Legislator Case Law & Legislation
199914L00603 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1999 48 Valid

Bilag

Bilagsoversigt vedrørende L 48 i ERU

Bilagsnr.

Titel

1

spm. 1 om promillegrænse i Tyskland, til erhvervsministeren

2

svar på spm. 1 om promillegrænse i Tyskland, til erhvervsministeren

3

spm. 2, om ministeren mener, at lovteksten og bemærkningerne i L 48 er formuleret, så det er umisforståeligt, at sejlbåde er omfattet af forslaget, til erhvervsministeren

spm. 3 om, at vi i benægtende fald beder om ministeriets bistand til at få teksterne formuleret, så det fremgår, at sejlbåde er omfattet, til erhvervsministeren

4

spm. 4 om praktisk håndhævelse af lovforslag, til erhvervsministeren

spm. 5 om håndhævelse på territorialgrænserne, til erhvervsministeren

spm. 6 om patruljering udenlandske myndigheder, til erhvervsministeren

spm. 7 om ressourceudnyttelse, politikredse, til erhvervsministeren

spm. 8 om bestemmelse, overtrædelse, til erhvervsministeren

5

svar på spm. 2, om ministeren mener at lovteksten og bemærkningerne i L 48 er formuleret, så det er umisforståeligt, at sejlbåde er omfattet af forslaget, til erhvervsministeren

svar på spm. 3 om, at vi i benægtende fald beder om ministeriets bistand til at få teksterne formuleret, så det fremgår, at sejlbåde er omfattet, til erhvervsministeren

6

svar på spm. 4 om praktisk håndhævelse af lovforslag, til erhvervsministeren

svar på spm. 5 om håndhævelse på territorialgrænserne, til erhvervsministeren

svar på spm. 6 om patruljering udenlandske myndigheder, til erhvervsministeren

svar på spm. 7 om ressourceudnyttelse, politikredse, til erhvervsministeren

svar på spm. 8 om bestemmelse, overtrædelse, til erhvervsministeren

7

Udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 1999 48 Valid

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 11. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs

(Indførelse af promillegrænser til søs)

[af Ole M. Nielsen (KRF) m.fl.]

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

En oversigt over lovforslagets bilag er optrykt som bilag til denne betænkning.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget) er meget enig i forslagsstillernes intentioner, men Venstre har noteret sig, at ministeren har oplyst, at antallet af søulykker, hvor spiritus er indblandet, er faldende.

Endvidere har Venstre noterer sig, at en fritidsbåd ofte kan sidestilles med et fritidshus, at en lovregel om en fast promillegrænse ikke vil ændre ved intensiteten af myndighedernes håndhævelse, og at den gældende lov allerede på nuværende tidspunkt indeholder regler, der medfører, at en person, der fører et fritidsfartøj, vil kunne straffes, såfremt »vedkommende er ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde«. På denne baggrund finder Venstre ikke at kunne støtte lovforslaget.

Et andet mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) har stor sympati for intentionerne bag lovforslaget, for man skal selvfølgelig altid være skikket til på ædruelig vis at føre et skib. Men SF mener ikke, at der endnu er fundet et rimeligt grundlag, hvorpå en lov kan administreres. Samtidig mener SF, at der er flere sikkerhedsproblemer til søs, der skyldes manglende sejlkundskaber. Det er baggrunden for, at SF tidligere har stillet forslag om indførelse af et duelighedsbevis, hvis man vil sejle i fritidsbåde over 9 fod. Gennemførelse af omtalte lovforslag vil også være med til at forbedre sikkerheden til søs.

Et mindretal (Dansk Folkepartis, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) finder, at som følge af, at trafikken på søen bliver stadig mere intens, er det påkrævet, at der af hensyn til sikkerheden til søs indføres en fast promillegrænse.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (DF og FRI)

Til § 1

1) I det under nr. 1 foreslåede § 29, stk. 4, indsættes efter »føre et fritidsfartøj,« ordene: »jf. § 2, nr. 5, i lov om skibes besætning, der har motor eller sejl som fremdrivningsmiddel,«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget præciseres det, at alle fritidsfartøjer, der benytter motor eller sejl som fremdrivningsmiddel, er omfattet af bestemmelsen. Den nugældende lovs § 29, stk. 3-6, finder uændret anvendelse i situationer, hvor der har været tale om andre rusmidler end alkohol.

Frode Sørensen (S) nfmd. Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S) René Skau Björnsson (S) Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →