Legislator Case Law & Legislation
199914L00598 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over lovforslag 1999 284 Valid

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 18. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed

(Sygehusapoteker)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) ønsker at gøre opmærksom på, at alle udgifter ved produktion og drift af et sygehusapotek skal indgå udførligt i det enkelte apoteks regnskab, således at der ikke opstår en skæv konkurrencesituation mellem eksempelvis det offentlige og det private.

Ligeledes gør Dansk Folkeparti opmærksom på, at sygehusapoteker ikke må tage skridt til nye produktioner og leverancer, der allerede markedsføres i medicinalindustrien, samt at gældende prisfastsættelse skal ske på markedsvilkår.

Ændringsforslag

Af et mindretal (V, KF og FRI), tiltrådt af et mindretal (DF og KRF)

Til § 1

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. § 54 affattes således

»§ 54. Sygehusapoteker og sygehusapoteksfilialer kan oprettes af staten, en amtskommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab og af private sygehuse.««

2) Før nr. 1 indsættes om nyt nummer

»02. I § 55 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Private sygehuse kan købe lægemidler og andre varer på sygehusapoteker og på sygehusapoteksfilialer.««

Bemærkninger

Til nr. 1

Formålet med ændringsforslaget er at skabe mulighed for, at også private sygehuse kan oprette et sygehusapotek. Der skabes herved samtidig mulighed for, at private sygehuse i fællesskab kan oprette et sygehusapotek.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget ønsker forslagsstillerne at sidestille private sygehuse med offentlige, for så vidt angår adgangen til at købe lægemidler. Forslagsstillerne ønsker hermed at sikre, at de private sygehuse kan opnå de samme fordele som offentlige sygehuse, for så vidt angår medicinudgifter.

Lone Møller (S) nfmd. Hanne Andersen (S) Dorte Bennedsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Sandy Brinck (S) Anni Svanholt (SF) Yvonne Herløv Andersen (CD) fmd. Inger Marie Bruun-Vierø (RV) Frank Aaen (EL) Jørgen Winther (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Tom Behnke (FRI) Henriette Kjær (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Birthe Skaarup (DF) Tove Videbæk (KRF)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →