Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

§ 35 O, stk. 7, tager ikke særlige hensyn til den situation, hvor et kraftvarmeanlæg har optaget indekslån. Ved indekslån inflationskorrigeres prioritetsgælden indtil lånets udløb. Indeksreguleringen af prioritetsgælden er ikke fradragsberettiget, såfremt renten på lånet opfylder mindsterenten for indekslån. Denne er fastsat til 2,5 pct., hvorfor indekslån som hovedregel opfylder mindsterenten. Konsekvensen heraf er, at en del af tilbagebetalingen af lånet, svarende til indekstillæggene, skal ske med beskattede midler. Dette modsvares af, at långiver ikke beskattes af indekstillæggene.

Branchen har ytret ønske om, at der indrømmes fradragsret for indekstillæg. Regeringen er indstillet på at imødekomme ønsket. Dette indebærer, at et anlæg herefter kan afvikle eksisterende gæld med ubeskattede midler, hvilket yderligere er til gunst for kraftvarmeanlæg, der er finansieret ved indekslån.

Det foreslås derfor, at de decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et elektricitetsværk, enten skal kunne afskrive et beløb svarende til den del af nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien pr. datoen for overgang til skattepligt over 20 år fra skattepligtens indtræden, eller fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån, der er optaget før den 1. januar 2000, og som vedrører perioden efter overgangen til skattepligt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Renteudgifter, der påløber indekslånet, vil efter de almindelige regler kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Vælger et anlæg at benytte sig af en af disse to muligheder, kan anlægget ikke afskrive på aktiver, som det ejer ved overgangen til skattepligt. Ved senere afståelse af disse aktiver medregnes den fulde afståelsessum, uanset aktivets art, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ejendomsavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom finder således ikke anvendelse i sådanne situationer. Principperne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4-9, om blandt andet kontantomregning, finder dog anvendelse, uanset aktivets art.

Tidspunktet for nettogældens opgørelse foreslås ændret fra den 31. december 1999 til datoen for overgang til skattepligt som en konsekvens af ændringsforslag nr. 20.

Et kraftvarmeanlægs kassebeholdning er ikke medtaget i den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i § 35 O, stk. 7, 3. pkt., hvorefter anlæggets nettogæld opgøres som den del af anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af kursgevinstloven og værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. En kassebeholdning bør imidlertid medregnes ved opgørelsen, og det foreslås derfor, at anlæggets nettogæld herefter opgøres som den del af anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af kursgevinstloven, værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og kassebeholdning.

Til nr. 15-17

Kommuner omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, foreslås omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven om anvendelse af gennemsnitsmetoden ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid, reglerne om, at fortjenester er skattefri (og tab ikke fradragsberettiget) ved afståelse efter en ejertid på 3 år eller mere, samt af de særlige regler om tabsfradrag for selskaber ved afståelse af visse investeringsbeviser.

Til nr. 18

Kommuner, som har valgt at varetage netvirksomhed eller virksomhed, der er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, jf. § 2, stk. 4, i lov om elforsyning, i kommunalt regi, kan på samme måde som andre elselskaber have et forretningsmæssigt begrundet ønske om at udskille disse aktiviteter i et eller flere selskaber. Det foreslås derfor, at kommuner indrømmes den samme adgang til at anvende fusionsskattelovens regler om skattefri tilførsel af aktiver som de øvrige elselskaber. Dette sker ved at udvide den under lovforslagets § 3, nr. 4, foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 15 c, stk. 3, til også at omfatte kommuner, der beskattes efter de foreslåede bestemmelser i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, og § 3, stk. 7.

Kommuner, der ønsker at udskille sådan elvirksomhed til et selskab, men hvor overdragelsen først sker i foråret 2000 eller senere, kan herefter skattefrit udskille de nævnte aktiviteter til et eller flere selskaber, når betingelserne i fusionsskattelovens kapitel 5 er opfyldt.

Til nr. 19

Det foreslås, at der i skattekontrolloven skabes hjemmel til, at elproduktionsvirksomheder med en elproduktion på under 10 MW eleffekt i indkomståret i stedet for at indgive en egentlig selvangivelse skal kunne indgive det almindelige årsregnskab inden udløbet af selvangivelsesfristen. Bestemmelsen imødekommer branchens ønske om, at mindre elselskaber ikke i en startfase skal pålægges nye administrative byrder som følge af den foreslåede skattepligt.

Bestemmelsen omfatter elproduktionsvirksomheder, der afsætter prioriteret el, jf. § 57, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning.

Efter den foreslåede bestemmelse kan elproduktionsvirksomheder i stedet for at indgive selvangivelse indgive årsregnskabet. Alle elproduktionsvirksomheder skal i forvejen udarbejde årsregnskab i medfør af elforsyningslovens § 85. Årsregnskabet skal indsendes inden selvangivelsesfristens udløb, jf. skattekontrollovens § 4.

Den skatteansættende myndighed træffer på baggrund af årsregnskabet og eventuelle yderligere indhentede oplysninger afgørelse om, hvorvidt den indsendelsespligtige har indkomst til beskatning. Den skatteansættende myndigheds afgørelse kan påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven om klage over skatteansættelsen.

De almindelige regler om selvangivelsespligt finder tilsvarende anvendelse for indsendelse af årsregnskabet.

Der vil inden for en periode på 2 år fra lovforslagets vedtagelse blive udarbejdet en redegørelse til Folketingets Skatteudvalg om omfanget af de administrative konsekvenser forbundet med den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 20

Det var ved udarbejdelsen af lovforslaget lagt til grund, at alle elselskaber har kalenderårsregnskab. Dette har vist sig ikke at være tilfældet. Det foreslås derfor, at loven skal have virkning fra og med regnskabsår, der begynder den 1. januar 2000 eller senere. De hidtil gældende regler vil finde anvendelse til og med det sidste regnskabsår inden overgangen til skattepligt. Loven vil herefter have virkning fra og med den 1. juli 2000 for elselskaber med regnskabsperiode 1. juli - 30. juni, og de hidtil gældende regler vil for disse elselskaber finde anvendelse indtil 30. juni 2000. Herefter skal elselskaber, der ikke har kalenderårsregnskab, ikke indgive selvangivelse for en del af en regnskabsperiode.

Til nr. 21

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 20.

Til nr. 22

Der er tale om et teknisk ændringsforslag som følge af, at lovforslag nr. L 139 om kraftværkernes økonomiske forhold m.v., jf. lov nr. 1110 af 29. december 1999, er vedtaget.

Til nr. 23

Der er for det første tale om tekniske ændringsforslag som følge af, at lovforslag nr. L 139 om kraftværkernes økonomiske forhold m.v., jf. lov nr. 1110 af 29. december 1999, er vedtaget.

Herudover er der tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 69, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning blev sat i kraft den 30. december 1999, og ikke som forventet den 1. januar 2000, jf. bekendtgørelse nr. 1126 af 29. december 1999 om ikrafttræden af lov om elforsyning, lov om ændring af lov om elforsyning og lov om ændring af lov om varmeforsyning.

Til nr. 24

Ad stk. 6

Skattepligten for kommuner med skattepligtige elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar, er efter lovforslagets § 1, nr. 4, begrænset til indtægten ved elnæringsvirksomhed. Dette svarer til, hvad der efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger m.v. Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten.

Denne lempeligere beskatning medfører, at kommunerne ikke kan anvende reglerne om sambeskatning i selskabsskattelovens § 31. Efter disse regler har kun selskaber m.v., der er undergivet aktieselskabsbeskatning, mulighed for at blive sambeskattet. Kommunerne har som en følge heraf udtrykt ønske om at blive beskattet på linje med aktieselskaber for dermed at opnå mulighed for sambeskatning.

Der er derfor i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, foreslået en bestemmelse, hvorefter kommuner, der driver elvirksomhed i kommunalt regi, kan blive skattepligtige på linje med aktieselskaber af den pågældende elvirksomhed i stedet for at blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk. 7.

For ikke at afskære kommuner, der ikke ønsker at blive sambeskattet med eventuelle underliggende datterselskaber, fra at blive lempeligere beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7, foreslås denne mulighed opretholdt.

Som en følge heraf foreslås det, at kommunerne ved overgangen til skattepligt skal vælge, om de vil beskattes på linje med aktieselskaber efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller beskattes efter den lempeligere bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 7. Kommunen skal ved indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår under skattepligt bindende tilkendegive, hvilken bestemmelse kommunen ønsker at blive skattepligtig efter.

Vælger en kommune ved overgangen til skattepligt at blive beskattet efter lovens § 3, stk. 7, kan kommunen senere vælge at overgå til aktieselskabsbeskatning, jf. den foreslåede § 3, stk. 8. Har en kommune valgt at blive beskattet på linje med aktieselskaber, kan kommunen ikke senere blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk. 7.

Ad stk. 7

Efter § 4 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning kan en kommune varetage netvirksomhed og produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding i kommunalt regi. Tilsvarende gælder virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning undtages fra elforsyningslovens bestemmelser. Anden elaktivitet skal udskilles i et selskab med begrænset ansvar. Tilsvarende gælder anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed med produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, også kaldet sideordnet virksomhed, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning. Som en konsekvens heraf omfatter de foreslåede skattepligtsbestemmelser for kommuner i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, og § 3, stk. 7, indtægt ved netvirksomhed og virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser. Virksomhed med produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding er friholdt for skattepligt, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 4.

Det har vist sig, at der kan forekomme tilfælde, hvor den faktiske udskillelse først sker i løbet af foråret 2000. Der foreslås derfor indsat en bestemmelse som stk. 7, hvorefter kommuner gøres skattepligtige af indtægt ved sådan anden elaktivitet eller indtægt ved sideordnet virksomhed, indtil den faktiske overdragelse finder sted. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Ved fastsættelsen af skattemæssige indgangsværdier for aktiver og passiver vedrørende denne virksomhed finder selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-5, tilsvarende anvendelse.

Ad stk. 8

Der foreslås indsat i § 9, stk. 8, en bestemmelse, hvorefter overdragelse af elvirksomhed i 2000, der sker som led i gennemførelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, til et selskab med begrænset ansvar kan ske uden skattemæssige konsekvenser for overdrager, såfremt denne beslutter at tillægge overdragelsen virkning fra den 1. januar 2000 og selskabets regnskabsår løber fra denne dato. Tilsvarende foreslås ved overdragelse af anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed med produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, såkaldt sideordnet virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at overdragelsen sker til handelsværdien, og at den foretages af et af de elselskaber m.v., der gøres skattepligtige ved dette lovforslag. Overdragelse af virksomhed, der sker som led i gennemførelsen af den nye elforsyningslov, er dels overdragelser, der skal foretages i medfør af bestemmelser i elforsyningsloven, og dels overdragelser, der i øvrigt er en hensigtsmæssig strukturtilpasning i tilknytning til elreformen. Herefter vil f.eks. kommuner, der efter elforsyningslovens § 4, stk. 1, skal udskille elvirksomhed, der ikke består i netvirksomhed, til et selskab med begrænset ansvar, kunne overdrage elvirksomheden til et sådant selskab uden skattemæssige konsekvenser.

Selskabet medregner herefter ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som overdrager har erhvervet/afholdt i perioden fra den 1. januar 2000 og indtil tidspunktet for den faktiske overdragelse, og som måtte anses at vedrøre selskabet, såfremt overdragelsen af aktiviteten rent faktisk var sket pr. 1. januar 2000. Herudover indtræder selskabet i overdragerens skattemæssige indgangsværdier opgjort efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-6, for de modtagne aktiver og passiver.

Overdragelsen skal som udgangspunkt ske til et nystiftet selskab, men da der kan være elselskaber m.v., som har anskaffet skuffeselskaber til brug for udskillelsen, foreslås det, at overdragelsen herudover kan ske til et skuffeselskab med tilbagevirkende kraft.

For at man kan tale om et skuffeselskab, kræves det, at selskabet ikke forud for tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted, må have drevet erhvervsmæssig virksomhed, at hele selskabets egenkapital fra stiftelsen skal have henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, og at skuffeselskabet skal være stiftet senest den 1. januar 2000. Der stilles således de tilnærmelsesvis samme krav til anvendelsen af skuffeselskaber, som det er tilfældet ved skattefri virksomhedsomdannelse.

Selskabet skal senest 1 måned efter overdragelsen af virksomheden indsende genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil virksomheden overdrages, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede registreret selskab har fundet sted. Skattepligten for selskabet indtræder den 1. januar 2000.

Ad stk. 9

Det foreslås at indsætte et stk. 9, hvorefter elselskaber, som i deres priser indregner realiserede tab ved sideordnet virksomhed i overensstemmelse med godkendelse meddelt i medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 6, i den tidligere gældende lov om elforsyning, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage et beløb svarende til det tab, som indregnes i elpriserne for det pågældende indkomstår.

Formålet med bestemmelsen i § 9, stk. 9, er at sikre, at afviklingen af tab vedrørende afviklede sideordnede aktiviteter ikke udløser nogen ekstra skattebetaling for elselskabet.

Bestemmelsen i § 9, stk. 6, i den tidligere gældende lov om elforsyning, blev indført ved lov nr. 35 af 18. januar 1995 om ændring af lov om elforsyning. (Indregning af tab ved sideordnede aktiviteter). Formålet med loven var at give elselskabet SEAS mulighed for at indregne sine tab på sideordnede aktiviteter i elprisen sideordnede aktiviteter, som selskabet i overensstemmelse med de energipolitiske målsætninger havde investeret i. Ud over elselskabet SEAS, nu SEAS Transmission A/S, er der i praksis ikke andre elselskaber, som er omfattet af bestemmelsen. Det er ved lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning forudsat, at tidligere godkendt tabsafvikling kan fortsættes i overensstemmelse med den meddelte godkendelse.

SEAS Transmission A/S har pr. 31. december 1999 en tilbageværende tabssaldo på i alt 150.234.000 kr., hvoraf 8.000.000 kr. udgør hensættelser til tab på afviklede sideordnede aktiviteter. Efter den foreslåede bestemmelse kan selskabet ved opgørelsen af dets skattepligtige indkomst fradrage et beløb svarende til den del af dette tab, som indregnes i elpriserne for det pågældende indkomstår. Dette beløb forventes årligt at udgøre 14.234.000 kr. Tabssaldoen forventes afviklet ved udgangen af indkomståret 2009.

Ad stk. 10

Det foreslås, at decentrale kraftvarmeanlæg, der er forbrugerejede, skal kunne fradrage underskud opgjort efter almindeligt anerkendte regnskabsmæssige principper der er opstået i regnskabsåret før overgangen til skattepligt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det første indkomstår under skattepligt. Dette gælder dog kun, når underskuddet indregnes i det følgende regnskabsårs priser efter et hvile i sig selv-princip, jf. § 20 i lov nr. 382 af 13. juni 1990 om varmeforsyning.

Formålet med bestemmelsen er, at kraftvarmeanlæg, der har underskud i regnskabsåret før overgangen til skattepligt, og som opkræver underskuddet hos forbrugerne i det første regnskabsår under skattepligt, ikke kommer til at betale skat af et beløb, der principielt går til dækning af tidligere års underskud. Dette gælder imidlertid ikke for de decentrale kraftvarmeanlæg, der anvender nettogælden som afskrivningsgrundlag efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 35 O, stk. 7, da denne bestemmelse allerede tager højde for tidligere års underskud. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ikke skal finde anvendelse for decentrale kraftvarmeanlæg, der anvender deres nettogæld som afskrivningsgrundlag.

Ad stk. 11

Når kommuner overdrager fast ejendom, skal tinglysningsafgiften beregnes efter § 4 i tinglysningsafgiftsloven. Der skal således betales den faste afgift på 1.400 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.

For at neutralisere den afgiftsmæssige virkning af de overdragelser, der sker som led i gennemførelsen af den nye elforsyningslov, foreslås det, at beregning af afgift ved kommuners overdragelse af fast ejendom sker efter § 7, stk. 1, i tinglysningsafgiftsloven. Efter § 7, stk. 1, i tinglysningsafgiftsloven udgør afgiften 1.400 kr. for selskaber m.v. ved adkomstændring i forbindelse med fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver, hvor ejerforholdet ikke forrykkes, og hvor vederlaget erlægges i form af aktier eller værdistigning på disse. De nærmere betingelser er anført i bemærkningerne til § 7 i lov nr. 382 af 2. juni 1999, jf. Folketingstidende Tillæg A, s. 4926 ff. På denne måde sker der en afgiftsmæssig ligestilling mellem kommuner og selskaber m.v. i forbindelse med de overdragelser af fast ejendom, der sker som led i gennemførelsen af elforsyningsloven.

Overdragelse af elvirksomhed, der sker som led i gennemførelsen af den nye elforsyningslov, er dels overdragelser, der skal foretages i medfør af bestemmelser i elforsyningsloven, og dels overdragelser, der i øvrigt er en hensigtsmæssig strukturtilpasning i tilknytning til elreformen.

Den foreslåede overgangsbestemmelse foreslås at gælde de overdragelser af fast ejendom, hvor tinglysning af ejerskiftet sker senest den 31. december 2000.

Ad stk. 12

Flere kommuner og selvejende institutioner ønsker at overføre deres elforsyningsvirksomhed til en forbrugerejet elforsyningsvirksomhed eller omvendt: at få tilført en forbrugerejet elforsyningsvirksomhed. Den fortsættende virksomheds muligheder for videreførelse og udvikling vil blive styrket ved en sådan overførsel af en elforsyningsvirksomhed, hvilket er i overensstemmelse med intentionerne i elreformaftalen.

Ved overførslen modtager overdrageren ikke vederlag for den egenkapital, der teknisk kan opgøres i forbindelse med overførslen af de med elforsyningsvirksomheden forbundne aktiver og passiver. Herved forstås den egenkapital, der kan opgøres efter de til enhver tid gældende elprisregler. Egenkapitalen er oparbejdet af elforbrugerne, som fremover vil få nytte af egenkapitalen gennem deltagelse i den fortsættende elforsyningsvirksomhed.

For at sikre, at en sådan vederlagsfri overførsel af egenkapital oparbejdet af elforbrugerne ikke udløser beskatning i den fortsættende elforsyningsvirksomhed i forbindelse med overtagelser i 2000, foreslås det, at en sådan overførsel kan ske skattefrit.

Ved overførslen finder bestemmelserne i stk. 8, 1. og 2. pkt., i det omfang de er anvendelige, tilsvarende anvendelse. F.eks. vil bestemmelsen om, at overdragelsen skal ske til et nystiftet selskab, ikke være anvendelig.

Efter stk. 8, 1. pkt., vil et eventuelt vederlag for overførslen af virksomheden ikke få skattemæssige konsekvenser for overdrager, når overførslen tillægges virkning fra den 1. januar 2000 og regnskabsåret for den fortsættende elforsyningsvirksomhed løber fra denne dato. Den fortsættende elforsyningsvirksomhed indtræder efter stk. 8, 2. pkt., i overdragerens skattemæssige indgangsværdier opgjort efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-6, for modtagne aktiver og passiver. Tilsvarende skal virksomheden ved indkomstopgørelsen medregne de indtægter og udgifter, som overdrageren har erhvervet/afholdt i perioden fra den 1. januar 2000 og indtil tidspunktet for den faktiske overførsel, og som måtte anses at vedrøre virksomheden, såfremt overførslen af elforsyningsvirksomheden rent faktisk var sket pr. 1. januar 2000. Stk. 8, 2. pkt., finder anvendelse, uanset om elforsyningsvirksomheden modtager vederlag for virksomheden i forbindelse med overførslen.

Den forbrugerejede virksomhed kan være organiseret som en koncern, således at den direkte forbrugerindflydelse udøves i forhold til et holdingselskab, der ejer datterselskaber, der udøver de i henhold til elforsyningsloven foreskrevne aktiviteter. Den foreslåede bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på sådanne datterselskaber.

Ad stk. 13

Visse net- og transmissionsvirksomheder er efter elforsyningslovens regler forpligtet til at refundere en kommune et beløb svarende til de tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud for den 1. januar 2000 i den kommunale elforsyning. Dette gælder også netvirksomheder, som fortsat er en del af den kommunale forvaltning. Disse virksomheder skal ved udarbejdelsen af den regnskabsmæssige åbningsbalance optage et aktiv, der modsvares af den aktuarmæssigt opgjorte tjenestemandsforpligtelse, som hensættes i balancen som gæld til kommunen.

Aktivet skal ses på baggrund af, at de kommunalt ejede elforsyningsvirksomheder typisk ikke løbende har afdækket forpligtelserne forsikringsmæssigt eller ved hensættelser finansieret over elprisen. I stedet har de udgiftsført forpligtelserne i takt med udbetalingen af ydelserne og dermed alene indregnet de faktiske udbetalinger i elprisen, hvilket har givet sig udslag i lavere elpriser.

Net- og transmissionsvirksomhederne kan indregne de historiske tjenestemandsforpligtelser i indtægtsrammerne for nettariffen indtil udgangen af 2009.

For at sikre, at indregningen af de historiske tjenestemandsforpligtelser i elpriserne ikke udløser nogen ekstra skattebetaling for virksomhederne, foreslås det, at beløb, som net- og transmissionsvirksomheder indregner i elpriserne som følge af, at de er forpligtet til at refundere en kommune et beløb svarende til de tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud for den 1. januar 2000 i den kommunale elvirksomhed, og hvortil der ikke er hensat midler, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Ud over net- og transmissionsvirksomheder kan produktionsvirksomheder være forpligtet til at refundere en kommune et beløb svarende til de tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud for den 1. januar 2000 i den kommunale elforsyning. Ifølge branchens oplysninger vil produktionsvirksomheden tilvejebringe betalingen til kommunen vedrørende historiske tjenestemandsforpligtelser ved, at en transmissionsvirksomhed, som har ejerandele i produktionsvirksomheden, overfører midler til virksomheden. Overførsler af midler fra en net- eller transmissionsvirksomhed til en produktionsvirksomhed kan efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, ske uden skattemæssige konsekvenser for produktionsvirksomheden, når overførslen sker med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag for produktionsvirksomheden og overførslen er i overensstemmelse med markedsøkonomiske principper, jf. elforsyningslovens § 102, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse omfatter derfor alene net- og transmissionsvirksomheder.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Carsten Koch (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

(Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. elreformen)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Affaldsteknisk Samarbejde,

Danske Energiselskabers Forening,

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune,

Partner Revision og

Reno-Sam.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) er tilfredse med det fortsatte samarbejde omkring energireformen af 3. marts 1999 og opfølgningen af 17. november 1999 formaliseret i lovforslag nr. L 155.

Et andet mindretal i udvalget (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) bemærker, at CD ikke er en del af det samlede forlig om energireformen af 3. marts 1999, da CD ikke stemte for den del af forliget, der lægger loft over elværkernes CO2-udledning; men CD udtrykker sin tilfredshed med deltagelsen og samarbejdet i den efterfølgende reformopfølgningsaftale af 22. marts 2000. Aftalen indeholder L 155, L 239, L 240, L 241 og L 275 samt opfølgning af biomasseaftalen og det grønne energimarked.

CD er tilfreds med bestræbelserne på at sikre varmeforbrugerne et rimeligt prisleje, særligt for den mindre gruppe varmeforbrugere i de små og nødlidende varmeværker, hvor de forudsætningerne, forbrugerne tilsluttede sig, er ændret katastrofalt, og at det tilstræbes, at alle forbrugere betaler den samme afgift for den samme mængde varme ved bl.a. at sikre en rimelig pris- og rabatpolitik i det offentlige selskab DONG.

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 bemærker, at disse partier i forbindelse med L 155 elselskabers overgang til almindelig skattepligt med tilfredshed hilser, at det lykkedes at hæve grænsen for, hvornår et elselskab skal udfærdige selvangivelse, fra 3 MW til 10 MW. Herved undgås unødige omkostninger og unødig bureaukrati.

Ligeledes er Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 meget tilfredse med, at kommunerne selv kan vælge, om de vil beskattes på linje med aktieselskaber eller efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7.

Det er for Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 også tilfredsstillende, at kommuner, der producerer elektricitet ved affaldsforbrænding, friholdes for skattepligt.

Et tredje mindretal i udvalget (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) bemærker, at Dansk Folkeparti som nævnt ved 1. behandling af lovforslaget er enig i de grundlæggende principper vedrørende beskatningen af alle elvirksomheder. Mindretallet var også opmærksom på, at lovforslaget kunne rejse en del problemer, hvilket også har vist sig gennem den omfattende høring. Imidlertid finder Dansk Folkeparti, at de rejste problemstillinger i det store og hele er imødekommet med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) I nr. 1 indsættes efter det foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e

»2 f) kommuner, der driver netvirksomhed og virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser. Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed. For virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, omfatter skattepligten også indtægt ved virksomhed med varmeproduktion, hvis der sker samproduktion af elektricitet og varme. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed, «.

2) Nr. 2 affattes således

»2. I § 3, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »institutioner«: » , jf. dog stk. 7 og § 1, stk. 1, nr. 2 f«.«

3) Efter nr. 3 indsættes som nye numre

»01. I § 3, stk. 1, nr. 5, indsættes som 2. og 3. pkt.

»Skoler m.v. er fritaget for skattepligt, selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme.«

02. I § 3, stk. 1, nr. 6, indsættes som 2. og 3. pkt.

»Boligorganisationer er fritaget for skattepligt, selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme.««

4) Nr. 4 affattes således

»4. I § 3 indsættes som stk. 7 og 8

»Stk. 7. Kommuner er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog stk. 8. Hvis kommuner med erhvervsmæssig virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses ikke for elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.

Stk. 8. For kommuner, der ønsker at overgå til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 f, fra beskatning efter § 3, stk. 7, finder § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af beskatningen. Værdierne opgjort efter § 35 O, stk. 6, træder i stedet for anskaffelsessummerne nævnt i § 5 C, stk. 2. Fondsbeskatningslovens §§ 16-19 og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse på øvrige aktiver og passiver.««

5) I det under nr. 5 foreslåede § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr.«: »2 f og«.

6) Nr. 6 affattes således

»6. I § 11, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 f, 3 a-5 b«.«

7) Nr. 7 affattes således

»7. I § 13, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 1-2 d« til: » nr. 1-2 f«.«

8) Nr. 8 affattes således

»8. I § 17, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 f, 3 a-6, og § 3, stk. 7«.«

9) Nr. 9 affattes således

»9. I § 31, stk. 4, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer

»5) Elselskaber m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 e og 2 f.«

Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9. «

10) I det under nr. 10 foreslåede § 35 O, stk. 1, udgår »fra og med 1. januar 2000«.

11) I de under nr. 10 foreslåede § 35 O, stk. 2-5, ændres (i alt 4 steder) »den 1. januar 2000« til: »overgangen til skattepligt«.

12) I det under nr. 10 foreslåede § 35 O, stk. 3, ændres »installationer heri« til: » installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger«.

13) Det under nr. 10 foreslåede § 35 O, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. For kommuner, der fra den 1. januar 2000 bliver skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller § 3, stk. 7, samt selskaber og foreninger m.v., der overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, af indtægt ved produktion af elektricitet og varme fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, finder reglerne i stk. 1-5 anvendelse på aktiver og passiver vedrørende denne virksomhed.«

14) Det under nr. 10 foreslåede § 35 O, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Decentrale kraftvarmeanlæg, jf. § 5 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, som ikke ejes af et elektricitetsværk, kan enten afskrive et beløb svarende til den del af nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien pr. datoen for overgang til skattepligt over 20 år fra skattepligtens indtræden, eller fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån, der er optaget før 1. januar 2000, der vedrører perioden efter overgangen til skattepligt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anlægget kan herefter ikke afskrive på aktiver, som det ejer ved overgangen til skattepligt, og ved senere afståelse af disse aktiver medregnes den fulde afståelsessum, uanset aktivets art, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved afståelser omfattet af 2. pkt. finder principperne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4-9, tilsvarende anvendelse. Ved nettogæld forstås den del af anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af kursgevinstloven, værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og kassebeholdning. Det skal ved indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår under skattepligt bindende tilkendegives, om der ønskes at afskrive et beløb svarende til nettogælden eller fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån efter 1. pkt.«

Til § 2

15) Nr. 1 affattes således

»1. I § 2, stk. 3, ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5 b«.«

16) Nr. 2 affattes således

»2. I § 2 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5 b«.«

17) Nr. 3 affattes således

»3. I § 4, stk. 6, ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5 b«.«

Til § 3

18) I det under nr. 4 foreslåede § 15 c, stk. 3, indsættes efter »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e«: »og 2 f, og § 3, stk. 7«, og efter »elselskaber« indsættes: »m.v.«

Ny paragraf

19) Efter § 8 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999, som ændret senest ved § 5 i lov 295 af 2. maj 2000, foretages følgende ændring

1) I § 2 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Elproduktionsvirksomheder, der er omfattet af § 57, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, med en elproduktion i indkomståret på under 10 MW eleffekt kan i stedet for at indgive en egentlig selvangivelse opfylde selvangivelsespligten ved at indgive virksomhedens årsregnskab inden selvangivelsesfristens udløb. Bestemmelsen i § 3, stk. 2, 2. pkt., finder i så fald tilsvarende anvendelse.««

Til § 9

20) Stk. 1 affattes således

»Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere. De hidtil gældende regler finder anvendelse til og med det sidste regnskabsår inden overgangen til skattepligt.«

21) I stk. 2 ændres »den 1. januar 2000« til: »det regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere«.

22) I stk. 4 ændres »foreslået ændret ved § 1, nr. 9, i L 139 fremsat den 7. december 1999« til: »ændret ved lov nr. 1110 af 29. december 1999«.

23) I stk. 5 ændres »foreslået ændret ved § 1, nr. 2, i L 139 fremsat den 7. december 1999« og »foreslået ændret ved § 1, nr. 6, i L 139 fremsat den 7. december 1999« til: »ændret ved lov nr. 1110 af 29. december 1999«, og »1. januar 2000« ændres til: »30. december 1999«.

24) Efter stk. 5 indsættes som stk. 6-13

»Stk. 6. Kommuner, der driver netvirksomhed og virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, kan ved overgangen til skattepligt den 1. januar 2000 vælge at blive skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller § 3, stk. 7. Kommunen skal ved indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår under skattepligt bindende tilkendegive, hvilken bestemmelse kommunen ønsker at blive skattepligtig efter, jf. dog selskabsskattelovens § 3, stk. 8.

Stk. 7. Kommuner, der skal overdrage elvirksomhed, eller anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed med produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, der ikke omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller § 3, stk. 7, til et selskab med begrænset ansvar, er skattepligtige af indtægt ved sådan erhvervsmæssig virksomhed, når overdragelsen ikke er sket pr. 1. januar 2000, indtil overdragelsen finder sted. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, jf. dog stk. 8. Ved fastsættelse af skattemæssige indgangsværdier for aktiver og passiver vedrørende denne virksomhed finder selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-5, tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Overdragelse af elvirksomhed eller anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed med produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, i 2000 til handelsværdien, der sker som led i gennemførelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, til et selskab med begrænset ansvar, kan ske uden skattemæssige konsekvenser for overdrager, når denne overgår til beskatning efter stk. 7, selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 e eller 2 f, § 2 eller § 3, stk. 7, fra skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, såfremt overdrager beslutter at tillægge overdragelsen virkning fra den 1. januar 2000 og selskabets regnskabsår løber fra denne dato. Tillægges overdragelsen virkning fra den 1. januar 2000, indtræder selskabet i overdragerens skattemæssige indgangsværdier opgjort efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-6, for de modtagne aktiver og passiver, og indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt overdragelsen rent faktisk var sket den 1. januar 2000, medregnes ved selskabets indkomstopgørelse. Såfremt overdragelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab, der allerede er registreret, er det en betingelse, at selskabet er stiftet senest den 1. januar 2000, at selskabet ikke forud for tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at hele selskabets egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. Herudover er det en betingelse, for at overdragelsen kan tillægges tilbagevirkende kraft, at selskabet senest 1 måned efter overdragelsen af virksomheden indsender genpart til selskabets skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med stiftelsen af det selskab, hvortil virksomheden overdrages, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede registreret selskab har fundet sted. Skattepligten for selskabet indtræder den 1. januar 2000.

Stk. 9. Elselskaber, som i deres priser indregner realiserede tab ved sideordnet virksomhed i overensstemmelse med godkendelse meddelt i medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 6, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996, kan fra og med indkomståret 2000 fradrage et beløb svarende til det tab ved sideordnet virksomhed, som indregnes i indkomstårets priser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 10. Underskud opgjort efter almindeligt anerkendte regnskabsmæssige principper, der er opstået i regnskabsåret før overgangen til skattepligt, og som indregnes i det følgende regnskabsårs priser efter et hvile i sig selv-princip, jf. § 20 i lov nr. 382 af 13. juni 1990 om varmeforsyning, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det første indkomstår under skattepligt. 1. pkt. finder ikke anvendelse for decentrale kraftvarmeanlæg, der afskriver på anlæggets nettogæld efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 7.

Stk. 11. Ved kommuners overdragelse af fast ejendom, der sker som led i gennemførelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, beregnes tinglysningsafgiften efter tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, såfremt ejerskifte er tinglyst senest den 31. december 2000.

Stk. 12. Direkte eller indirekte forbrugerejede elforsyningsvirksomheder, der i 2000 overtager og viderefører elforsyningsvirksomhed, der hidtil har været drevet af en kommune eller en selvejende institution, med virkning fra 1. januar 2000, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne et beløb svarende til den ved overførslen teknisk opgjorte egenkapital, som virksomheden modtager vederlagsfrit i forbindelse med overførslen af virksomheden. Ved overførslen finder bestemmelserne i stk. 8, 1. og 2. pkt., i det omfang de er anvendelige, tilsvarende anvendelse. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en kommunal eller selvejende elforsyningsvirksomhed overtager og viderefører en direkte eller indirekte forbrugerejet elforsyningsvirksomhed.

Stk. 13. Beløb, som net- og transmissionsvirksomheder indregner i deres priser som følge af, at de er forpligtet til at refundere en kommune et beløb svarende til de tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud for den 1. januar 2000 i den kommunale elvirksomhed, og hvortil der ikke er hensat midler, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.«

Bemærkninger

Ændringsforslagene har i udkast været til en kort høring hos Advokatrådet, Affaldsteknisk Samarbejde, Dansk Industri, Danske Energiselskabers Forening, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Danske Kraftvarmeværker, De Danske Landboforeninger, Energistyrelsen, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Miljøstyrelsen, Reno-Sam, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen og Økonomiministeriet.

Høringsparterne har kunnet tilslutte sig de tekniske elementer i ændringsforslagene. Herudover har høringssvarene givet anledning til visse materielle ændringer.

Provenumæssige konsekvenser

Med ændringsforslagene får SEAS Transmission A/S adgang til at fradrage et beløb svarende til den tilbageværende tabssaldo på afviklede sideordnede aktiviteter. Efter den foreslåede bestemmelse kan selskabet fradrage et beløb svarende til det tab, som indregnes i elpriserne for det pågældende indkomstår ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Beløbet forventes årligt at udgøre godt 14 mio. kr. Værdien af fradraget for selskabet udgør således knap 5 mio. kr. årligt, hvilket også svarer til provenutabet, hvis SEAS Transmission A/S fuldt ud kan udnytte fradraget. Tabssaldoen forventes afviklet ved udgangen af indkomståret 2009.

Forslaget, om at decentrale kraftvarmeanlæg, der er forbrugerejede, kan fradrage underskud opgjort efter almindelige regnskabsmæssige principper, der er opstået i regnskabsåret før overgangen til skattepligt, skønnes ikke at medføre nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Der er dog tale om en begunstigelse af de værker, der året før overgangen til skattepligt har haft underskud, og da man ikke modsvarende indfører skattepligt af overskud, der er opstået i regnskabsåret før overgangen til skattepligt, vil der være tale om et provenutab. Skatteministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der kan belyse størrelsen heraf.

Det er yderst vanskeligt at skønne over, hvor stort et provenutab den foreslåede fradragsret for indekstillæg for de decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et elektricitetsværk, vil medføre. Dels skal man skønne over, hvor mange af de decentrale værker der vælger indekslånmetoden, og dernæst skal muligheden for udnyttelsen af fradraget for indekstillægget vurderes.

Som eksempel kan nævnes, at et indekslån på 1 mio. kr. med en restløbetid på 20 år vil have et indekstillæg på de løbende ydelser på godt 1.000 kr. det første år, og indekstillægget vil herefter stige i takt med reguleringen af restgælden. Det skønnes med stor usikkerhed, at nutidsværdien af tillægget for dette lån er ca. 150.000 kr. Nutidsværdien af provenutabet vil være i størrelsesordenen 50.000 kr. for dette lån, hvis fradraget fuldt ud kan udnyttes.

Provenutabet kan dog være overvurderet i forhold til det alternativ, hvor nettogældsmetoden vælges. Det skyldes, at periodiseringen af de skattemæssige fradrag typisk vil være forskellig i de to metoder.

Overgangsbestemmelsen vedrørende kommunernes fritagelse for tinglysningsafgiften på 0,6 pct. medfører, at der gives afkald på et utilsigtet provenu.

Forslaget om, at et beløb svarende til egenkapitalen opgjort i visse nærmere opregnede elforsyningsvirksomheder ikke skal være skattepligtig for den elforsyningsvirksomhed, som overtager den pågældende elforsyningsvirksomhed, medfører ligeledes, at der gives afkald på et utilsigtet provenu.

Om forslaget vedrørende de uafdækkede tjenestemandspensioner oplyser Kommunernes Landsforening, at pensionsforpligtelserne i netvirksomhederne i de store kommuner (København, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg) udgør størstedelen af de samlede tjenestemandspensioner, der omfattes af forslaget. Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune har oplyst, at beløbene for de nævnte kommuner udgør i størrelsesordenen 1,2-1,3 mia. kr. Fritagelsen for beskatning af indtægter til brug for afvikling af forpligtelsen har en samlet skatteværdi på ca. 400 mio. kr., som realiseres i takt med indregningen i nettarifferne.

Af øvrige elementer i ændringsforslagene kan nævnes skattefritagelsen af produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding og muligheden for, at kommunerne kan anvende reglerne om sambeskatning. Ændringsforslagene skønnes alt i alt ikke at ændre provenuvirkningen af det samlede lovforslag, således at det fortsat er forventningen, at der ikke kommer noget nævneværdigt provenu de nærmest kommende år.

Administrative konsekvenser

Ændringsforslagene ændrer ikke de administrative konsekvenser af det samlede lovforslag. Det samlede forslag skønnes således at ville medføre en løbende merbelastning i Told og Skat i størrelsesordenen 3-4 årsværk.

Til nr. 1

Skattepligten for kommuner med skattepligtige elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar, er efter lovforslagets § 1, nr. 4, begrænset til indtægten ved elnæringsvirksomhed. Dette svarer til, hvad der efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger m.v. Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten.

Denne lempeligere beskatning medfører, at kommunerne ikke kan anvende reglerne om sambeskatning i selskabsskattelovens § 31. Efter disse regler har kun selskaber m.v., der er undergivet aktieselskabsbeskatning, mulighed for at blive sambeskattet. Kommunerne har som en følge heraf udtrykt ønske om at blive beskattet på linje med aktieselskaber for dermed at opnå mulighed for sambeskatning.

Det foreslås derfor, at kommuner, der driver elvirksomhed i kommunalt regi, ved overgangen til skattepligt kan vælge at blive beskattet på linje med aktieselskaber af den pågældende elvirksomhed i stedet for at blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk. 7, jf. ændringsforslaget vedrørende § 9, stk. 6 (ændringsforslag nr. 24). Grænsedragningen mellem indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og passiv kapitalanbringelse, som den kendes fra foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, foreslås således ikke at skulle finde tilsvarende anvendelse for disse kommuner. Eventuelle tilskud fra den øvrige del af kommunen til den regnskabsmæssigt udskilte virksomhed, som omfattes af skattepligten, vil herefter skulle medregnes til den pågældende virksomheds skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4.

Har en kommune først valgt at blive beskattet på linje med aktieselskaber, kan kommunen ikke senere blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk. 7.

Netvirksomheder skal efter elforsyningslovens regler udarbejde en åbningsbalance med de aktiver og passiver, som kan henføres til netvirksomheden. Det er denne regnskabsmæssigt udskilte virksomhed, der herefter bliver omfattet af skattepligten. Herefter vil f.eks. ejerandele i elproduktionsvirksomheder m.v. være omfattet af skattepligten. Efter elforsyningslovens § 97, stk. 2, er det en betingelse for meddelelse af bevilling til netvirksomheden, at direkte eller indirekte ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til netvirksomheden, således at denne direkte besidder de pågældende ejerandele.

Herudover foreslås det, at kommunal elvirksomhed, der efter bestemmelsen i § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, og som ikke kræves udskilt til et selskab med begrænset ansvar, tillige inddrages under skattepligt. Efter § 2 i lov om elforsyning finder elforsyningsloven anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet. Miljø- og energiministeren kan efter lovens § 2, stk. 4, bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Der skal foretages en klar regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver og passiver, der kan henføres til sådanne mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, således at der kan ske beskatning af indtægter og omkostninger, som kan henføres hertil. Hvis der produceres elektricitet og varme i samproduktion, foreslås det, at skattepligten tillige skal omfatte virksomhed med varmeproduktion.

Ud over indtægt ved sådan virksomhed omfattes tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til en sådan virksomhed, af skattepligten.

Til nr. 2

Da de foreslåede ændringer under nr. 1 og 4 afviger fra kommunernes skattefritagelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, foreslås dette tilkendegivet i bestemmelsen ved at indsætte »jf. dog stk. 7 og § 1, stk. 1, nr. 2 f«.

Til nr. 3

Almennyttige boligorganisationer vil efter de gældende regler oftest være betinget og fuldstændig skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6. Efter denne bestemmelse er boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve almen boligvirksomhed, undtaget fra skattepligt, når indtægterne bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital ifølge vedtægterne udelukkende kan anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren godkendt formål.

Bestemmelsen skal fortolkes snævert. En almennyttig boligorganisation kan således kun i yderst begrænset omfang udøve virksomhed, der ikke er en integreret del af udlejningen uden at miste skattefriheden.

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt almennyttige boligorganisationers salg af elektricitet til det offentlige net medfører, at den pågældende boligorganisation ikke opfylder betingelserne for skattefritagelse efter lovens § 3, stk. 1, nr. 6. Opfylder boligorganisationen ikke betingelserne vil dette betyde, at boligorganisationen efter forslaget bliver skattepligtig efter lovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, af alle sine indtægter, herunder lejeindtægterne, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor at ændre selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, således, at boligorganisationer med produktion af elektricitet og varme fortsat er fritaget for skattepligt af deres lejeindtægter, uanset om produktionen af elektricitet og varme efter de gældende regler må antages at ville have medført, at betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Dette gælder, uanset hvem der aftager elektriciteten eller varmen. En boligorganisations indtægt ved produktion af elektricitet og varme vil herefter blive omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e. Boligorganisationer, der udelukkende producerer varme, vil ikke være skattepligtige af indtægt ved denne produktion, når betingelserne i 1. pkt. er opfyldt.

Herudover findes der skoler m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, med kraftvarmeanlæg. Der foreslås en tilsvarende bestemmelse for sådanne skoler m.v., således at de ikke bliver skattepligtige af alle deres indtægter, når de sælger elektricitet til det offentlige net.

Såfremt organisationerne m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, har sådan indtægt ved produktion af elektricitet m.v., skal organisationerne m.v. foretage en klar regnskabsmæssig udskillelse af indtægter og udgifter, der kan henføres til den skattepligtige virksomhed, således at der kan ske beskatning af indtægterne ved de nævnte skattepligtige aktiviteter.

Til nr. 4

Ad stk. 7

Skattepligten for kommuner med skattepligtige elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar, er efter lovforslagets § 1, nr. 4, begrænset til indtægten ved elnæringsvirksomhed. Dette svarer til, hvad der efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger m.v. Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten.

Denne lempeligere beskatning medfører, at kommunerne ikke kan anvende reglerne om sambeskatning i selskabsskattelovens § 31. Efter disse regler har kun selskaber m.v., der er undergivet aktieselskabsbeskatning, mulighed for at blive sambeskattet. Kommunerne har som en følge heraf udtrykt ønske om at blive beskattet på linje med aktieselskaber for dermed at opnå mulighed for sambeskatning.

Der er derfor i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, foreslået indsat en bestemmelse, hvorefter kommuner, der driver elvirksomhed i kommunalt regi, kan blive skattepligtige på linje med aktieselskaber af den pågældende elvirksomhed i stedet for at blive beskattet efter den foreslåede § 3, stk. 7.

For ikke at afskære kommuner, der ikke ønsker at blive sambeskattet med eventuelle underliggende datterselskaber, fra at blive lempeligere beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7, foreslås denne bestemmelse opretholdt. Dette medfører, at kommuner, der driver netvirksomhed eller virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, ved overgangen til skattepligt skal vælge, om de vil beskattes efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, eller beskattes på linje med aktieselskaber, jf. ændringsforslaget vedrørende § 9, stk. 6 (ændringsforslag nr. 24).

Det foreslås herudover at ændre formuleringen af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7, således, at kommuner tillige gøres skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, som efter bestemmelsen i § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning undtages fra elforsyningslovens bestemmelser, og som ikke kræves udskilt til et selskab med begrænset ansvar. Efter § 2 i lov om elforsyning finder elforsyningsloven anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet. Miljø- og energiministeren kan efter lovens § 2, stk. 4, bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Hvis der produceres elektricitet og varme i samproduktion, foreslås det, at skattepligten tillige omfatter erhvervsmæssig virksomhed med produktion af varme.

Såfremt en kommune er skattepligtig af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet eller virksomhed, der efter § 2, stk. 4, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser, skal kommunen foretage en klar regnskabsmæssig udskillelse af indtægter og omkostninger, herunder henlæggelser, som kan henføres til denne skattepligtige virksomhed, således at der kan ske beskatning af kommunens indtægter ved de nævnte skattepligtige aktiviteter.

Forslaget om at gøre kommuner skattepligtige af indtægt ved virksomhed med produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding foreslås ikke opretholdt. Det var ved udarbejdelsen af lovforslaget lagt til grund, at det ville være i strid med EF-traktatens statsstøtteregler at friholde sådan elproduktion for skattepligt.

Kommunernes primære opgave er en offentligretlig forpligtelse til at anvise bortskaffelsesmulighed for affald, der frembringes i kommunerne. Deres hovedopgave er således ikke at producere elektricitet og varme. Produktionen af elektricitet og varme udgør samtidig en mindre del af den samlede affaldsbortskaffelse, idet bortskaffelsen af affaldet herudover sker ved blandt andet deponering, genbrug og kompost. Under hensyntagen hertil foreslås det, at der ikke indføres skattepligt for kommuners virksomhed med produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding. Sådan virksomhed vil herefter være omfattet af kommunernes skattefritagelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. Da friholdelsen for skattepligt som nævnt giver anledning til visse spørgsmål i relation til EF-traktatens statsstøttebestemmelser, vil friholdelsen for skattepligt sammen med de øvrige ændringsforslag blive forelagt Europa-Kommissionen, når denne orienteres om den vedtagne lov.

Ad stk. 8

Det foreslås, at reglerne i selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, skal finde tilsvarende anvendelse ved kommuners overgang fra beskatning efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, til beskatning efter lovens § 1, stk. 1, nr. 2 f. Herudover foreslås det, at fondsbeskatningslovens §§ 16-19 og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, skal finde tilsvarende anvendelse på de aktiver og passiver, der hidtil ikke har været omfattet af skattepligten.

Kommuner, der hidtil har været omfattet af lovens § 3, stk. 7, har efter bestemmelsen i lovens § 9, stk. 1, haft mulighed for at fradrage udgifter, der vedrører indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige. Kommuner har også med hjemmel i denne bestemmelse haft mulighed for at foretage afskrivninger på bygninger, driftsmidler m.v., der har tilknytning til elnæringsvirksomheden.

Henvisningen til lovens § 5 C, stk. 2, indebærer, at kommunen ved overgangen til den ændrede beskatning succederer i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne for disse formuegoder. Da kommunerne ved overgangen til skattepligt har opgjort anskaffelsessummerne efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 6, foreslås det, at disse skattemæssige indgangsværdier træder i stedet for de oprindelige anskaffelsessummer.

Overgangen til aktieselskabsbeskatning bevirker, at kommunerne som udgangspunkt bliver skattepligtige af alle indtægter, der kan henføres til elvirksomheden, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1.

Henvisningen til fondsbeskatningslovens §§ 16-19 bevirker, at det er overgangsreglerne i disse bestemmelser, der skal finde anvendelse ved afgørelsen af, hvorledes afskrivningerne skal foretages på de aktiver, der ikke hidtil har kunnet afskrives på.

Herudover foreslås det, at selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, om fastsættelse af indgangsværdier for opgørelse af fortjeneste og tab ved afhændelse af fast ejendom, værdipapirer og goodwill, der finder anvendelse ved gensidige forsikringsforeningers overgang til beskatning, tilsvarende skal finde anvendelse. Dette sikrer, at hvis fortjenesten på de pågældende aktiver og passiver ikke har været omfattet af skattepligten forud for overgangen, vil kommunen alene blive beskattet af den fortjeneste, der vedrører perioden efter overgangen til aktieselskabsbeskatning. Dette sikres ved, at værdien ved overgangen træder i stedet for anskaffelsessummen, når fortjeneste og tab senere skal opgøres.

Til nr. 5-8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 1, hvorefter kommuner kan beskattes på linje med aktieselskaber.

Til nr. 9

Det foreslås, at kommuner, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, får mulighed for at blive sambeskattet med underliggende datterselskaber. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 10 og 11

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 20.

Til nr. 12

Der er tale om en rettelse, således at bestemmelsen affattes i overensstemmelse med ordlyden i § 15 i den nye afskrivningslov, jf. lov nr. 433 af 26. juni 1998.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 og 3. De i selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-5, foreslåede regler om skattemæssige indgangsværdier finder tilsvarende anvendelse for boligorganisationer og skoler m.v., der overgår til beskatning af indtægt ved produktion af elektricitet og varme, fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, på aktiver og passiver vedrørende denne virksomhed. Tilsvarende gælder for kommuner, der omfattes af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f.

Til nr. 14

Efter den i lovforslaget under § 1, nr. 10, foreslåede § 35 O, stk. 7, kan decentrale kraftvarmeanlæg, som ikke ejes af et elektricitetsværk, afskrive et beløb svarende til den del af nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlæggene, opgjort til kursværdien pr. 31. december 1999, i den skattepligtige indkomst over en periode på 20 år fra skattepligtens indtræden, i stedet for at afskrive på aktiver, som anlægget ejer forud for overgangen til skattepligt. Formålet med bestemmelsen i § 35 O, stk. 7, er at give de decentrale kraftvarmeanlæg mulighed for at afskrive på den del af anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af kursgevinstloven og værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Afskrivning på nettogælden sikrer, at indkomster, som beløbsmæssigt svarer til nettogælden, ikke beskattes og i stedet kan anvendes til afdrag på gælden.