Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) og lov om ændring af udlændingeloven

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ophævelse af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) og lov om ændring af udlændingeloven

(Ophævelse af Kosovonødloven)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) finder, at det var forkert, at Kosovonødloven ikke gav flygtningene fra Kosovo fulde rettigheder som flygtninge. Det bør derfor ikke komme dem til skade, når de nu får mulighed for at søge asyl efter de almindelige regler. Hvis de får asyl, bør den tid, de allerede har været i Danmark, indregnes som tid under midlertidig opholdstilladelse, så de ikke skal vente ekstra tid, før de kan få permanent opholdstilladelse.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) har følgende kritiske bemærkninger til lovforslaget

Under udvalgsbehandlingen er indenrigsministeren i spørgsmål nr. 3 blevet bedt om at »yde lovteknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer, at personer med opholdstilladelse efter Kosovonødloven sendes tilbage som følge af ophævelsen af Kosovonødloven, og at personer omfattet af loven ikke kan få asyl eller opholdstilladelse efter udlændingeloven. Tilbagesendelsen af de sidste skal ske senest ved udgangen af år 2000.«

Imidlertid meddeler indenrigsministeren i sit svar, at Indenrigsministeriet ikke vil yde lovteknisk bistand med henblik på at udforme ændringsforslaget, og anfører som hovedgrunde, at ændringsforslagene vil betyde en forskelsbehandling og dermed være i strid med en række internationale konventioner.

Det må som udgangspunkt stå klart, at formålet med Kosovonødloven var, at loven skulle give opholdstilladelse til dem, som efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller anden international organisation inviteres her til Danmark inden for kvoter fastsat af indenrigsministeren, såfremt de pågældende er nødstedt på grund af voldshandlinger eller lignende uroligheder i Kosovo og må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet. Opholdstilladelse efter Kosovonødloven meddeles midlertidigt for en periode af 6 måneders varighed og kan fornys for 6 måneder ad gangen.

Dansk Folkeparti har på baggrund af formålet med Kosovonødloven den klare opfattelse, at personer omfattet af Kosovonødloven netop ikke opholder sig i Danmark på baggrund af nogle internationale konventioner. De er inviteret herop som følge af uroligheder og krigstilstande i deres nærområde og på baggrund af en særlov/nødlov. Derved er de ikke kommet hertil som konsekvens af hverken flygtningekonventionen af 1951, den europæiske menneskerettighedskonvention, FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination eller andre konventioner, sådan som indenrigsministeren oplyser i sin begrundelse for ikke at ville yde lovteknisk bistand til udformning af ændringsforslag. At personer omfattet af Kosovonødloven ikke er omfattet af andre konventioner, understøttes også af, at Kosovonødloven netop er en særlov, vedtaget med det ene formål at hjælpe personer væk fra området i den midlertidige periode, hvor de store flygtningestrømme forekom.

Det må være indlysende, at når selv UNHCR har den opfattelse, at »de fleste kosovoalbanere ikke længere har et umiddelbart behov for beskyttelse og derfor er i stand til at vende hjem i sikkerhed«, sådan som det fremgår af den skriftlige fremsættelsestale til lovforslaget, så er formålet med ændringsforslaget i orden.

Dansk Folkeparti har fra starten været imod Kosovonødloven, fordi partiet frygtede, at de personer, der kom til Danmark som følge af nødloven, i realiteten vil blive her permanent. Kosovonødloven betød, at omkring 3.000 personer fra Kosovo kom til Danmark, og på trods af, at der nu er fredeligt i området som følge af det internationale samfunds etablering af KFOR-sikkerhedsstyrker i hele Kosovoprovinsen og opbygningen af en civil FN-administration, er der fortsat hen ved 2.000 kosovoalbanere i Danmark som følge af særloven. Det kan hertil bemærkes, at de hundredetusinder af flygtninge, der kom til Albanien for lang tid siden, er returneret til deres hjemområder igen. Erfaringerne med de omkring 20.000 bosniske flygtninge, der kom til Danmark, har desværre været, at selv om der er investeret utrolig mange ressourcer i at få en fred igennem i Bosnien og freden faktisk har eksisteret i en lang periode, er det et forsvindende lille antal bosniske flygtninge, der er sendt tilbage. Frygten for, at Kosovonødloven ville ende med, at personerne fra Kosovo ville blive her permanent, har desværre vist sig at være yderst velbegrundet.

Dansk Folkeparti finder det forkert, at de kosovoalbanere, der ikke inden den 1. juli 2001 er vendt tilbage til Kosovo, med lovforslaget bliver omfattet af udlændingeloven og ifølge denne lov kan få permanent opholdstilladelse med den konsekvens, at de formentlig aldrig vender tilbage. Dansk Folkeparti finder det forkert, at personerne fra Kosovo nu skal integreres i det danske samfund. Dansk Folkeparti havde gerne set, at personerne fra Kosovo som følge af Kosovonødlovens ophævelse og UNHCR s opfattelse af situationen i Kosovo i det mindste blev udsendt til Kosovo inden den 1. januar 2001 og ikke først senest efter den 1. juli 2001.

Dorte Bennedsen (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V) Tom Behnke (FRI) Helge Adam Møller (KF) Jens Heimburger (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)