genstand for politisk drøftelse.

Der er med lovforslaget sikret studenterrepræsentation i alle Danmarks Pædagogiske Universitets (DPU s) interne kollegiale organer med undtagelse af institutbestyrelserne. Således er der i henhold til lovforslaget sikret studenterrepræsentation i DPU s bestyrelse, akademisk råd og i studienævnene. Endvidere oprettes de studerendes råd. Flertallet lægger stor vægt på sikringen af studenterrepræsentation i universitetets interne kollegiale organer og er i den forbindelse tilfreds med, at undervisningsministeren har fremsat ændringsforslag om, at der tillige sikres studenterrepræsentation i institutbestyrelserne, således at der er sikret studenterrepræsentation i alle universitetets interne kollegiale organer i henhold til lovforslaget.

Flertallet understreger den store betydning, som udpegningen af den nye rektor får for det nye universitet. Man kan tilslutte sig, at den pågældende skal have forskningserfaring på internationalt niveau, herunder erfaring med forskningsledelse, men lægger i øvrigt afgørende vægt på en stærk ledelsesmæssig profil, gerne baseret på erfaring på ledelsesniveau fra universitetssektoren. Ligeledes er det afgørende, at universitetet får en stærk administrativ ledelse, så den nye organisation hurtigst muligt kan gennemføres, og således at universitetet kan begynde sin drift hurtigst muligt. I den forbindelse er det væsentligt, at rektor allerede ved lovens ikrafttræden kan pålægge kvalificerede tjenestemænd i de sammenlæggende institutioner at overgå til tjeneste i stillingerne ved DPU, primært i stillingen som administrationschef, naturligvis med respekt for tjenestemandsrettens krav om passende tjeneste. Det forudsættes, at bestyrelsen efter sin tiltræden kan vurdere, om den vil beholde disse tjenestemænd i de pågældende stillinger. Det er imidlertid flertallets opfattelse, at bestyrelsen ikke kan være forpligtet til at opslå de nævnte stillinger, hvis den finder overgåede tjenestemænd kompetente til at bestride posten.

Flertallet finder, at de i lovforslaget i afsnittet om de økonomiske konsekvenser omtalte 12 mio. kr., der stammer fra de hidtidige budgetter ved de 8 DLH-afdelinger, og som CVU er inden for det pædagogiske område skal anvende til køb af forsknings-, uddannelses- og udviklingsydelser ved et universitet, ikke bør øremærkes til køb ved DPU. De pædagogiske CVU er, som overtager de nuværende DLH-afdelinger, bør allerede fra deres etablering frit kunne anvende de 12 mio. kr. til køb ved DPU og andre relevante forskningsmiljøer. Men flertallet finder også, at det er en central forudsætning for dels at bevare og øge kvaliteten i efter- og videreuddannelsen, dels at sikre, at grund-, efter- og videreuddannelsen udvikles med udgangspunkt i den nyeste forskning på området, at der etableres en tæt forbindelse mellem DPU og de enkelte CVU er på det pædagogiske område baseret på forskningstilknytning. Dette gælder specielt i forhold til lærernes efter- og videreuddannelse, hvor de hidtidige afdelinger fra DPH og DLH har sikret forbindelse mellem uddannelse og forskning, ligesom medarbejdere fra disse to institutioner har deltaget i seminariernes og skolernes forsøgs- og udviklingsarbejder. Det gælder ligeledes på det social- og specialpædagogiske område, inden for hvilket DPU får en forpligtelse til at opbygge et forskningsmiljø. Derfor bør hovedforbindelsen for de pædagogiske CVU er gå til DPU, der på den anden side er forpligtet til at sikre disse centres forskningstilknytning. Centrene bør dog også have mulighed for at samarbejde med relevante pædagogiske forskningsmiljøer på de øvrige universiteter.

Udbud af videreuddannelse, herunder diplomuddannelse, i forhold til pædagoger er i dag forbeholdt Danmarks Pædagoghøjskole (DPH). Med nedlæggelsen af DPH forudsættes denne landsdækkende institutions regionale afdelinger udlagt til CVU er, der skal videreføre aktiviteten. Også CVU er, der ikke har fået udlagt en afdeling fra DPH, men som udbyder pædagoguddannelsen, kan i henhold til lovforslaget godkendes til at udbyde videreuddannelse.

Flertallet finder, at der ikke bør være nogen strukturel, retlig hindring for at godkende enkeltstående pædagogseminarier til videreuddannelsesudbud. Flertallet er i den forbindelse tilfreds med, at undervisningsministeren har fremsat ændringsforslag om indsættelse af en hjemmel for enkeltstående pædagogseminarier til at udbyde videreuddannelse, således at seminarierne ligestilles med andre MVU-institutioner, herunder lærerseminarier. Flertallet understreger, at der skal stilles samme kvalitetskrav ved placering af udbud ved såvel pædagogseminarier som ved CVU er, og at konkrete udbudsgodkendelser skal ske ud fra en afvejning, der inddrager både kvalitative og regionale hensyn samt de kvalitative forudsætninger, som opnås gennem samarbejdsaftaler med andre institutioner.

Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) bemærker, at der er behov for et kvalitetsløft af den pædagogiske forskning i Danmark. Mindretallet finder det både positivt og nødvendigt, at den pædagogiske forskning på et nyt Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) omfatter alle uddannelsesniveauer, herunder at DPU får en forpligtelse til at opbygge et forskningsmiljø på det social- og specialpædagogiske område, og at hovedvægten lægges på forsker-, kandidat- og masteruddannelser.

En masteruddannelse i f.eks. socialpædagogik har længe været efterspurgt, og det vil være oplagt, at DPU udbyder en sådan masteruddannelse, idet der gennem det nye videre- og efteruddannelsessystem, der indføres med voksen- og efteruddannelsesreformen (VEU-reformen), som mindretallet er et af forligspartierne bag, bliver mulighed for at udvikle masteruddannelser.

For at sikre, at DPU, der oprettes som en fusion mellem Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagoghøjskole og Danmarks Pædagogiske Institut, kommer godt i gang, mener mindretallet, at det er vigtigt, at rektor både skal have forskningserfaring på internationalt niveau, erfaring med forskningsledelse samt have en stærk lederprofil. Den hurtigst mulige gennemførelse af den nye organisation kræver en stærk administrativ ledelse.

Til ministerens ændringsforslag nr. 2 bemærker mindretallet, at dette svarer til de studerendes repræsentation i de interne organer på universiteterne i medfør af universitetsloven.

Mindretallet er enig i, at DPU i kraft af sin størrelse skal være forpligtet til at sikre, f.eks. CVU´er inden for det pædagogiske område, forskningstilknytning gennem et tæt samarbejde om blandt andet udviklingsopgaver. Men DPU skal ikke have monopol på dette samarbejde. Derfor lægger mindretallet stor vægt på, at de pædagogiske CVU´er, som overtager de nuværende DLH-afdelinger, frit kan anvende de 12 mio. kr., der stammer fra de hidtidige budgetter ved de 8 DLH-afdelinger, til køb af forsknings-, uddannelses- og udviklingsydelser ved alle relevante universiteter.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet ønsker at påpege, at rektor ved sit ledelsesansvar skal sikre, at sammenlægningen af Danmarks Lærerhøjskole (DLH), Danmarks Pædagoghøjskole (DPH) og Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) lever op til sin betegnelse »universitet«. Mindretallet kan derfor tilslutte sig, at rektor skal have både forskningserfaring på internationalt niveau, erfaring med forskningsledelse samt have en stærk ledelsesmæssig profil. Ligeledes kan mindretallet tilslutte sig, at universitetet får en stærk administrativ ledelse, der kan gennemføre den nye organisation hurtigst muligt. Mindretallet ønsker i den forbindelse at pointere, at det er rektors ansvar at inddrage relevante parter i forbindelse med gennemførelse af den nye institution samt at sikre, at inddragelsen af studerende, lærere og ansatte ikke har opsættende eller forsinkende virkning, hvilket kan blive tilfældet med den i lovforslaget foreslåede model.

Mindretallet ønsker, at andre universiteter ikke må bremses i deres muligheder for at udvikle nye vigtige uddannelser som eksempelvis IT Vest, der alene med henvisning til DPU hidtil ikke har kunnet få godkendt sin i øvrigt højt efterspurgte masteruddannelse i IT, sprog og læring. Mindretallet vil derfor nøje følge, hvorledes ministeren udnytter sine beføjelser til at godkende uddannelser med henblik på at sikre, at udvikling og udbud af nye uddannelser finder sted på alle landets uddannelsesinstitutioner.

Endelig ønsker mindretallet at præcisere, at DPU ikke må få fortrinsret (endsige monopol) på bekostning af eksisterende pædagogiske forskningsmiljøer og deres fortsatte muligheder for at udvikle sig. Mindretallet lægger derfor vægt på, at de mellemlange videregående uddannelser ved institutioner i eller uden for CVU-dannelse bliver frit stillet med hensyn til forskningssamarbejde, hvad enten det er samarbejde med DPU eller med universiteter i ind- og udlandet.

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV og EL)

Til § 3

1) Stk. 3, nr. 1, affattes således

»1) Ansættelse og afskedigelse af forskningschef, uddannelseschef, administrationschef og bibliotekschef.«

Til § 7

2) I stk. 5 ændres »4 medlemmer« til: »5 medlemmer« , og efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»5) 1 medlem vælges af og blandt de studerende.«

Til § 16

3) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Universitetet stiller lokaler til rådighed for folkeuniversitetsvirksomhed i henhold til folkeoplysningsloven.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Til § 20

4) I stk. 1 ændres »Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek (DPUB)« til: »Danmarks Pædagogiske Bibliotek (DPB)«.

5) I stk. 2 ændres »Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek« til: »Danmarks Pædagogiske Bibliotek«.

6) I stk. 3 ændres »Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek« til: »Danmarks Pædagogiske Bibliotek«, og efter »bemyndigelse fra rektor« indsættes: » , jf. § 3, stk. 3, nr. 1«.

Til § 25

7) Paragraffen affattes således

»§ 25. Lov om Danmarks Lærerhøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987, ophæves.«

Ny paragraf

8) Efter § 25 indsættes som ny paragraf

»§ 01. I lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 6« til: »§ 2, stk. 5« .

2. § 2, stk. 4, § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 4, ophæves.