Betænkning over Forslag til lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

§ 19. Undervisningsministeren kan bemyndige Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) til at udøve visse beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Afgørelser, der træffes af styrelsen efter bemyndigelsen i stk. 1, kan ikke indbringes for undervisningsministeren.«

Til § 20

6) I stk. 1 og 2 ændres »Styrelsen« til: »Undervisningsministeren eller styrelsen efter bemyndigelse.«

Til § 21

7) Stk. 1 affattes således

»Undervisningsministeren kan bestemme, at visse opgaver efter denne lov varetages dels af uddannelsesstederne, dels efter forhandling med arbejdsministeren af anerkendte arbejdsløshedskasser.«

8) I stk. 4 ændres »styrelsen« til: »undervisningsministeren eller styrelsen efter bemyndigelse«.

9) Stk. 5 affattes således

»Stk. 5. Undervisningsministeren eller styrelsen efter bemyndigelse fører tilsyn med uddannelsesstedernes og arbejdsløshedskassernes varetagelse af opgaver efter stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilsynet og om forvaltningsrevision af arbejdsløshedskassernes opgaver. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller styrelsen efter bemyndigelse fra uddannelsesstederne og efter forhandling med arbejdsministeren fra arbejdsløshedskasserne kan kræve oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af tilsynet.«

10) I stk. 6 ændres »Styrelsen« til: »Undervisningsministeren eller styrelsen efter bemyndigelse«.

Til § 22

11) Stk. 1 udgår.

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 1-5.

12) I stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »styrelsen« til: »undervisningsministeren eller styrelsen efter bemyndigelse«.

13) I stk. 3, der bliver stk. 2, ændres i 1. pkt. »styrelsen« til: »den myndighed, der har truffet afgørelsen«, og i 2. pkt. ændres »Hvis styrelsen fastholder afgørelsen« til: »Hvis afgørelsen fastholdes «.

14) I stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »styrelsen« til: »undervisningsministeren eller styrelsen efter bemyndigelse«.

15) Stk. 5, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, jf. stk. 1, og undervisningsministeren eller styrelsen efter bemyndigelse, jf. stk. 3, kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1 og 3, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.«

Til § 23

16) I stk. 4 indsættes efter »særlige tilfælde« ordene: », herunder helt eller delvis til meritpædagoguddannelsen,«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 2

Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil der blive fastsat regler om, at der, for så vidt angår fleks-, skåne- og servicejob kan ses bort fra betingelsen i stk. 1, nr. 2, om, at det skal dreje sig om beskæftigelse uden offentligt tilskud.

Ved arbejdsgiverens beregning af grundlaget for lønrefusion for disse ordninger vil perioder, hvor der udbetales SVU enten på heltids- eller deltidsbasis, ikke indgå eller kun indgå forholdsmæssigt. Det påhviler den myndighed, der udbetaler refusionen, at påse dette.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse indsættes, så der kan gives SVU til supplerende forløb udbudt efter lov om åben uddannelse. De supplerende forløb får forskellige uddannelser og uddannelsesniveauer til at hænge sammen. Der kan både være tale om suppleringsforløb i forhold til det ordinære uddannelsessystem, f.eks. overgang fra en mellemlang videregående uddannelse til en overbygning på kandidatniveau, og i forhold til videreuddannelsessystemet, jf. forslag til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, L 250, f.eks. suppleringsforløb ved overgang fra en grunduddannelse for voksne til en videregående uddannelse. Der vil dog kun undtagelsesvis være behov for supplering, idet suppleringsforløb alene er relevante for personer, der har en » skæv« kompetence i forhold til de givne uddannelser og uddannelsesniveauer.

Til nr. 4

Bestemmelsen indsættes for at skabe mulighed for efter forhandling med berørte ministre at tildele SVU til videregående uddannelser, der hører under andre ministerier. Udgangspunktet for, at en videregående uddannelse under andre ministerier kan blive SVU-berettigende, vil være, at uddannelsen er kompetencegivende, tilrettelagt for voksne og i øvrigt vil være omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse eller lignende. Endvidere vil kurser, der kan sidestilles med fagspecifikke kurser, kunne blive SVU-berettigende.

Til nr. 5-15

Efter modtagelse af indkomne høringssvar og forhandling med forligspartierne bag finansloven for 2000 om en voksen- og efteruddannelsesreform foreslås modellen for administration af SVU justeret.

En række af ændringsforslagene ændrer »styrelsen« til »undervisningsministeren eller styrelsen efter bemyndigelse«. Der er tale om en teknisk konsekvens af den ændrede administrationsmodel, hvorefter arbejdsløshedskasserne får en større rolle, og hvor de 4 centre for information om videregående uddannelse (ivu*Centrene), der er særlige enheder under Undervisningsministeriet, varetager en del af administrationen.

Undervisningsministeren kan med hjemmel i den i ændringsforslaget foreslåede § 19, stk. 1, overlade til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) at forestå administrationen af ordningen. Styrelsen vil herefter have det overordnede ansvar for administration af ordningen og har i den forbindelse ansvaret for tilsyn, overvågning og analyse af kvaliteten samt effekten af systemet.

Det er i øvrigt hensigten, at opgaverne i forbindelse med administrationen skal løses af styrelsen i samarbejde med ivu*Centrene, de amtskommunale voksenuddannelsescentre (VUC) og de 36 anerkendte arbejdsløshedskasser. Arbejdsløshedskasserne skal varetage opgaver for forsikrede uddannelsessøgende. VUC skal varetage opgaver vedrørende SVU til uddannelser efter kapitel 3, mens ivu*Centrene skal varetage opgaver vedrørende SVU til uddannelser efter kapitel 4.

De opgaver, som ivu*Centrene, VUC eller arbejdsløshedskasserne skal varetage, vil i første omgang være rådgivning og vejledning over for de enkelte uddannelsessøgende og arbejdsgivere om støtteordningen, varetagelse af hele ansøgningsproceduren og indberetninger om ændringer. Uddannelsesstederne vejleder som hidtil om selve uddannelserne og har i øvrigt ansvaret for kontrol med studieaktiviteten. Der forudsættes opbygget et edb-system, der giver mulighed for, at ivu*Centrene, VUC og arbejdsløshedskasserne kan søge oplysninger om den uddannelsessøgende til brug for vejledningen. Et sådant system skal også anvendes til elektronisk indberetning af oplysninger til ansøgningen og til ændring af en tidligere ansøgning m.v., så selve ansøgningsbehandlingen kan ske decentralt hos ivu*Centrene, VUC erne eller de 36 arbejdsløshedskasser.

Bevilling og støtteberegning vil ske i styrelsen med oplysning om, at henvendelse om bevillingen m.v. skal ske til det ivu*Center, VUC eller den arbejdsløshedskasse, som ansøgningen er indgivet til. I grundlaget for bevillingen vil ud over ansøgningsoplysninger bl.a. indgå arbejdsløshedskassernes afgørelse om omfanget af tidligere forbrug af uddannelsesorlovsydelsen og afgørelser om lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse m.v.

Udbetalingen overføres på sædvanlig måde fra styrelsens konto i Nationalbanken til støttemodtagerens pengeinstitut. Støttemodtageren vil samtidig modtage et udbetalingsbilag med det ivu*Center, VUC eller den arbejdsløshedskasse, ansøgningen er indgivet til, som afsender.

For så vidt angår tilsynet med og forvaltningsrevisionen af arbejdsløshedskassernes opgaver, bemyndiges ministeren til at udarbejde en bekendtgørelse, hvor bl.a. de nærmere krav til tilsynet og forvaltningsrevisionen fastlægges. Bekendtgørelsen vil således danne grundlag for de statsautoriserede revisorers samlede revisionsadministration i forhold til arbejdsløshedskasserne, dog således at revisionsprotokollatet vedrørende SVU-ordningen tilgår undervisningsministeren.

For så vidt angår de afgørelser, der træffes af arbejdsløshedskasserne om opgørelse af tidligere forbrug af perioder med uddannelsesorlov, om lediges dagpengeret, om, hvorvidt den ledige befinder sig i dagpengeperioden, og om forbrug af 6 ugers selvvalgt uddannelse, føres tilsynet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring efter de fastsatte retningslinjer herom inden for Arbejdsministeriets område.

Til nr. 16

Baggrunden for ændringsforslaget er, at det efter de gældende regler er muligt at få støtte til meritpædagoguddannelsen både i 80 uger efter reglerne i lov om støtte til voksenuddannelse (VUS) og i 52 uger efter lov om orlov til uddannelse.

Som det fremgår af afsnit 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil der i efteråret 2000 blive etableret en overgangsordning, der sikrer en hensigtsmæssig afvikling af den gældende ordning. Med ændringsforslaget bliver der hjemmel til, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om en sådan overgangsordning.

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S) Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S) Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD) Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL) Anders Mølgaard (V) nfmd. Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V) Karen Rønde (V) Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Christian H. Hansen (DF) Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 16. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Daghøjskoleorganisationerne,

Dansk Familielandbrug,

De danske Landboforeninger,

Foreningen af Daghøjskoler og

Landsorganisationen i Danmark.

Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lægger vægt på, at undervisningsministeren over for udvalget har oplyst følgende

a. Vedrørende erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse under andre ministerier end Undervisningsministeriet

For erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse under andre ministerier pågår der p.t. et arbejde mellem Finansministeriet, Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet med henblik på at afklare, under hvilken støtte- eller godtgørelseslovgivning de uddannelser under andre offentlige myndigheder, der hidtil har været berettigede til voksenuddannelsesstøtte (VUS) og/eller orlov, fremover skal indplaceres.

Undervisningsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at det er hensigten, at uddannelser under andre offentlige myndigheder, der niveau- og indholdsmæssigt opfylder kravene for, at man kan opnå støtte eller godtgørelse for indtægtstab i forbindelse med deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, vil blive sikret adgang hertil.

For erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på videregående niveau har undervisningsministeren stillet ændringsforslag til kapitel 4, § 8, i lovforslaget, med henblik på at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en »positivliste« for videregående uddannelser under andre offentlige myndigheder, herunder bl.a. visse videregående efteruddannelser under f.eks. Kulturministeriets ressort. Tildeling efter disse regler forudsætter, at en ansøger i øvrigt opfylder lovforslagets krav for at opnå SVU efter kapitel 4. For så vidt angår videregående efteruddannelsesforløb på Dansk Kommunal Kursus, Den Kommunale Højskole og Forvaltningshøjskolen, der i dag giver adgang til uddannelsesorlov, indgår spørgsmålet i den arbejdsgruppe, regeringen har nedsat sammen med de kommunale organisationer, der har til opgave at udarbejde en »uddannelsespakke«, som kan indgå i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2001.

For erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser under andre offentlige myndigheder, der ligger under videregående niveau, er der i det af arbejdsministeren fremsatte forslag til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, L 257, åbnet mulighed for efter forhandling med de berørte ministre at inddrage andre uddannelser under godtgørelsesreglerne, herunder uddannelse udbudt af offentlige instanser, hvor der specifikt sigtes på uddannelser på Den Kommunale Højskole og på Dansk Kommunalkursus.

Undervisningsministeren forventer, at udredningsarbejdet mellem Finansministeriet, Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet afsluttes inden sommerferien. Ministeren har oplyst, at det er hensigten, at erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser under andre ministerier og offentlige myndigheder, der opfylder kravene for at få SVU eller godtgørelse, vil være indarbejdet i de respektive bekendtgørelser inden lovenes ikrafttræden den 1. januar 2001.

b. Overgangsordninger for meritpædagoguddannelsen

Undervisningsministeren har over for udvalget oplyst, at udformningen af overgangsordningen for meritpædagoguddannelsen vil ske i form af en bekendtgørelse i efteråret 2000, og at den forud herfor vil blive forhandlet med forligspartierne. Ministeren vil endvidere inddrage de berørte organisationer ved udformningen af overgangsordningens indhold. Ministeren vil stille ændringsforslag, således at der bliver hjemmel til, at ministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om en overgangsordning for de uddannelsessøgende, der har påbegyndt meritpædagoguddannelsen før den 1. januar 2001.

Udgangspunktet for overgangsordningen vil, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget, være en hensigtsmæssig afvikling af den eksisterende mulighed for at kombinere 52 ugers orlov med 80 ugers voksenuddannelsesstøtte (VUS). Det er hensigten, at vilkårene for at opnå støtte til uddannelsen efter overgangsperioden skal sidestilles med uddannelser på tilsvarende niveau, dvs. de øvrige diplomuddannelser, der, jf. lovforslagets kapitel 4, kan opnå 52 ugers SVU, når uddannelsen er tilrettelagt på heltid.

c. Grundlæggende ændringer af de ordinære social- og sundhedsuddannelser

Ministeren har over for udvalget oplyst, at der p.t. pågår overvejelser om mere grundlæggende ændringer af de ordinære social- og sundhedsuddannelser. Det er derfor besluttet at afvente ændringer i vilkår og rammer for voksenuddannelserne på området for social- og sundhedsuddannelser (opskolingsuddannelserne, Pædagogisk Grunduddannelse-merit (merit-PGU) samt enkeltfag heraf udbudt under åben uddannelse). Dette er parallelt til udviklingen af erhvervsuddannelsesområdet, hvor ændringer i voksenuddannelserne har afventet nyordningen af ungdomsuddannelserne.

Konkret indebærer dette, at den mulighed, som lovforslaget om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VFV), jf. L 250, giver for at etablere en grunduddannelse for voksne (GVU), foreløbig hviler og ikke vil blive taget i brug, førend der foreligger en nyordning af de ordinære uddannelser. Ligeledes fastholdes foreløbig den del af finansieringen, der er tilvejebragt ved deltagerbetaling (oftest betalt af arbejdsgiverne), indtil der foreligger en nyordning af de ordinære uddannelser.

Med hensyn til merit-PGU tages spørgsmålet om finansiering af deltagerbetaling op i arbejdsgruppen mellem Finansministeriet, Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet og de kommunale organisationer. Ministeren har over for udvalget oplyst, at det er hensigten, at der skal være tilvejebragt en løsning herfor inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2001.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for mindretallet (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) anser alle 11 lovforslag (L 250-L 260) for et samlet lovkompleks, der udmønter regeringens finanslovaftale for 2000 med venstrefløjen og CD om en reform af voksen- og efteruddannelsen (VEU-reformen). I konsekvens heraf vil flertallet stemme imod alle de nævnte 11 lovforslag i VEU-reformen og vil stemme hverken for eller imod de ændringsforslag, der er stillet af forligskredsen.

Flertallet ønsker at pointere, at livslang læring er fremtidens nøgleord. Den enkelte skal forny og udvikle sine kvalifikationer gennem hele livet til gavn for samfundet, virksomhederne og individet. Et voksen- og efteruddannelsessystem med et varierende tilbud af høj kvalitet er afgørende for, at danske virksomheder kan klare sig tilfredsstillende på det internationale marked. Uddannelse skal derfor i stigende grad være en del af arbejdslivet, så arbejdskraften kan følge den teknologiske udvikling og bidrage til at skabe den øgede velstand, der ligger i fremtidens muligheder.

Voksen- og efteruddannelse er imidlertid forbundet med høje omkostninger i form af midlertidigt produktionstab, godtgørelse, dækning af undervisningsomkostninger m.v. Derfor er det afgørende, at voksen- og efteruddannelsessystemet bliver nemt at anvende, samt at tilbudene bedst muligt lever op til virksomheders og medarbejderes forventninger og behov, hvad angår indhold og kvalitet.

Flertallet bifalder de intentioner, der ligger bag de fremsatte lovforslag til en reform af voksen- og efteruddannelsessystemet, men det fremsatte lovkompleks løser ikke de grundlæggende problemer i det eksisterende voksen- og efteruddannelsessystem. Lovkomplekset bevarer i høj grad det eksisterende system som en række overlappende systemer, hvilket specielt mindre virksomheder vil have uforholdsmæssigt store omkostninger ved at gennemskue og dermed at anvende.

Regeringen har tilsyneladende haft samme intentioner som flertallet, men flertallet må beklageligvis konstatere, at regeringen med finanslovaftalen og det fremsatte lovkompleks ikke får skabt den nødvendige gennemskuelighed, enkelhed og samling af voksen- og efteruddannelsessystemet.

Reformens vægtning af indsatsen for de kortuddannede

Flertallet kan bifalde målsætningen om at forbedre efteruddannelsesindsatsen for de kortuddannede og ønsker hermed at pointere, at på dette område er der brug for at forbedre indsatsen, både hvad angår generelle og mere specialiserede kompetencer.

Vejen til en bedre indsats på dette område burde imidlertid gå gennem en effektivisering af den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats. Det fremsatte lovkompleks er desværre i høj grad baseret på et omfordelingsprincip, hvor der kun gives tilskud op til et vist kompetenceniveau, hvorefter udgifterne finansieres kollektivt.

Lovkomplekset satser meget ensidigt på den såkaldte »skubeffekt« og i meget ringe grad på »trækeffekten«. Flertallet finder det positivt, at lovkomplekset tilgodeser ønsket om og behovet for specielt øget fokus på udvikling af læse-, skrive- og regnefærdigheder, men lovkomplekset afspejler klart, at forligsparterne synes at glemme, at et videnssamfund ikke alene etableres ved et »skubsystem«, hvor der er fokus på at få de kortuddannede op på et højere niveau. Et videnssamfund etableres i lige så høj grad ved et »træksystem «, hvor de bedst uddannede tilsvarende får mulighed for at blive endnu dygtigere. Flertallet havde således ønsket, at en samlet voksen- og efteruddannelsesreform også ville forbedre mulighederne for efteruddannelse på de højere læreanstalter væsentligt.

Dertil kommer, at da en del af udgifterne finansieres gennem en skat på arbejdskraft via Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering (AUF), må der forventes en nedskæring af anvendelsen af voksen- og efteruddannelsessystemet på de områder, hvor der er hel eller delvis brugerfinansiering. Dette vil flytte ressourcer til de kortuddannede fra andre grupper på arbejdsmarkedet, hvilket yderligere hindrer »trækeffekten«.

Voksenuddannelsessystemet

Forslag til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. L 250, er en del af det fundament, som voksen- og efteruddannelsesreformen skal hvile på. Flertallet ønsker at pointere, at lovforslagets match eller parallelitet mellem det ordinære kompetencesystem og det foreslåede voksenuddannelsessystem på ingen måde er klar. Det er således ikke sandsynliggjort af undervisningsministeren, at niveauet for en videregående voksenuddannelse vil matche niveauet for en kort videregående uddannelse, at en diplomuddannelse vil matche niveauet for en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse, eller at en masteruddannelse vil matche niveauet for en kandidatuddannelse. Flertallet ønsker i den forbindelse at betone vigtigheden af, at voksen- og efteruddannelsesreformen ikke kommer til at devaluere niveauerne i det ordinære uddannelsessystem samt for eksisterende voksen- og efteruddannelser.

Dertil kommer, at lovkomplekset på ingen måde forholder sig klart til adgangen til og vekselvirkningen mellem det ordinære kompetencesystem og det foreslåede parallelle voksenuddannelsessystem. Vurderingen af dette er ifølge undervisningsministeren de enkelte uddannelsesinstitutioners ansvar, og det er ikke klart, hvorledes den enkeltes kompetencer vurderes, herunder både erhvervserfaring og den formelle uddannelse. Samtidig må det frygtes, at kompetencevurderingen administrativt vil være til stor byrde for de enkelte uddannelsesinstitutioner. Derudover tilgodeser lovkomplekset kun i meget begrænset omfang, at efter- og videreuddannelse kan tages på private institutioner. Endelig mener flertallet, at det er kritisabelt, at Undervisningsministeriet ved fremsættelse af lovkomplekset ikke har et overblik over, hvorledes de mange eksisterende efter- og videreuddannelsestilbud passer ind i det foreslåede voksenuddannelsessystem.

Forberedende voksenundervisning

Flertallet finder det væsentligt, at der igangsættes en indsats for læsesvage og talsvage voksne. Flertallet hilser derfor forslag til lov om forberedende voksenundervisning, jf. L 252, velkommen, idet der gennem denne del af lovkomplekset sikres et øget tilbud om uddannelse inden for de nævnte områder. Desværre må flertallet konstatere, at lovkomplekset med sin meget centralistiske fastsættelse af indholdet af den forberedende voksenundervisning sandsynligvis rammer forbi målgruppen. Flertallet mener, at der ved den forberedende voksenundervisning burde være mulighed for at etablere et indskolings- eller trampolinforløb, der naturligt leder målgruppen ind til kurser dels i læsning, stavning og skriftlig fremstilling, dels i talforståelse, regning og basale matematiske begreber. Det er således velkendt, at det er uhyre svært for målgruppen at tilmelde sig eksamensforberedende undervisning i de nævnte fag.

Derudover ønsker flertallet at pointere, at det forventede efteruddannelsesbehov blandt underviserne ikke synes dækket af lovforslaget om forberedende voksenundervisning. Flertallet ønsker også at påpege, at udbud af forberedende voksenundervisning fører til en ændring af den fastsatte kvoteordning for daghøjskolerne, idet daghøjskoler med et stort udbud af forberedende voksenuddannelse belønnes, mens mindre daghøjskoler risikerer at skulle afgive kvoteelever. Endelig finder flertallet det kritisabelt, at eksisterende daghøjskoleforløb i høj grad skal erstattes af den forberedende voksenundervisning.

Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering

Flertallet må klart tage afstand fra den del af lovkomplekset, der vedrører oprettelse af Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (AUF) med tilhørende bestyrelse, jf. L 256.

Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering baseres på et kollektivt opkrævet arbejdsgiverbidrag, beregnet ud fra antallet af beskæftigede i den enkelte virksomhed, hvorved AUF-bidraget alene kan betragtes som en beskatning af arbejdskraft. Flertallet vurderer, at et kollektivt opkrævet AUF-bidrag er problematisk, idet der ikke etableres en forbindelse mellem forbrug og finansiering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Det er således en stor misforståelse at tro, at et kollektivt bidrag kan forsvares med, at arbejdsmarkedets parter selv deltager i administrationen af ordningen. På efterspørgselssiden vil beslutningstageren i stort set alle tilfælde være den enkelte virksomhed, hvis forbrug ikke vil påvirke virksomhedens AUF-bidrag.

Flertallet finder, at de virksomheder, der fortrinsvis benytter sig af private voksen- og efteruddannelsestilbud med fuld brugerbetaling eller offentlige tilbud med delvis brugerbetaling, vil blive ramt af AUF-bidraget, idet disse virksomheder kommer til at finansiere både eget forbrug og andres forbrug på samme tid. Flertallet frygter derfor, at der sammenlagt vil blive skåret ned på voksen- og efteruddannelsesindsatsen i disse fortrinsvis mindre virksomheder, idet AUF-bidraget pr. medarbejder ikke kan påvirkes.

Endvidere mener flertallet, at AUF-bidraget alt andet lige vil forrykke forholdet mellem arbejdskraft og kapital således, at det bliver mindre attraktivt at basere produktion på arbejdskraft. Det vil således udelukkende være AUF-bidraget, der er årsag til denne ændring, selv om arbejdskraftens produktivitet reelt stadig vil være den samme, idet AUF-bidraget kunstigt vil gøre det dyrere for virksomheden at beskæftige folk. Samlet set må der forventes et samfundsøkonomisk tab. Den med AUF-bidraget foreslåede metode til finansiering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen vil i forhold til efterspørgslen virke forvridende frem for kvalificerende og er derfor et skridt i den forkerte retning.

Lovkomplekset angiver, at statens bidrag til voksen- og efteruddannelsesindsatsen ikke reguleres i forhold til pris- og lønudviklingen. Flertallet må derfor forvente, at en stigende andel af udgifterne skal finansieres af AUF-bidraget, givet at de samlede udgifter til voksen- og efteruddannelse ikke falder. I den forbindelse finder flertallet det relevant at pointere, at lovforslaget åbner mulighed for, at nye udgiftsområder vil blive lagt ind under AUF.

Givet at statens bidrag til voksen- og efteruddannelse i AUF-regi uundgåeligt vil falde, finder flertallet, at der reelt ikke er tale om en valgmulighed for AUF-bestyrelsen med hensyn til at foreslå opkrævning af AUF-bidrag. Lovkomplekset placerer AUF-bestyrelsen i praksis repræsentanterne for arbejdsgiversiden i en situation, hvor de enten kan vælge at anbefale en øget beskatning af virksomhederne eller en reduktion i voksen- og efteruddannelsesaktiviteten. Flertallet finder, at dette er en urimelig situation at bringe AUF-bestyrelsen i, hvilket ikke kan forventes at bidrage til at bevare et godt klima mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Mekanismerne i lovforslaget vil således i praksis fra begyndelsen være bestemmende for udfaldet. Flertallet mener, at der i stedet for den foreslåede metode til finansiering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen burde vælges en model baseret på statstilskud kombineret med direkte brugerfinansiering. Derved sikres billig adgang til generelt kvalitetsbringende kurser, mens der for andre kursers vedkommende vil være en direkte sammenhæng mellem finansiering og forbrug, hvorved en skævvridning i forhold til det foreslåede vil kunne mindskes. Denne model bakkes op i størsteparten af de modtagne høringsbidrag.

Muligheden for sammenlægning af uddannelsesinstitutioner

Lovkomplekset indeholder et forslag om, at der åbnes mulighed for, at AMU-centre kan sammenlægges, såfremt det ikke er hensigtsmæssigt at drive flere selvstændige enheder. Lovkomplekset indeholder endvidere muligheder for, at AMU-centre kan slås sammen med erhvervsskoler.

Flertallet finder, at det er positivt, at disse muligheder tilvejebringes. Imidlertid vurderes det som et problem, at en sammenlægning af AMU-centre med erhvervsskoler kun kan finde sted, såfremt den nye institution videreføres som et AMU-center. Dette vil ikke altid være det mest ønskelige. Derudover vil en sammenlægning ikke ifølge lovkomplekset løse problemerne med overlappende uddannelsestilbud.

Afsluttende bemærkninger

Flertallets vurdering er, at forslagene ikke samlet set afhjælper de grundlæggende problemer inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Lovkomplekset forsøger således at omfordele voksen- og efteruddannelsesindsatsen i stedet for at forbedre den. En voksen- og efteruddannelsesreform burde tage udgangspunkt i bedst mulig ressourceudnyttelse på grundlag af en finansieringsmodel med større sammenhæng mellem efterspørgsel og finansiering. Samtidig burde reformen sikre de bedste muligheder for voksen- og efteruddannelse, uanset nuværende uddannelse og fagligt og erhvervsmæssigt niveau. Endelig burde voksen- og efteruddannelsesreformen fokusere på mulighederne for bedre koordination mellem forskellige uddannelsesinstitutionstyper, eksempelvis ved hjælp af øget fokus på institutionssammenlægninger, hvor det måtte være hensigtsmæssigt.

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV og EL)

Til § 2

1) I stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 8, stk. 1«: »og 4« .

2) I stk. 6 indsættes efter »jobrotation« ordene: »samt betingelsen om, at det skal dreje sig om beskæftigelse uden offentligt tilskud, i stk. 1, nr. 2«.

Til § 8

3) I stk. 1 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer

»3) Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav på uddannelser, hvor der er fastsat adgangskrav, og som er udbudt efter § 2, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.«

4) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med pågældende minister nærmere regler om, i hvilket omfang der kan opnås SVU til videregående uddannelser inden for andre ministerområder.«

Til § 19

5) Paragraffen affattes således