Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om offentlige arkiver m.v.

Bilag

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes svar herpå.

Spørgsmål nr. 7 og 30 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Spørgsmål nr. 9, 38 og 39 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.

Spørgsmål nr. 7

Kan ministeren bekræfte, at et af arkivlovens formål er at fremme større åbenhed til de offentlige arkivers samlinger, samt at det forhold, at der i bemærkningerne til lovforslaget bl.a. i forbindelse med afvejning af hensyn, der kan begrunde dispensation fra tilgængelighedsfristen, særligt nævnes hensynet til forskningen, ikke udelukker eller mindsker offentlighedens adgang til arkiverne?

Svar

Arkivlovens formål er blandt andet, at arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ og retlig betydning for borgere og myndigheder, skal være tilgængelige for enhver efter arkivlovens nærmere bestemmelser herom.

I forbindelse med behandlingen af arkivloven i 1992 og revisionsloven i 1997 blev det af mine forgængere understreget, at et af arkivlovgivningens formål er at fremme den størst mulige åbenhed på arkivområdet. Dette er fortsat regeringens arkivpolitik.

Jeg kan her henvise til, hvad der i sin tid blev anført om arkivernes målsætning i bemærkningerne til § 2, nr. 3, i arkivlovforslaget af 1992

»Arkivernes målsætning er rettet mod dels en betjening af myndighederne m.h.t. oplysninger i afleverede arkivalier, dels en betjening af offentligheden, herunder navnlig forskningen. Denne forskning er ikke kun knyttet til faget historie i snævrere forstand, men også til talrige andre discipliner, som arbejder på grundlag af historiske data; som eksempler kan nævnes lægevidenskab, geografi, miljøforskning, demografi, økonomi, politologi og sociologi. En meget betydelig del af arkivbenyttelsen falder endvidere uden for det videnskabelige forskningsbegreb, idet den er knyttet til f.eks. journalistisk arbejde eller opfyldelsen af individuelle borgeres behov bl.a. for egen udforskning af deres personlige afstamning eller af deres hjemstavns historie.«

Når det i bemærkningerne til bestemmelsen i det nu foreliggende lovforslags § 1, nr. 8, i forbindelse med den foreslåede ændring af arkivlovens § 24, stk. 3, hedder, at » Datatilsynet kan således sikre, at hensynet til de interesser, der betinger 80-års-tilgængelighedsfristen, herunder hensynet til den, oplysningerne angår, afvejes over for de hensyn, der kan begrunde dispensation fra tilgængelighedsfristen, herunder hensynet til forskningen«, ligger der ikke heri nogen ændring af de synspunkter, der er nævnt ovenfor.

Udtrykket forskning, som det er anvendt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, skal således i overensstemmelse med arkivlovgivningens forudsætninger opfattes i bred forstand og omfatter også den arkivbenyttelse, der falder uden for det videnskabelige forskningsbegreb.

Spørgsmål nr. 9

Ministeren bedes give en generel vurdering af sammenstødet mellem personbeskyttelseshensyn og åbenheds- og tilgængelighedshensyn, herunder om lovforslaget er i overensstemmelse med arkivlovens intentioner om åbenhed.

Svar

Det er min opfattelse, at lovforslaget er i overensstemmelse med arkivlovens intentioner om åbenhed.

Arkivlovens bestemmelser om tilgængelighed tilsigter en afbalancering af den størst mulige åbenhed på den ene side og hensynet til blandt andet beskyttelse af privatlivets fred og den personlige integritet på den anden side. Arkivlovens målsætning om størst mulig åbenhed skal således varetages på en måde, der sikrer, at personbeskyttelseshensynet ikke tilsidesættes.

Denne afbalancering mellem de to hensyn finder i arkivloven udtryk ved bestemmelsen om en tilgængelighedsfrist på 80 år, når det drejer sig om arkivalier, der indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, samt ved bestemmelserne om dispensation fra tilgængelighedsfristerne og om tavshedspligt for dem, der får dispensation. De omtalte bestemmelser findes i arkivlovens § 22, § 24 og § 25. Desuden er der fastsat nærmere bestemmelser om disse forhold særligt i kapitel 6 og 7 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed.

Som det er fremgået af rigsarkivarens årlige rapporter om praksis på tilgængelighedsområdet og af beretningerne fra Tilgængelighedsudvalget imødekommes i langt de fleste tilfælde dispensationsansøgninger, der drejer sig om adgang til arkivmateriale, der rummer oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Dispensationer fra tilgængelighedsfristen for sådant materiale kan f.eks. gives på vilkår, at oplysninger om enkeltpersoners private og økonomiske forhold ikke viderebringes. Derved opnås, at den virksomhed, der er et resultat af arkivbenyttelsen, kan finde sted uden at krænke personsbeskyttelseshensynet.

Lovforslaget tilsigter ingen ændring på dette område.

For så vidt angår de dele af lovforslaget, der forholder sig til implementeringen af EU-direktiv 95/46/EF om behandling af personoplysninger, henvises til besvarelserne af spørgsmål nr. 1 og nr. 3.

Spørgsmål nr. 30

I fortsættelse af svaret på spørgsmål nr. 7 bedes ministeren for at undgå enhver tvivl bekræfte, at udtrykket forskning, som det er anvendt i bemærkningerne til § 1, nr. 8, ikke udelukker eller mindsker offentlighedens adgang til arkiverne. Ministeren bedes endvidere bekræfte, at retten til ar-kivadgang ikke i almindelighed er forbeholdt forskere, men gælder for enhver.

Svar

Som jeg anførte i svar på spørgsmål nr. 7, skal udtrykket forskning, som det er anvendt i bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8, opfattes i bred forstand og omfatter også den arkivbenyttelse, der falder uden for et videnskabeligt forskningsbegreb.

Jeg kan endvidere bekræfte, at retten til arkivadgang ikke er forbeholdt forskere, men gælder for enhver, jf. arkivlovens § 20, stk. 1. Jeg kan her henvise til forarbejderne til arkivloven af 1992, hvor det anføres, at enhver har adgang til at benytte offentlige arkivalier, og at der således ikke stilles særlige krav til benyttere, f.eks. om forskningsmæssig baggrund.

I den forbindelse bemærker jeg, at retten til arkivadgang omfatter fri adgang til arkivalier efter udløbet af de tilgængelighedsfrister, der er fastsat i eller i medfør af loven. Det er derudover enhver borgers ret at søge dispensation fra tilgængelighedsfristerne.

Kulturministeriet henviser desuden til svar på spørgsmål nr. 20.

Spørgsmål nr. 38

Ministeren bedes yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag til § 20, stk. 1, der eksplicit præciserer, at arkivadgang gælder for private personer såvel som for forskere.

Svar

Arkivlovens § 20, stk. 1, lyder

»Arkivenheder, der hidrører fra myndigheder, og som er afleveret til Statens Arkiver, er tilgængelige for enhver, når de er 30 år gamle, jf. dog § 21 og § 22. «

I forarbejderne til arkivloven af 1992 anførtes bl.a. følgende: »Det understreges, at enhver har adgang til at benytte offentlige arkivalier. Der stilles således ikke særlige krav til benyttere, f.eks. om forskningsmæssig baggrund«.

Det er således allerede i forarbejderne til den gældende bestemmelse hvis formulering i øvrigt må forekomme klar - eksplicit fastslået, at arkivadgang gælder for private personer såvel som personer med en forskningsmæssig baggrund.

Jeg finder det på denne baggrund ikke påkrævet at ændre bestemmelsens ordlyd.

Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål nr. 7 og nr. 30.

Spørgsmål nr. 39

Ministeren bedes yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der tilgodeser hensynet til åbenheds- og offentlighedshensyn, jf. kritikpunkterne i henvendelse fra Danske Dagblades Forening, L 153 bilag 11.

Svar

Jeg henviser til svar på spørgsmål nr. 9, hvor der redegøres for, at det foreliggende lovforslag om arkivlovens registerbestemmelser m.v. er i overensstemmelse med arkivlovens intentioner om åbenhed.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at hensynet til offentligheden er udtrykkeligt omtalt i arkivlovens § 2, nr. 3.

Jeg henviser i øvrigt til svar på spørgsmål nr. 28 vedrørende henvendelsen fra Danske Dagblades Forening og til svar på spørgsmål nr. 27 vedrørende henvendelse fra Dansk Journalistforbund.

I sidstnævnte svar anfører jeg bl.a., at spørgsmål om kortere tilgængelighedsfrister bør indgå i den mere generelle lovrevision, som skal finde sted i Folketingets samling 2001-2002. Denne plan blev bekræftet ved den vedtagelse, som afsluttede forespørgselsdebatten i anledning af F 40.

Hvad særligt angår spørgsmålet om den kompetence, der i visse konkrete dispensationssager er henlagt til Datatilsynet og Domstolsstyrelsen, henvises til svar på spørgsmål nr. 41.

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 17. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om offentlige arkiver m.v.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Dansk Journalistforbund og Danske Dagblades Forening.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) understreger, at Socialistisk Folkeparti under behandlingen af dette lovforslag har udtrykt betænkeligheder ved det nye Datatilsyns rolle og finder, at der kan være lidt uklarhed om tilsynets rolle. Derfor vil Socialistisk Folkeparti følge virkningerne af loven og eventuelt rejse dette spørgsmål, når arkivloven i Folketingsåret 2001 02 skal revideres. Ved denne revision vil Socialistisk Folkeparti arbejde på at få nedsat de gældende tilgængelighedsfrister. Socialistisk Folkeparti er glad for Folketingets vedtagelse ved behandlingen af forespørgsel nr. F 40, hvor det blev understreget, at »det er vigtigt, at alle dokumenter af betydning for afdækning af Holocaust og besættelsestidens historie bliver tilgængelige for offentligheden. «

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med Justitsministeriets lovforslag om behandling af personoplysninger L 147 der implementerer et EU-direktiv, som Dansk Folkeparti finder er uigennemskueligt og som medfører så voldsomme reguleringer, at Dansk Folkeparti har valgt at stemme imod L 147.

Selv om EU-direktivets implementering i dette lovforslag om ændring af arkivloven mest er af teknisk karakter, finder Dansk Folkeparti, at f.eks. Datatilsynet får meget vidtgående beføjelser i forbindelse med fastsættelse af regler og ved ansøgninger om dispensation fra tilgængelighedsfristerne.

Dansk Folkeparti deler de synspunkter, som Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund giver udtryk for i deres høringssvar.

I høringssvaret til lovforslaget skriver Danske Dagblades Forening blandt andet: »DDF er af den opfattelse, at der naturligvis er legitime beskyttelseshensyn i forhold til spørgsmålet om personfølsomme oplysninger. Derimod mangler forslaget i vid udstrækning en afvejning af disse hensyn i forhold til hensynet til offentlighed og åbenhed.

Denne mangel står i skærende kontrast til, at man i Danmark i de seneste år har set en række eksempler på, at det har været alt for svært at få indsigt i arkiverede sager, selv om arkiverne er en vigtig del af den nationale hukommelse og derfor i videst muligt omfang skal være tilgængelige for alle interesserede.«

Dansk Folkeparti mener, at det er uhyre beklageligt, at kulturministeren ikke i forbindelse med dette lovforslag har fundet anledning til - i lighed med andre lande - at nedsætte de generelle tilgængelighedsfrister. Ministeren holder fast ved, at der skal gå op til to år inden en egentlig lovrevision. Det finder Dansk Folkeparti totalt uacceptabelt.

Ved forespørgsel nr. F 40 om opfølgningen af Holocaust-konferencen den 10. maj 2000 blev der vedtaget et forslag, der opfordrer kulturministeren til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal forberede arkivlovrevisionen i Folketingsåret 2001 02. Det finder Dansk Folkeparti positivt, da der i gruppen også skal indgå repræsentanter for forskning og presse. Men dette ændrer jo ikke på de nuværende tilgængelighedsproblemer, der blandt andet er begrundet i de lange tilgængelighedsfrister, og i at lovens smukke ord om åbenhed ikke altid bliver efterlevet i praksis.

Der har i de seneste år været mange eksempler på sager af samfundsmæssig, politisk og historisk betydning, hvor der er blevet nægtet arkivadgang.

Professor Niels Thomsen, leder af Historisk Institut på Københavns Universitet, har betegnet den nuværende arkivlov som en lov fra Enevældens tid. Ligeledes har et medlem af Tilgængelighedsudvalget, Leif Larsen, udtalt sig stærkt kritisk om åbenheden på arkivområdet.

Dansk Folkeparti finder yderligere, at lovforslaget burde indeholde forslag om et bredere sammensat organ, f.eks. Tilgængelighedsudvalget, der kunne få flere beføjelser med henblik på en bredere bedømmelse af Datatilsynets afgørelser, således at også hensynet til offentligheden bliver taget i betragtning ved ansøgninger om arkivadgang.

Dansk Folkeparti finder derfor, at der er så mange mangler i dette lovforslag, at partiet ikke kan stemme for det.

Et andet mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Carsten Hansen (S) Peder Sass (S) Jytte Wittrock (S) Margrete Auken (SF) Peter Duetoft (CD) Henrik Svane (RV) Ole Sohn (SF) Ester Larsen (V) Kim Andersen (V) Kristian Jensen (V) Jens Rohde (V) Brian Mikkelsen (KF) Ole Donner (DF) nfmd. Poul Nødgaard (DF) Tove Videbæk (KRF)

Enhedslisten og Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.